- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2431,2432,2433

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Knud Dana-ast ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Koch

Koefoed

Koch, Carl (1860-1925), da. præst.
Grundtvigianer; bet. litt.hist. og opbyggelig
produktion.

Koch, Fritz (1857-1905), da. arkitekt.
Tilhørte den retn., som arb. med en fri
benyttelse af hist. motiver. Bedst kendt
var den under besættelsen ødelagte
Lan-geliniepavillon.

Koch, Hal (f. 1904), da. teolog. Søn af
Hans K. Prof. i kirkehistorie i Kbh. 1937;
fl. bøgerom oldkirk. og nord. emner
(Pro-noia und Paideusis (1932; disp.),
Danmarks Kirke i den Begyndende
Højmiddelalder 1-2 (1936)). Formand for Dansk
Ungdomssamvirke 1940-46, stor indsats i
det folkelige og polit, arbejde under
besættelsen. Forstander for Krogerup
Højskole 1946. (Portræt).

Koch, Hans (1867-1949), da. præst; fra
1911 på Frederiksberg, provst 1925-37.
Stærkt socialt interesseret; antimilitarist.

Koch, Hans tfenrik (f. 1905), da. jurist.
1942 departementschef i
Socialministeriet.

Koch, /ohan Peter (1870-1928), da.
officer og kartograf. Deltager i
Carlsberg-fondets Østgrønl.-eksp. 1900, opmålinger
på Island 1903-04. Kartograf på
Dan-mark-eksp., hvor K ledede slædeholdet
til Kap Bridgman (1907). Tværs over
Grønl.s indlandsis fra Dr. Louises Land til
Upernavik-distrikt 1912-13. Fra 1917
leder af hærens flyvertjeneste.

Koch [kot], Joseph Anton (1768-1839), ty.
maler. Virksom i Rom, hvor han stod
Thorvaldsen nær. Har malet idealiserede
bjerglandskaber med rig staffage.
Hovedværker: Noahs Offer, Apollo ml.
Hyrderne (Thorvaldsens Mus.). Forf. af
polemiske småskrifter.

Koch, /ørgen Hansen (1787-1860), da.
arkitekt. Prof. og hof bygmester 1823.
Direktør for statens bygningsvæsen 1849
-56. Elev afC. F. Hansen, konduktør ved
opførelsen af Domhuset og Frue Kirke.
Skoler, rådhuse og privatbygninger.
Ombyggede 1841 slottet i Odense til bolig
for Frederik 7.

Koch, Lauge (f. 1892), da. geolog og
polarforsker. Deltog i 2. Thule-ekspedition,
ledede jubilæumseksped. til N-Grønl. 1920
-23, senere talr. Østgrønlandseksped.,
hvoriblandt treårseksp. Har skrevet
afh. om Grønl.s geol., kortlægn. og
is-forhold.

Koch, Laurids /ohannes (f. 1875), da.
præst, forstander for Diakonissestiftelsen
1913-45. Dr. theol. h. c. Paulusstudier
og salmehist. afh. (især om Brorson).

Koch, Ludvig (1837-1917), da. præst og
kirkehistoriker; har i en række sobre og
grundige afh. behandlet Danm.s kirkehist.
i 18. og 19. årh.

Koch [kåk], Martin (1822-1940), sv.
forfatter. Indleder proletardigtn. i Sv. med
de store romaner Arbetare(1912),
Timmer-dalen (1913) og Guds vackra värld (1916);
dristig naturalisme forbindes med soc.
tendens, der undertiden farver
personskildringen.

Koch [kot], Max (1855-1931), ty.
litt.-historiker, jøde. Mest kendt er K-s
Ge-schichte der deutschen Literatur (1897 og
senere). Yderst nationalistisk.

Koch, Mogens (f. 1898), da. kunstner. Fra
1940 docent ved kunstakademiet. Har
udført mange arb. af dekorativ art:
møbler, orgler m. m. samt restaureret fl.
kirker og et af C. F. Hansens huse i Altona.

Koch, Otto Valdemar (1852-1902), da.
arkitekt. Kommuneskoler og kirker i Kbh.,
bl. a. Sionskirken (1894-96),
Lukaskir-ken (1896-97) og den stærkt ital.
påvirkede Kristkirke (1898-1900). K var en
lærd bygningshistoriker med særlig
interesse for da. middelalderarkit. og udf.
utallige fremragende tegn. og opmålinger
af da. middelaldermonumenter.

