- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2464,2465,2466

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - konduktor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

konduktor

kongehuset

kon’duktor (lat. conducere, egl: føre
sammen), bio/., et individ, der er
heterozygo-tisk m. h. t. en vigende egenskab, som det
ikke selv viser, men kan give i arv til
afkommet. En kvinde kan sål. være k for
den til x-kromosomet bundne
blødersygdom, som nedarves til halvdelen af
hendes sønner, medens halvdelen af
døtrene atter bliver k.
konduk’tø’r (fr. conducteur leder), 1) ved
et byggearbejde d. s. s.
bygningskonduk-tør; 2) ved jernbaner nu ikke mere
benyttet betegn, for togbetjent; 3) ved
sporveje, omnibusser o. 1. den funktionær,
som under kørslen sælger billetter,
konebåd, grønl. umiak, eskimoernes store,
åbne båd, bestemt til hvalfangst, i nyere
tid kun til rejsebrug, hvor den roes af
kvinder og ledsages af mænd i kajak,
konebåds-ekspeditioner, 1) W. A.
Graahs k 1829-30 langs Grønl.s østkyst
sydfra til 65°18’ n. br. med formålet
at kortlægge landet og udforske
østerbygden, af hvilken rester ikke fandtes;
2) Gustav Holms k 1883-85 langs
Grønl.s østkyst til Angmagssalik, hvor
der overvintredes bl. eskimoerne.
Etnograf. undersøgelser og kortlægning.
Ko’newka [-fka:], Paul (1841-71), ty.
sil-houetkunstner. 111. til Shakespeares En
Skærsommernatsdrøm.
kon’fekt (lat. confectum forfærdiget), bløde
sukkervarer, fremstillet i mindre stykker;
grundsubstansen i k er creme ei. den
stivere fondant, dertil ofte marcipan; k
overtrækkes ofte med chokolade,
konfektion (fr. af lat. confectio
fuldendelse, forfærdigelse),
beklædningsgenstande, færdige til brug;
konfektio-’ne’ret, »færdigsyet«, mods.
»skræddersyet«. Fremstilling af k betegnes
kon-fektio’ne’ring. Den da.
konfektionsindustri beskæftigede i 1947 ca. 13 000
arb. (heraf kun ca. 10% mandl.; desuden
ca. 3600 hjemmearb. (kvinder)), og
producerede for i alt ca. 340 mill. kr.
konference [-’rarjsa] (fr: forhandling),
rådslagning; spec. off. sammenkomst,
hvor delegerede fra fl. lande forhandler
om internat, anliggender,
konference-rater, søv., fragttakster,

fastsat på internat, rederikonferencer,
konferencier [-rarç’sje] (fr., egl:
foredragsholder), person, som på causerende
vis annoncerer numrene under
kabaret-el. varietéforestillinger,
konfe’ren’s (mlat. conferentia drøftelse),

eksamen for magistre,
konferensråd, i Danm. fra slutn. af 17.
til beg. af 20. årh. anv. titel, rangerende
ml. etatsråd og geheimek.
konfe’re’re (lat. con’ferre bringe sammen),
tildele titel; forhandle; jævnføre,
sammenholde.

konfession (lat.), bekendelse;
trosbekendelse; trossamfund; skriftemål (i kat.
kirke); konfessio ’nel’, vedr. kirkens
bekendelse; som holder strengt på
kirkens bekendelse,
konfessio’na’rius (lat. confessio
bekendelse), skriftefader. I Danm. titel på
kongefamiliens sjælesørger.
kon’fetti(ital: konfekt), opr. sukkerkugler,
senere papirkugler, der anv. som
kasteskyts i karnevalstiden.
konfidenti’el’ (lat. confidere stole på),
fortrolig.

konfiguration (kon- + figur), i astron.

d. s. s. aspekt,
konßnation (fr. confiner indespærre),
pålæg om at opholde sig på et best. sted.
konfirmation (lat.), stadfæstelse; 1) jur.,
navnlig de af kongen meddelte
stadfæstelser af private viljesbestemmelser. I
visse tilf. er en sådan k en betingelse for
dispositionens gyldighed, f. eks. ved
båndlæggelse af børns arv i
Overformynderiet, i andre tilf., f. eks. ved legater,
medfører k blot, at formuen stilles under
offentl. tilsyn; 2)teol., i d. kat. kirke et af
de syv sakramenter; k har sin opr. i den
håndspålæggelse, der opr. ledsagede
dåben; med tiden skiltes håndspålæggelsen
ud og forbeholdtes biskoppen, der tillige
salver konfirmanden. I den prot. kirke
er k en handling, hvorved den unge
bekræfter ei. bekræftes i sin dåbspagt, k
indførtes i Danm. ved lov af 13. 1. 1736.

