Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - kommissær ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kommunistiske Ungdomsforbund
kompas
under frie forfatn., således ret til at danne
partier i opposition til regeringen. Efter
revolutionen i Rusl. 1917 opstod der i
de fl. lande k ved udskillelse fra soc.dem.
Fik isaer tilslutn. i 0- og Ml.-Eur., hvor
de arbejdende klassers kår var særlig
dårlige. I Sovj.s nabolande blev k
forbudt i mellemkrigstiden. Før og under
2. Verdenskrig deltog k virkningsfuldt i
illegalt arb. mod de nazistisk-fascistiske
diktaturer og blev betydeligt styrket i
N- og V-Eur., men synes her i
tilbagegang efter 1947. I de stater, hvor Sovj.
siden 1944-45 har hovedindflydelsen,
har k i det hele været ledende. Til 1943
var k organiseret i den fra Moskva ledede
3. Internationale; dette har i en række
stater givet anl. til at forbyde k som en
af fremmede lande afh. bevægelse. Det
off. samarb. ml. k i Eur. blev delvis
genoplivet ved Kominform 1947.
Sovj.s Kommunistiske Parti (russ:
Vseso’juznaja Kommuni’stitjeskaja
’Par-tija (bolsjevi’kov), fork. VKP(b)) var
opr. den af Lenin ledede del af det russ.
soc.dem., der ved »oktoberrevolutionen«
nov. 1917 tog magten i Rusl.; nuv. navn
fra 1925. Partiets generalsekretær har fra
1922 været Stalin. Eneste tilladte parti
i Sovj., ca. 6 mill. medl. (nov. 1947).
Partikongres, valgt af de lokale
partigrupper, vælger centralkomité, hvis
underudvalg (bl. a. Politbureau,
Kontrol-bureau) rummer Sovj.s mest
indflydelsesrige politikere. - I Tyskl. opstod
Kom-munistische Partei Deutschlands (KPD)
jan. 1919 v. udskillelse fra Uafh.
Socialister, der 1917 havde taget afstand fra
den moderate soc.dem. partiledelse. KPD
forsøgte rejsninger i Berlin jan. og marts
1919, senere i Bayern, Sachsen. Gik
stærkt frem under krisen fra 1929, fik
nov. 1932 6 mill. stemmer (af 35,5), 100
rigsdagsmandater. Efter Hitlers
»magtovertagelse 1933 blev KPD forbudt m.
rigsdagsbranden som påskud; illegalt
fortsat trods skarp forfølgelse. Efter
Hitlers nederlag 1945 fik k ret
fremtrædende stilling i Sovj.-zonen, hvor der
1946 gennemførtes enhedsfront m.
Soc.dem. : Sozialistische Einheitspartei
Deutschlands (S ED), der ved landdags valg
1946 fik 4,7 mill. stemmer af 9,8 i
Sovj.-zonen. - I Østrig var k i mellemkrigstiden
svag, da Soc.dem. førte ret yderligtgående
politik. 1945 fik k 4 mandater af 165.
-I Ungarn grl. Béla Kun k 1918; hårdt
undertrykt 1919 efter hans korte
magtperiode. Valg 1945 gav Husmandspartiet
stort flertal; 1947 fik k 100 af
regerings-blokkens 251 mandater; bet. indflydelse
i regeringen. - I Cechoslov. stod k stærkt
over for Soc.dem. i mellemkrigstiden (30
mandater, Soc.dem. 35 af 300 i 1935).
Valg 1946 gav k 40,1 % af stemmerne i
Böhmen-Mähren, 30,5 i Slovakiet,
hvorpå partilederen Gottwald dannede
koa-litionsreg.; forår 1948 sammensluttedes
Soc.dem. med k, der tog den fulde ledelse.
- I Polen måtte k det meste af
mellemkrigstiden arbejde illegalt; samarb. m.
soc.dem. politikere i Lublinreg. og siden,
regeringsblok (inkl. venstre fløj af
Bondepartiet); dec. 1948 sammenslutn. af k
og socialistiske partier. - I Bulg., Rumeen.,
Jugoslav., Albanien, hvor k det meste af
perioden 1920-44 var skarpt forfulgt,
dannedes efter 1944 regeringsblokke m.
k som mest indflydelsesrige parti. - I
Grcekenl. anses en stor del af dem, der
bekæmper Athenreg., for kommunister;
Markös-reg. i N-Grækenl. fra 1947 overv.
kommunistisk. - I Frankr. grl. k 1920;
fik 1928 godt 1 mill. af ca. 9 mill.
stemmer. Støttede delvis
folkefrontregeringerne 1936-38; 1939 forbudt (Daladier),
illegal virksomhed før og under
besættelsen. Deltog 1944-47 i
koalitionsregeringerne, fik 1946 (nov.) 5,5 mill.
stemmer (28,2%) og blev største parti. Efter
brud m. Ramadier forår 1947 i skarp
opposition. - I Ital. sluttede Soc.dem.
sig efter 1. Verdenskrig til 3.
