- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2434,2435,2436

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Koefoed-Petersen ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Koefoed-Petersen

kokain

Kr. H. Kofoed. H. C. Kofoed.

Koefoed-Petersen, Otto (f. 1901), da.
historiker. Museumsinspektør ved
Glyptotekets ægypt. afd.; har især beskæftiget
sig med ægypt. arkæol. og det gl. Ægypt.s
hist. ud fra nyere hist. og etnol.
synspunkter.

’koeksisten’s (ko- + eksistens), samtidig

til(stede)værelse.
Koelbjærg-skelettet [’ko:I-], skelet af
et 25-30-årigt menneske, sandsynligvis
en kvinde, fra ældre stenalder ca. 6000
år f. Kr. K er fundet ved Koelbjærg i
Odense amt.
koerci’ti’vkraft [ko-ärsi-] (lat. coercere
tvinge + kraft), den magnetiske
feltstyrke, der kræves for at afmagnetisere
en magnet,
kofanger, på lokomotiver en bred,
plovagtig banerømmer; på automobiler en
støddæmpende anordning foran
kølerpartiet.

koffar’di’ (mnty. kop køb + vart færd),

søv., handelsskibsfart,
koffe’i’n (arab. qahwah vin, kaffe; egl.
afkog af bær), C8//ioN402, kaffein ei. tein,
et purinderivat. Alkaloid, som især findes
i kakaobønner (1-2%), kaffebønner (ca.
1,5%), te (2-5%), og i kolanødder
(1-2%). k fremst, af te ei. syntetisk af
urinsyre. Virker stimulerende og anv. i med.
’kofferdam’ (eng. cofferdam afdæmning),
1) sov., tørtank i et skibs dobbeltbund f.
eks. ml. en brændsels- og en
smøreolietank; 2) et af den amer. tandlæge
Bar-num i 1864 indført hjælpemiddel v.
tandfyldning, bestående i et tyndt
gummiblad, anbragt således, at mundvædskerne
udelukkes fra det parti, som skal
behandles.

1 Koffka (amer. [’kåfkaj), Kurt (1886-1941),
ty.-amer. psykolog. Forkæmper for
ge-staltpsyk. Har bl. a. skrevet Principles
of Gestalt Psychology (1935).
ko’fi’lnagle (ty.), søv., bolt med langt
hoved, anbr. i en k-bænk, til fastgørelse af
de løbende ender i riggen.
Kofod Ancher, Peder (1710-88), da.
retshistoriker. Hans hovedværk En Dansk
Lovhistorie 1-2 (1769-76) er det
grundlæggende værk inden for da. retshist.
Kofoed, Jens (1628-91), bornholmsk
landskaptajn, bl. lederne for Bornholms
befrielse fra svenskerne dec. 1658,
fangede sv. kommandant Printzensköld.
Kofoed, Kristian Hansen (f. 1879), da.
embedsmand og politiker. Radikal
folketingsmand 1913-20; fra 1919 form. for
Statens Lønningsråd, 1924-49 ti 11.
dept.-chef i Finansmin. 1942-43 finansmin.
(Portræt). •
Kofoed-Hansen, Otto (1854-1918), da.
søofficer. Chef for flådens overkommando
1. 8. 1914-1918. Gik aug. 1914 ind for
væbnet afvisning af enhver
neutralitets-krænkelse.

Kofoeds Skole, Socialpædagogisk
Træningsskole, oprettet 1943 på Chr.havn af
kordegn H. C. Kofoed (f. 1898), tidl.
under andre navne, f. eks. Skolen for
Arbejdsledige (fra 1928). K tager særl. sigte
på den tilpasningsvanskelige. hjemløse og
arbejdsledige ungdom gnm.
foredrags-og undervisningsvirksomhed, gymnastik
og sport, personl. rådgivn.,
arbejdsformidling, herberge f. hjemløse samt afd.
for praktisk selvhjælp, der kan hjælpe de
unge til at bevare deres selvrespekt.
Andre prakt. afd. for husfædre og husmodre
tjener de små hjems fornyelse. Til K
hører træningsskolen i St.-Magleby.
(Portræt af H. C. Kofoed),
kofugl, d. s. s. kostær,
kog [kå’y], med digeromgi vet stykke marsk.

