- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2443,2444,2445

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - kolbehirse ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Kolind

kolofonium

Kolind [’ko:lin], da. stationsby (Ryum-

gård-Grenå); 935 indb. (1945).
Kolind’sun’d, udtørret sø i dalstrøget ml.
Grenå og Grund Fjord. Opr. sund, der
skilte nordl. Djursland fra Jyll., senere
sø, der tørlagdes af aktieselskab efter
1874.

’koling (sv. jargon: bisse); Kolingen:
bisse-figur, skabt af A. Engström,
indført i vittighedsbladet »Strix«, 1897.
kolkhos, anden stavemåde for kolhoz.
kolkicin, d. s. s. colchicin.
kolko’ta’r (gr. cholkanthé kobbervitriol),

gl. handelsnavn for ferrioksyd.
’kolla (gr.), lim.

kolla’be’re (lat. collabi falde sammen),

bryde sammen, få kollaps,
kollabora’tø’r (fr.), d. s. s.
collaboratio-nist.

kollabo’re’re (lat.), samarbejde; bistå,
kolla’ge’n (gr. kolla lim + -gen ’)),
proteinstof, hovedbestanddel af bindevæv i
knogler og brusk,
kol’laps (lat. collabi falde sammen),
pludselig sammensynken; i med. udtryk for
en pludselig stærk aftagen af kræfterne.
Kollår [’kola:r], Jan (1793-1852),
slovak-kisk romantiker i hvis digtning kærlighed
og panslavisme udgør grundstrengene.
Blev prof. i oldtidskundskab ved univ. i
Wien, men var uden vidensk. begavelse,
kollate’ra’l (cum + lat. latus side), bruges
om kar- og nervegrene, der afgår fra en
hovedstamme og løber parallelt med
denne.

kollation (lat. collatio sammenføring,
sammenligning), 1) overdragelse af de
lavere embeder i den kat. kirke; 2)
sammenligning af en afskrift med dens
forlæg; 3) jur., tilbagelevering; afkortning
i arv af modtagne forstærkninger for at
tilvejebringe udjævning ml. arvinger
(arveforskud); kollationspligt, pligt
til at foretage k.
kollatio’ne’re (lat. collatio sammenføring,
sammenligning), gennemse, jævnføre,
konferere; telegrammer k-s af
telegrafvæsenet ved tilbagetelegrafering, når der
skrives TC foran adressen, og der betales
et tillægsgebyr.
kol’la’ts (lat. collatio sammenføring,
sammenligning), biskoppens
anbefalingsskrivelse for en præst til en menighed ved
præsteindsættelse, k er en betingelse for,
at en præst kan indsættes i embedet,
kol’lega (lat.), embedsbroder, fagfælle,
kollegi’a’l, 1) vedr. et kollegium; 2) (af
-kollega), embedsbroderlig; hensynsfuld
over for arbejdsfæller,
kollegial ret, domstol, som beklædes af
fl. dommere, der optræder som kollegium,
f. eks. Højesteret og landsretterne i mods.
t. domstol, der kun beklædes af en enkelt
dommer.

kollegialsystem, forvaltningssystem,
hvor de enkelte afgørelser træffes af et
organ, bestående af fl. personer, der i
reglen er sideordnede, k var under
enevælden den alm. ordning af
statsstyreisen og afløstes i Danm. 1848 af
ministe-rialsystemet, hvor afgørelserne og
ansvaret ligger hos en enkelt. I overordnede
domstole er k stadig alm., sål. i Danm.
i Højesteret og landsretterne.
Kollegialtidende, officiel da. tidende;
udkom 1798-1848; afløstes af
Departe-mentstidende.
kollegi’a’tkirke, kat. kirke, som uden
at være domkirke har et kapitel (egl:
kollegial kapitel, af collegium) (i
middelalderen f. eks. Vor Frue i Kbh. og Vor
Frue i Haderslev),
kol’le’gium (flert.kollegier) (lat: samling),
1) forsamling af lærere ved en læreanstalt
ei. skole; 2) studenter(fri)bolig; 3) tidl:
d. s. s. auditorium 1) og 2); 4)
univ.s-forelæsning; 5) jur., flerhed af personer
i væsentlig sideordnet stilling og med
stemmeret i de sager, k afgør,
kol’lekt (lat. collecta af colligere samle),
1) fast kirkebøn, som ved gudstj. bedes
på menighedens vegne af præsten; 2)
indsamling under gudstj.
kollek’te’ring (lat. colligere samle),
indsaml. i velgørende øjemed. Kræver i alm.
tilladelse af politi, overøvrighed ei.
Ju-stitsmin.

