- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2428,2429,2430

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Knud Dana-ast ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

kobbermangel

Koch

Sulitjelma, Riotinto o. a. st.). På
malm-gange forekommer kobberkis s. m.
broget k og kobberglans (Cornwall (nu
udtømt), Japan, Chile, Australien, USA).
Rod k (Sibirien), kobberlasur og malakit
(Ural) er mindre vigtige. Kobberskiferen
ved Harzen brydes p. gr. af sit
kobberkis-indhold.

kobbermangel i jordbunden fremkalder
bestemte jordbundssygd. Kobber er nødv.
grundstof for planter, der optager 10-60
g pr. ha. Navnlig på de jyske hedesletter
lider planter ofte af mangel på kobber,
hvilket medførernedsat
høstudbytte.Gul-spidssyge hos havre og byg skyldes k.
Ved tilførsel af 50 kg
kobber(kupri)-sulfat pr. ha modvirkes k.

Kobberminebugten, bred fjord S f.
Ivigtut, grænsen ml. Frederikshåb og
Julianehåb distrikter. Opkaldt efter
Josvas kobbermine.

Kobbermøllen, ty. Kupfermühle, ty.
metalfabrik ved Flensborg, umiddelbart
S f. den da. grænse. Anlagt af Chr. 4.

Kobbernagel [’kobarna’yal], Jan (f. 1910),
da. jurist. Opr. sagfører, 1942 lektor,
1949 prof. i erhvervsret ved
Handelshøjskolen, Kbh.

kobbersilke (cupramonium-rayon),
kunstsilke. k udspindes af en opløsning af
cel-lulose(linters) i
kobberilteammoniakop-løsning i vand og fortyndet svovlsyre
under stærk strækning. Giver en meget
fin tråd. k kendes som bembergsilke, især
brugt til strømper.

kobberskifer, en bituminøs sort skifer
fra Zechstein (øvre perm) ml. Harzen
og Thüringerwald. Indeholder 2-3 %
kobber (mest kobberkis). Skønt laget kun
•er 1 m tykt, brydes det som kobbermalm
ved Mansfeld.

kobbersnepper (Li’mosa), langbenede
vadefugle, svagt opadbøjet næb, delvis
rustrøde farver. I Danm. ruger den store

Lille kobbersneppe.

k (Limosa limosa) på enge og
strandfælleder; trækfugl. Den lille k (L.
lappo-nica) ruger i nordl. egne og forekommer
kun i Danm. på træk.

kobberstik, en grafisk dybtryksteknik,
hvor tegningen enten er graveret ei.
ætset ned i en blank metalplade, i alm.
af kobber; desuden betegn, f. de aftryk
på papir af en plade, der er bearb.
m. gravstik, modsat radering, hvor
tegningen er nedætset m. syre. Der kan tages
ca. 1200 brugbare aftryk af den med
gravstik bearb. plade, der dog ved
for-ståling kan vinde i holdbarhed. Til
gravering kan også anv. koldnål, hvorved
fremkommer en såkaldt grat. - Historie.
Allerede i gl. tider indridsede man
ornamenter og skrifttegn i metal, men først
i 15. årh. tog man aftryk af pladerne på
papir. Det ældste daterede k er udf. i
Tyskl. 1440, M. Schongauer er den første
bet. kobberstikker; i 16. årh. betegner
Dürers blade højdepunktet for ty. k.
Under indflydelse heraf arb. i Holl.
Lucas v. Leiden, efterfulgt af fl., bl. a.
kredsen omkr. Rubens, k er i Ital. udf.
bl. a. af Pollajuolo, Mantegna,
Campag-nola og Raimondi. Fra ca. 1650 er Frankr.
førende på k-s område, bl. a. m. Claude
Melian og Nanteuil samt som bogill. m.
Moreau le jeune. I Engl. fortrængtes k af
akvatinta og sortekunst; særlig yndet
blev ved Bartolozzis arb. punktérmanéren
(stipple engraving). Bet. da.
kobberstikkere er i 17. årh. A. Haelwegh. i 18. årh.
Preisler og J. Fr. Clemens.

kobberstiksamlinger, samlinger af
grafisk kunst og håndtegninger, som regel
knyttede til museer ei. bibl. Den Kgl. K i
Kbh. var til 1835 en del af Det Kgl. Bib-

liotek, derefter selvstændig; findes fra
1896 i Statens Mus. for Kunst (offentlig
tilgængelig studiesal, hyppige
udstillinger).

kobbertal, et mål for jordens indhold af

kobber, led i jordbundsanalyser,
kobbertryk, dybtryk fra kobberplade,
kobbervitriol, d. s. s. kuprisulfat.
’Kobdo (mong. Jirga’lanta [d3ir-]), by og

flod mod V i Mongolske Rep.
Köbe [ko:bæ], jap. havne- og industriby
på S-Honshü. Havn for Osaka og Kyöto;
967 000 indb. (1940).
Kobell [’ko:b3lj, Ferdinand (1740-99), ty.
maler og raderer. Har malet billeder i
Berchems manér og udf. små
landskabs-raderinger i tilknytning til Everdingens
og Waterloos kunst,
’ko’be’n, brækjern ei. løftestang af jern m.

krum, affladet og kløftet ende.
kobjælde (Pulsa’tilla), slægt af
ranunkel-fam., hårede urter med
grundstillede,
fjersnit-delte blade. Den
hårede griffel forlænges
un-der frugtmodningen.
15 arter; i Danm. 3,
hvoraf nikkende k
(P. pratensis), der
blomstrer i maj,
findes hist og her på tørre bakker.
Koblenz [’ko:blænts], ty. by i
Rheinland-Pfalz, ved Mosels udmunding i Rhinen;
91 000 indb. (1939). Handel med vin,
levnedsmidler og tobak. Letindustri.
Romernes Confluentes (de
sammenløbende (floder)). Ca. 80% ødelagt under
2. Verdenskrig,
kobler, koblerske (koble forene), d. s. s.