konfirmation, borgerlig, højtidelighed
for unge, der efter eget ei. forældrenes
ønske ikke vil have kirkel. k. Organiseret
siden 1915 af Forening for B. K.
konfiskation (lat.), inddragelse til fordel
for statskassen (fiscus), i strafferetten især
m. h. t. genstande, der har været anv.
ei. skal anv. ved forbrydelser, samt m.
h. t. det ved en forbrydelse erhvervede
udbytte. En særlig k blev indført i Danm.
v. lov af 30. 3. 1946 m. h. t. al ty. og
japansk ejendom, som ved lovens
ikrafttræden befandt sig i riget, herunder ejendom,
der tilhørte personer med ty.
statsborgerret, medmindre disse var flygtet for
det nazistiske regime; konfi’ske’re,
beslaglægge.

konfiture [-’ty:ra] (fr. confiture syltetøj),

ei. (ukorrekt) konfekture, konfekt,
kon’flikt (lat.), sammenstød; psyk.,
samtidig tilstedeværelse af to ei. fl. behov
(ønsker, tendenser, lyster), som ikke kan
tilfredsstilles samtidig,
konflu’en’s ei. kon’fiuks (lat. confluere
strømme sammen), sammenflydning;
sammenstimling, tilløb,
konfo’ka’l (kon- + fokus), med de samme
brændpunkter; mat., keglesnit med
samme brændp. kaldes k.
kon’for’m (kon- + lat. formå form),
ligedannet, ensartet, overensstemmende;
mat., vinkeltro; en afbildning af en figur
på en anden kaldes k, når tilsvarende
vinkler i de to figurer er lige store,
konfor’mister, eng. Conformers [-[kan-’få:m3z],-] {+[kan-
’få:m3z],+} de eng. protestanter, der
anerkender den anglikanske kirkes lære og
ritual.

konfrontation (mlat.), den handling at
konfrontere; konfron’te’re, stille ansigt
til ansigt.

Konfucius, latiniseret navneform for

K’ung-fu-tse.
konfun’de’re, sammenblande, fremkalde

forvirring i.
kon’fu’s (lat. confusus sammenblandet),
forvirret.

konfusion (lat.), 1) sammenblanding;
forvirring, virvar; tvivlrådighed; 2) jur.,
a) fysisk sammenblanding, f. eks. ved at
to kornpartier tilhørende forsk, ejere
blandes sammen, sål. at adskillelse er
umulig; b) sammenfald af ret og pligt,
f. eks. ved, at den der er skyldner i h. t.
et gældsbrev, arver dette fra kreditor,
konfutation (lat.), gendrivelse,
konføderation (kon- + lat. fødus
forbund), statsforbund, som regel anv.,hvor
det enkelte forbundsmedl. bevarer bet.
handlefrihed. Særlig om de 11 Sydstater,
der 1860-61 udmeldte sig af USA.
Kong Christian den IX’s Land,
strækningen fra Ikerssuaq til Scoresby Sund,
Ø-Grønl. I S Angmagssalik distriktet, i
N Knud Rasmussens Land med den
næsten utilgængelige ’ Blosseville Kyst.
Kortlagt af Amdrup 1898-1900.
Kong Christian den X’s Land,Ø-Grønl.,
fra Scoresby Sund til Dove Bugt, stærkt
indskåret af fjorde bl. hvilke Kejser Franz
Josephs Fjord. Nordl. del kortlagt
1869-70 af ty. ekspedition, sydl. del 1898-99
af sv. prof. G. Nathorst (1850-1921).
Indgående vidensk. undersøgt v. Lauge
Kochs ekspeditioner.
KongChristjan stoed ved høienMast,
under betegn. »Romance« indlagt i
Johannes Ewalds syngespil »Fiskerne«
1779. Denne poet. uforlignelige
orlogs-sang nævnes 1830 som da. nat.sang, men
har i så hens. siden Skamlingsbankemødet
1844 måttet konkurrere med
Øhlenschlä-gers »Der er et Yndigt Land«. Melodiens
opr. usikker; muligvis skyldes dens
ældste form Johann Hartmann; melodiens
nu kendte skikkelse skyldes Kuhlaus
bearbejdelse 1828.
konge, 1) nu statsoverhoved, der
tiltræder landets højeste stilling ved arv efter
forgængeren; tidl. hyppigt ved valg, der
som regel gav k-magten til kongens
nærmeste arving. Mens k-magten bl. de
germanske folk i oldtiden var svag, og
grækerne og romerne tidligt afskaffede
k-stillingen, var k i de orientalske
old-tidsriger som regel enevældig og
betragtet som guddommelig. Fra de hellenistiske
riger og det rom. kejserrige gik tanken

om k-magten af Guds nåde videre,
hævdede sig efterh. over for middelalderens
lenssystem m. svag kongemagt, og i 16.-