kollektion (lat. colligere samle), lotteri-

2443

kontor; samling (især af handelsvarer af
en vis art),
’kollekti’v (lat. colligere samle), 1) som
adjektiv: sammenfattende flere som en
enhed; omfattende en flerhed; 2) som
substantiv: samling, spec. kommunistisk
fællesforetagende (k-brug m. v.); gramm.,
substantiv, der i ental betegn, en saml.
individer, opfattet som en helhed, f. eks.
nation.

kollektivaftale, aftale, hvori på den
ene ei. på begge sider deltager et større
antal personer ei. en sammenslutn., f. eks.
aftaler ml. fagforeninger og
arbejdsgiverforeninger.

kollektivbevidsthed, de for en
menneskegruppe som sådan fælles
bevidst-hedsytringer.
kollektivbrug, da. betegn, for kolhoz.
kollektivforbrydelse, handling, som
først bliver til forbrydelse ved idelig
gentagelse (f. eks. gentagen skødesløshed ei.
forsømmelse af offentl. tjeneste ei. hverv),
kollektiv forsikring, forsikr., som
omfatter en flerhed af genstande, der kan
veksle i løbet af forsikringstiden. I
vare-transportforsikr. skelner man ml.
pau-schalforsikr., hvor forsikringssum og
præmie er fastsat i den opr. aftale, og løbende
police, hvor genstandene indgår i forsikr,
med hver sin særl. sum og præmie,
kollektivhus, ejendom, hvor beboerne
foruden lejligheden modtager rengøring,
vask, mad osv., og hvori der til fælles
brug findes centralkøkken, restaurant,
selskabslokaler, børnehave, læsestue osv.
betjent af fagudd. personale under husets
admin.

kollekti’visme (lat. colligere samle),
fæl-lesbetegn. for mere ei. mindre vidtgående
arter af socialisme,
kollektivlinse, den linse i et sammensat

okular, der vender imod objektivet,
kollektiv prokura, prokura, som er
tildelt to ei. fl. personer i forening,
kol’lektor, elektrotekn., d. s. s.
kommu-tator.

kollek’tø’r (fr.), samler; bestyrer af et

lotterikontor,
kollen’ky’m (nylat. collenchyma limvæv),
styrkevæv hos planter i urteagtige
stængler, dannes af levende celler, hvis vægge
(af cellulose) er fortykkede i hjørnerne,
kollergang (ty.), maskine til knusning og
maling; k består af et tallerkenformet
underlag, liggeren, der optager
malegod-set, herpå ruller to skiveformede
maie-legemer, løberne, der har vandret akse.
kolli, flertal af kollo.
kolli’de’re (lat.), støde sammen; komme
i strid.

kolli’mator (forvanskning af kollineator af
kol- + lat. linea snor), 1) fys., den del af
et spektroskop, hvormed lysstrålerne
gøres parallele, k består af en linse, i hvis
brændplan er anbragt en variabel spalte,
foran hvilken lyskilden anbringes; 2)
mil., simpelt sigtemiddel til kortskydende
skyts, bestående af et indvendigt
sortsværtet rør med et sigtemærke fortil
anbragt i de.i bagtil siddende okularlinses
brændplan.
kollision (lat.), sammenstød,
kollisionsskod, søv., vandtæt skod
forude i et skib beregnet på ved kollision
at holde vandet ude.
’kollo, flertal: kolli (ital.), ved forsendelse
det enkelte stk. uindpakket ei.
indpakket gods.

kol’lo’dium (gr. kolla lim + eidos
udseende), opløsning af nitrocellulose
(kol-lodiumuld) i en blanding af alkohol og
æter, klar, tyktflydende vædske. Ved
fordampning af opløsningsmidlet
efterlades nitrocellulosen som en klar og tæt
hinde. Benyttes i med. til dækning af
mindre sår.
kollo’id’kemi’ (gr. kolla lim + eidos
udseende) ei. kapil’la’rkemi, den del af
kemien, der omhandler de kolloide
stoffer (partikler ml. 1 og 100 m*t, se
kolloid-opløsning). Meget omfattende og vigtig
for biokemien, da de fleste org.
naturstoffer optræder i naturen i kolloid form,
samt for grene af den uorg. kemi
(silikatkemi m. m.), endv. for forståelsen af
mange fys.-kem. forhold,
kollo’i’d opløsning er en i reglen fly-

