- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2479,2480,2481

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - konkylier ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

konstansfænomener

konsultativ

konstansfænomener, psyk., oplevede
fænomeners relative uforandrethed trods
ændring af de dem fremkaldende
på-yirkninger.

konstansloven, i arvelighedslæren det
forhold, at en individbestand af
tilstrækkelig størrelse og med frit partnervalg
ved forplantningen
(fremtnedbefrugt-ning) bevarer sin sammensætning
uændret fra generation til generation.

kon’stan’t (lat.), uforanderlig;
uafladelig; i mat. og fys. en uforanderlig, fast
størrelse.

konstan’ta’n (lat. constans uforanderlig),
elektr. modstandsmateriale, hvis
mod-standsfylde er næsten uafhængig af
temperaturen. Består af 58% kobber, 41%
nikkel og 1 % mangan.

’Konstanti’n (lat. Constantinus), 11 rom.
og byzantinske
kejsere: Konstantin
1. den Store (274
-337), søn af
Constantius 1. og
Helena, reg. 306-37,
besejrede de andre
kejsere, 310
Maxi-mian, 312
Maxen-tius og 324
Licini-us, gav de kristne
religionsfrihed 313,
flyttede 330
hovedstaden til det
ny-grundede Konstantinopel, ledede koncilet i Nikæa mod
ari-anerne 325. Lod sig døbe på dødslejet.
Konstantin 2. (315-40), reg. 337-40,
faldt v. Aquileia mod broderen Constans
1. - Konstantin 4., søn af Constans
2., reg. 668-85, afviste 669 arabernes
angreb på Konstantinopel. - Konstantin
5., søn af Leo 3., reg. 741-75, slog
arabernes flåde 748, tabte Ravenna til
langobarderne 751, fortsatte Leo 3.s kamp
mod billeddyrkerne. - Konstantin 6.,
søn af Leo 4., reg. 780-97, afsat og
blindet af moderen Irene. - Konstantin 7.,
søn af Leo 6., reg. 912-59, lod
svigerfaderen Romanos (1.) få kejsertitel og passe
forvaltningen, mens han selv helligede
sig studier og forfatterskab. -
Konstantin 9., reg. 1042-54, Zoés 3. mand.
-Konstantin 10. Dukas, reg. 1059-67,
mistede det meste af Lilleasien til
seld-sjukkerne. - Konstantin 11.
Palæo-logos, reg. 1448-53, den sidste
byzantinske kejser, faldt, da tyrkerne stormede
Konstantinopel.

’Konstanti’n i. (gr. Könstantinos)
(1868-1923), konge af Grækenl. 1913-17,
1920-22. G. m. Sophie, søster til Vilh. 2. af
Tyskl.; ønskede under 1. Verdenskrig
tyskvenl. neutralitet, styrtet 1917 af
Venizélos; tilbage 1920, afsat efter
nederlag mod Tyrk.

Konstan’tin (1779-1831), russ. storfyrste,
søn af Paul 1. 1815 chef for hæren i Polen,
hvor K døde af kolera under oprøret
1830-31. Gav 1822 afkald på tronen til
fordel for sin yngre broder Nikolaj (1.).

Konstantin-Hansen, Elise (1858-1946),
da. malerinde; datter af Constantin
Hansen, medl. af »Den Frie Udst.« fra 1893;
især kunstindustrielle arb.; udg. 1937
»Samliv m. Da. Kunst«.

Konstanti’no’pel, 330-1453 navn på
Istanbul.

Konstan’tinovka [-nafka], by i Ukraine,
N f. Stalino; 95 000 indb. (1939).
Jern-udsmeltning; kulfelt.

Konstantins basilika, d. s. s.
Maxen-tius’ basilika.

’Konstantinsbor’g, hovedgård VSV f.
Århus, tidl. kaldet Stadsgård. 1661 af
Fr. 3. udlagt til Gabriel Marselis, efter
hvis søn den flk navnet K. 1703 stamhus;
senere i slægten Charisius’ eje.

