- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2449,2450,2451

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - kolbehirse ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

komedie

ko’me’die (gr. kömödia af kömos den
lystige del af Dionysos-optogene + ödé
sang), lystigt drama, opstået i det gl.
Grækenland; kan ikke skarpt afgrænses
fra den senere opståede genre, lystspillet.
Den ældre attiske k (Aristofanes, -ca.
400 f. Kr.) nærmest en digterisk beåndet
revy, den yngre attiske k (Menander, ca.
300 f. Kr., ca. 100 år senere imiteret og
videreført i Rom af Plautus og Terents)
en motivisk ret monoton familie-k,
hvis stående typer bl. a. gnm. Moliére og
Holberg er velkendt i vore dage. De i 18.
årh. indførte sentimentale elementer i
k ikke af varig bet.
’komeflora (grønl. korne ved kuk (kuk
elv)), af bregner, cycadeer og nåletræer
bestående flora fra nedre kridt fundet
ved Kuk på N-siden af
Nugssuaq-halv-øen, Vestgrønl.
’Komensky [-ski:], Amos Comenius’

Cech. navn.
ko’me’t (gr. kométés langhåret), et
himmellegeme, der bevæger sig i det
inter-planetare rum, og som adskiller sig fra

Morehouses komet.

planeterne ved at være gennemsigtigtog
i alm. også ved diffus, noget uregelm. form.
En k består af et nogenlunde rundt
hoved (koma) af udseende som en tågeplet
og undertiden en ei. fl. aflange haler.
Ofte har hovedet en lille, skarpt
begrænset kerne nær centret. Nogle k er så
lysstærke, at de kan ses med blotte øje, i
sjældne tilfælde endog ved dagslys. En
k-s hoved består af et meget stort antal
partikler, i størrelse fra støvpartikler til
blokke op til nogle hundrede m i
diameter, der er spredt med vældige
mellemrum gnm. et område af rummet, hvis
diameter gnstl. er 10 Jorddiam., men kan
være over 100 Jorddiam. Bestanddelenes
samlede masse er langt under en
milliontedel af Jordmassen, k-s hoved lyser, idet
dens spredte bestanddele tilbagekaster
Solens lys. k-s lysstyrke er større jo
nærmere k er Solen, og jo nærmere den er
Jorden, k-s hale består af yderst
fortyndede dampe, der frigøres fra hovedets
partikler ved solvarmen og bringes til at
lyse ved solbestrålingen. Alle undersøgte
k bevæger sig i lukkede baner omkr.
Solen ög tilhører således solsystemet. De
iagttagne k-baner er imidlertid gnstl.
meget mere langstrakte end planeternes,
med omløbstider, der ofte udgør
millioner af år. En k er i alm. kun iagttagelig
i den inderste del af sin bane i et tidsrum,
som udgør en meget lille brøkdel af
om-løbstiden. Man kender dog 39 k med
omløbstider under 80 år, helt ned til 3,3 år.
Disses tilsynekomst kan forudberegnes.
Om sammenhæng ml. k og
stjerneskuds-sværme se stjerneskud og Bielas komet,
kometsøger, lysstærk kikkert med stort
synsfelt beregnet t. opsøgning af kometer,
kom’fort (ei. [-’få:r]) (eng. af fr. confort

egl: opmuntring), bekvemmelighed,
kom’fu’r (holl. af fr. chauffoir varmestue),
muret ildsted, omgivet af en kappe af
støbejern. Den øverste plade er forsynet
med kogehuller og forsænket vandgryde,
desuden er en stegeovn indbygget. V.
hj. af spjæld ledes den varme røg fra
ildstedet under kogehullerne ei. omkr.
stegeovnen, k anv. i husholdningen,
komi, d. s. s. syrjæner; jfr.
Komi-republik-ken.

