- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2437,2438,2439

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Koefoed-Petersen ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Kokand

Kolbe

som sådan vanedannende (kokai’nisme).
Langvarig indtageise af k medfører
alvorlige legemlige og psykiske svækkelser.
Anv. i med. som lokalbedøvelsesmiddel.
Ko’kand, oaseby i Øst-Uzbekistan, Sovj.,
i det veldyrkede Fergana-bækken; 85 000
indb. (1939).
kokaplanten (Ery’throxylon ’coca), en
lille busk, hvis blade indeholder fl.
alkaloider, bl. a. kokain; Peru og Bolivia.
Indianere tyggede bladene af k som
stimulans.

ko1 kårde (fr. cocarde af coq hane; egl.
hat-teprydelse, der minder om en hanekam),
båndroset til opfæstning af hatteskygge.
Nu kun anv. på uniformshuer som
nationalitets tegn.
kokardeblomst, en til kurvblomstfam.
hørende art, Gaillardia pulchella, med
gule ved grunden purpurfarvede
randkroner. En alm. dyrket, eenårig
prydplante.

kokasseflue (Cryptolu’cilia cae’sarion),
stor, grøn, glinsende flue, ofte i mængde
på kokasser.
Kokemäenjoki [’kDkæmäæn’joki], sv.
Kumo älv, 395 km 1. fi. flod, afløbet for
søsystemet Näsijärvi-Pyhäjärvi,
udmunder ved Pori i Bottn. Bugt. Vandkraftst.
(Tammerkoski). Tømmerflådning.
ko’ket (fr. coquet, af coq hane), som
forsøger at behage det andet køn; som
angler efter bifald ei. komplimenter,
ko’kille (fr. coquille skal), metalform,

hvori metalgenstande støbes.
Kokkedal, tidl. hovedgård ØSØ f.
Fjer-reslev, nævnt fra 1407, har bl. a. tilhørt
slægterne Banner og Lykke. Efter 1929
udstykket. Hovedbygn. fra 16. årh.;
fredet i kl. A.
kokker (gr. kokkos kærne), kugleformede

(til dels dog noget aflange) bakterier.
Kokkola [’kokisla], sv. Gamlakarleby, fi.
by v. Bottniske Bugt, NØ f. Vaasa;
12 000 indb., heraf 53% finsktalende
(1947). Handel med tømmer" og smør.
Grl. 1620.

kokkolitkalk, blød kalksten med
kokko-litter fra Danmarks danien, d. s. s.
blegekridt.

kokko’litter (gr. kokkos kærne + -lit),
mikroskopiske skiveformede kalklegemer,
der stammer fra coccolithophorider og i
stor mængde aflejres på havbunden.
Væsentlig bestanddel af mange sedimenter
(globigerinaslam, skrivekridt o. m. a.).
’Ko’klapperne, opr. små holme ved
Amagers kyst; nu i den inddæmmede del af
Kalveboderne,
kokle’are (Cochle’aria), slægt af
kors-blomstfam. med hvide blomster og
kuglerunde skulper. 15 arter, i Danm. 3, især
læge-k (C. officinalis) alm. på
strandbredder; dens kødfulde blade kan spises
og er blevet brugt som middel mod
skørbug.

kokon [ko’kDTj] (fr.), det hylster, mange
insektlarver spinder omkring sig før
forpupningen; undertiden klæbes
sandkorn o. a. fremmedlegemer til k. Trådene
i silkesommerfuglens k udnyttes. Bruges
også om de hylstre, hvormed forsk, dyr
(f. eks. regnorme, snegle, insekter, hajer
o. a.) omgiver æggene,
kokopper, sygdom på yveret hos koen,
fremkaldt af det smitstof (virus), der hos
mennesket er årsag til sorte kopper. Ved
at passere koen nedsættes smitstoffets
virulens for mennesker, som i tilf. af
smitte fra ko får en mild form af
sygdommen, samtidig med, at årelang
immunitet mod menneskekopper
indtræder. Herpå beror den af Jenner mod
kopper indførte vaccination.
Kokoschka [’kokolka:], Oskar (f.- 1886),
østr. maler. Landskaber, byprospekter,
figurbilleder og portrætter. Er nærmest
ekspressionist, men med tilknytn. til
impressionismen (111. se tavle
Impressionisme).

