- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2419,2420,2421

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kloniske kramper ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

knivfisk

Knud

af en kort kobberskinne med isoleret
håndgreb, hvormed kniven trykkes ind
ml. 2 kobberfjedre. Kniven danner den
ene pol, fjedrene den anden.
Jævnstrøms-k (momentk) er yderligere forsynet med
en lille kniv, fæstnet til hovedkniven med
en spiralfjeder, der bevirker, at
afbrydelsen sker med et smæld, så at
lysbue-dannelse forhindres.

knivfisk (Cen’triscus), indopacifiske, m.
nålefiskene beslægtede fisk,
sammentrykte, knivskarpe.

knivmuslinger (So’lenidae), fam. af
havmuslinger, lange, knivsbladlign. skaller.
3 arter i Danm.

Knivsbjærg, 97 m h. bakketop N f.
Åbenrå. Hypp. anv. mødested f.
tysksindede sønderjyder. På K rejstes 1899
45 m h. granittårn (Bismarckmonument),
der ødelagdes v. sprængning af da.
frihedskæmpere 16. 8. 1945.

Knivskjelodden [’kni:vjælåd:3n], No.s
nordligste punkt, påMagerøy, V f.
Nord-kapp, 71°, 11’ 8" n. br.

kno’b (beslægtet med knop), søv., 1) knude,
f. eks. råbåndsk; 2) mål for skibs fart:
sømil pr. time (efter mærkek på
loglinen).

’KnobelsdorfT, Georg Wenzel von
(1699-1753), ty. arkitekt, særlig virksom i Fred.
d. St.s Potsdam, hvor han bl. a. opf.
Sans-souci og ombyggede Stadtschloss
(1745).

’Kno’ben, grund i Kattegat NØ f. Anholt.

knockout [’nåk’aut] (eng: slå ud),
afslutning på en boksekamp, hvis ene
kombattant bliver slået i gulvet og er ude af
stand til at rejse sig i løbet af 10 sek.;
teknisk k betegn., at bokseren, uden
at være talt ud, ikke kan fortsætte
kampen.

knoglebetændelse kan være lokaliseret
til benhinden (periostitis), selve
knoglesubstansen (ostitis) ei. knoglemarven
(benedder, osteomyelitis). Oftest findes
alle 3 former samtidig. Den akutte k
viser sig ved smerte, hævelse, rødme,
feber og funktionsforstyrrelser. Bl.
kroniske k må nævnes tuberkulose og
syfilis.

knoglebrud, d. s. s. benbrud.

knoglehuler, kalkhuler, i hvis bund
findes et mer ei. mindre tykt jordlag med
talr. knogler af dyr (og mennesker).
Hyppige i Ml.- og S-Eur. og Brasilien.

knoglemarvsbetændelse ei. benedder
(osteomyelitis) angriber især de lange
rørknogler, lårben, skinneben, overarmsben.
Der dannes bylder i benmarven, og
betændelsen breder sig gnm. knoglevævet
ud til benhinden, som løsnes, hvorved
knoglevævet mister sin blodforsyning og
falder hen. k er både akut og kronisk,
skyldes oftest infektion. Behandl, var
tidl. kir., nu helbredes friske tilf. med
penicillin, kombin. m. kir. behandling.

knogler (ossa), legemets faste støttevæv,
karakteriseres ved
deres hårdhed, der
skyldes vævets store
indhold af fosforsur
og kulsur kalk.
Efter k-s form skelner
man ml. 1) lange
rørk (eks: lårben),
2) korte rørk (eks:
mellemhåndsk), 3)
flade k(eks:
skulderblad) og 4) ureglm.
k (eks: hvirvlerne),
k virker i
bevægelsens tjeneste, idet
den vilkårlige
skeletmuskulatur, der udspringer og hæfter
sig på k, bevæger dem. Bevægelserne
foregår i leddene, i hvis dannelse k indgår
med bruskklædte ledhoveder og ledskåle.
k-væv er bygget 1) af kompakt k-væv
og 2) svampet k-væv. Den kompakte
substans udgør den ydre hårde skal,
medens den svampede substans udfylder k-s
indre. I det maskeværk, som sidstnævnte
danner, ligger k-marven, hvor der
dannes hvide og røde blodlegemer. Den
kompakte substans indeholder nogle kanaler
(de Haver’ske kanaler), der forløber i k-s
længderetning. Omkr. disse kanaler, der
indeholder k-s blodkar, er det faste k-

