- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2452,2453,2454

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - kommissær ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

kommissær

kommis1 sæ’r (fr.), 1) d.s.s. kommissarius;
2) overordnet tjenestemandsstilling, i
Danm. kun inden for politiet,
kommissærer, politiske, sovj.
kontrolinstans, oprettet under
interventionskrigene efter okt.revol. 1917 for at overvåge
officererne. Definitivt afskaffet okt. 1942;
de mil. chefer er nu enerådende i mil.
spørgsmål, mens vicechefer overtog det
polit. arb.

kommit’te’re (lat.), at overdrage nogen
en kommission, et h ver v ;kommit’ten’t,
den, som overdrager hvervet;
kommit’te’re t, den, hvem det overdrages,
kom’mode (fr. commode, egl: bekvem,

Indlagt rokoko-kommode m. marmorplade.

praktisk), et lavt skuffemøbel med plade
af træ ei. marmor; i Danm. efter 1700.
kommunalbestyrelse, folkevalgt råd,
som styrer en kommunes anliggender
(by-, amts-, sogneråd).
Kommunale Lånefond, Den, som
administreres af Kongeriget Danmarks
Hypotekbank, viderefører i henh. t. lov af
1937 den 1933 grl. »Kommunernes
Midlertidige Lånefond« og har til opgave at
optage statsgaranterede lån til
finansiering af kommunale ei. kommunalt
støttede arbejder af offentl. interesse. Dens
maksimumsbeløb (1948): 100 mill. kr.
kommu’na’rd (fr.), tilhænger af
Pariserkommunen 1871.
kommune [ko’mu:na] (fr., af lat.
communis fælles), lokalt forvaltningsområde. I
Danm. er hvert amt opdelt i et antal
by-k (for hver købstad, flække ei.
handelsplads) og landk (som inden for hver
amtsrådskreds omfatter et antal
sogne-k og en fælles amtsk). Pr. 1.4. 1948
fandtes i alt 85 byk, 1304 sognek og
25 amtsk samt de 3 hovedstadsk Kbh.,
Frbg. og Gentofte, k som
forvaltn.om-råde tilsigter at sikre befolkn. selvstyre
i lokale anliggender gnm. lokalt valgte
forsamlinger. I middelalderen havde k i
Danm. en ret selvst. stilling, som
overvejende gik tabt under enevælden. Fra
beg. af 19. årh. øgedes selvstyret på ny,
og efter grlo. 1849 udformedes det ved
love af 1857 og 1868, ændret ved de
nugæld. købstads- og landkommunallove
af 1933 samt tilsv. lov for Kbh. (senest
ændret 1938). Statsmagtens bestræbelser
for ensartet social-, erhvervs- og
skattepolitik har i de seneste årtier indskræn-

ket k-s økonomipolit. selvstyre, k ledes
nu af kommunalbestyrelser, i alm.
kaldet byråd, sogneråd og amtsråd og valgt
af de personer over 23 år, som er bosat i
og har betalt indk.skat til vedk. k. - k
opkræver selvst. skatter og afgifter, men
en væs. del af deres udg. dækkes af
tilskud fra staten, som derfor udøver en vis
kontrol; k opkræver bl. a.
personskatterne til staten og admin. en væs. del af
statens udg. (f. eks. soc. udg.). En vis
fordeling af de forsk, k-s udg. sker gnm.
mellemkommunal refusion (siden 1933)og
gnm. Den Fælleskomm. Udligningfond
(oprettet 1937). Oversigten viser nogle
hovedtræk i udvikl, af k-s finansielle
forhold.

kommunebiblioteker, ofte d. s. s.
folke-bibl., men egl. betegn, for de af en
kommune ejede og drevne bibl. Endnu er de
fleste folkebibl. ’dog selvejende, men
tendensen går i retn. af kommunal drift.

Kommunebiblioteker, Frederiksberg,
grl. 1887, nyordnet 1927-28. 1935
fuldførtes et forbilledligt indrettet
hoved-bibl. på Solbjergvej; desuden findes 3
filialer. 1949 var bogbestanden ca. 142000
bd., udlånet 1948-49 ca. 590 000 bd.,
antal læsesalsbesøg: ca. 83 000, budgettet
ca. 545 000 kr. Børnebibl.:
bogbestanden ca. 98 000 bd., antal udlån 1948-49:
ca. 174 000, antal læsesalsbesøg: ca.
50 000, budgettet: ca. 84 000 kr. (111. se
biblioteker).

Kommunebiblioteker, Københavns,
grl. 1885, nyordnet 1912. Fra 1917 med
hovedbibl. i Nikolaj kirkebygning. 9
kredsbibl. og 8 udlånsstationer findes ud
over byen. En ny bygning for
hovedbibl. er projekteret på det gl.
banegårdsterræn. 31. 3. 1949 var bogbestanden ca.
509 000 bd., udlånet godt 3 mill. bd.,
budgettet ca. 2,5 mill. kr.

kommunehjælp ydes efter Forsorgsloven
til alle trængende, som ikke kan få
sær-hjælp, og som ikke får fattighjælp. Ved
k kan man ikke supplere normal
arbejdsløn ei. yde større hjælp, end der kan
opnås efter folkeforsikringsloven. k
medfører tilbagebetalingspligt, idet man dog
tre år efter hjælpens ophør kan forlange
k eftergivet. Ved svig fra den
understøttedes side, bortødslen af tildelt k,
uforsvarlig økon., vedvarende forsorg o. 1.
medfører k tab af valgret, indtil beløbet
er tilbagebetalt ei. eftergivet. 1946-47
var der i Danm. 90 000 understøttede
uden, 13 000 med tab af valgret, udgiften
var 33 mill. kr.

