- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2458,2459,2460

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - kommissær ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

kompasafmærkningssystem

komtur

på k-nålen(N 0°,0 90°, S 180°, V 270°) (ill.)
Den magnetiske N-S retnings afvigelse
fra den retvisende N-S kaldes misvis-

ning. Skibs-k, der for at modvirke søens
bevægelser er kardansk ophængt og
hyppigt fyldt med sprit (spritk) er for at
kunne aflæse et skibs kurs indvendig i
k-koppen forsynet med en styrestreg,
anbragt i skibets diametralplan.
Gyro-sko pk-system er et frit ophængt
gyro-skop, som stiller sin akse parallelt med
Jordaksen (retvisende N-S). Gyroen får
elektr. strøm fra skibets net, og den har
stor bet. for moderne navigation. Ved
datter-k kan hovedk-s visning gengives
andre steder i skibet,
kompasafmærkningssystem,
fremgangsmåde ved udlægning af sømærker;
ved sømærkets farve og topbetegn.
angives, i hvilken af de fire
hovedkompas-streger det står i forh. til den grund, det
afmærker.

kompaslinie, linie på Jordens overflade,
der skærer alle meridianer under samme
vinkel, k afsættes i søkort som rette
linier, men er p. gr. af Jordens krumning
ikke den korteste afstand ml. to punkter
på dens overflade,
kompasplanter kaldes visse planter, der
har den egenskab at stille bladpladerne
lodret og i meridianen, hvorved
virkningerne af middagssolen formindskes. Eks:
tornet salat (Lactuca seriola), der bl. a.
findes hist og her i Kbh.s omegn.
Kompasset (Pyxis), stjernebillede på

den sydl. stjernehimmel,
kom’pen’dium (lat. compendium, egl:
besparelse), kort sammentrængt
fremstilling; håndbog; udtog,
kompensation (lat. compensare opveje),

udjævning; erstatning; modregning,
kompensationsapparat ei.
potentiometer, apparat til sammenligning af
elektr. spændingsforskelle v. hj. af
spæn-dingsdeling over et system af justerede
normalmodstande. Anv. især til justering
af måleinstrumenter,
kompensationspendul, pendul, hvis
varmeudvidelse er ophævet ved et
system af metalstænger med forsk,
ud-videlseskoefficient, hvorved pendulets
svingningstid bliver uafhængig af temp.
kompen’se’re (lat. compensare opveje),
udligne, udjævne; opveje; erstatte, fys.,
afmåle spændinger v. hj. af
kompensationsapparat; søv., afmagnetisere,
kompetence [-’taijss] (fr., af lat.
compe-tentia overensstemmelse), beføjelse,
myndighedsområde; kompe’ten’t, beføjet,
kvalificeret,
kompi’le’re (lat. compilare plyndre),
samle oplysninger; sammenstykke (uden
selvstændig behandling),
kom’pleks (lat. complexus
sammenknyttet), sammensat; som substantiv: det
sammensatte; samling (f. eks. huse);
psyk., a) if. C. G. Jung højere psyk.
enheder, som systematiserer vor tænken og
handlen på særegen måde; b) if.
psykoanalysen gruppe af forestillinger, hvortil
er knyttet en ikke afreageret affekt, og
som er mere ei. mindre fortrængt fra
bevidstheden og kan virke
sygdomsforvoldende.

komplekse tal, tal af formen a + bi,
hvor a og b er reelle tal og i den imaginære

enhed (/ = y’-I). De afbildes ofte i en

2458

plan, sål. at a + bi svarer til punktet med
de retvinklede koordinater a og b.
kompleks forbindelse, kem. forb., hvis
sammensætning ikke på simpel måde
forklares ud fra de deri indgående atomers
valens. Det antages, at visse af det
pågældende stofs atomer på særlig måde
knytter et vist antal andre atomer
(ioner ei. atomgrupper) til sig. Teorien
er grundlagt ca. 1900 af Alfred Werner
og støtter sig til den mod. atomteori.
Eks. på k er kaliumferrocyanid samt de
fleste forb. af ædle (og halvædle) metaller,
komple’men’t (lat. complere fylde),
fuldstændiggørelse, udfyldning; med., et stof,
som findes i alt frisk serum og spiller en
rolle ved forsk, immunitetsreaktioner;
går hurtigt til grunde ved opbevaring og
ved opvarmning, f. eks. 1li time til 56°.
komplemen’ta’r (lat. complere fylde),
personlig ansvarlig deltager i et
kommanditselskab.