kokoskager, oliekager fremst, af kerner
af kokosnød, k er ikke særlig proteinrige,
men brugt til malkekøer bevirker de en
mindre stigning i mælkens fedtprocent.
kokos(nød)olie ei. kokosfedt, udvindes ved
presning af kokosnøddens tørrede kerner,
kopra, der indeholder 60-70% fedt. k
benyttes i stor mængde i sæbefabrika-

2437

Halvdan Koht. Christen Kold.

tion, til margarine, chokolade, i
farmacien til salver. Den spec. kokoslugt og
-smag kan let fjernes ved passende
behandling og den rensede k kan da anv.
i husholdningen som plantesmør et.
palmin. Presseresterne anv. som kvægfoder.
(Se også kopra).
kokospalme (sp. coco) CCocus nu’cifera),
eneste art af slægten,
20-30 m høj stamme med 5-6
m lange fjerdelte blade.
Sambo, frugten
(kokosnød) en stenfrugt med
tykt trævlet yderlag og et
tyndere benhårdt
inderlag. Sikkert
hjemmehørende på øerne og landene
omkr. Det Stille Ocean.
Frugten, kokosnødden,
kan føres langvejs over
havet. De fedt- og æggehviderige frugter
vigtige for tropernes beboere. Af det
trævlede yderlag fås kokostaver.
Palmevin fås ved at gære saften fra de unge
skud. Bladene anv. til tækning,
stammerne til møbler. (Se også kopra).

Krone af kokospalme.

kokostaver ei. coir fås af kokosnøddens
trævlede yderlag; de er meget lette og
sejge og tåler vand. Anv. til
skibstov-værk, tæpper, måtter og stoppemateriale.
’Kokos Ø’erne, eng. Cocos Islands
[’kou-kous ’ailandz], brit. øgruppe i Ind. Ocean
S f. Sumatra;*26 km2; ca. 1000 indb.
Hører til Singapore,
ko’kotte (fr.), 1) letlevende kvinde;
demi-monde; 2) lille lerkasserolle m. ører ei.
skaft.

koks, den rest, der bliver tilbage ved
af-gasning (tørdestillation) af kul. Alm.
gasværks-k (3-5% vand og 10-15%
aske) fremst, af fede kul med lang flamme,
har grove porer, vejer ca. 40 kg pr. hl og
har en nyttig brændværdi på ca. 6700
kcal pr. kg. De ved højere tryk og temp.
og af fede kul med kort flamme fremst,
cinders (0,5-3% vand og 10% aske) har
fine porer, vejer ca. 50 kg pr. hl og har en
nyttig brændværdi på ca. 7000-8000
kcal. Forskellen på de to slags k skyldes
også de til afgasningen anv. systemer,
idet gasværkerne tidl. benyttede retorter,
hvorfra fremkom lette k (ringe tryk
under afgasningen), mens cinders fremst, i
særl. k-værker i store kamre (større tryk);
desuden bliver kullene i forvejen findelt
og evt. stampede. De lette k egner sig
til kakkelovne, de tunge k (.cinders) til
centralvarmefyr, til støberier
(kupol-ovne) og til råjernsfremst. (højovne).
Brunkuls-k har ingen bet. i Danm.
kok-sagyz [’koksa’vlz] (tyrk. kok rod +
kirgis. saghyz gummi) (Ta’raxacum
kok-saghyz), en mælkebøtteart, der på gr. af
røddernes store indhold af gummimælk
dyrkes i stor stil i Sovj. Fundet i
Tien-shan bjergene i 1931.
koksgryde, åbent, grydeformet ildsted.

Bruges til udtørring af bygninger,
’koksma’t (holl.), skibskokkens
medhjælper og elev. -»
koksværker, anlæg til ved tør
destillation af brændsel (spec. kokskul) at
fremstille koks, fortrinsvis til metallurgisk

Artikler, der savnes under K, bør søges itnder C.

