- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2482,2483,2484

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - konkylier ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

konsultere kontraktfrihedens grundsætning

givende, k statsråd er i Sv en minister,
der ikke har nogen gren af forvaltn, under
sig. 10. 4 -8. 7. 1940 var Brorsen, Krag,
Hauch, Christmas Møller, Fibiger og
Hasle k ministre uden portefeuille i
den da. samlingsregering; hver af dem
var attacheret et ei. to fagministerier,
konsul’te’re (lat. consultare rådslå), d. s. s.
konsulere.

kon’su’m (lat. consumere forbruge),
forbrug. ’konsum, populær sv. betegn, for
brugsforening, konsu’men’t, forbruger,
konsu’me’re, opbruge, fortære,
konsumentrente, i nationaløkon.
efterspørgerens fordel ved at købe til en lavere
pris, end han havde været villig til at
give, hvis han kun havde kunnet købe et
mindre kvantum,
konsumtion (lat. consumere forbruge),
forskellige gl. da. nærings- og
forbrugsafgifter m. v., således en port-k ved indførsel
af varer gnm. byporten, k ophævedes
1851. Jfr. accise,
kontagi’ø’s (lat. contagio berøring),
smitsom.

kon’takt (lat. contactus berøring), 1) elektr.,
a) betegn, for det sted i elektr. apparater,
hvor strømmen sluttes ei. afbrydes; b)
betegn, for elektr. afbryder i installation.
2) psyk., a) berøring ved hjælp af
berøringssansen, b) social (sympatisk)
forbindelse med andet individ,
kontaktbjergarter, de ved
kontaktmetamorfose omdannede bjergarter,
kontaktelektricitet, elektricitet
frembragt ved berøring ml. to forsk, stoffer,
k er virksom ved gnidningselektricitet
og galvaniske elementer,
kontaktepidemi opstår ved direkte smit-

teoverførelse fra individ til individ,
kontaktgifte, giftstoffer, som virker v.
berøring. Anv. især om gifte til
insektbekæmpelse,
kontaktglas, brilleglas til direkte anv.
på øjet bag øjenlågene. Tilpasningen er
endnu noget kompliceret, og ikke alle
tåler at bruge dem.
kontaktkatalysator, katalysator, som
virker v. berøring ml. katalysatoren (uden
at denne f. eks. opløses) og
reaktions-blandingen,
kontaktkopiering, fot.
kopieringsmeto-de, hvor negativet anbringes
umiddelbart op ad positivmaterialet,
kontaktmetamorfose, geol., ændringer
i bjergarter i nærheden af fremtrængende
magma, k skyldes især varmen. Ved
lavastrømme og gange mærkes virkningen
kun få m fra magmaet. Skifer bliver
brændt ei. omdannes til porcelænsjaspis,
kalk bliver kornet, kul til grafit. Ved
dybbjergarter kan mere gennemgribende
virkninger spores til fl. hundrede m fra
magmaet og nye mineraler kan opstå.
Skifer bliver til hornfels, kalksten til
marmor o. s.v. Trænger der fremmede stoffer
i damp- ei. flydende formind i sidestenen,
opstår pneumatolytiske omdannelser,
kontaktmetode, kem., syntesemetode,
anv. v. svovlsyrefabrikationen, hvor
svovldioksyd omdannes til svovltrioksyd,
ved s. m. ilt at ledes over en
kontaktkatalysator.

kontaktpotential, fys., den
spændingsforskel, der opstår i berøringsstedet ml.
to metaller.
Kontaktudvalg, Frihedsrådets,
udvalg af Danm.s Frihedsråd, oprettet juli
1944, formidlede forbindelse ml.
frihedsrådet (Schoch, siden Frode Jakobsen;
Houmann, siden Alfr. Jensen) og
rigs-dagspolitikerne (H. C. Hansen, Axel
Miller).

kontamination (lat. contaminatio
besmittelse) sprogv., sammenblanding af
to udtryksformer, f. eks. »fødemidler«
af »fødevarer« og »næringsmidler«; »han
hører til en af mine venner« af »han er
en.. .« og »han hører til mine.. .«.
kon’tan’t betaling (fr. comptant med
rede penge), købesummens erlæggelse
samtidig m. varens levering. If.
handelssædvane indrømmes ofte ved k køberen
en vis frist (14 ei. 30 dage),
kon’tekst (lat. contextus egl:
sammenvævning), sammenhæng,
kontemplation (lat. contemplatio
beskuelse, betragtning), indre betragten, selv-