komplementar!’te’t (lat. complere fylde)
kaldes det forhold, at to sider af en sag
foruden at komplettere hinanden tillige
gensidigt udelukker hinanden. De to
sider kaldes da komplementære til
hinanden. Eks. på k i atomfysikken er
påvist af Niels Bohr. Ved iagttagelse
ei. måling af atomare partikler bevirker
vekselvirkningen ml. partiklerne og
måleinstrumentet, at det bliver umuligt
samtidig med vilkårlig nøjagtighed at
angive partiklens position og hastighed,
som derfor er komplementære. Dette
hænger sammen med de atomare
partiklers bølgenatur, idet partikelnaturen og
bølgenaturen er komplementære,
komplementbinding, med., en reaktion,
som spiller en stor rolle i den serologiske
diagnostik af infektionssygdomme, særlig
i form af Wassermanns reaktion ved
syfilis og gonoreaktionen ved
gonorrho-iske komplikationer. Den beror på, at
komplementet bindes ved reaktioner ml.
antigen og antistof,
komplementvinkler er to vinkler, hvis

sum er 90°.
komplemen’tæ’r (lat. complere fylde),
fuldstændiggørende; i arvelighedslæren
brugt om gener, der tilsammen er i stand
til at fremkalde en vis egenskab,
komplementære farver er farver, der
tilsammen giver indtryk af hvidt lys,
f. eks. gult og blåt.
kom’plet (lat. complere fylde),
fuldstændig; med alt tilbehør; ganske;
komple-’te’re, udfylde, fuldstændiggøre,
komple’te’ringstest, intelligensprøve
bestående i at udfylde hullerne i en
mangelfuld tekst, så denne får meiiing.
komplicere [-i’se’-] (lat. complicare
sammenfolde), gøre indviklet;
komplikation, forvikling; tilstødende og
forværrende omstændighed; med., ny
tilstødende sygdom,
kompliment t-’mai] (fr.), beundrende og
anerkendende udtryk, talemåde ei. gestus,
kom’plot (fr.), sammensværgelse,
kompo’nen’t ei. komposant (lat.
compo-nere sammensætte) kaldes de
enkelt-kræfter, hvoraf den resulterende kraft,
resultanten, er dannet ved kræfternes
parallelogram; kem., det mindste antal
stoffer, der er nødv. for at tilvejebringe
fys. ei. kem. ligevægt i et system,
kompo’ne’re (lat. componere
sammensætte), at skabe et musikværk;
kompo-’nist, den, der skaber et musikværk,
kompo’san’t, d. s. s. komponent,
kompo’site skibe (lat. compositus
sammensat), skibe, bygget dels af træ og
dels af stål.
komposition (lat. compositio
sammensætning), 1) kunst, gruppering af
elementerne i et kunstværk; tillige betegn, for
selve kunstværket, spec. i musik (en k);
2) gramm., sammensætning af ord; 3)
kem., et sammensat materiale (blanding
af fl. stoffer) med tekn. formål,
kompositionslære, læren om musik,
komposition (rytme, harmoni, melodi,
æstetik o. 1.).
kompo’sitkapitæ’l (lat. compositus
sammensat), variant af korintisk kapitæl,
kom’po’situm (lat. compositus
sammensat), gramm., et ved sammensætn. af
to (ei. fl.) selvstændige ord dannet nyt ord.