Internationale, men deltes i moderat og komm.
parti 1921 (valg 1921 gav k 16 mandater);
forbudt under fascismen. Stærk deltagelse
i modstandsbev. efter 1943, deltog til
1947 i samlingsreg.; fik 1946 4,3 mill.
stemmer (socialisterne 4,7); apr. 1948 i
samarb. m. Nennis socialistgruppe, i alt
8 mill. stemmer (30,2%). - I Spanien var
k som regel svage, idet den revolutionære
arbejderbevægelse, også efter 1936, deltes
i fl. grupper, hvor
anarkistisk-syndika-listiske sympatier var fremtrædende;
splittelsen har fortsat i eksilregeringerne.
- I Engl. har Labour Party fastholdt
langt de fleste arbejderstemmer (1945
12 mill. stemmer, 393 mandater, k
103 000 og 1 mandat; k-s medlemstal
1947 anslået til 43 000). - I USA voksede
kommunist, sympatier noget frem under
2. Verdenskrig, men under den voksende
spænding over for Sovj. er k blevet
bekæmpet meget heftigt i den offentl.
mening. I en række sydamer. stater, bl. a.
Brasilien, hvor k står stærkt, er k
forbudt. - I de asiatiske folks kamp for
uafhængighed har k gjort sig kraftigt
gældende bl. lederne; tilslutn. bl. befolkn.
er vanskelig at bedømme. Viet-minh i
Indokina har berøring m. Sovj. I Kina
var Kuo-min-tang under Sun Yat-sen
kommun.præget, men tog efter 1927
(Chiang) skarpt afstand fra k, der 1934
dannede egen regering i Shen-si og 1947-
48 erobrede næsten hele N-Kina indtil
Yang-tze-kiang.
Danmarks Kommunistiske Parti (DKP)
grl. 1918. Da arbejderrøret aftog 1920,
stod DKP svagt. Fremgang under
arbejdsløsheden efter 1930, fik 1932 med
17 000 stemmer 2 medl. i Folketinget.
Fik indflydelse i fagbevægelsen; skarp
opposition mod Stauning, langsom
fremgang i 1930erne; 1939: 41 000 stemmer
(Soc.dem. 730 000). Kritiserede
Vestmagterne v. krigsudbruddet 1939. 1941
forbudt v. lov efter forudgående
fængslinger efter ty. krav; deltog
virkningsfuldt i modstandsbevægelsen. Deltog i
samlingsreg. 1945; fik okt. 1945 255 000
stemmer (18 mandater) mod Soc.dem.
672 000 (48); ved kommunalvalg 1946
1 borgmesterplads i Kbh. Noget mindre
fremgang v. lands tings valg 1947 (1
mandat); ved folketingsvalg okt. 1947
141 000 stemmer (9 mandater). - Sveriges
Kommunistiske Parti grl. 1921 v.
udskillelse fra de 1917 fra Soc.dem. udtrådte
venstresocialister; svækket v. udtræden
af fraktioner 1924 og 1929. Skarp
opposition mod Soc.dem.s krisepolitik i
1930erne og samlingsregeringerne; fik
1944 15 af 2. Kammers 230 mandater,
1948 8 (237 000 stemmer; Soc.dem.
1 702 000). - I Norge indmeldte
Arbeider-partiet sig 1919 i 3. Internationale, men
1923 udmeldte partiets hovedfløj sig
atter, hvorpå No.s Kommunist. Parti
grl. af de yderliggående; det fik ingen
mandater 1936, men 1946 11 af
Stortingets 150 mandater (Arbejderpartiet 76)
- I Fini. opstillede k ved valgene fra
1922 og hævdede ca. 20 mandater af 200;
forbudt 1930 (Lappobevægelsen).
Fremtrædende efter 1944, sluttede 1945
folke-demokr. alliance m. oppositionelle
soc.dem.; marts 1945 fik Folkedemokraterne
49 mandater, juli 1948 36. - I Island repr.
kommunist, synspunkt af Det
Socialistiske Parti, der v. altingsvalg 1946 fik
13 000 stemmer og 10 af Altingets 52
mandater.