Øvre [-lårbensknogle.-]
{+lårbens-
knogle.+}

Lupinrod
m.
knoldbakterier.

væv ordnet koncentrisk og lagvis, og
ml. de enkelte lag (lameller) ligger k- ei.
bencellerne i små hulheder (lacunae).
knogleskørhed (osteomalaci), en i Danm.
sjælden lidelse, som viser sig ved
manglende kalk og andre
ernæringsforstyrrel-ser i knoglerne, som bliver bøjelige ei.
skøre; skyldes muligvis mangel på visse
stoffer i føden,
knojern, våben til anv. i nævekamp.
Består i et jernstykke med huller til fingrene,
knold, bot., opsvulmet plantedel med
op-lagsnæring. Det kan være stængelk
(kartoffel, krokus) ei. rodk (vorterod,
gøgeurt).

knoldbakterier (Rhizobium) fremkalder
knolddannelser på
bælgplanternes rødder, k har evne
til at kunne overføre luftens
fri kvælstof i forbindelser,
som bælgplanterne kan
udnytte, og herpå beror
bælgplanternes kvælstofsamlende
evne; k rendyrkedes 1888
af den holl. bakteriolog M.
W. Beijerinck (1851-1931).
knoldbægersvamp
(Selero-’tinia), slægt af
voks-bægersvampe med stilkede,
bæger- til tragtformede
bægerfrugter; storknoldet k (S.
sclerotiorum) angriber
gulerod, roer, bønne, tomat,
agurk o. fl. både på friland
og i lagerrum. En anden art er skadelig
på forsk, kløverarter,
knop, bot., anlægget til et skud. k består
af en stængelspids med derpå siddende
uudviklede blade,
knopceller, bot., d. s. s. korridier.
knopmutation, arvelig forandring
opstået i en cellekerne i planteknop. Hvis
det fremvoksende skud præges deraf,
kalder gartneren det for en sport,
knoporme, jorduglernes larver. Nøgne,
grålige, ret tykke; kan rulle sig sammen.
Lever i jord, ernærer sig af plantedele,
overvintrer som larver. Meget skadelige
i land- og havebrug, navnlig på roer.
Bekæmpes ved udstrøning af Cryosid
klid. Pr. ha anv: 3 kg Cryosid, 50 kg
hvedeklid, 4 kg melasse ei. 3 kg sukker
samt 40 liter vand. Udstrøes om aftenen
i de angrebne partier af marken,
knopskydning, hos mange lavere dyr en
form for ukønnet forplantning, hvorved
det ved delingen fremkomne nye individ
er væs. mindre end moderindividet. I
mange tilf. bliver det nye individ
siddende på moderindividet, så at k bliver
anledning til kolonidannelse,
knopskæl, skælagtige lavblade ei.
bladdele, som dækker og beskytter (især mod
udtørring) knopper i deres hvileperiode,
knopspor, ringformede mærker på
træernes grene efter de affaldne knopskæl,
betegn. årsskuddenes grænse,
knopsvane (’Cygnus ’olor), hvid, rødt
næb m. sort knude v. roden. Yngler ved
ferskvand. Efterhånden ikke sjælden i
Danm., trækker om vinteren til havet.
Holdes ofte i parker,
knopurt (Centaurea), slægt af
kurvblomst-fam. med golde, tragtformede
randblomster og rørformede skiveblomster. 500
arter; i Danm. 4 (desuden nogle sjældne
indslæbte), deribl. kornblomst (C.
cyanus). Fl. arter dyrkes i haver. (111.
se farvetavle Grøftekantens Flora.)
knopviklere, fællesbetegn. for
viklerar-ter, hvis larver er skadelige på forsk,
træers knopper. På frugttræer navnlig
den grå k (Olethreutes variegana) og den
røde k (Tmetoceraocellana). På skovtræer
anretter navnlig fyrrevikleren (Tortrix
buoliana) skade ved larvernes udhuling
af knopper af fyr og ege vikleren (Tortrix
viridana) ved larvernes afbladning af ege.
Bekæmpes ved sprøjtning med
frugttræ-karbolineum om vinteren og foråret ei.
med blyarsenat og nikotin kort efter
knopbrydningen.
Knorr, Georg (1859-1911), ty.
jernbaneingeniør. Videreudviklede den af den
amer. ing. J. F. Carpenter (1852-1901)
opfundne trykluftbremse for jernbaner.
K-bremsefabrikken i Berlin leverede
samtl. trykluftbremser til DSB.

