Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - konduktor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Koninklijke Luchtvaart Maatschappij
konkurs
billedserie til Kronborg. En dame i færd
med at læse et brev (Kunstmus., Kbh.)
tilskrives K.
Koninklijke Luchtvaart
Maatschappij [’komarçklaka ’løftfø:rt ma:tsfa’pæi]
(fork. KLM), det kgl. holl.
luftfartselskab, grl. 1919, statssubventioneret.
’ko’nisk (gr. könos kegle), kegleformet,
koniske hjul, tandhjul, hvor tænderne
ligger på en kegleflade; bruges til
vinkeltræk.
konjek’tu’r (lat. conjectura formodning),
skønsmæssig rettelse af formodet fejl i
overleveret tekst,
konjektu’ra’lkritik, rekonstruktion af
forvanskede tekststeder i litt.værker ved
konjekturer, spec. ved udg. af klass. forf.
efter middelalderlige håndskrifter.
’Konjev [-jef], Ivan Stepanovitj (f. 1897),
sovj. marskal (1944). Kæmpede 1920 mod
Koltjak. Havde kommando i V-Rusl. v.
ty. angreb 1941, førte krigens første
modangreb. Dannede NV-hæren
(modoffensiv v. Moskva dec. 1941). Hindrede 1942
forstærkn. af den ty. hær v. Stalingrad,
havde sydl. kommando under russ.
modoffensiv efteråret 1943. Gik 1944-45 m.
1. ukrainske armé over Weichsel, ind i
Schlesien, over Oder og erobrede s. m.
Zjukov Berlin. Maj 1945 øverstkommand.
f. russ. okkupationsstyrker i Østr.
Afløste nov. 1946 Zjukov som øverstkommand.
over Sovj.s landstyrker. (Portræt),
konju’ga’l (lat.), ægteskabelig,
konjugation (lat. conjugatio forbindelse),
1) gramm., verbernes fleksion. 2) biol.,
kromosomernes parring, sammenlægning,
i reduktionsdelingens indledende fase. 3)
zool., den særlige form for kønnet
forplantning hos infusionsdyrene, der
består i, at 2 individer lægger sig op til
hinanden, hvorefter kernerne opløses og
der sker en udveksling af kerneelementer.
Herefter nydannes kernerne og
individerne skilles og formerer sig derefter ved
deling.
konju’ge’rede dobbeltbindinger (lat.
conjugare forbinde), kem.,
dobbeltbindinger, som findes afvekslende med
enkel tbindinger i en atomkæde (hveranden
binding enkelt, hveranden dobbelt).
Længere rækker k i et molekyle bevirker,
at stoffet bliver farvet,
konjunktion (lat. conjunctio forbindelse),
1) astron., stilling af et himmellegeme i
solsystemet, karakteriseret ved, at det
set fra Jorden har samme afstand fra
Jorden som Solen, smlgn. aspekter; 2)
gramm., bindeord, ubøjelige ord (f. eks:
og, men, fordi) med den funktion at
forbinde ord, ordgrupper ei. sætn. indbyrdes,
’konjunkti’v (lat. conjungere forbinde),
gramm., ønskemåde m. m., en af verbets
modi.
konjunktiv dom (lat. conjungere
forbinde, forene), i logikken et udsagn, der
hævder, at 2 andre udsagn begge er sande.
Skematisk: S er P og R er T.
kon junk’tu’rer (lat. conjungere forbinde;
hænge sammen), de svingninger i det
økon. liv, som efter industrialismens
gnm.brud har fundet sted (siden 1825) i
alle kapitalistiske samfund over
perioder på opr. ca. 10-15 år, senere ca. 6-10
år. k fandtes ikke i oldtiden ei.
middelalderen og er heller ikke forekommet i
Sovj. k har 4 faser: opgangsperiode, øvre
vendepunkt, nedgangsperiode og nedre
vendepunkt. Slutn. af opgangsperioden
kaldes højkonjunktur, vendepunktet
derefter krise og de flg. dårlige tider
depression. Krise og depression har i 20.
