- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2425,2426,2427

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Knud Dana-ast ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Knutstorp

kobbermalme

sv. marsk, og rigsforstander under kong
Birgers mindreårighed 1290-98, udvidede
herredømmet i Finland; henrettet af
Birger.

Knutstorp [’knü(:)ts-], sv. herregård NØ
f. Landskrona; Tyge Brahes fødested.
Bygn. fra 16. årh., afbrændt under
krigen 1678, først genopført 1728, ombygget
i 1840erne.
Knutzen, Peter (1887-1949), da.
jern-banemand. Oprindelig postembedsmand,
1931-48 generaldir. for DSB. K har ydet
en stor indsats ved moderniseringen af
DSB f. eks. udvidelse af motoriseringen
og indførelse af lyntog, fælleskl., nyt
materiel, etablering af rutebildrift, ligesom
han har medvirket til at forbedre
forholdet ml. DSB og offentligheden. Efter
opfordr, fra reg. blev K 1940 form. f.
d. Da.-Ty. Forening, som han ledede til
dens opløsn. aug. 1943. K-s
imødekommende holdning over for tyskerne i spec.
tilf. vakte forargelse i vide kredse og
skarp kritik fra modstandsbevægelsen.
Fritoges for tjeneste maj 1945; efter
tjenestemandsdomstols afgørelse 1947
afskedigedes K m. fuld pension. Udg. 1948
bogen 40 År i Statens Tjeneste. (Portr.).
Knutzon, Per (1897-1948), da. skuespiller
og instruktør. Udgik fra Det Kgl. Teaters
elevskole 1919, senere v. Folketeatret og
Det Ny Teater. Beg. som instruktør v.
1920ernes forsøgsscener, 1935-38 og
1940-43 leder af Riddersalen, hvor han
brød ignm. med sin iscenesættelse af
Abell’s »Melodien, der Blev Væk« (1935).
1943-45 i Sv., 1945-48 meddir. v.
Alléscenen. Sidste iscenesættelser Anouilhs
»Medea« (1948), og »Vildanden« (1948)
på Det Kgl. Teater,
knyst, hårdt, abnormt fremspring på
legemet. Almindeligst er k på foden. Kan
rettes v. indlæg ei. operation’.
’Knytlinga saga (isl: saga om Knud
(den Store)s efterkommere), isl.
kongesaga fra ca. 1260, omhandlende Danm.s
hist. fra Harald Blåtand til vendernes
betvingelse i slutn. af 12. årh.; næst efter
Saxo er K den fyldigste kilde om Danm.s
ældre middelalder,
knæ, 1) med., (genu), det største led i det
menneskelige legeme.
Opadtil danner den
nederste del af
lårbenet to ledflader, der
glider på to ledskåle
på skinnebenet. Fra
ledkapselen skyder
der sig to
halvmåneformede bruskskiver
ind i iedhulen
(meni-sker). I ledkapselens
forside er k-skallen
indlejret. Den indgår
med sin bagflade i
ledhulens begrænsn., der
ufuldstændigt deles
i to. v. hj. af de
meget stærke krydsbånd.
Fordybningen på
k-leddets bagside
kaldes k-hase; 2) hot.,
knudeform.
opsvulmning af bladfæstet
på stænglen, f. eks. hos græsserne,
knædug, pynteklæde fra Hedeboegnen,
oftest broderet med hedebosyning; havde
sin plads over en stang oven over ovnen,
knægt, et af billedkortene i kortspil,
knægt, sø>’., opstående, firkantet stk. træ

(pullert),
knæk, d. s. s. fed, da. garnmål.
knækbrød (sv. knäckebröd), tyndt
rug-melsbrød; dejgen (uden gær) udrulles
med en valse forsynet med såk. nagger
(brødprikker), der frembringer
fordybningerne; hårdtbagt og sprødt. Fremst,
i Danm. siden 1912.
knæleds-system ei. knæleds-affjedring, en
nyere form for forhjulsophængning på en
bil. Den normale faste foraksel er
erstattet med et system af svingarme for hvert
forhjul, som derfor kan svinge uafhængig
af hinanden,
knælere (Manto’idea), insekter,
beslægtet m. kakerlakker, m. langt, smalt
for-bryst, forbenene omdannet til
griberedskaber; rovdyr, lurer på bytte m. for-

