Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - konduktor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kongelaks
Kongernes Bøger
kongelaks (Onco’rhynchus), betegn, f.
forsk, laksefisk fra N-Amer.s
Stillehavskyst. Anv. meget til konserves.
Kongelige Bibliotek, Det, Kbh.,
Danm.s nationalbibl., grl. af Fred. 3.
Indtil 1906 i den bygning, hvor
rigsarkivet nu er indrettet, derefter overført til
nybygning i Proviantgården. Fra 1697
er if. pligtafleveringen al da. litt.
afleveret hertil. Desuden indgik, isaer i 18. årh.,
talr. privatsaml. i K. Fra 1793 blev K
offentl. tilgængeligt, i 19. årh. blev
katalogapparatet sat i system. Bogbestanden
er 1949 ca. 1 mill. bd., heraf ca. en
trediedel i da. afd. Hertil ca. 4000
inkunabler, ca. 20 000 nr. i
håndskriftsamlingen, 37 000 bd. musikalier og en bet.
kort- og billedsamling.
Kongelige Gæst, Den, opera af H.
Børresen. Tekst: Sv. Leopold efter
Henrik Pontoppidan (1919).
Kongelige Haver, De, betegn, for de
under Inspektoratet for de Offentl.
Lysthaver henhørende anlæg: Rosenborg
Have, haveanlægget på Slotsholmen,
Frederiksberg Have og Søndermarken;
Charlottenlund, Bernstorff, Sorgenfri,
Fredensborg, Frederiksborg og Gråsten
slotshaver, haveanlægget v. Sønderborg
Slot samt v. herregården Spøttrup.
Kongelige Kapel, Det, Det Kgl. Teaters
orkester. Dets opr. kan føres tilbage til
Chr. 3.s hofsangkor, kantoriet, der under
Chr. 4. suppleredes med et
instrumentalensemble, som 1748 knyttedes til det
nyoprettede kgl. teater. K-s medlemmer
(1948: 71) kaldes kgl. kapelmusici; dets
dirigenter (1948: 3) kgl. kapelmestre.
Kongelige Porcelainsfabrik, Den,
grl. 1775, men kan føres
tilbage til 1772, da
apotekeren og mineralogen Frantz
Henrich Müller (1732-1820)
indsendte sine første prøver af
pore. fremst, af bornholmsk
kaolin og ansøgte om
understøttelse til videre forsøg. 1775 åbnede
M. sin fabrik, der 1779 overtoges af
kronen medM. som leder (til 1801). En butik
åbnedes 1781. Fa.mærket, de tre
bølgelinier, der symboliserer Øresund,
Store-Bælt og Lille-Bælt, skal være foreslået af
enkedronning Juliane Marie. Bl. K-s
første fremtrædende arbejder skal nævnes
det typisk da. musselmalede bordservice,
der stadig udføres i fri håndmaling, og den
største levering, som den gl. fabrik
udførte, Flora Danica stellet, påbegyndt
om-kr. 1788. Efter en længere nedgangsperiode
solgtes K 1867 til privat eje; 1883
købtes den af A/S Aluminia, og arkitekt
Arnold Krog ansattes som leder. 1888
udstilledes for første gang en ny teknik,
underglasurmaling. K og
Fajancefabri-ken Aluminia arbejder nu inden for næsten
alle keramiske områder; foruden kunstn.
porcelain og fajance fremstilles keramik
og stentøj, sanitetsporc., fliser og ildfast
materiale. - 1949: aktiekap. 4 mill. kr.;
820 arb., 170 funkt. Bl. de faste
kunstneriske medarb. er Axel Salto, Ricard
Bøcher, Knud Kyhn, Jais Nielsen m. fl.
Den Kongelige Porcelainsfabrik: Vase.
2467
kersirup over direkte ild i en kobbergryde
(fyrkogte bolsjer); det spec.
smagsgiven-de stof er anisolie.
kongen er død, kongen leve (fr. le roi
est mort, vive le roi [l3rwaæ’mo:r, ’vi:vis
’rwa], i det gl. fr. kongedømme heroldens
råb ved tronskifte; understregelse af, at
der ved den tidl. konges død ikke
indtræder tronledighed. Når da. konge
udråbes efter tronbestigelse, bruger
statsministeren tilsvarende udtryk (kong.,
er død, længe leve Hs. Majestæt kong. .).
kongeni’a’l (fr. af lat. genius),
åndsbe-slægtet.
Kongens Bryghus, opr. betegn, f.
bryghuset på det middelalderlige Kbh.s Slot,
1618-1769 drevet iChr. 4.s bryghus (ilL).
