- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2446,2447,2448

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - kolbehirse ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

kolokvint

ning af violinbuer. Til anv. som lakråstof
kan k hærdnes ved omsætn. m. kalk ei.
glycerin (hærdnet harpiks),
kolo’kvin’t (gr. kolokynthé rundt græskar)
(Ci’trullus colo’cynthis), art af
græskar-fam., klatrende urt med grønne
bær-frugter af størrelse som appelsin. Dyrket
og vildtvoksende i Afrika og en del af
Asien. Frugterne indeholder bitterstoffer,
som bl. a. virker afførende, anv. i med.;
desuden sættes k-ekstrakt til hårvand
o. 1. prod. for at gøre dem udrikkelige.
’Koloman, ung. Kälmån, konge af Ungarn

1095-1116, lovgiver.
Ko’lomna [ka-], by i RSFSR, Sovj., SØ
f. Moskva ved Oka; 75 000 indb. (1939).
Industri; flodhavn.
’kolon (gr: led), interpunktionstegn (:);
anv. foran direkte tale og forklarende
opremsninger,
kolo’ni’ (lat.), 1) nybygd; 2) en stats
besiddelse uden for moderlandet (se
kolonier); 3) hovedplads i hver af de 15
kolonidistrikter, hvori Grønland er inddelt.
Eks: Godthåb, Upernavik,
Scoresby-sund; 4) en samling ejendomme der udgør
et fællesskab (f. eks. kolonihave); 5) biol.,
flerhed, uden indre arbejdsdeling, af
organisk sammenhængende, men delvis
selvstændige og ens individer (koraldyr
m. v.).

koloni’a’l, som vedr. en koloni,
kolonialret, indbegrebet af de
retsregler, der gælder i kolonier,
kolonialtropper, soldater, der af
moderlandet holdes i kolonier til værn mod
angreb udefra og til undertrykkelse af
indre opstand,
kolonialvarer, opr. produkter fra de
varme lande (kolonierne), såsom sukker,
te, kaffe, krydderier; efterh. også varer
fra sydl. Eur. og indeni, varer af tilsv.
art.

kolonibestyrer, embedsmand som
forestår handelsvirksomheden i et grønlandsk
kolonidistrikt,
kolonidyr, en samling indbyrdes
forbundne individer, i nogle tilf. således, at visse
organer, f. eks. tarmkanal, er fælles for
hele kolonien; kolonien fremkommer ved
deling ei. knopskydning. Bl. k kan
nævnes svampe, koraller, mosdyr, visse
sø-punge.

kolonier, byanlæg ei. landerhvervelser på
fremmed grund, f. eks. oldtidens gr.
k, der var byanlæg langs
Middelhavskysterne, uafh. af moderbyerne, og de
romerske k, der jur. og mil. var nøje
knyttet til Rom og led i imperialistisk
ekspansion. Med de store opdagelser
efter 1400-tallet anlagde eur. stater k
i de oversøiske lande, først som
handels-baser og mil. støttepunkter, siden anv.
til emigration (USA efter ca. 1600,
Sibirien efter 17. årh., Sydafr. fra 1650).
Fra ca. 1850, da eur. industrialisering
krævede markeder og råstoffer, udvidedes
eur. k stærkt, særlig i Afr., og
stormagts-kampen om k førte til skarpe modsætn.
(Engl.-Frankr. i Sudan, Ægypten,
Bagindien; Engl.-Rusl. i Asien og nære
Orient; Tyskl.s, Ital.s, Japans krav om
k før og efter 1. Verdenskrig). Opr.
underordnedes k-s erhvervsliv ganske
moderlandets behov efter
merkantilistiske linier (hovedårsag til de nordamer,
k-s brud m. Engl. 1776). Engl. har efterh.
givet øvr. k vidtstrakt selvstyre ei.
dominionstilling, særlig hvor der var
talrig hvid befolkning. Frankr. har søgt
at holde nøje tilknytn. til sine k, evt.
som integrerende dele af moderlandet
(Algier, vestind. øer). Vanskelighederne
ved at hævde k i gammeldags forstand er
særlig kommet frem efter 2. Verdenskrig
(Indonesien, Indokina. Malacca, Burma,
Indien); i fl. tilfælde har kolonimagterne
givet efter for moderat-nationale
bevægelse for om muligt at redde strategiske
og økon. interesser under et formelt
friere samarbejde,
kolonihaver, småhaver, der anlægges
samlede på lejede, ofte kommunale
arealer i byernes nærhed, idet en
haveforening forpagter arealerne og atter udlejer
k til medlemmerne. Der findes 1948 ca.
100 000 k i Danm., hvoraf ca. 65 000
er tilsluttet Kolonihaveforbundet for