’Konstantinsbuen i Rom, opført senest
.315 til minde om Konstantin d. St.s sejr
over Maxentius 312 (reliefferne ældre).

konstantinske gavebrev, berømt
kirkeretslig forfalskning fra 8. årh., if. hvilken
Konstantin d. St. havde overgivet paven
herredømmet i Vesten.

’Konstanz {-stantsj, ty. by i Südbaden
v. Bodensee; 38 000 indb. (1939). Grl. af
kejser Constantius 1.

Konstanz-konciliet, økumenisk koncil

2479

i Konstanz 1414-18; skulle reformere
kirken på hoved og lemmer. Fik 3 samtidige
paver afsat og en ny valgt, brændte Hus,
men nåede ikke langt i reformerne,
konsta’te’re (fr.), fastslå, godtgøre,
konstellation (kon- + lat. Stella stjerne),
1) psyk., sammentræf af forsk. psyk.
faktorer; 2) okkult, planeternes stilling i det
øjeblik, for hvilket horoskopet beregnes,
konster’ne’re (lat.), bringe ud af fatning,
konstipation (kon- + lat. stipare pakke

tæt), forstoppelse,
konstitu’e’re (lat. consti’tuere fastsætte),
ansætte midlertidigt; indrette,
organisere; træde sammen under
vedtægtsmæssig organisation; udgøre grundlaget
for, danne,
konstituerende forsamling, hist.
betegn. for forsk, nationalforsaml. i en rk.
lande, oftest den grundlovgivende fors.
efter et skifte i stats- ei. regeringsform,
konstitution, 1) jur., a) forfatning; b)
midlertidig beskikkelse til at beklæde en
stilling, konstitutio’neP, hvad der
stemmer med en fri forfatning,
konsti-tutiona’lisme, stræben efter çn fri
forfatning. 2) med., samtlige et individs
anlæg og egenskaber, spec. dets reaktioner
overfor sygdomme o. 1. 3) psyk.,
samlingen af et individs (overvejende) arvelige
træk.

konstitutionsformel, kem. formel, som
ikke blot angiver, hvilke grundstoffer og
hvor meget af disse, der indgår i en kem.
forb., men også viser, hvorledes atomerne
indbyrdes er forbundne i molekylet. Eks.:
svovlsyre (H2SOt) har k:

konstitutionspatologi, retning inden
for sygdomslæren, der lægger vægt særlig
på organismens indre betingelse for
sygdoms opståen og forløb,
konstitutionstyper, personers legemlige
og sjælelige særpræg.Ånv. delsom
legems-typer, den pyknoforme, leptoforme og
atletiske, dels om psykiske
reaktionsfor-mer, den syntone, schizoide (schizotyme)
og ixoide (ixotyme). Den pyknoforme
(pykniske) k er tæt, bred, med rummelig
brystkasse, tilbøjelighed til fedme, den
leptoforme k spinkel, slank, med tynde
lemmer, den atletiske k kraftig, muskuløs.
Den syntone type stemningspræget,
udadvendt, kontaktsøgende, den schizoide
mere indadvendt, kølig ei. spændt,
fanatisk, sær, og den ixoide præget af
ved-hængen, omstændelighed med fastklæben
til tankegange og emner. (111. af
legems-typer).

Konstitutionsutskottet [-ü:t-] (sv.
ut-skott udvalg), fast sv. rigsdagsudvalg (10
medl. fra hvert af kamrene), gennemgår
statsrådsprotokol, afgiver erklæring vedr.
forfatningsproblemer, rejst af k ei.
rigsdagen, ligeledes om valglove,
kommunalvalglove m. m.
’konstituti’v (lat. construere opstille,
fastsætte), hvad der skaber en ny
retstilstand, officielt = grundlovgivende,
konstitutive domme, domme, der stifter
ei. opløser retsforhold, f. eks.
skilsmissedomme.