Koch, Peter Christian (1807-80),
sønderjysk redaktør. Købmand i Haderslev,
grl. her ugebladet »Dannevirke« 1838,
støttet af Flor. Mere nat. end liberal i
sine mål. Opgav bladet 1856 og flyttede
til Kbh.

Koch [kot], Robert (1843-1910), ty. læge.
Fremkom 1876 med grundlæggende
undersøgelser over miltbrandbacillen som
sygdomsfremkalder; angav 1881 den nu alm.

anv. metode til fremst, af
bakterieren-kulturer ved spredning på plade.
Opdagede 1882 tuberkelbacillen, 1883
kolera-vibrionen; fremstillede 1890 tuberkulin.
Ledede 1891-1904 Institut für
Infektions-krankheiten (RK-instituttet) i Berlin.
Fl. eksped. til troperne for at studere
kvægpest, malaria m. m. (Portræt).

Koch, Simon (1871-1935), da. forfatter
af 90ernes indadvendte retning; bl. a.
Lykke nid (1905) og den selvbiograf, roman
Den Unge Erik (1921).

Kochanowski [kofa’nofski], Jan
(1530-84), po. digter, stærkt præget af ital.
Renæssance, skrev po. og lat. digte,
dyrkede epos, drama og lyrik. Hans Elegier
(1580) i anledning af datterens død er
hans mesterværk.

Kocher [’kofar], Emil Theodor
(1841-1917), schw. kirurg. Banebrydende inden
for skjoldbruskkirtlens kir. Nobelprisen
1909.

Köchi [ko:tJi], jap. industriby på
S-Shi-koku; 137 000 indb. (1940). Papirindustri.

’Kochia [-kia] (efter den ty. botaniker
W. Koch (1771-1843)), slægt af
salturt-fam. En eenårig art K trichophylla
(sommer-cypres) er prydplante i haver.

Koch Jensen, Peder (f. 1897), da.
journalist. Medarb. v. »Børsen« 1918,
an-svarsh. red. 1944.

Kochowski [ko’fofski], Wespazjan
(1630-99), po. barokdigter, besang Wiens
befrielse, skrev sensuelt-pietistiske digte,
efterlignede Davids salmer.

Kochs forbandt, et forbandt som ill.

Kock, Axel
(1851-1935), sv.
sprogforsker. K-s
hovedindsats er
undersøgelser af de
nord. accentarter
og lydforhold
(som
omlyd,brydning, vokalharmoni osv.).Spräk-historiska under-sökningar om sv.
akcent 1-2 (1878
-85), Umlaut und Brechung (1911-16).
Ufuldendt er Sv. ljudhistoria 1-4 (1906
-21).

Kock, Jørgen (d. 1556), da. borgerpolitiker.
Af westfalsk opr., 1518 møntmester for
Chr. 2. i Malmö, fra 1523 borgmester s.
st. Overgav 1524 Malmö til Fr. 1.,
støttede Reformationen; 1533-34 i spidsen
for borgerstandens rejsning mod
rigs-rådsstyret. Opnåede efter nederlaget
1536 udsoning med Chr. 3., fra 1540 atter
borgmester i Malmö.

Kock, Laurids (1634-91), se Kok, Laurids.

Kock [kok], Paul de (1794-1871), fr.
forfatter; har i talr. romaner skildret
grisetternes og småborgernes liv.

Koda, fork. f. Internat. Forbund til
Beskyttelse af komponistrettigheder i
Dan-mark; grl. 1926. Ved alle offentl.
musik-fremførelser i Danm. svares en afgift til
K, der afregner med ophavsmændene.

’kodachro’m (Kodak + gr. chröma farve),
subtraktiv proces t. farvefot. Filmen har
3 forsk, lag emulsion, der belyses
samtidig (øverst blåfølsom, dernæst
grønfølsom og nederst rødfølsom). Fremkaldelse
er kompliceret; alt sølv opløses, så
billedet er kornfrit. k første farvefot.
anvendelig f. smalfilm.

’kodacolor (Kodak + lat. color farve),
additiv proces f. farvefot. k er en art
rastermetode, idet rasteret er trykket
ind i emulsionen som parallelle linier.
V. optagelse og v. gengivelse fra positiv
anbringes foran objektivet et filter
bestående af et rødt, et gult og et blåt glas
anbragt v. siden af hinanden med
skillelinierne parallelle m. rasterlinierne, k er
teknisk vanskelig og kræver stor
lysstyrke v. projektion. Kan derfor ikke
konkurrere m. subtraktive metoder som
kodachrom.