52 2449

ko’mik (gr. kömikös vittig, spottende af
kömos lystigt optog til Dionysos’ ære),
komisk virkning ei. fremstilling.
Komin’for’m, gængs (ikke off.) fork. f.
kommunistisk informationsbureau,
oprettet efter konference i Warszawa sept.
1947, opr. m. sæde i Beograd, fra juli
1948 i Bucuresti (Rumæn.). Deltagere i
konf. bl. a. Zjdanov, Malenkov (Sovj.),
Gomulka (Polen), Ana Pauker (Rumæn.),
Kardelj (Jugoslav.), Jacques Duclos
(Frankr.), Luigi Longo (Ital.). K-s opgave
udtaltes at være udveksling af erfaringer
og koordination af kommunistpartiernes
virksomhed. Der rettedes skarpe angreb
på USA og Engl. som antidemokr.
imperialistlande, og særlig kritik mod
Marshall-planen som redskab f. USAs magtpolitik.
Til K sluttede sig kommunistpartierne
i Sovj., Polen, Cechoslov., Ung., Rumæn.,
Jugoslav., Bulg., Frankr. og Ital. I
Vest-eur. og Amer. kritiseredes K stærkt som
en genoprett. af den 1943 ophævede 3.
Internationale, hvilket Stalin
dementerede. Ved møde juni 1948 udtalte K
skarp kritik mod Tito, hvorefter Jugosl.
udtrådte af K.
Ko’minor, da. kuglemølle, der bruges i

cementindustrien.
Komin’ter’n, fork. f./kommunistisk Inter-

/mtionale (se Internationale).
’Komi-republikken, ASSR I RSFSR,
Sovj., V f. Ural; 375 000 km2; 319 000
indb. (1939), deraf 92% komi (syrjæner).
ASSR 1936.
’ko’misk (gr. kömikös vittig, spottende af
kömos lystigt optog til Dionysos’ ære),
egenskab ved kontrasterende
fænomener, der ved pludseligt sammentræf
fremkalder lystbetonet overraskelse og latter,
komi’tadji (tyrk. komitaci bandit), medl.
af den bulg. revolutionskomité i
Makedonien i 1890erne, senere anvendt i flæng
om medlemmer af alle revolutionære
sammenslutninger på Balkan,
komi’ta’t (grevskab, af lat. comes greve),

største admin. enhed i Ungarn,
komi’té’ (lat.committere betro), udvalg af
personer til varetagelse af bestemte
opgaver.

komma (gr: det afhuggede; sætningsled),
interpunktionstegn (,); anv. til afgrænsn.
afsætninger, der står i nær forb. med
hinanden, samt af de enkelte led i
opremsninger.

kommabaciller (navn efter formen),
vi-brioner.

komman’dan’t (fr. commandant den, som
kommanderer), højstkommanderende
officer i garnison ei. fæstning;
commandant [komä’dö], fr. grad, der svarer til
major.

komman’de’rende general, general,
der kommanderer en generalkommando.
komman’de’rsergent,fra ca. 1760
underofficer, der i da. hær varetog
kompagniets skriftlige sager, k ændret til
oversergent 1867.
komman’ditselskab (fr. commandite
kommanditselskab, af lat. eommendare
betro), sammenslutn. af fl. personer til
opnåelse af et økon. formål, hvor nogle
af deltagerne (komplementarerne) ei. en
enkelt af disse hæfter personligt, medens
andre (kommandi’tisterne)kunhæfter
med et indskud,
kom’mando (ital. commando befaling),
dels mundtlig befaling, dels særhverv,
dels den til et særhverv udpegede styrke,
kommandobro, søv., bro øverst på et
skib, hvorfra det manøvreres og
navigeres; nu ofte sammenbygget med
bestiklukafet.

kommandopost, på en banegård den
signalpost, hvorfra signalgivningen på
banegården og toggangen ledes.
Kommandoudvalg, Frihedsrådets,
øverste mil. ledelse for da.
modstandsbevægelse, oprettet juli 1944, opbyggede
underjordisk da. hær på 45 000 mand.
Bestod af repræs. for Danm.s Frihedsråd,
for hær, flåde, politi og for De Allierede,
komman’dø’r (fr. commandeur den, som
kommanderer), 1) søofficersgrad. Betegn,
anv. også om skytsledere (kanonk,
tårn-k osv.); 2) i de fleste ordener titel på
medlem af de mellemste klasser,
kommandørkaptajn, da. søofficersgrad.