ruffer, rufferske,
kobling (koble forene), forb. ml. maskin-

Muffekobling

dele, så de følges ad i en omdrejende
bevægelse. Faste k er muffe-k m. et delt
hylster, der klemmes sammen om
akselenderne, og flange-k. Bevægelige k er
klo-k m.
fremspringende kløer på
kob-lingsdelene,
der [-tillader-] en længdebevæ-/
gelse, elastiske k,l
der dæmper stød, ogl
uni versal-k ml.
aksler, der danner en
vinkel m. hinanden.
Udløselige k er
tand-k m. aksialt
forskydelige koblingsde-le m. koblingstænder og friktions-k
m. friktionsflader, der presses sammen v.
indkoblingen. I automobiler er k anbragt
ml. motor og gear og kan udløse forbin-

Univer/salkobling.

delsen ml. disse; tidl. benyttedes
konus-k, indbygget i svinghjulet, men nu
næsten altid plade-k (se ill.). På
jernbanekøretøjer er k den konstruktionsdel som
sammen m. pufferne holder et togs
enkelte køretøjer sammen, og hvorigennem
lokomotivets trækkraft overføres til de
efterfølg, køretøjer. Der findes skrue-k
og central-k.
kobling, biol. I krydsningsforsøg vil
flertallet af organismens egenskaber
nedarves uafh. af hinanden, dels fordi deres
gener sidder på adskilte kromosomer,
dels fordi de sidder så langt fra hinanden
på samme kromosom, at de p. gr. af
kromosomernes tendens til at udveksle

Pladekobling. 1. krumtapaksel, 2.
svinghjul, 3. transmissionsaksel (til gear), 4.
koblingsplade med belægning, 5., 6.
trykplade, 7. koblingsfjeder, 8. udrykkerarm,
9. koblingspedal, 10. koblingstrykleje.

trådender med deres partnerkromosomer
(overkrydsning) opfører sig, som om de
sad på fri kromosomstykker. For
tætsiddende gener, hvis egenskaber samtidigt
undersøges, vil denne fri mendlen afløses
af en stigende tendens til at forblive
sammen, jo tættere generne sidder. Denne
tendens kaldes k og har vist sig så
lovmæssigt varierende, at k-graden ei.
over-krydsningsprocenten har kunnet bruges
som afstandsmål ved konstruktion af
kromosomkort.
kobling, kem., proces ved fremst, af
azo-farvestoffer, hvorved en diazoteret
aromatisk amin (diazoniumforb.) forenes
med (kobles til) en amin ei. fenol,
kobling, radiotekn., den gensidige
indvirkning ml. to svingningskredse.
koblingsskema, elektrotekn.,
fordelings-skema, der skematisk viser forbindelserne
ml. et elektr. anlægs enkelte dele.
’kobol’t (ty. Kobold), 1) ty. drillende
naturvæsen (bjergånd), der ofte skildres
med karaktertræk, der minder om da.
nisse; 2) i middelalderen betegn, for
kobbermalme, af hvilke man ikke med de da
anv. metoder kunne udvinde kobber
(bjergmændene troede, at en bjergånd
drillede dem når smeltningen ikke gav
metal). Senere betegn, for mineraler, som
farvede smeltet glas blåt, og hvoraf man
kunne fremstille smalte; 3) siden 1735
navn for grundstoffet k, kem. tegn Co,
atomnr. 27, atomvægt 58,9, vf. 8,9, smp.
1480°, valens 2 og 3. Hårdt, gråt metal.
Forekommer kun i små mængder, oftest
s. m. nikkel som sulfid og arsenid. k står
i kem. henseende nikkel meget nær. Anv.
sjældent frit, men bruges meget i små
mængder i forsk, legeringer (rustfrit stål,
hurtigdrejestål, lodder, kem. app. m.
m.) samt som salte i forsk., især blå
farver (k - b 1 å t) til glas, emaille og porcelæn
(smalte, sevres blåt, thenards blåt), til
sikkativer o. a. katalysatorer og til
malerfarver. Også k-grønt (zinkoksyd
og k-oksyd)og k-gult (kalium k-nitrat)
anv. i kunstmaleriet,
koboltblomst, Co,AsiO>t 8HzO, rødt
mineral, der forekommer pulverformigt på
koboltmalme,
koboltglans, CoAsS, rødligt, sølvhvidt
mineral, der krystalliserer som svovlkis.
Anv. som koboltmalm.
koboltjord, sort, d. s. s. asbolan.
koboltklorid, CøC/2, 6H20, røde
krystaller, som ved opvarmning (afvanding)
bliver blå. Anv. til farver og til
sympatetisk blæk.

koboltsilikat af vekslende
sammensætning anv. som (blå) farver til mange
formål, især til glas, emaille og porcelæn
(smalte, saksisk blåt),
’kobra, d. s. s. indisk brilleslange.
’kobragift, brilleslangens gift, angriber
nervesystemet, opløser blodlegemerne og
fremkalder hendøen af vævene.
Koch, Bodil (f. 1903), da. politiker, cand.
theol. (g.m. Hal Koch), formand f.
Folkevirke fra 1944, medl. af Folketinget fra
1947 (Socialdem.).

2428

2429

2430

Flange
-kobling.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0910.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free