’Kodak (eng. [’ko:däk]), amer. fabrik f.
fot. artikler, grl. 1880 af George Eastman.

Kodåly [’koda:j], Zoltdn (f. 1882), ung.
komponist. Har s. m. Bartok indsamlet
3-4000 ung. folkeviser. Har komp.
operaerne Hdry Jdnos (1925-26) og
Szé-kely Fonö (Spindestuen, 1931-32), orke-

Kochs forbandt.

Hal Koch.

Robert Koch.

ster værker, herimellem Sommeraften (1906,
udg. 1930), Marosszék’er-danse (1930) og
Danse fra Galanta (1933),
kammermusik, sange, korværker, herimellem
Psal-mus Hungaricus (1923) og Te Deum (1936),
klaverstykker m. v.
’Kodan (lat., egl. Sinus Codanus),
Østersøen.

kode (fr. code lovbog; tegnsystem), aftalt
system af bogstaver (ord) ei. tal, der anv.
i telegrammer ei. breve for at spare ord
ei. for at gøre indh. uforståeligt f.
uvedkommende. k bruges meget i handelen
og af diplomatiet, k kan være privat,
aftalt ml. to parter; i handelen udarbejdet
til alm. brug.
kode (mnty.), den del af hestens (og
drøvtyggernes og svinets) lemmer, hvis
benede grundlag er 1. og 2. tåknogle:
kode-og kronben. k-benet er ved k-leddet
forbundet med den nederste ende af
mellemfoden; k-bøjningen er den
bageste flade af koden; den er oftest
fin-hudet og tyndt behåret,
kode’i’n (gr. ködeia valmuehoved) ei.
metylmorfin, hostestillende opiumalkaloid.
Kodiak [’ko:diäk], ø ved Alaskas
sydkyst; tilhører USA. 10000 km2;
overvejende eskimoisk befolkning,
kodicil [-’si’l] (lat. codicillus lille skrift),

tillæg til testamente,
kodifikation (lat. codex lovbog + -ficere
gøre, tilvejebringe), 1) tilvejebringelse af
en samling af spredte retsregler; 2) selve
saml. af sådanne regler; kodifi’ce’re,
foretage en k.
kodille [-diljo] (sp. -fr.) ei. kruk, udtryk
i l’hombre for at en af modspillerne gør
flere stik end spilleren, som derved taber,
kodolie [’koö-] (sv. kåda harpiks),
rektificeret harpiksolie.
kodriver (’Primula), slægt af k-fam.;
urter med lodret
jordstængel, rosetstillede blade,
blomsterne i skærme på et
langt skaft. 210 arter, i
Danm. 4: hulkravet k
(P. veris) mest på enge;
fladkravet k (P.
ela-tior) med lysere gul
krone, i bøgeskove;
storblomstret k (P. vulgaris)
med eenblomstrede stilke
fra bladrosetten, hist og
her i strandskove, og den
sjældne melet k (P. farinosa) med lilla
blomster i moser. Mange k-arter dyrkes
som prydplanter.
Koed [ko’ö], Holger (f. 1892), da.
nationaløkonom. 1931 bankinsp., 1937 formand
for Priskontrolrådet, 1938 økonomidir.
i Kbh. Juni 1949 nationalbankdir. efter
Bramsnæs.

koeffici’en’t [-si-] (ko- + lat.efficiens
virkende). Når en ubekendt ei. variabel i et
matematisk udtryk er multipliceret med
en konstant faktor, kaldes denne k.
Koefoed, Carl A. (1855-1948), da.
landbrugskonsulent, russ. statsråd. Opholdt
sig 1878-1917 og senere i Rusland, hvor
han efter 1905 ledede udskiftningen af de
russ. bøndergårde. Da. statskonsulent
og landbrugsattaché for Sovj. og
Østersølandene 1921-31. Erindringer: 50 År i
Rusland (1946).
Koefoed, Emil (1858-1937), da. kemiker
og farmaceut; direktør for Den
Farmaceutiske Læreanstalt 1895-1930.
Koefoed, Michael (1867-1940), da.
embedsmand; 1904-13 direktør f. Statens
Statistiske Bureau. Forligsmand
1910-14, 1922-28; 1913-38 generaldir. f.
skattevæsenet. Rig forf. virksomhed.

2431

2432

2433

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0911.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free