2434

kogepunkt er den temp., v. hvilken en
vædske koger, k afhænger stærkt af trykket.
Ved 1 atm. er vands k 100°, ved ’/» atm.
82° og ved 2 atm. 120\ k ved 1 atm. tryk
kaldes det normale k. Opløsninger af
mindre flygtige stoffer har højere k end
den rene vædske, idet k-forhøjelsen er
proportional med koncentrationen. For
vandige opløsninger stiger k 0,52° for
hvert grammolekyle stof opløst i 1 kg
vand, idet dog elektrolytter viser større
og kolloider mindre k-forhøjelse.
kogesprit, d. s. s. denatureret sprit,
kogge, middelalderligt, hanseatisk krigs-

og handelsfartøj.
kogger [’kay’ar, [-’ko-gsr],-] {+’ko-
gsr],+} hylster, 1)
hvori bueskytten
bærer sine pile, 2)
hvori
krudtladninger opbevaredes (ladningskog-gere).
kogle, bot., betegn,
for de nøgenfrøedes
blomster ei.
blomsterstande. Bruges
især om
nåletræernes modne
hunblomsterstande; består af tætstillede,
forveddede, skælformede blade
(kogle-skæl), som hver bærer to vingede frø.
kogleaks (’Seirpus), slægt af
halvgræs-fam. Urter med trinde ei.
trekantede stængler. Blostret
børsteformet (ei. mangler), 3
støvdragere. 11 arter i
Dan-m., af hvilke søk (S.
lacu-stris) alm. omkranser de da.
søer og åer s. m. tagrør,
koglekirtel, corpus pineale.
koglepalmer (Cyca’dinæ),
fam. af nøgenfrøede;
træagtige planter af et bregne- ei.
palmeagtigt udseende, med
søjle- ei. knoldformet stamme,
skruestillede, tætsiddende, enkelt
fjer-snitdelte, læderagtige blade. Særbo. 100
arter i trop. egne. 1 kulperioden meget
talrigere end nu. Bladene, »palmegrene«,
benyttes til gravudsmykning,
kognaksolie (drueolie, ønantæter,
vin-fuselolie), en essens fremst, af bundfaldet
ved vingæringen og svovlsyre.
Blandingen destilleres med vanddamp, hvorved
fås en klar olie, bestående af ætyl- og
isoamylestere af smør-, kapryl- og
ka-prinsyre. Anv. til fremst, af cognaklign.
drikke, der dog ikke må forhandles under
betegn, cognak.
kog’na’ter, slægtninge af en person, som
ikke er beslægtede med vedk.
udelukkende gnm. mænd.
kogning foregår, når dampdannelsen
finder sted i vædskens indre. Temp. må da
være så høj, at de mættede dampe i
dampboblerne udøver tilstrækkeligt tryk
til at overvinde det ydre tryk. k kræver
stadig tilførsel af varme til erstatning for
den til fordampningen forbrugte
varmemængde. Betingelsen for en rolig k er,
at der er små luftblærer til stede i
vædsken, hvorom dampdannelsen kan
foregå; er vædsken befriet for luft ved
langvarig udkogning, skal vædsken ofte
opvarmes bet. over sit kogepunkt, før k
indtræder; den foregår da stødvis (stødk).
kogsalt, natriumklorid; k-opløsning se

fysiol. saltopl.
Kogsbølle Bakker, bakkeparti SSV f.

Nyborg, 65 m.
»kohandeln«, sv. øgenavn f.
kriseforligs-politik fra 1933 ml. Soc.dem. og
Bondeforbund.

’kohejre (’Ardea ’ibis), lille hejreart,
følger kvæg, bøfler, elefanter. Afrika.
Ko’helet (hebr: prædikeren), hebr. navn
på den til hagiograferne hørende
Prædikerens Bog.
Kohinoor [kohi’no’r] (pers: bjerg af lys),
ind. diamant, opr. i ind. fyrsters eje;
efter sikh-mytteri 1849 til dronning
Victoria. I opr. slibning 186 karat, ved
omslibning 106 karat.
Kohl [ko’l], Aage von (1877-1946), da.
forfatter, opr. officer. Kendtest af hans
romaner, fortællinger og skuespil er roma-

2435

nen Mikrobernes Palads 1-3 (1908) med
emne fra den russ.-jap. krig.
Kohlhase [’ko:lhu:z3], Hans (d. 1540), ty.
købmand; søgte forgæves retslig
erstatning for et tilføjet tab. Besluttede at tage
sig selv til rette og førtes så vidt, at han
til sidst med en bande hærgede i hele
Kursachsen. Forbillede for titelfig. i H. v.
Kleists nov. »Michael Kohlhaas« (1810).
’Kohlrausch [-rauj], Friedrich
(1840-1910), ty. fysiker. Arbejder over
elektrolytters ledningsevne. Hans Lehrbuch der
praktischen Physik udkom i mange udg.
ko’horte (lat. cohors), én af en rom.
legions ti afd.