18. årh. var i de førende eur. stater (Engl.
og Holl. undt.) k i praksis enevældig.
Ved den Nordamer. Frihedskrig, den Fr.
Revolution fra 1789 og revolutionerne i

19. årh. svækkedes monarkernes magt
afgørende, og i en raskke stater sejrede
tanken om republik. Efter 1. Verdenskrig
afskaffedes k-dømmet i de fleste
mellem-eur. lande, og 1949 er i Eur. kun Engl.,
Danm., No., Sv., Holl., Belgien og
Græ-kenl. kongeriger; fyrster reg. i
Luxembourg, Liechtenstein, Monaco. Kongerne
i de eur. lande er efter forfatn. ansvarsfri,
og det parlamentariske princip har i de
fleste tilf. berøvet k den faktiske ledelse
af den udøvende magt. I de arab. lande
har k hyppigt den egentl. polit, ledelse.
2) billedkort i kortspil. 3) den vigtigste
skakbrik; kan flyttes et felt ad gangen
i alle retninger; når k er mat, er spillet
tabt; er k pat, er spillet uafgjort.

kongeblåt, betegn, for en klar blå
farvetone, spec. for smalte, d. v. s.
koboltsilikat.

kongebregne (Os’munda), slægt af
bregner, 7 arter, af hvilke alm.
k (O. regalis) er
vildtvoksende i Danm. Kun de
øverste afsnit af bladene
har sporehuse. Dyrkes
også som prydplante.

kongebrev, 1) i
middelalderen brev, der udgik (
fra kongen, især sådant,
som angik forvaltn. og
retsplejen, og hvis
overtrædelse medførte straf.
Udstedelsen af k
forudsætter, at befolkn. er
pligtig at adlyde kongens bud, hvilket hos de
germ. folk opr. kun var tilf. i krigstid. I
Danm. anerkendtes en alm. lydighedspligt
først i 13. årh., men samtidig blev der ved
lovgivn. fastsat snævre grænser for
kongens ret til at udstede sådanne breve. I
praksis respekteredes disse grænser dog
ikke strengt; 2) tidl. alm. betegn, for
tilladelse til at indgå ægteskab uden
forudgående lysning og til at lade vielsen
foregå i huset.

Kongedyb, farvandet ml. Kbh. og
Middelgrund. I K stod 2. 4. 1801 søslag ml.
eng. eskadre under Nelson og da. række
af blokskibe under Olfert Fischers
kommando.

kongeederfugl (Soma’teria spec’tab il is),
højarktisk ederfugl. Orangefarvet
pukkel v. næbroden. Sjælden vintergæst i
Danm.

Kongeegen i Jægerspris Nordskov er et
af de ældste træer i Danm.; omkreds i
brysthøjde ca. 13,75 m, højde ca. 15,5 m;
stammen er fçr længst blevet hul, og en
udgået del af den står helt isoleret fra
den levende del af træet, der efter de
strenge vintre 1940-42 er meget svækket.

kongeflag, i de fleste monarkiske lande
fører kongen i alm. et særl. k. I Danm.
er k splitflaget med rigsvåbnet indsat i
et hvidt felt i korsskæringen.

Kongefreden, fred 387 f. Kr. ml. Sparta
og dets modstandere i Grækenl. under
perserkongen Artaxerxes 2.s mægling.
Ved den spartanske forhandler
Antal-kidas’ diplomati blev freden en stor
fordel for Sparta, skønt den formelt
garanterede alle gr. staters selvstændighed.

kongegrib (Sarco’rhamphus ’papa), stor,
amer. grib, mørk m. hvid underside.

kongegult, handelsbetegn. f. forsk, gule
farver, f. eks. arsentrisulfid (på gr. af
giftighed udgået af markedet) og visse
nuancer af kromgult.

kongehuset, i monarkier den slægt,
hvortil kongen hører og de deri indgiftede
kvinder. For k gælder ofte lovregler
forsk, fra de for statsborgerne i alm.
gældende. I Danm. kommer de fleste
lovbestemmelser dog også til anv. på k-s
medl.; men disse skal ikke svare for nogen
judiciel ei. admin. myndighed, men kun
for kongen selv ei. den, som han
beskikker dertil. Desuden skal de have kongens
tilladelse til at rejse ud af landet og til
at indgå ægteskab.

2464

2465

2466

Almindelig
kongebregne.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0922.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free