årh. opfyldt en væs. større del af det
saml. k-forløb end i 19. årh. Opgangsfasen
karakteriseres af stign. i rentabilitet,
produktion, beskæftigelse og indtægt, evt.
også i priserne. Den stadige udvidelse af
den økon. aktivitet, især
produktions-middel-industrierne, finansieres i stor
udstrækn. af øget bankkredit. På et vist
tidsp. sker omslaget, idet der indtræder en
nedgang i efterspørgslen efter
investe-ringsgoder, en flugt fra vare- og
kapitalværdier til kontante penge, som skaber
en akut pengemangel med volds, stigende
rentesatser, fulgt af prisfald og senere af
fald i beskæftigelse og produktion. Under
krisen svigter talr. forretn.indtægter og
2473
I. S. Konjev. Fumimaro Konoye.
en bølge af fallitter sætter ind, som i
anden omgang rammer andre
befolknings-klasser. Depressionen præges af omf.
arbejdsløshed og uudnyttet prod.kapacitet
samt nedskrivn. af tabt kapital og
ophobning af likvide penge i bankerne. Fra
et vist tidspunkt indtræffer da -
begunstiget af lav rente og låve prod.omkostn.
i øvr. - en ny opgang. - k hænger s. m.,
at produktionens omfang under
kapitalismen bestemmes ved den udsigt, de
enkelte ejere af prod.midler har til et
overskud (profit) ved salg af de produc.
varer, mens efterspørgslens omfang
bestemmes af den samlede befolknings
indtægter og disses anv. (til opsparing ei. til
konsum), k-bevægelsen udvikles i de
store industrilande, men breder sig, gnm.
udenrigshandel og kapitalbevægelser, til
mindre lande, således at forløbet er
omtrent parallelt i alle kapitalist, lande.
-De talr. k-teorier kan inddeles i flg.
hovedgrupper: I) eksogene, som antager, at
hver ny k-bevægelse fremkaldes af
fænomener uden for det normale økon. system,
f. eks. klimatiske forh. II) endogene, som
finder årsagerne i samfundets økon.
struktur. Efter deres forklaring af krisens
indtræden kan de opdeles i 1) monetære
teorier (penge- og kreditforh. afgørende);
2) overinvesteringsteorier (overudvikling
af investering i forh. t. opsparing, d. v. s.
kapitalmangel) - ofte kombineret med
1); 3) underkonsum tionsteorier
(overudvikl. af konsumgodeprod. i forh. t.
købekraft) - herunder socialismens k-teori.
Endelig kan nævnes psyk. teorier, oftest
kombineret med andre.
konjunkturinstitutter indsamler og
bearb. statistik om konj.bevægelserne
for at analysere disse og søge at
bedømme konj. udsig terne; ofte udgives løbende
publikationer herom, k findes bl. a. i
Sverige, men ikke i Danm. Mest kendt er
k ved Harvard Univ. i USA samt det
tidl. ty. k i Berlin,
konjunkturskatter, skatter på
indkomststigninger, som skønnes affødt af særlig
gunstige konjunkturer, f. eks.
grundstig-ningsskyld samt krigskonjunkturskat (i
Danm. 1943/44-46/47). Beslægtet er
merindkomstskatter.
konjunkturtillæg, et tillæg til
tjenestemandslønninger 1919-31, nu indeholdt i
reguleringstillæg,
kon’k (gr.könché (musling)skal (Buc’cinum
un’datum), stor,
tykskallet havsnegl,
bølgeformede tværribber; rovdyr. Store
gule klumper af
æg-kapsler. Alm. i da.
farvande,
kon’ka’v (lat.
conca-vus hul), indadbuet;
modsat konveks,
konkavgitter, et
optisk gitter, ridset på
et konkavt metalspejl, hvorved man
undgår brug af linser til fokusering af
spektret. k er opfundet af H. A. Rowland.
kon’klave (lat. conclave aflukke af clavis
nøgle), 1) lukket rum, i hvilket
kardinalerne foretager pavevalget og som de
siden 1274 først må forlade efter valget;
2) kardinalforsamlingen iki),
konklu’de’re (lat.), slutte, drage en logisk
slutning.
konklusion (lat.), 1) filos., slutning ei.
slutsætning i en logisk slutning(skæde);
2) jur., domsslutning, der indeholder
rettens afgørelse af en sag.
konkor’dan’s (lat. concordantia overens-
2474
stemmelse), alfabetisk fortegnelse over
ord ei. begreber i et skrift, k bruges især
om Bibel-k, enten omfattende hele
Bibelen ei. dele deraf,
konkor’dan’te (lat. concordans
overensstemmende) kaldes i geol. lag, der ligger
over hinanden med samme lagstilling,
konkor’da’t (lat. concordare være enig),
overenskomst, især ml. pavestolen og
fremmede stater,
kon’kor’diebogen (lat. concordia
enighed), udg. 1580, indeholder de ty. luth.
kirkers bekendelsesskrifter (bl. a.
