- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2440,2441,2442

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - kolbehirse ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

kolbehirse

kolin

kolbehirse (Se’taria i’talica), art af
græs-fam. Dyrkes i Ø-Asien, hvor den er en
ret vigtig brødplante; i Eur. anv. dens
duskformede frugtstande til foder for
stuefugle.

’Kolbenheyer [-haiar], Erwin Guido (f.
1878), østr.-ty. forfatter. K-s romaner
behandler især emner fra
naturmystikken, Paracelsus 1-3 (1917-25). I
forening med en antiindividualistisk
»folkebiologi« skabte K en metafysik, der
gjorde lykke under nazismen. Dramaer
som Gregor und Heinrich (1934,
propaganda mod kirken).

Kolberg [’kolbærk], ty. navn på byen
Kolobrzeg i Polen.

’Kolberger ’Heide [’kolbærgar-], sandet
kyststrækning 0 f. indgangen til Kieler
Fjord. Ud for K uafgjort søslag 1. 7.
1644 ml. sv. flåde og da flåde u. Chr. 4.,
der blev hårdt såret.

Kolby Kås [’ko:l-], havn på SV-Samsø.

Kolbäcksån [’kå:l-]f 170 km 1. sv. å,
gnm. S-Dalarna og Ø-Värmland til
Målaren.

’Kolchis [-kis], oldtidsland i V-Georgien.

Kold, Christen (1816-70), da. skolemand.
Udd. som lærer. 1842-47 tjener og
bogbinder i Smyrna. Deltog som frivillig i
krigen 1848, derefter huslærer hos
Birkedal i Ryslinge og grl. her 1851 en
højskole for 15 voksne elever. Den blev det
praktiske forbillede for de senere
folkehøjskoler. Ingemanns hist. romaner og
Grundtvig gav det meste stof til
undervisningen. 1863 åbnede han højskolen
om sommeren for piger. Den var flyttet
fra Ryslinge til Dalby og derfra til
Dalum 1862. K oprettede også den første
»friskole«. De efterlignedes mange
steder, især på Fyn, og var alle stærkt
prægede af Grundtvig-Kold’ske skoletanker.
Disse fik et klassisk udtryk i K-s bog
Om Børneskolen (udg. 1877). (Portr. sp.
2439).

Kold, Vilhelm (1868-1932), da. præst,
sidst på Frederiksberg,
vækkelsesprædikant, 1927-32 Indre Missions formand.

koldblodede dyr betegn, de dyreklasser
- alle undt. pattedyr og fugle - der
mangler egl. varmeregulering og hvis
legemstemp. i hovedsagen følger
omgivelsernes. Betegnes rigtigere vekselvarme.

koldbrand, d. s. s. gangræn.

Koldby Kås, tidl. skrivemåde for Kolby
Kås.

kolde farver, i malerkunsten violet, blå,
grøn.

Kolderup-Rosenvinge [’kol’s-], /anus
Lauritz /4ndreas(1792-1850), da. retslærd.
Fra 1818 til sin død prof. i Kbh.
Rets-hist. forf. og udgiver.

Kolderup-Rosenvinge [’kol’a-], /anus
Lauritz Andreas (1858-1939), da.
botaniker. 1916-28 prof. v. Kbh.s Univ. Har
især studeret alger. Grundlæggende er
hans: The Marine Algae of Denmark
(1909-31). Meget benyttet er stadig hans
store lærebog: Sporeplanterne (1913).

Koldewey [’koldsvai], Karl (1837-1908),
ty. polarforsker. 1869-70 med »Hansa«
og »Germania« til Ø-Grønl.; opdagede
Kejser Franz Josephs Fjord.

Koldewey [’koldsvai], Robert (1855-1925),
ty. arkitekt og arkæolog, udgravede
Babylon 1899-1917. Hans metoder med
krav om minutiøs iagttagelse af fundene
og deres plads i jordlagene har dannet
skole.

koldfeber, d. s. s. malaria.

koldfront, meteor., inden for frontologien
betegn, for det luftlag, hvor den kolde
luft skyder sig ind under den varme.

koldhus, væksthus uden varmeanlæg, ei.
væksthus, hvor temp. om vinteren holdes
på 2-6°.

Kolding, da. købstad inderst i K Fjord;
29 479 indb. (1948). -
Slots-ruinen Koldinghus med
mu-seum, enkelte bindingsværks- ^Jf^t
huse. St. Nikolaj Kirke (13. I’-y V rß
årh.). Industri: jernvarer, V^ws^py
maskiner, øl, tekstil m. m.
Stort svineslagteri. Bet. handel. Havn.
Station på østjyske længdebane og
udgangspunkt for K-Troldhedebanen - Kendt
som by fra 13. årh. Grænsefæstningen
Koldinghus anlagdes i 13. årh.; i middel-

2440

alderen var K en bet. handelsby. Toldsted
(stude- og hesteeksport). Nedgang i 17.
årh., stærk vækst fra slutn. af 19. årh.
April 1849 erobret af slesvigholstenere,
23. 4. da. nederlag v. forgæves
generob-ringsforsøg. (111.)
Kolding, Peder Jensen (1630-70), da.
billedskærer; altertavler og prædikestole
(bl. a. i Horsens Frelsers Kirke);
Clausholmsengen (Nat.mus.).
Kolding Fjord, 10 km 1. indskæring fra

Lille-Bælt på Jyll.s Ø-kyst.
Kolding Folkeblad, da. dagblad
(Venstre), grl. 1871 af C. Berg. Oplag 1948:
15 000.