2446

Danm. k-bevægelsen opstod i England.
Første da. kolonihaveforening grl. i
Ålborg 1884.
kolonisation, anlæggelse af koloni;
kolo-ni’se’re, opdyrke ei. bebygge nyt land;
anlægge koloni,
kolon’nade (fr. af colonne søjle), arkit.,
række af søjler, søjlegang; særlig kendt er
Harsdorffs k på Åmalienborg.
ko’lonne (fr. af lat. columna søjle), 1) mil.,
opstilling i lige brede linier bag hverandre;
2) lodret række, f. eks. af tal; 3) i
typografi spalte,
kolonneapparat, app. til kontinuerlig
destillation af vædsker, bestående af et
tårn med indskudte bunde (klokke-

bunde, perforerede plader) ei. et
fyld-materiale. Den gentagne fortætning og
fordampning op gnm. tårnet bevirker,
at dampen foroven kun indeholder en
ringe mængde af de tungest fordampelige
bestanddele. Ved over k at anbringe et
rørsystem, der holdes ved konstant
temp., kan man regulere
tilbageløbsfor-holdet og derved gøre adskillelsen
(fraktioneringen) mere ei. mindre skarp, k
anv. bl. a. ved rektificering af sprit,
kolonne-system, d. s. s. amer. bogholderi,
kolonneveje, mil. genveje gnm. mark og
skov, hvor styrker skal nemt og uset
frem.

kolo’ptose (gr. kolon tyktarm + -ptose),

nedsynkning af tyktarmen i bughulen,
kolora’tu’r (ital. coloratura, egl: farvning),
en form for mus. forsiring, bestående af
hurtige passager ei. treklangsbevægelser
ofte i meget højt leje med mange toner på
hver stavelse. Træffes især i den ital. opera,
kolo’re’re (lat. color farve), farvelægge,

sætte kulør på.
kolori’me’ter (lat. color farve + -meter),
apparat til bestemmelse af
koncentrationen af et farvet stof i en opløsning på
grundlag af dennes farveintensitet;
kolo-r i m e’t ri’, farvemålirvg(med kolorimeter).
kolo’rist (lat. color farve), en maler, der
f. eks. ved at sammenstille farverne
harmonisk lægger vægt på en malerisk
hel-hedsvirkning.
Kolo ’risterne, udstillingssammenslutn.

af da. bildende kunstnere, grl. 1932.
kolo’rit (ital. colorito farvning, kolorit),

farvernes helhedsvirkning i et maleri,
ko’los (gr. kolossos), opr. bet: figur i alm.
(endogså om små dukker), siden spec. anv.
om fig. af kæmpemæssige dimensioner.
Især kendt er kolossen på Rhodos,
en 35-40 m h. Heliosstatue af Chares
fra Lindos; ansås f. et af verdens syv
underværker; ødelagdes v. jordskælv
ca. 225 f. Kr.
kolos på lerfødder, udtryk for svaghed
trods tilsyneladende kraft, stammer fra
skildr, af statuen i Nebukadnezars drøm
(Dan. 2,31-34); dens fødder var halvt af
jern, halvt af ler.
Ko’lossai, oldtidsby i Frygien i Lilleasien,
kolos’sa’l (ty. af gr. kolossos
kæmpestatue), kæmpestor; vældig.
Kolos’sen’serbrevet, skr. i N. T., som
foruden kristologisk og parænetisk stof
også indeholder angreb på en uklar
he-densk-jødisk vranglære. Skrevet af
Paulus år 60-61 under et fangenskab i Rom
til menigheden i Kolossai.
kolosto’mi’ (gr. kolon tyktarm f -stomi),
anlæggelse af åbning på tyktarmen ved
hindring af tarmpassagen (f. eks. p. gr.
af svulster) ei. til midlertidig
gennemskylning af tarmen ved stærke betændelser.
Kolozsvår [’kolo3va:r], ung. navn på

byen Cluj i Rumænien,
kolpo- (gr. kölpos moderskød),
moderskede-.