2444

Aleksandra Kollontaj. Kathe Kollwitz.

dende stofblanding, hvori den ene
komponent forekommer i partikler med en
udstrækning af 1-100 m^ (medens den
anden udgør et homogent område ei.
fase), den ligger således ml. ægte
opløsninger og opslemninger. Partiklerne kan
ikke frafiltreres ei. ses under alm.
mikroskop. De kan ikke diffundere og dialysere.
F. eks. kan blodets æggehvidestoffer ikke
passere kapillærvæggen. Partiklerne kan
ses i ultramikroskop. En k kan være
stabil ei. ustabil (og koagulere) afh. af dens
art og tilstand. Partiklernes elektr.
ladning spiller ofte en stor rolle m. hensyn t.
stabiliteten, der er mindst ved det
isoelektriske punkt,
kolloid-osmotisk tryk, fysiol., den del
af det osmotiske tryk (i f. eks. blod) som
skyldes kolloiderne. 1 blod kun 25-30
mm af det samlede osmotiske tryk på
ca. 6000 mm Hg. Har bet. ved at holde
på blodets vand, der ellers p. gr. af
blodtrykket ville filtreres ud.
kol’lo’kvium (lat: samtale), disputere-

øvelse; univ.øvelse i samtaleform.
Kollon’taj [kalan-], Aleksandra (f. 1872),
sovj. diplomat og forfatterinde. Fra
1890erne revolut. 1917-22
folkekommissær f. soc. spørgsmål. 1924-26 og 1927-30
gesandt i Oslo, 1930-45 i Sthlm., forhdl.
m. Paasikivi om fred m. Fini. febr. 1944.
Udg. bøger om kvindesagen,
arbejder-probl. (Portræt),
kolloty’pi’ (gr. kolla lim + -typi), d. s. s.
lystryk.

Kollund, landsby og badested 0 f. Kruså,
ved Flensborg Fjord; 465 indb. (1945).
Da.-Nord. Ungdomsforb.s Grænsehjem.
kollusion (lat. collusio spillen under
dække), ulovlig samvirken, især ml. fl.
sigtede for at føre retten ei. politiet bag
lyset.

Kollwitz [’kolvits], Kathe (1867-1945), ty.
raderer. Elev af Stauffer-Bern. Har med
dyb social følelse skildret Berlins fattige
og forkuede arbejderbefolkning. (Portr.).
kolm (eng. culm), uran- og radiumholdig
skiferkul, der forekommer som tynde lag
iMI.-Sver.s alunskifer.
Kolmo’gorov (f. ca. 1500), russ.
matematiker. Har beskæftiget sig med
sandsynlighedsregningens grundlag og
stokastiske processer.
Kolmården [’kå:l-] (Svarta skogen),
skovklædt sv. bjergegn fra Närke gnm.
NØ-Östergötland til S-Södermanland, i gl.
tid grænseskov ml. Svea- og Götaland.
Lejer af kalksten, kolmårdsmarmor
(grønlig).

kolo’bo’m (gr. kolobün lemlæste), defekt
i øjets årehinde ei. regnbuehinde (enten
medfødt ei. som flg. af operation).
Ko’lobrzeg [kD’bb3æk], ty. ’ Kolberg, by
i Polen, ved Østersøen NØ f. Szczecin
(Stettin); ca. 30 000 indb. Hansestad
1284, sv. 1631-48. Polsk 1945.
kolo’fo’n (gr: top; det højeste ei. det
sidste), i de ældste trykte bøger før
titelbladets indførelse de sidste linier med
oplysning om trykkested, bogtrykker og
trykkeår. Findes stadig, især i bibliofile
tryksager, mest indeholdende
oplysninger om skrift, papir m. m.
’Kolofon (gr. Ko’o’fön), gr. oldtidsby S

f. Smyrna. Amer. udgravninger 1922.
kolo’fo’nium (efter byen Kolofon), en
gullig, ret blød harpiks, fremstillet ved
vanddampdestillation af terpentinbalsam,
der tappes af forsk, fyrre træsarte r i USA
og S-Eur. I Sverige fås k som biprodukt
til sulfitcellulose, k består hoveds, af
abietinsyre og anv. bl. a. til fremst, af
sikkativerog harpikssæber. Samt til stryg-

2445

Artikler, der savnes under K, bør søges itnder C.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0915.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free