Kolding’hu’s, opført i 13. årh. som
kongebolig og fæstning, ombygget adsk. gange,
1550-54 udbygget til et sluttet, firkantet
anlæg; efter en brand 1597 genopført af
Chr. 4., som tilføjede kæmpe-tårnet og
indrettede et prægtigt slotskapel. 1 17.
årh. slemt medtaget i de gentagne krige.
1808 ødelagt ved en brand, forårsaget ved
sp. hjælpetroppers kraftige fyring i en
brøstfældig kamin. Indtil 1930 en
malerisk ruin. 1931-35 genopførtes
kæmpetårnet. Planer om en fuldstændig
genopførelse foreløbig standset af 2.
Verdenskrig. Siden 1892 hjemsted for museet
for K len, nu centralmuseum for Vejle
amt.

Kolding Å, vandløb, udspringer SV f.
Lunderskov, udmunder i K. Fjord.
Vandkraftstation nær Kolding,
koldlim, lim, der (mods. f. eks. benlim)
kan anv. uden forudgående opvarmning.
Omfatter særlig behandlede
stivelses-prod., gummi arabicum, tragant, kasein.
Også af dyrisk lim kan fremst, k ved
behandling med syre, zinkklorid,
kaliumklorid o. a.
koldnål ei. tørnål, stålnål, der i
kobber-tryk anv. til indridsn. af fine linier på
kobberpladen,
koldskørt kaldes stål, når det er skørt
ved låve temp.; skyldes i alm. for højt
indhold af fosfor,
koldtløbet kaldes støbegods, når det
under støbning p. gr. af for lav støbetemp.
ikke har udfyldt formen,
’ko’lera (gr. cholé galde) (cholera asiat ica),
epidemisk infektionssygdom fremkaldt af
vibrio cholera. Sygdommen, som
angriber tarmkanalen, giver anledning til
voldsomme, langvarige, vandige
diarr-hoer, der ligner risvand, og opkastninger.
P. gr. af det store salt- og vædsketab
udtørres og svækkes patienten. Der
kommer muskelkramper. Sygdommen havde
tidl. stor dødelighed. Behandles med
indgift af store mængder saltvand og
præventivt med vaccination. - Den sidste
store k-epidemi i Danm. var den i Kbh.
1853, under hvilken der forekom 4737
k-dødsfald.
kolerafluer betegn, forsk, i tætte sværme
optrædende småinsekter, navnlig
blærefødder og små dansemyg. Navnet
skyldes, at k optræder i stor mængde i varme
somre (som i koleraåret 1853) og mentes
at bebude kolera,
ko’le’riker (gr. cholé galde), et af de 4
klassiske temperamenter, karakteriseret ved
heftig opbrusning, hidsighed; ko’le’risk,
opfarende, hidsig,
kole’rine (fr. formindskelsesord li\ kolera),
akut mave-tarmkatarr hos spæde børn.
Viser sig ved stærke opkastninger og

ustandselige diarrhoer, hvorved
organismen mister vædske; huden bliver
udtørret og uelastisk; urinafsondringen
aftager, og barnet får et forgiftet udseende.
Behandles med saltvandsindsprøtninger
og nu også med æble- ei. gulerodspulver.
ko’le’ring, filtrering af slimet bundfald
gnm. et på en ramme udspændt lærred.
Apparatet benævnes kola’t o’rium, den
klare vædske kola’tu’r.
koleste’ri’n (gr. cholé galde + stereos fast),
C„Hl5OH, H20, ei. koleste’ro’l,
kompliceret cyklisk org. forb., som især findes
i galde, blod og hjernesubstans. I kem.
opbygning beslægtet med fysiol. vigtige
stoffer som D2-vitamin og forsk,
hormoner.

Kolgujev [kal’gujaf], 3500 km2 stor 0 i

Barents-havet N f. Sovj.
Kolhäpur (eng. [koulha:’pua]) ei. Karvir,
indisk fyrstestat SØ f. Bombay; 8360
km2; 1 092 000 indb. (1941).
kolhoz [kal’tos] (russ.), fork. f.
Kollek-’tivnoje Ao’zjajstvo, da. kollektivbrug,
kollektivt sovj. landbrug, en form for
kooperation omfattende alle trin af
land-brugsprod. fra planteavl til mejeridrift
osv. inden for sammenslutningens
område. Jorder og husdyr m. m. til hver
gårds eget forbrug inden for et k holdes
dog uden for fællesdriften.
-ko’li’ (gr. cholé galde), galdesygdom,
koli’bri’er (caraibisk) (Tro’chilidae),
ganske små amer. fugle, beslægtet m.
mursejlere. Fremragende flyvere. De mindste

Sværdsnabel. (Næbbet 1 cm l.)

næppe større end humlebier, de største
af svalestørrelse. Langt, tyndt næb,
lange, smalle vinger, korte ben, flugten
svirrende (indtil 50 vingeslag pr. sek.).
Ofte pragtfuldt farvede, navnlig
hannerne. Lever af honning og små insekter.
Tungen udstrækkelig; spiller en rolle som
blomsterbestøver. Navnlig trop., enkelte
arter dog i det nordligste N-Amerika,
ko’lik, egl. smerter i tarmafsnittet colon,
men alm. brugt om anfaldsvise smerter
i underlivet udgående fra de forsk,
un-derlivsorganer, f. eks. nyrek, tarmk.
ko’li’n (gr. cholé galde), en aminoalkohol,
som spiller en vigtig fysiol. rolle.
Forekommer udbredt i dyr og planter.

Udsigt over Koldinghus og slotssøen.

244I

2442

Artikler, der savnes under K, bør søges itnder C.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0914.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free