brystet og forbenene løftet i vejret (deraf
navnet). Æggene aflægges i kapsler.
Troperne. En enkelt art i sydl. Eur.
Knäred [’knæ:rad], da. Knærød, sv.
landsby SØ f. Halmstad. Her
afsluttedes Kalmarkrigen 1613.
knæstykke, billedlig fremstilling af
menneskeskikkelsen, spec. portræt, med
afskæring ved knæene.
’Knø sen, 1) 136mh. bakketop i Jyske Ås
(Dronninglund Storskov); 2) 99 m h.
bakketop SØ f. Jyderup,
ko, voksent hundyr af okseslægten,
ko- (lat. cum med), med-, sammen-,
koad’jutor (ko- + lat. adjutor hjælper),
medhjælper (for kat. præst ei. biskop),
ko’a’gler (lat. coagulum osteløbe),
klumper af koaguleret blod, af ostestof o. a.
koagulation (lat. coagulum osteløbe),
udfældning i form af uopløseligt bundfald
af kolloide stoffer (ved indvirkning af
f. eks. temp.-ændring ei. af kem. stoffer);
stoffet siges da at være koagu’le’ret.
(Blodets k se der). Tekn. benyttes k f.
eks. ved oste- og kaseinfremst., ved
fremst, af rågummi af gummimælken
(latex) osv.
koagu’le’n (lat. coagulum osteløbe),
blodstillende præparat udvundet af
blod-plader.

koaksi’a’lka’bel (ko- + lat. axis akse),
kabel for meget høje frekvenser. Består
af en inderleder omgivet af ensom
skærm-kappe benyttet yderleder med en 3-4
gange større diameter. Kan benyttes til
samtidig overføring af et stort antal
telefonkredsløb (f. eks. 600) v. hj. af et
bærefrekvenssystem,
ko’ala, d. s. s. pungbjørn,
koalition (fr. af lat. coalitus vokset
sammen), 1) forbund ei. alliance ml. to ei. fl.
magter; 2) samarbejde ml. fl. polit,
partier om regeringsdannelse,
koalitionskrigene, række krige ført
ml. Frankrig og eur. magtkoalitioner
1793-1815, omtrent lig Revolutions- og
Napoleonskrigene 1792-1815.
’ko’antiloper (Al’celaphus), ret store, afr.
antiloper, høje forben, meget langt, smalt
hovede. Hertil hartebeest.
kobalt, d. s. s. kobolt.
Kobanke, 123 m h. bakkeparti SV f.
Fakse.

kobbel (lat. copula bånd), 1) en flok for
transport sammenbundne husdyr; 2) i
jagtsproget to hunde (støvere) bundet til
hinanden ved en rem; 3) mus., en
mekanisme i orgelet, der muliggør en
kombination af de to manualer, ei. manual og
pedal.

kobbel (mnt. koppel), indhegnet
jordstykke, skifte, med skov beplantet jordstykke,
kobbelbrug, landbrugssystem, indført i
Danm. fra Holsten i slutn. af 18. årh. (se
landbrugssystemer),
kobbelhjul, de hjul på et lokomotiv, som
ved kobbelstænger er forbundne m.
drivhjulene og derfor virker som disse,
kobber (lat. cuprum efter øen Kypern),
grundstof, kem. tegn Cu, atomnr. 29,
atomvægt 63,6, vf. 8,9, smp. 1083°, kp.
2300 , valens 1 (kuproforb.) og 2
(kupri-forb.). Rødgult, blødt metal, som er en
særdeles god leder for varme og
elektricitet. k er kem. godt bestandigt. Angribes
kun overfladisk i luften (ir), k
forekommer ret udbredt i naturen, dog i ret små
mængder, dels frit (i N-Amer.) og dels som
salte i kobberkis og fl. andre mineraler
(se k-malme). De fleste k-forb. er stærkt
farvede, især blå og grønne, mange anv.
som farvepigmenter, k er i små mængder
nødv. for organismerne, i større mængde
giftigt, k er nødv. grundstof for planter
(jfr. k-mangel). k har været anv. fra
for-hist. tid og er et af de mest anv. metaller,
k udvindes i alm. af sulfider, f. eks.
k-glans Cu.,S, idet malmene yderligere kan
indeholde jern og gangart (silikater). Efter
formaling og koncentrering af malmen f.
eks. ved flotation og en ristning til
fjernelse af en del af svovlet fremstilles i
flammeovn (evt. skaktovn) en »råsten«,
som i smeltet tilstand blæses med luft i en
konvertor, bessemerproces. Det
fremkomne råk (98,5% Cu) støbes til anoder
og raffineres elektrolytisk, idet
elektrolytkobber udskilles på katoden (99,97%

Cu). P. gr. af dets udmærkede egenskaber
som æltemetal, dets kem.
modstandsdygtighed, høje ledningsevne for varme og
elektricitet og styrke ved ikke for høje
temp. anv. k til kogekar (af h. t. saltenes
giftighed fortinnede indvendig, hvis det
drejer sig om næringsmidler), kem.
apparater, f. eks. autoklaver, bryggerkedler
og til en lang række elektrotekn. formål
samt til legeringer (messing, bronze). I
fugtig atmosfærisk luft overtrækker k
sig med et beskyttende lag af ir, som giver
k-tage en smuk patina, der beskytter mod
videre korrosion.