Kommunehospitalet, under Kbh.s
hospitalsvæsen, åbnet 1863. Bygningsform:
körridorsystem. 11 afd. med 1008 senge,
røntgenafd., bade- og massageafd.,
lysbad, fl. specialpoliklinikker.

kommunelæge, læge, der beskikkes af
de komm. myndigheder til at behandle
patienter under offentl. forsorg.

kommuneskat, popul. betegn, for
indkomstskatten til kommunen.

kommuneskole, kommunal folkeskole i
Danm.

kommunevåben, et af en kommune an-

kommunistiske partier

taget heraldisk mærke, k kan i Danm.
indregistreres i et af Patent- og
Varemærkedirektoratet ført register, hvis det
er godkendt af statens heraldiske
konsulent.

kommunicere [-’se’ra] (lat. communis
fælles), være i forbindelse, meddele,
bekendtgøre; modtage alterens sakramente.

kommunikation (lat. communis fælles),
meddelelse; forbindelse, samkvem;
sam-færdelsmiddel ( = k-smiddel).

kommuni’o’n (lat. communis fælles), den
kat. nadver.

kommu’nisme (lat. communis fælles)
betegn. forsk, samfundsformer, teorier og
bevægelser, i hvilke individernes
ligestilling og fællesskab er det centrale. En
nøje teoret. sondring ml. k og socialisme
er vanskelig; i alm. lægges ved betegn,
k vægt på det polit, revolutionære. Et
kommunistisk samf. er et samf. uden
klassedeling, karakteriseret ved
individernes vidt udviklede økon. og kulturelle
fælles virksomhed - herunder særlig
kollektiv ejendomsret til produktionsmidler.
I marxistisk sprogbrug skelnes for det
moderne kommunist, samf. ml. en 1.
»socialist, fase«, hvor
produktivitetsmæs-sige og massepsykolog, grunde nødv.gør,
at individerne modtager aflønning i forh.
t. deres ydelse, og en 2., »egl.
kommunistisk fase«, hvor det antages muligt for
alle at »yde efter evne og modtage efter
behov«. Efterh. som samf.s økon.
omformning under k skrider frem,
forsvinder eksistensgrundlaget for de
ikke-arbej-dende klasser, og hermed (dog også afh.
af udenrigspolit. forh.) overflødiggøres
statsmagtens tvangsapparat (hær, politi,
fængsler, domstole osv.), som efter
marxistisk opfattelse i ethvert samfund er den
herskende klasses vigtigste middel til at
undertrykke de fjendtlige klasser.

k-s teoret. udvikl, er i. hovedsagen
identisk med socialismens. Marx og
Engels anv. betegn, k (»Det Kommunist.
Manifest« m. m.) om deres teorier, der
blev grundlaget for den fremvoksende
arbejderbev. Betegn, k gik derimod
senere af brug til fordel for betegn,
socialdemokrati. Den genoptoges af venstre
fløj - 1918 off. af det russ. bolsjevikkiske
parti - ved arbejderbev.s spaltning under
og efter 1. Verdenskrig. Med k menes
herefter fortrinsvis de kommunist,
partiers revolutionære socialisme, hvis
hovedteoretikere er Lenin og Stalin.

Kommunistisk Internationale, d. s. s.
3. Internationale.

Kommunistiske Manifest (ty. Das
Manifest der kommunistischen Partei), et af
Marx og Engels forfattet, kort
program-skrift for den revolutionære socialisme
(marxismen); udkom kort før
februarrevolutionen 1848.

kommunistiske partier, den del af den
socialistiske arbejderbevægelse, der
modsat socialdemokratiets mere moderate
holdning vil gennemføre marxistisk
samfundsordning snarest muligt, om
fornødent med afskaffelse af flere af de
rettigheder, det enkelte individ normalt har

Samtlige kommuner inkl. udligningsfonden.

1913/14 1938/39 1946/47
I alt [-Hoved-stads-komm. Prov.-byer Sogne-komm. Amts-komm.-] {+Hoved- stads- komm. Prov.- byer Sogne- komm. Amts- komm.+} Fællesk. Udl.fond
(Mill.kr.) (Mill.kr.) (Mill.kr.) (Mill. kr.) (Mill. kr.) (Mill. kr.) (Mill. kr.) (Mill. kr.)
I alt løbende indtægter..... 101 550 1091 273 253 266 83 216
( Formue- og
erhvervs-heraf ) indtægter netto*) ... 1 56 74 22 39 6 2 5
bl. a. | ejendomsskatter..... 32 150 241 35 14 88 58 45
1 personskatter........ 39 276 697 194 186 151 - 166
I alt løbende udgifter....... 92 540 1056 280 251 262 79 184
( sociale udgifter...... 22 178 308 74 66 109 1 58
heraf 1 undervisn.væs. m. m. . 20 82 152 40 36 50 5 21
bl. a. j medicinalvæsen...... 7 54 141 48 21 _ 31 41
’ vej- og kloakvæsen . . 10 93 133 23 19 57 34 -
Status v. finansårets udgang:
Aktiver i alt........ 544 1906 2863 1047 961 523 197 135
Gæld i alt .......... 394 1241 1421 784 342 203 92 -
*) d. v. s. efter fradrag af renter og omkostn. af gæld.

2452

2453

Artikler, der savnes under K, bør søges under C.

2454

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0918.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free