2447

kolpohysteroto’mi’ (kolpo- +
hystero-+ -tomi), åbning af livmoderen ved snit
fra moderskeden,
kolportage [-’ta:Ja] (fr., egl: bæren om
halsen), direkte salg af bøger ved
sælgerens personlige besøg hos kunden.
Sælgeren kan være knyttet til forlag ei.
bogh. Hyppigst drejer det sig om store
værker, der kan betales i rater i henh.
til en særlig købekontrakt. Køberen har
først ejendomsret over værket, når hele
købesummen er betalt,
kolpor’te’re (fr.), udbrede (rygter,
nyheder), ved kolportører at sælge bøger, der
ofte betales i rater,
kolpor’tø’r, agent der sælger bøger ved
personligt besøg hos kunden (jfr.
kolportage).

kolpo’sko’p (kolpo- + -skop), instrument,
der gør det muligt at overskue
moderskedens indre.
Kolstad [’kå:lsta], Peter (1878-1932), no.
bondepolit. Landbrugsskoleforstander; i
Stortinget fra 1921, ledende i nyoprettede
Bondeparti; førstemin. 1931-32.
’ko’lsyre (gr. cholé galde), CsiH10O3,
kompliceret sammensat org. syre, som fås v.
hydrolyse af forsk, galdesyrer.
Kol’tjak [kal-], Aleksandr (1874-1920),
russ. admiral under 1. Verdenskrig,
ledede 1919 fremstød fra Sibirien mod
bolsjevikkerne. Slået; henrettet i Irkutsk,
’kolumbaczer-myg [-batjar] (efter den
serb. by Golubac) (Si’mulia
columbac’zensis), blodsugende kvægmyg, har forvoldt
stor skade i Ungarn.
Kolum’bine (ital. colombina lille due),
figur fra commedia dell’arte. Harlekins
elskede i den casortiske pantomime,
ko’lumne ei. klumme (lat. columna søjle),

i bogtryk betegn, for selve tryksiden,
ko’lu’rer (gr. kolüroi med afstumpet hale;
betegn, k skyldes vist, at de paagæld.
storcirkler afskæres af horisonten), de
to storcirkler, der går gnm. himlens
poler samt henh. jævndøgns- og
sol-li ver vspunk terne.
Kolyma [-’i!-], 1790 km 1. flod i
NØ-Sibirien, Sovj.

kolæ’mi’, anden stavemåde for cholæmi.
kom- (lat. cum med), med-, sammen-,
’koma (gr.-lat. coma hår), afbildningsfejl
ved linser for skråt indfaldende stråler,
k viser sig i kikkerter ved at en stjerne
afbildes som en kometlignende figur,
komager [ko’ma’ger] (lappisk gabmagak
sko), nordno. sælhunde- ei.
renskinds-støvler.

Ko’mana, 2 oldtidsbyer i Lilleasien, 1)
i Pontos m. tempel f. Ma; 2) i
Kappa-dokien.

Koman’dorskije Ostrova [astra’va],
(russ: kommandør-øerne), øgruppe i
Bering Havet 0 f. Kamtjatka, Sovj.
Komårno [’k3rruj:rno], ty. Komorn, cech.
by ved Våhs udmunding i Donau over for
d. ung. by Komårom; 21 000 indb. (1930).
Flodhavn. Transithandel.
Komårom [’koma:rom], lille ung.
industriby over for d. cech. by Komårno ved
Donau.

kombat’tan’ter (fr. combattre kæmpe),
mil., kampføre folk; omfatter
befalingsmænd og menige,
kombination (senlat.), forbindelse; 1)
mat. Når der er forelagt et antal ting (f.
eks. tal, bogstaver, punkter), kaldes
enhver gruppe af ting udvalgt blandt de
forelagte en k; 2) psyk., proces, hvorved
elementer forbindes til en helhed;
resultatet af en sådan; indordning af forestill.
ei. begreber i ny rækkefølge; 3) biol.,
genernes og egenskabernes forening i nye
sammensætninger i følgende
generationer, efterfulgt af spaltninger,
kombinationslære, mat., beskæftiger
sig med bestemmelsen af antallene af
kombinationer, permutationer o. I.
Anvendes især i sandsynlighedsregningen,
kombinationslås, lås, der kun kan
åbnes, når tilholderne står i en bestemt
stilling.

kombinato’rik (senlat. combinare
forbinde), d. s. s. kombinationslære.
kombi’ne’re (senlat. combinare), forbinde,

sammensætte,
komedi’an’t (jfr. komedie), skuespiller (især
af ringere kvalitet); teatralsk person.

2448

Artikler, der savnes under K, bør søges itnder C.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0916.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free