Koht [ko:t], Halvdan (f. 1873), no.
historiker, politiker. Har især skildret No.s
nyere hist. (disp. om no.-sv. stilling til
sønderjy. spørgsm. 1863-64; oprettelsen
af et uafhængigt Norge 1814;
biografier af Sverdrup, Vinje, Henrik
Wergeland; socialdemokratiet). Tilsluttet
arbejderbevægelsen; moderat forkæmper
for landsmål. 1935-41 udenrigsmin. i
min. Nygaards vold; efter allierede
neu-tralitetskrænkelser i beg. af 1940
(Alt-markaffæren) nærmest indstillet på at
måtte værge no. neutralitet mod V;
overrasket ved ty. angreb 9. 4. Fulgte
regeringen til London, overdrog nov.
1940 forretningerne til Trygve Lie,
afgik formelt febr. 1941. Skarpt kritiseret
1946 i betænkn. fra
undersøgelseskom-miss. vedr. 9. april. (Portræt sp. 2439).
kohvede (Melam’pyrum), slægt af
maske-blomstfam. Halvsnyltere. Kronen
to-læbet. 25 arter; i Danm. 5 med gule ei.
røde kroner og nogle med smukt farvede
(rosenrøde ei. blå) dækblade,
kohæ’ren’s (lat.), sammenhæng;
kohæ-’ren’t, sammenhængende; k kaldes
lysstråler, der udgår fra samme punkt af
en lyskilde, og som derfor er i stand til at
danne interferens,
ko’hæ’rer (lat. cohærere hænge sammen),
primitiv radiodetektor bestående af
isolerende rør med to elektroder adskilt ved
metalkorn.

kohæsion (lat.) ei. sammenhængskraft, de
kræfter, der virker ml. et stofs molekyler
og som holder disse sammen i et fast stof
ei. en vædske. I luftarter findes ingen k.
koinci’den’s (lat.), (tilfældigt)
sammentræf i tid og rum.
koincidensmåler, fot., optisk
afstandsmåler, hvor der dannes to billeder af den
genstand, hvortil afstanden skal måles.
Ved drejning på en skala bringes de to
billeder til at dække hinanden
(koinci-dere), hvorefter afstanden kan aflæses
på skalaen,
koincidenssignaler, tidssignaler til
vi-densk. brug. Udsendes til bestemte tider
fra forsk, lande efter et fast system. F.
eks. Rugby kl. 1055-1 100 og 18"-1900
mel-lemeur. tid. Der sendes 306 signaler i
løbet af 5 middeltids-min. Signal no. 0,
61, 122, 183, 244 og 305 er streger, resten
prikker. Disse kommer sål. med knapt 1
sek.s mellemrum. Høres samtidig et
urs sek.-slag ei. registreres begge dele på
en kronograf, vil der opstå koincidens
(sammenfald) 1 gang i min., hvis uret
går efter middeltid, og hvert 72. sek.,
hvis uret går efter stjernetid. k virker
således som en nonius, hvormed den
nøjagtige observation foretages,
koine [koi’næ’J (gr: fælles (sprog)), det i
4. årh. f. Kr. af attisk udgåede gr.
fællessprog, der nutildags har fortrængt
næsten alle de gl. dialekter.
Koiso [ko-isa], Kuniaki({. 1880), jap.
general. Tilh.ledende militærgruppe i 1930erne,
kolonimin. 1940; 1942-44
generalguvernør over Korea. Efter svære jap.
nederlag. afløste k Töjö som førstemin. juli
1944, afgik apr. 1945 efter Sovj.s
opsigelse af ikke-angrebstraktaten af 1940.
1946 anklaget f. krigsforbrydelser.
’Koivisto, fi. navn for Björkö.
Kok (Kock), Laurids (1634-91), da. præst,
sprogmand og forf. Huskes for Danmark,
Dejligst Vang og Vænge’ desuden bl. a. et
lokalpatriotisk Ringsted-digt.
koka’i’n, C„HaNOi, alkaloid, som fås
fra bladene af koka-planten. Fremst,
også syntetisk. Hører i kem. henseende
til tropingruppen. Anv. som stimulans;

2436

Kogge.

Kogleaks.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0912.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free