konstitutivt princip, hos Kant de
er-kendeformer, der af sansefornemmelserne
opbygger erfaringsverdenen,
konstriktion (lat.), omsnøring,
sammensnøring, især anv. i med.
konstru’e’re (lat. construere dynge
sammen), sammenføje, bygge op; tegne;
opdigte; gramm., forbinde med, styre,
konstruktion (lat: sammenføjning,
bygning), 1) gramm., den måde, hvorpå et

ord forbindes med andre. 2) mat.,
frembringelse af en geometrisk figur med
forlangte egenskaber v. hj. af visse
instrumenter, som regel kun lineal og passer,
konstruktionsprofilet, ved jernbaner
den for bygningen af køretøjer fastsatte
yderste begrænsningslinie.
’konstrukti’v (lat. construere dynge
sammen), opbyggende, vedr. opbygningen,
konstruktivt totalforlis foreligger, når
skib kondemneres, fordi
reparationsomkostningerne efter skade i forb. med
skibets værdi i skadelidt stand er større end
værdien efter reparationen; samme
retsvirkning som virkeligt totalforlis,
konstruk’tø’r (fr. constructeur
bygmester), egl. tekniker, der udfører
konstruktionsarbejde; tidl. betegn, for
teknikumuddannede ingeniører,
konsubstantiation (kon- + lat.
sub-stantia eksistens), teol. udtryk for den
luth. nadveropfattelse, at brød og vin er
i nadverelementerne s. m. Kristi legeme
og blod.

’konsul (lat., af consulere rådslå), 1)
øverste rom. embede i republikkens tid,
to k valgtes årligt, til 366 f. Kr. kun
patriciere. k var øverste krigsherrer og ledede
de dømmende og lovgivende forsaml. I
kejsertiden mistede k reel magt, og der
valgtes oftest flere par om året. Åfskaffet
af Justinian. 2) admin., en til varetagelse
af statens upolitiske, navnlig
handelsmæssige interésser i udlandet ansat
person. Kan være en udsendt tjenestemand
(consul missus) ei. udpeget bl. dertil
egnede personer på stedet (valg-k, consul
electus).

konsu’la’rjurisdiktion (lat. consularis
vedr. en konsul), den tidl. i visse navnlig
orientalske lande bestående ordning
(kapitulationer), hvorefter fremmede konsuler
udøvede domsmyndighedover deres lands
statsborgere, idet disse nød
eksterritoria-litet,

konsu’la’rkonventioner, traktater
indeholdende bestemmelser om konsulers
retsstilling og beføjelser,
konsu’la’t (lat.), en konsuls embede.
Konsulatet, Frankrigs regeringsform fra
1799, da Napoleon Bonaparte foretog
statskup (18. brumaire) til 1804, da han
tog kejsertitel. K var kamoufleret
diktatur; af 3 konsuler med udøvende magt
havde Bonaparte hele ledelsen som
førstekonsul og kontrollerede gnm. indviklede
valgregler, hvem der kom ind i de 3
lovgivende råd: Senat, Tribunat, Lovgivende
Forsamling,
konsulatssageä, konfliktspørgsmål, der
1905 blev anledning til den no.-sv.
unions sprængning. I 1890erne rejste Norge
krav om eget udenrigsstyre og
konsulats-væsen, det sidste især begrundet m.
Norges store søfartsinteresser. Sv. stillede sig
afvisende, da unionen derefter praktisk
talt ville være betydningsløs. Norge veg
1895, men genoptog sagen efter 1900.
Efter gensidige forsøg på
imødekommenhed strandede forhandlingerne ved et sv.
forslag, der efter no. opfattelse rummede
»lydrigepunkter« (nov. 1904). Chr.
Michelsen dannede da samlingsmin. af de
borgerl. partier og gennemførte
enstemmig stortingsvedtagelse af særlig no.
konsulatslov maj 1905. Da Oscar 2.
nægtede sanktion, erklærede Stortinget
unionen for opløst, da kongen ikke kunne
danne en no. regering, der ville tage
ansvar for sanktionsnægtelse.
konsu’len’t (lat. consulens en, der
rådslår), sagkyndig rådgiver. - konsu’le’re,
rådspørge (sagfører, læge, konsulent),
konsultation, rådspørgen, tiden hvori en

læge lader sig rådspørge,
konsultativ (lat. consultare rådslå), råd-

2480

2481

Artikler, der savnes under K, bør søges itnder C.

Konstantin d. Store.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0927.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free