’Knorring, Sofia von (1797-1848), sv.
forfatterinde. Skrev en række yndede
romaner om sv. aristokrati, bl. a.
Cou-sinerna (1834), Illusionerna (1836), og
en almueskildr., Torparen (1843), med
ansatser til realist, iagttagelse,
knortegås (’Branta ber’nicla), over-

vejende sort, hvid ring om halsen.
Højarktisk. På træk alm. ved da. kyster.

’Knossos(gr. Knö’sös), oldtidsby
påMidt-Kreta. If. sagnet kong Minos’ hovedstad.
Store paladsanlæg fra forhist. tid
(ødelagt ca. 1400 f. Kr.) udgravet af
englænderen A. J. Evans. (111. se tavle Ægæisk
Kunst).

knowhow [’nou ’hau](eng: vide hvordan),
ofte anv. amer. udtryk for specialviden.

Knox [nåks], John (1505-72), Skotl.s
reformator; under ophold i Geneve stærkt
påvirket af Calvin, ledede 1559 det
protestant. oprør mod Marie Stuart,
gnm.-førte og organiserede 1560
Reformationen i Skotl. efter fr.-reformert mønster.
(Portræt sp. 2422).

Knox [noks], William Franklin
(1874-1944), USA-politiker. Deltog i sp.-amer.
krig 1898, officer i 1. Verdenskrig;
blad-udg. Republikaner, vicepræs.-kandidat
v. valg 1936; modstander af New Deal.
Efter 1939 mod isolationisterne,
marine-min. juni 1940-apr. 1944 (død).

Knoxville [’naksvil], industriby i
Appa-lacherne, i Tennessee, USA; 112 000 indb.
(1940), deraf 16 000 negre. Marmorbrud.

Knud (oldn. Knütr), nord., især da.
mands-navn. Var vist opr. begrænset til den da.
kongeslægt.

Knud, da. konger. Knud 1. den Store
(eng. Canute [ka’nju:t]) (d. 1035), konge
af England 1014-35, af Danmark
1018-35, af Norge 1028-35; søn af Svend
Tveskæg, ved hvis død 1014 hæren gjorde
ham til konge af England, hvor han dog
først anerkendtes efter Edmund
Jernsides død 1016. Konge af Danmark efter
broderen Haralds død ca. 1018. 1017 g. m.
Ethelreds enke Emma. Støttede kirken
i Danm. og bragte orden i det
krigshærgede Engl., hvor han optrådte som
angelsaksisk konge. Erobrede No. 1028.
Besøgte paven i Rom 1027. - Knud 2. den
Hellige (d. 1086), reg. 1080-86, søn af
Svend Estridsen, g. m. Edel af Flandern.
K vakte voldsom opposition ved sin
hastige udvikling af kongemagten og
dræbtes i Albanikirken i Odense af
oprørere. Støttede kirken. Helgenkåret 1101;
helgendag 10.7. - Knud 3. (d. 1157),
reg. 1146-57, søn af Magnus Nielsen. K
valgtes 1146 til konge i Jyll., mens Svend
3. valgtes i Sjæll. og Skåne. En
borgerkrig endte 1151 med K-s nederlag, men
med kejser Fred. l.s hjælp og ved sin
forb. med Valdemar 1., der ægtede hans
halvsøster Sofie, blev K atter konge s. m.
Valdemar 1154, og Svend måtte flygte.
1157 kom Svend tilbage og Danm.
tredeltes, således at K flk Sjælland.
Myrdedes under blodgildet i Roskilde.
-Knud 4.,ofte kaldet 6. (1163-1202), reg.
1182-1202, søn af Valdemar 1.,
anerkendt af ledingshæren 1165 og kronet i
Ringsted 1170. 1171 trolovet, 1177 g. m.
Henrik Løves datter Gertrud. Lod sig
lede først af Absalon og siden af broderen
Valdemar. Erobrede Pommern og tog
titlen »de venders konge«. Korstog til
Estland 1197.

Knud (d. 1260), hertug af Sønder-Halland,
søn af Valdemar 2. og Esbern Snares
enke Helene.

Knud Christian Frederik Michael (f. 1900),
da. prins. Søn af Chr. 10., efter dennes
død tronfølger. Søofficer. Ægtede 1933
Caroline Mathilde, datter af prins Harald;
børn: Elisabeth (f. 1935), Ingolf (f. 1940),
Christian (f. 1942). (Portræt sp. 2422).

2419

242O

2421

Artikler, der savnes under K, bør søges itnder C.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:45:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/4/0907.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free