2450

komma-skjoldlus (Lepi’dosaphes ’ulmi),

skjoldlus, skadelig på frugttræer,
kommen (gr. kyminon kommen) (’Carum
1carvi), i Danm. en vildtvoksende
skærmplante. De modne frugter anv. som
krydderi på brød og i ost, samt til udvinding
af kommenolie, der anv. til likør, som
smagskorrigens i medicin og som
parfume til sæbe. Dyrkes også i Danm., dog
indføres en stor del af forbruget,
kom’menda (lat. eommendare overdrage),
en slags handelsselskab, der navnlig
spillede en rolle i middelalderens ital.
handelsbyer.

kommensu’ra’bel (vulgærlat.
commen-surabilis som kan måles med samme mål).
To ensartede størrelser er k, hvis der
findes en størrelse af samme art, der er
indeholdt et helt antal gange i dem begge,
kommen’ta’r (lat.), fortolkning,
optegnelse; kommen’tator, fortolker,
kom’merce- [-sa] (lat. commercium
handel), handels-,
kommercekollegiet, under da. enevælde
kollegium, der ledede d. merkantilistiske
politik m. h. t. industri og handel.
Bestod fra 1670, til tider ophævet ei.
knyttet sammen m. andre grene af admin.,
fra 1816 General toldkammer- og
Kommercekollegiet. Fortsatte som
handelsministerium marts-nov. 1848.
kommercelæst, gl. mål for et skibs
rumindhold, indtil 1867 150 kubikfod, 1867
ved lov fastsat til 2 registertons,
kommerceråd, da. titel, der tidl. især
tildeltes forretningsfolk,
kommerci’el’ [-si-] (lat. commercium
handel), vedr. handelen,
kom’mers (ty., af fr. commerce samkvem),

lystighed, halløj, sjov.
kommi’nister (kom- + lat. minister
tjener), sv. betegn, for en kapellan,
kommi’nut frak’tu’r (lat. comminuta
som er gået i små stykker -f fractura
brud), splintringsbrud med mange små
brudstykker,
kommis [ko’mi] (fr. commis, egl: betroet),
handelsmedhjælper, især i butikker;
ekspedient, der har stået i lære.
kommissari’a’t, en kommissærs embede
ei. den institution, han står i spidsen for.
kommis’sa’rius (lat.) ei. kommissær, den,
som har fået overdraget et særligt hverv.
Anv. i ældre tid især om personer, der
beskikkedes af kongen til at pådømme
en enkelt retssag, ei. som beklædte visse
stillinger, der lå uden for den alm.
em-bedsorganisation. Også i nutiden
forekommer undtagelsesvis betegn, k.
kommission (fr., af lat. committere
overdrage, betro), 1) hverv; 2) kreds af
personer, som har fået overdraget et
bestemt hverv. - Ofte betegn, for en af
rigsdagen ei. i henh. til en lov udpeget kreds
af personer til undersøgelse af nærmere
angivne forhold. Betegn, k anv. især, når
det drejer sig om et særl. omfattende og
betydn.fuldt hverv (befolknings-k,
skat-te-k). Er vedk. forsamling admin.
udpeget, kaldes den oftest udvalg (f. eks.
professorudvalget), hvis den tillige har
admin. beføjelser, nævn (f. eks.
Bygge-nævnet); med råd betegn, som regel en
kollegial forsamling, der med bistand af
et direktorat ei. sekretariat udøver visse
admin. beføjelser (f. eks.
Priskontrolrådet). Terminologien er dog endnu ret
flydende; 3) det forhold, at en person i
eget navn, men for en andens regning
if. dennes bemyndigelse indgår aftaler af
økon. karakter med trediemand. De
vigtigste regler om k findes i
kommissions-loven af 8. 5. 1917.
Kommissionen for Ledelsen af de
Videnskabelige Undersøgelser i
Grønland, siden 1931 navn på den 1878
oprettede kommission for ledelsen af de
geologiske og geografiske undersøgelser i
Grønland.

kommissionsveksel (lat. committere o
ver-drage), veksel, der trækkes for
tredjemands regning, således at denne holder
trassaten skadesløs,
kommissio’næ’r (fr.), købmand, der
afslutter handeler for fremmed regning,
men i eget navn. Også på andre områder
kan en befuldmægtiget person
benævnes k.

2451

Artikler, der savnes under K. bør søses under C

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0917.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free