Kon-kordieformlen).
Kon’kor’dieformlen, luthersk
bekendelsesskrift, affattet 1577 af luth. teologer,
som formidlede ml. Melanchthons
tilhængere og de strenge lutheranere. K
antoges alm. i Tyskland, men ikke i
Danm. (kun i Slesvig), derimod i Sv.
(1663).
konkre’men’t (lat. concrescere vokse
sammen), stenagtig dannelse, der udvikles i
udførselsgange fra store kirtelorganer
(nyre, lever, spytkirtel osv.),
forekommer endv. i enkelte andre organer
(lunger, bronkier, mave-tarmkanal). Fleste
k indeholder bl. a. fosforsur og kulsur
kalk. Stofskifteanomalier og betændelse
er af bet. for dannelsen af k. Overdreven
nydelse af druer, tomater, rabarber etc.
kan være årsag til dannelse af k
bestående af oksalsur kalk.
kon’kre’t (lat. concrescere vokse sammen),
givet i sin hele fylde; mods. abstrakt.
Ofte: det virkelige mods. det blot tænkte,
enkel ttilf. mods. det almene,
konkretion (lat. concretio
sammenvoksning), hårde klumpformede legemer,
dannede i en sedimentbjergart, idet opløste
stoffer afsættes og koncentreres i særlige
partier. Undertiden afsættes stoffet i
bjergartens porer, undertiden skubber de
dannede krystaller bjergarten til side.
Eks. er flint-k, svovlkis-k,
antrakonit-boller, fosforit-k.
konkubi’na’t (lat. concubinatus af
concu-bare ligge sammen (med)), varigt
ikke-ægteskabeligt samliv, konku’bine,
samleverske.
konkurrence [-’ra^sa] (fr., af lat.
con-currere løbe sammen) betegn., at en
afgørelse træffes efter kappestrid. I det
kapitalist. samf. er k ml. private
virksomheder om afsætningsmarkeder
drivkraften i produktionen. Liberalismen lægger
afgør, vægt på den frie k. Efterh. er k
gnm. sammenslutn. og organisationer
begrænset stærkt, delvis også gnm. offentl.
indgreb. Offentl. trustkontrol o. 1.
tilsigter genoprettelse af k.
konkurrenceklausul, bestemmelse i en
kontrakt, hvorved en person forpligter
sig til ikke at drive en vis virksomhed ei.
tage ansættelse i en sådan. Især alm. i
funktionærkontrakter. Ved aftalelovens
§ 38 er der åbnet domstolene adgang til
helt ei. delvis at tilsidesætte en k, navnlig
når den utilbørligt indskrænker den påg.s
adgang til erhverv,
konkur’re’re (lat. concurrere løbe
sammen), kappes, deltage i konkurrence,
kon’ku’rs (lat. concursus sammenløb,
-stimlen; egl. kreditorernes sammen
træden ved et fallitbo), opgørelse af en
persons aktiver og passiver og i forb.
dermed fordeling af aktiverne ml. hans
kreditorer for at skaffe disse en ligelig
fyldestgørelse. Indtræder ved
skifterettens dekret ih. t. en af vedk. ei. en af
hans kreditorer fremsat begæring. De
nærmere betingelser for, at en sådan
begæring gyldigt kan fremsættes,
indeholdes i konkursloven af 25. 3. 1872, der
tillige fastsætter de nærmere regler om
boets behandling. Kreditorerne inddeles
i indtil 6 klasser efter karakteren af deres
fordringer, således at ingen kreditor i en
lavere klasse kan opnå hel ei. delvis
dækning for sit krav, inden alle fordringer i en
højere klasse er fyldestgjort. Konkursen
har i visse henseender tilbagevirkende
kraft, idet forsk, retshandler, der er
indgået før k, kan omstødes (afkræftes).
Kreditorerne indkaldes ved proklama,
men dette har ikke præklusiv virkning,
idet sådanne kreditorer, der melder sig
efter dets udløb, har krav på fyldest-
2475
Artikler, der savnes under K, bør søges itnder C.
Konksnegl med
udstrakt ånderør
og følehorn.
T. v. skallåg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