2482

fordybelse, især hos mystikerne,
kon-’templati’v, indadvendt, tankefuld,
kontempo’ræ’r {kon- + lat. tempus tid),
samtidig.

kontenance [kante’na’isa] (fr. af lat.
con-tinere holde sammen), selvbeherskelse,
fatning.

kon’tentum, lydkulisser, f. eks. til brug

ved radioudsendelser,
konti, flertal af konto,
konti’nen’t (lat. continens
sammenhængende), fastland, kontinen’ ta’l,
fastlands*.

kontinen’ta’lbevægelser, geol.,
vidtstrakte langsomme hævninger og
sænkninger, der rammer store dele af
fast-landsblokkene og resulterer i
transgres-sioner og regressioner, k har fundet sted
under hele den geol. udvikling. Står for
det meste i forbindelse med
isostasifor-hold.

kontinentale aflejringer, geol.,
aflejringer, der er opstået på fastlandet i
mod-sætn. til marine (hav-) aflejringer.
Omfatter terrestriske, glaciale, limniske og
fluviatile dannelser,
kontinentalsoklen, geol., den under
havet liggende del af fastlandsblokkene; k
når med ringe stejlhed til ca. 200 m, hvor
stejlere skrænt beg.; k er muligvis
overskyllet ved havets stigning p. gr. af
kvartære indlandsis’ afsmeltning,
kontinental-systemet, Napoleon l.s

fastlandsspærring 1806.
kontinentforskydninger, geol.,
fast-landsblokkenes forskydning i forh. til
hinanden »sejlende« på sima-underlaget.
k anv. af Staub og Wegener til forklaring
af bjergkæders dannelse o. m. a. geol.
forhold.

kontin’gen’s (lat. contingere berøre,
indtræffe), tilfældighed, den opfattelse, at
verdens gang ikke er helt lovbundet, men
giver plads for tilfældet,
kontin’gen’t (contingere berøre), bidrag;

medlemsbidrag,
kontingen’te’ring, regulering af
udenrigshandelen i kvanta, idet der
fastsættes de største mængder (kontingenterne)
af forsk, varer, som må indføres fra ei.
udføres til det enkelte land. k har været
meget anv. i 1930ernes restriktive
handelspolitik,
kontingenthjælp ydes eft.
folkeforsik-ringsloven og
arbejdsløshedsforsikringsloven til betaling af kontingentrestancer
i syge- og arbejdsløshedskasser, som
kunne bringe medlemsrettighederne i fare.
1945-46: 103 000 understøtt.
kontinuationsudlæg (lat. continuatio
fortsættelse), udlæg der foretages i
fortsættelse af et tidl. foretaget udlæg, fordi
dette ikke har ført til fuldstændig
fyldestgørelse.

kontinu’e’re (lat.), vedvare, fortsætte,
kontinu’e’rlig, ved varende,fortløbende,
uafbrudt, kon tinui’ te’ t, uafbrudt
sammenhæng.

kontinuerlig bjælke ei. drager, hviler
på fl. understøtninger, uden at der over
understøtningerne findes charniers. k er i
reglen en økonomisk konstruktionsform
p. gr. a. en større udnyttelse af
konstruktionsmaterialet,
kontinuerlig variabilitet, glidende
foranderlighed udep spring, f. eks.
variationen i vægt, højde osv.
kontinu’e’rt funktion. Mat., en funktion
y = f(x) siges at være k, når der til en
lille ændring af x altid svarer en lille
ændring af y.
kontinuert spektrum, et spektrum,
der indeholder alle farver uden noget
mellemrum, k udsendes af glødende faste
og flydende legemer. (III. se tavle Farver
og Spektre),
’konto (ital. conto regning) (flertal ’konti),
det regnskab, hvorpå beslægtede poster
i et bogholderi samles, k kan inddeles i
4 grupper, eftersom de registrerer
udgifter, indtægter, aktiver ei. passiver.
Hver k har to sider, debet (t. v.) og
kredit (t. h.); den beløbsmæssige difference
ml. debet og kredit benævnes saldo,
kontoku’ran’t (ital. conto corrente løbende

regning), det løbende mellemværende ml.