2459

kom’post (lat. compositum sammensat),
gødning bestående af forskelligartet
affald, som er bragt til forrådnelse i en
kompostmødding,
kom’pot (fr. af ital. composta, egl:
sammensat), hel ei. delt frugt kogt med
sukker og med ei. uden vand.
kom’pres (lat. compressus sammentrykt),

1) i bogtryk sats uden liniemellemrum;

2) med., et fl. gange sammenlagt
gaze-stykke, som anv. ved forbindinger ei.
omslag for at udøve et tryk mod såret.

kompressibili’te’t (lat.),
sammentrykkelighed, legemernes evne til at
sammenpresses ved et ydre tryk. k er stor for
luftarter, men ringe for vædsker og faste
stoffer.

kompression (lat.) sammentrykning. I
med. 1) en form for vold, hvorved en
legemsdel sammentrykkes; 2) svulsters
ei. betændelsesprocessers tryk på
nabo-organerne; 3) tryk (med hænder ei. med
kompresser) for at standse blødninger,
kompressionsføring, mil: projektilet
har ved k i riflede håndvåben en noget
større diameter end løbet, og tvinges ved
krudtgassens tryk ind i riffelgangene,
kompressionsmyelitis, lidelse, som
består i, at rygmarven sammentrykkes af
en svulst ei. en (oftest tuberkuløs)
betændelse i hvirvelsøjlen; viser sig ved
lammelser og følelsesløshed,
kompressionstænding, et
tændings-system ved visse forbrændingsmotorer,
hvis kompressionstryk er så højt, at
temp. ved kompressionsslagets slutning
ligger over antændelsestemp. for det anv.
brændstof, som derfor straks antændes,
når det i forstøvet form indsprøjtes i
cylinderen.

kompressionsvarme, den
varmemængde, der udvikles ved sammenpresning af
luft ved, at det udførte arbejde anv. til
forøgelse af molekylernes kinetiske energi,
kom’pressor (lat. compressor den, der
sammentrykker), maskine til at
sammentrykke (komprimere) luftarter.
Stem-pel-k har et stempel, der bevæger sig frem
og tilbage i en cylinder; turbo-k har et
roterende løbehjul m. skovle. - På en
forbrændingsmotor d. s. s. overlader.
kompri’me’re (lat. comprimere trykke

sammen), sammenpresse, fortætte,
komprimeret stål, rundjern, der ved
trækning ei. koldvalsning er stivgjort og
har fået en glat overflade med
nøjagtig diameter,
kompromis [-’mi] (fr. af lat.
compromis-sum gensidigt løfte), aftale, der bliver til
ved parternes gensidige indrømmelser,
kompromit’te’re (lat. compromittere love
gensidig), blotte; gøre umulig; bringe i
vanry.

’kompulsi’v tvang (lat. compulsivus
drivende, bevægende), tvang, rettet mod
en persons vilje (f. eks. trusler,
afpresning), mods. mekanisk tvang,
kompu’ta’bel (lat. computare beregne),
jur., hvad der kan beregnes v. anv. af
samme enhed, f. eks. penge, varer af
samme art og kvalitet.
’Komsa-kulturen, no. ældre
stenalderkultur fra Finnmarken; opkaldt efter de
først fundne bopladser ved Komsafjeldet
ved Altafjorden. Karakteristisk f. K er
de primitive stenredskaber af kvartsit
som håndspidsvåben, skrabere,
pilespidser og stikler.
Komsomol [kamsä’mol], 1) russ. fork. f.
Kommuni’stitjeskij so’juz molo’djozji,
det kommunistiske ungdomsforb. i Sovj.
For 14-23 årige; oprettet 1918; 2) by v.
Dnjepr (før Tripolje), hvor 1919
sammenstød ml. K og modrevolut. fandt sted.
Her rester af bronzealder(tripolje-)kultur.
Komsomolsk [kamsa’molsk], by i RSFSR,
Sovj., ved nedre Amur i Ø-Sibirien, grl.
1932 af medl. af Komsomol; 71 000 indå.
(1939). Store stålvalseværker,
skibsbygning; ved sidebane fra den transsib. bane.
kom’tesse (fr.), ugift grevedatter,
kom’tu’r (lat. commendare overdrage), egl.
den, der forvaltede og nød indtægterne
af et gejstligt embede uden at beklæde
det. I de gejstl. ridderordener den ridder,
hvem forvaltningen af et ordensgods var
betroet. 1 de moderne ridderordener d.
s. s. kommandør.

2460

Artikler, der savnes under K, bør søges itnder C.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0920.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free