Verdensproduktionen af k androg 1947
(uden Sovj., hvis prod. 1938 var 84 000 t)
2 270 000 t. De vigtigste producenter var:
prod. 1947 prod. 1938

USA........... 886 000 t 580 000 t

Chile........... 408 000 t 337 000 t

Canada......... 206 000 t 259 000 t

N-Rhodesia..... 192 000 t 216 000 t

Belgien (Congo). . 122 000 t 124 000 t
USAs k-lejer ligger i Arizona, Utah
(Bingham) og Montana (Butte City), stor
udsmeltning i Anaconda og New York;
Chiles i Atacamaog S f. Valparaiso,
Canadas især i Ontario (Sudbury); mindre
produktion i México og Peru. Afrikas største
k-miner ligger i N-Rhodesia, hvis
produktion i 1931 overgik Katangas i Belg.
Congo. Japan bryder k i det centrale
Honshü og Sovj. i Ural og ved
Balhasj-søen (Kounrad). Mindre ydende er de
eur. k-lejer i Span. (Riotinto), Jugosl.
(Bor S f. Beograd),Tyskl.
(Mansfeld),Norge (Sulitjelma og Røros), Fini.
(Outo-kumpu) og Sverige (Boliden og Falun),
kobber- (forbindelser), deles i kupri- og
^ kuproforbindelser.

kobberalder, det afsnit, der i adskillige
lande danner overgangen fra sten- til
bronzealder, hvori kobber brugtes til
huggende og skærende redskaber,
kobberbryllup, 12*/2 års bryllupsdag,
kobbereskimoer, canadiske eskimoer
omkr. Coronation Gulf (NØ f. Great Bear
Lake) med kendskab til forarbejdning
af kobber.

kobberfast, søv., fartøj, hvis planker og
tømmer er forbundet med kobberbolte
og -nagler,
kobberforgiftning ses efter indtagelse
af større mængder af en kobberforb.
Vigtigste symptomer er opkastning og
diarrhoe. Behandles med kulpulver,
kobberforilte, d. s. s. kuprooksyd.
kobberglans, Cu2S, sort rombisk mineral
med metalglans. Kobbermalm, der
forekommer s. m. andre kobbermalme,
kobberhud, et træskibs yderbeklædning

af kobberplader,
kobberilte, 1) d. s. s. kuprioksyd; 2)

rødt k, d. s. s. kuprooksyd.
kobberindigo, da. navn for covellin.
kobberkis, CuFeS2, messingfarvet, ret
blødt mineral med metalglans. Vigtigste
kobbermalm.
kobberlasur, Cu(OH)2, 2 CuC03, smukt
blåt mineral, der forekommer s. m. andre
kobbermalme,
kobberlegeringer har bedre styrke,
støbelighed, slidfasthed og kemiskmods
tands-dygtighed end rent kobber, men ringere
ledningsevne for varme og elektricitet.
De vigtigste er: 1)
kobber-zink-legeringer (messing, tombak), lader sig med
58-63 % Cu let forarbejde i varme, med
over 67% Cu i kold tilstand. Til
støbning anv. messing med 63-67% Cu, evt.
tilsat lidt bly. Anv. meget i
maskinindustrien til støbt armatur; 2)
kobber-tinlegeringer (bronzer), har bedre mek.
egenskaber og er mere
korrosionsbestandige end messinger. Til støbning af
armatur, lejer osv. anv. bronze med 10-20%
tin; 3) ko bber-ber y
llium-legerin-ger med 2-3% beryllium; hærdner ved
henliggen ved alm. temp. ei. ved
anløbning til ca. 400°, hvorved brudstyrke og
hårdhed kan stige til det 3-dobbelte; de
anv. i ure og fine måleinstrumenter,
kobbermalme, mineraler, der anv. til
udvinding af kobber. Gedigent kobber er
hovedmalmen ved Lake Superior
(mandelsten med ca. 2’/.% kobber).
Kobberkis findes oftest med svovlkis (Røros,

2425

2426

2427

Knæled set forfra.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:45:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/4/0909.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free