to forretn.-forb., der ikke afregner hver
forretn. for sig. Også en (periodisk) ud-

2483

skrift af et sådant mellemregnskab, evt.
m. renteberegn.
kontoplan, systematisk, i reglen grafisk
oversigt over de i en virksomheds
bogholderi anv. konti, som viser
sammenhængen ml. disse og derved giver bedre
overblik.

kon’to’r (fr. comptoir disk; afd. i forretn.
m. m.), lokale, hvor en virksomheds
ad-min. arbejde udføres,
kontorassistent, tjenestemandsstilling;

avancementsstill. fra kontorist.
Kontoret, fra 13. årh. de hanseatiske
købmænds kvarter i Bergen (nu
Tyskebryggen).

kontorflag, det private, særprægede flag,
som et rederi benytter, og som føres af
dets skibe. (Hertil farvetavle),
kontormaskiner bruges til at lette
arbejdet v. brevskrivning, regnearbejde og
bogføring, k omfatter skrive-,
adresse-rings- og frankeringsmaskiner,
duplikatorer, regne- og bogføringsmaskiner.
’kontra (lat. contra), imod, over for; tvær,

vanskelig; mod-,
kontra-alt (ital. contralto), den dybeste

kvindestemme,
kontra-appel. Under den før
retsplejeloven gældende ordning var det alm., at
en appel fra den ene part efterfulgtes af en
tilsv. appel, k, fra modparten, for at
denne kunne sikre sig, at appelinstansen
også tog spørgsmålet om en ændring af
dommen til hans fordel under påkendelse,
kontra-approcher [-a’prolar] (fr.
ap-procher nærme sig), mil., løbegrave, som
forsvareren fører mod angriberen,
kontra’bande (ital. contrabbando,egl: mod
befalingen; smugleri), varer der søges
ind- ei. udført i strid med et bestående
forbud, spec. i bet. krigs-k:
krigsfornø-denheder, som en krigsførende magt kan
beslaglægge, når de ad søvejen
transporteres til fjendtligt område,
kontrabas (ital. contrabbasso), det største
og dybestklingende
strygeinstrument. Har normalt
fire strenge, stemt i E, A,
D og G.
kontrabog, bog, hvori en
forretningsdrivende, til
kontrol ei. f. beregn, af
bonus, sideløbende m. sit
eget regnskab noterer
ydelser til og modydelser
fra en kunde, som han
står i fast handelsforb.
med.

kontradans ei. kontredans
(fr. contredance
forvanskning af eng. country-dance
landlig dans), i det 18. årh.
brugt om en dans, hvor de
dansende stod over for
hinanden, deraf en sammenblanding med
ordet »contra«,
kontradiktionsprincippet,
modsigel-sessætning (lat. contradictio modsigelse),
i logikken den sætning, der siger, at et
udsagn ikke både kan være sandt og
falskt.

kontradik’to’risk (lat. contradicere
modsige), (selv-)modsigende, forhold ml.
udsagn, der hverken kan være sande ei.
falske samtidigt,
kontradiktorisk princip, i retsplejen
grundsætningen om, at en part skal have
adgang til at ytre sig m. h. t. alt, hvad
modparten fremfører,
’kontrafagot, blæseinstrument, stemt en

oktav dybere end fagotten,
kontrafej [-’fai’] (af fr. contrefait det
eftergjorte), portræt,
kontra’he’re (lat. contrahere trække
sammen; blive enig om), trække sammen,
forkorte; slutte kontrakt ei. traktat,
kon trå’hen’t, den der indgår en
kontrakt.

kon’tråkt (lat. contrahere trække sammen;
blive enig om), skriftlig aftale; i kortspil
betegn, for slutmeldingen.
kontrakt-bridge, den nu alm. form for
bridge; i k spiller meldingerne en langt
større rolle end i auktions-b., da kun de
vundne træk tæller, der er meldt ved

spillets begyndelse.

kontraktfrihedens grundsætning,

princip i ældre retsvidenskab om, at der

2484

Artikler, der savnes under K, bør søges itnder C.

Kontrabas.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0928.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free