Snit gnm.
kokosnød.

brug (jernfremst. i højovne). Allerede i
oldtiden fremst, trækul (trækoks) i flade
gruber. I det 16. årh. fremst, første gang
koks af stenkul i såk. miler og 1620
fremkom den første bikubeovn til dette
formål, en type, der har holdt sig lige til vor
tid. Først efter midten af 19. årh.
fremkom de første forslag til de nuv. k
bestående af et stort antal murede kamre
beliggende ved siden af hinanden, med
store dimensioner i højde og især i dybde
(horisontalkammerovne), men af relativt
ringe bredde (mindre end ’/s m), for at
varmen fra de på kamrenes sider, d. v. s.
mellemste kamre, beliggende ildkanaler
kan trænge ignm. inden for en rimelig tid.
Ved koksovnsystemer af denne art har
man efterhånden kunnet indføre en mere
og mere rationel drift: opvarmning med
gas, spec. svaggas (generatorgas),
for-varmning af denne gas og
sekundærluften til dens forbrænding i regeneratorer
(Siemens), autom. kulpåfyldning og
koksudtagning samt rationel udnyttelse
af den ved forkoksningen dannede gas
(riggas) under udvinding af biprodukter
(tjære, ammoniak, benzol, svovl osv.),
hvorved k blev forudsætningen for
udviklingen af vor tids organisk-kem.
storindustri. I de store industricentre, som
Ruhrområdet, distribueres
overskuds-gassen fra k gnm. fjernledninger til store
forbrugsområder.

’koku, jap. mål for tørre og flydende
varer = 180,4 1.

Kokura [kok(u)ra], jap. industri- og
kulmineby på N-Kyüshü; 174 000 indb.

(1940).

’Kola-halvøen, halvø i RSFSR, Sovj.,
N f. Karelen, begrænset af Barents- og
Hvide-havet; ca. 130 000 km2. I istiden
er mange søer blevet udgravet i
granitten. K er et tundra- og nåleskovsområde,
hvor minedrift (fosfatmalm,
aluminiummalm ved Kirovsk i Hibin Bjergene),
skovbrug og fiskeri (bl. a. fra den isfri
havn Murmansk) er vigtigere end
landbrug.

kolanødder fås af kolatræet (Cola
acu-minata) (V-Afr.). k er ikke nødder, men
frøenes kimblade, k, der indeholder 1-2
% koffein, tygges og virker oplivende og
især sultstillende. Af k fremstilles
koffein-holdige kolapræparater, der anv. som
nydelsesmidler og stimulanser.

Kolär Gold Fields [kou’la: ’gould
’fi:ldz], guldfelt og by i den ind.
fyrste-stat Mysore, V f. Madras; 134 000 indb.

(1941). 1945-46 produceredes 5235 kg
guld.

ko’la’risk, gruppe af sprog, der tidl. taltes
i store dele af Forindien, men nu kun i
enkelte afsides egne. Hovedsproget er
santali. k synes at være fjernt beslægtet
med mon-khmer og nogle austr. sprog.

’Kolbatz, kloster i Pommern, SØ f. Stettin,
grl. 1174 af cisterciensermunke fra Esrum.
Klostrets årbog er påbegyndt i Skåne
o. 1150 og er en vigtig da. hist. kilde.

kolbe, 1) bot., en aksformet blomsterstand
med kødfuld akse; 2) kem., beholder
(flaske) til brug ved kem. arbejder.
Fremst, oftest af forsk, glassorter,
undertiden af porcelæn, kobber ei. platin;
3) mil., den bageste del af skæftet på
geværer, karabiner og pistoler.

Kolbe [’kolba], Georg (1877-1947), ty.
billedhugger. K-s skulptur er rytmisk
bevæget: Somalineger, Danserinde og
Java-neserinde.

Kolbe, Hermann (1818-84), ty. kemiker.
Betydningsfulde
konstitutionsundersø-gelser inden for den org. kemi.

2439

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0913.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free