Kommunistiske Ungdomsforbund,
Danmarks (fork. DKU), polit,
landsforening, der arbejder for tilslutn. til
kommunist, politik bl. ungdommen.
Medlemsbl. »Fremad«. Ca. 12 000 medl.
(1947), fordelt på 125 afd. (heraf 40 afd.
i Kbh.).
Kommuni’te’t (lat. communitas
fællesskab), en til Kbh.s Univ. knyttet
stiftelse for trængende studenter og yngre
kandidater, grl. 1569 af Fred. 2. K
stiftede 1618 på foranledning af og med
støtte fra Chr. 4. Regensen. K ejer en
kapital på 10 mill. kr., hvis renter bruges
til studenter- og kandidatstipendier.
’kommutati’v regel (lat. commutare
forandre, ombytte), regneregel, der udsiger,
at i en sum ei. et produkt er addendernes
ei. faktorernes rækkefølge ligegyldig; i
formler a + b = b + a og ab = ba.
kommu’tator (lat. commutare forandre),
en på elektr. maskiners anker anbragt
2456
strømvender, hvorignm. strømmen føres
til ei. fra ankeret,
kommutatormotor, betegnelse, hyppigst
anv. om vekselstrøms-k.
kommu’te’re (lat. commutare forandre),
elektrotekn., omskifte strømretn. i en
ledning, spec. i ankerviklingen af en
dynamomaskine.
Kom’nenos (gr. Komné’nös), byzantinsk
kejserslægt, kejsere i Byzans 1057-59 og
1081-1185 og i Trapezunt 1204-1461.
Ko’modo, 0 i Holl. Indien ml. Soembawa
og Flores; 494 km4. Hjemsted for
K-varanen.
Ko’modo-vara’n (efter øen Komodo)
(’ Varanus comodo’ensis), 2 m 1. øgle af
varanernes fam., på småøer i Indonesien.
’Komorn, ty. navn på Komårno,
Cechoslov.
’Komotau, ty. navn på Chomütov,
Cechoslov.
Komotiné
ti’nij, gr. by i Thrakien; [-hovedstad i prov. Rodöpe; 30 000 indb.
(1938).
kompagni
pa’ni’j (vulgærlat. compania
brødfællesskab), 1) (handels)selskab; 2)
fodfolks underafd.; chefen er kaptajn ei.
kaptajnløjtnant,
kompagniskab, sammenslutn. af to ei.
fl. personer i et navngivet [-interessentskab.
kompagnon [’kompanjorj] (fr:
kammerat), medejer af et firma, deltager i et
navngivent interessentskab,
kom’pakt (lat. compactus, egl:
sammenføjet), fast, massiv, sammentrængt,
ubrydelig.
kompak’ta’t (lat.), overenskomst,
kendtest Basel-k 1433, som gav hussitterne
lægmandskalk og prædiken på
modersmålet.
komparation (lat.’ comparatio
sammenligning), gramm., adjektivernes og
adverbiernes gradbøjning, f. eks. »stor(positiv),
større (komparativ), størst (superlativ)«,
kom’parati’v (lat. comparare
sammenligne), sammenlignende; gramm., andet
trin af adjektivernes og adverbiernes
komparation,
komparativ psykologi, sammenlignende
psykologi, omhandlende psyk. forskelle
og ligheder ml. mennesker og dyr, voksne
og børn, kultur- og naturfolk m. v.
kompa’rator (lat. comparare
sammenligne), apparat til nøjagtig
sammenligning af længdemålestokke ved iagttagelse
gnm. mikroskoper,
kompa’ren’t (lat.), person, der møder for
domstol ei. politi,
kompa’re’re (lat. comparere vise sig,
indfinde sig), møde som vidne,
kompa’re’re (lat. comparare sammenligne),
gramm., gradbøje et adjektiv, f. eks. høj,
højere, højest,
komparse’ri’ (ital. comparsa
tilsynekomst), i teatersproget betegn, for de
ikke individualiserede personer i en
skuespilopførelse o. 1., statisterne; ældre
betegn: figuranterne.
kom’pas (mlat. compassus cirkel, passer),
retningsviser. I det magnetiske k
påvirker Jordmagnetismen k-nålen (en
magnetnål) til altid at angive N-S-retning.
k-nålen er ophængt på en lodret
metalpind i bunden af k-koppen, så den frit
kan dreje i det vandrette plan. k er
inddelt i 32 streger ei. 360°, der er angivet
på k-rosen, en papirskive anbragt oven
2457
Artikler, der savnes under K, bør søges itnder C.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