Overgik 1891 til A/S De Forenede
Bryggerier, som 1923 overførte navnet på
afd. på Vodroffsvej og i Rahbeks Alle.
kongens foged, i ældre retssprog en
dommer i den 1771 opr. hof- og stadsret
i Kbh.; nu: den, der foretager
foged-forretn., pantefoged.
Kongens ’Have, anlæg ved Rosenborg
slot i Kbh., ca. 12 ha. Alm. tilgængelig
1771; bortset fra voldene eneste grønne
område i det gl. Kbh. Yndet spadserested
i 18.-19. årh. Række pavilloner, opr. fra
17. årh., mindesmærker. Høje alleer fra
opr. fr. havestil delvis bevaret.
Kongens Lyngby, off. benævnelse for
Lyngby (Nordsjæll.).
Kongens Nytorv, største plads i Kbh.
(ca. 3,3 ha). Anlagt efter 1670;
barokpalæer (Charlottenborg; Thottske Palæ
m. fr. ambassade, opr. Niels Juels Palæ);
l’Amoureux’s rytterstatue af Chr. 5.
(opstillet 1688); Kgl. Teater;
forretningsbyg-ninger. (111.).
kongens retterting, indtil 1660 den da.
højesteret, hvor kongen dømte, i sen.
tid i forb. m. rigsrådet.
kongeparadisfugl (Cicin’nurus ’regius),
lille, rød paradisfugl, grønt brystskjold,
forlængede, spiralformet oprullede
halefjer.
kongepen (Hypo’choeris), slægt af
kurv-blomstfam. Urter med gule kroner. 3
arter er ret alm. i Danm. på marker og
bakker.
kongepingvin (Apteno’dytes pata’gonica),
meterhøj pingvin, lægger kun eet æg,
der udruges på fødderne, idet en fold af
bughulen lægges ned over det. Antarktis.
Kongernes Bøger indeholder
skildringer af Israels historie fra Davids alder-
2469
Kongens Nytorv ca. 1750.
Kongelige Teater, Det, den da.
nationalscene (skuespil, opera og ballet), kan
føre sin hist. tilbage til
Grønnegade-teatret, hvor Holbergs komedier
første-opførtes og traditionen i da.
skuespilkunst grl. - 18. 12. 1748 åbnedes
skuespilhuset på Kgs. Nytorv omtrent på nuv.
plads (arkit.N. Eigtved, ombygget
1773-74 af G. F. Harsdorff). 1750-70 under
magistraten, derefter overtaget af kongen
til 1848, hvor det blev en statsinstitution
under kultusmin. 1874 indviedes den nuv.
bygning (arkit. J. V. Dahlerup og Ove
Petersen); 1493 pladser;
loftdekorationen »De Ni Muser« udført efter tegning
af Constantin Hansen. 1931 oprettedes
anneksscenen Stærekassen (siden 1948
Den Nye Scene). Husede 1933-34
Statsradiofonien. Ved teaterlov af 1935 blev
K landsscene med pligt til at give ca. 50
forestillinger årlig i provinsen (bl. a. også
i Flensborg).
Kongelig Højhed, titulatur for en
konges børn, tilkommer dog også kongens
sønners gemalinder samt kronprinsens
børn. I Danm. også for medl. af
kongehuset, som af kongen særl. har fået
indrømmet denne titulatur.
Kongeloven, da. forfatningslov, som var
gældende indtil junigrl. af 1849. Den er
dateret 14.11.1665, underskrevet af
Fred. 3., men dens indhold blev længe
strengt hemmeligholdt og først
offentliggjort i sin helhed 1709. Loven indrømmer
kongen fuldstændig enevældig
myndighed alene med den
begrænsning, at han skal overholde og
håndhæve den augsburgske
konfession, at han ikke kan
ændre K og ikke må dele riget,
og at kvindelinien arver, når
Fred. 3.s mandl.
efterkommere på mandssiden uddør.
To af K-s bestemmelser, vedr.
kongehusets medlemmer, har
stadig gyldighed.
Kongelunden, skov (1,7 km1)
på SV-Amager. Anlagt efter
1818 af Kgl.
Landhusholdningsselskab; statseje fra 1845.
kongelys (Ver’bascum), slægt
af maskeblomstfam., høje,
oftest stærkt uldhårede urter
med de i reglen gule blomster
i en akslignende stand. 260
arter, i Danm. er 3 ret alm.
ved veje og gærder.
Kongen af Danmarks bolsjer ei.
brystsukker fremst, ved indkogning af en suk-
Artikler, der savnes under K, bør søges itnder C.
Uldbladet
kongelys.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
