- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2485,2486,2487

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - kontraktil ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

kontraktil

bestod fuldstændig frihed til at indgå alle
kontrakter, som ikke var forbudt i
lov-givn. ei. var i strid med »ærbarheden«
d. v. s. ærlighed, hæderlighed. Om end k
stadig gælder som alm. grundsætning, er
aftalefriheden i nutiden i mange forhold
indskrænket v. lovbestemmelser, f. eks.
m. h. t. udstrækningen af
konkurrenceklausuler, forsikringsaftaler samt
arbejdsaftaler.

kontrak’ti’l (lat. contrahere trække
sammen) kaldes hvert af de væv i legemet,
der er i besiddelsé af
sammentræknings-evne.

kontraktion (lat.), sammentrækning, 1)
fonet., spec. af to vokaler til een: tager
til ta’er og ta’r. 2) med., den ændring i en
muskels elastiske egenskaber, der følger
på et virksomt irritament. 3) økon.,
ind-skrænkn. af den økon. aktivitet i
samfundet, f. eks. i nedgangsperioder og
under deflation,
kontraktionsring, kontraktionsfure ml.
den svangre livmoders øverste
sammentrækkende og nedre udvidede del.
kontraktionsteori, geol. teori if. hvilken
jorden ved afkøling trækker sig sammen,
hvilket bevirker, at den allerede dannede
jordskorpe må »slå folder«, d. v. s. danne
bjergkæder,
kontrak’tu’r (lat.), sammentrækning,
hvorved leds bevægelighed indskrænkes.
Kan skyldes lidelser i selve leddet, i-de
omgivende bløddele, i musklerne ei. i
huden (ar efter brandsår),
kontramarch, mil., bevægelse udført af
en afdeling på stedet for at få modsat
front med 1. geled forrest,
kontraoktav, mus., omfatter tonerne

C’-H .
’kontraposition
(kontra + lat. positio
anbringelse), i logikken:
ombytning af en
kategorisk doms subjekt og
prædikat, idet de
samtidig begge negeres,
’kontrapun’kt (mlat. contrapunctum
modpunkt, modnode), en mus.
kompositionsteknik, hvor alle stemmer er jævnbyrdige
og melodisk og rytmisk selvstændige,
’kontrasignatu’r, en min.s
medunder-skrift på de af kongen underskrevne love
o. a. udfærdigelser. If. den da. grl.
nødvendig for at give de lovgivningen og reg.
vedk. beslutninger gyldighed;
kontra-sig’ne’re, meddele k.
kon’trast (lat. contra mod + stare stå),
iøjnefaldende modsætning ml. to
fænomener.

kontrastfarve, d. s. s.
komplementærfarve.

kontrastfølelser, følelser, der ved at
optræde i tilslutn. til hinanden fremhæver
hinanden.

kontrastgrad, tal for fot. plade, der
angiver sammenhængen ml. indstrålet lys
og fremkaldt sværtning,
kontraststoffer, ugiftige stoffer, der i
vandig opløsning ei. emulsion indføres i
det mennesk. legemes hulorganer ved
røntgenundersøgelse af disse. P. gr. af
stoffernes høje atomvægt (bariumsulfat
og org. jodholdige forb.) absorberer de
røntgenstrålerne, og de påg. hulorganer
ses som en skygge på røntgenbilledet,
kontrasøgsmål, i ældre ret det søgsmål,
hvormed en sagsøgt gjorde et modkrav
på sagsøgeren gældende. Et sådant
særligt søgsmål er ikke mere nødvendigt, for
at et modkrav kan tages i betragtning,
kontravallation (kontra- + lat. vallum
vold), mil., belejrerens forskansningslinie
uden om den belejredes,
kontravention (kontra- + lat. venire
komme, gå), overtrædelse af lov, forbud
ei. overenskomst,
’kontre- (fr. contre), mod-, tæt op til.
kontreadmiral, da. søofficersgrad; i rang

lige under viceadmiralen,
kontregarde (fr.), mil., udenværk til
værn for hovedvoldens bastioners ei.
halvmåners eskarpe.
kontreskarpe (kontre- + fr. escarpe stejl

skråning), voldgravs ydre skråning,
kontribu’e’re (lat. contribuere tildele),
betale afgift, bidrage; medvirke,
kontribution (af kontribuere), 1) i ældre

2485

tid betegn, for visse skatter; 2)
pengeydelse, der af besættelsesmagten pålægges
befolkningen i et besat område,
kon’trol’ (fr.contröle,egl: kontraregnskab),
undersøgelse, eftersyn, opsyn;
kontrol-’le’re, føre k.
kontrolapparater, apparater, som
automatisk registrerer en handling ei.
kontrollerer udførelsen af et arbejde,
kontrolforeninger, sammenslutn. af
kvægbrugere, som i fællesskab antager
en mand, der rejser rundt og kontrollerer
malkekøernes ydelse og foderforbrug
samt fører bog herover og gør avisoptegn,
om de enkelte dyr. Der findes i Danm.
ca. 1800 k; godt 50% af landets køer
kontrolleres,
kontrolgruppe, gruppe af individer, som
ved visse undersøgelser benyttes til
sammenlign. med en anden gruppe, der har
været underkastet en bestemt behandling
(f. eks. en læreproces) for at dennes
indflydelse kan konstateres,
kon’troll’er (eng. controller, egl:
kontrollør), elektr., styreapparat for elektr.
motorer, der f. eks. anv. ved elektr.
sporveje og ved kraner,
kontrolministre, betegn, for de 3 da.
politikere (Rottbøll, J. C. Christensen,
Stauning), der ved krisen om salget af
Da. Vestindien 1916 optoges i det
radikale min. Zahle som repr. for de øvr.
partier. Ophørte 1918 før valget, idet dog
Stauning forblev i min. som udtryk for
rad.-soc.dem. samarb.
kontrolreder til høns er indrettet
således, at en nedfaldende klap spærrer
hønen inde i reden, indtil hønsepasseren
kommer til stede, så han kan notere,
hvilken høne, der har lagt ægget, og evt.
mærke dette for derved at nå frem til de
bedst ydende racer,
kontrolure bruges til tidskontrol på
arbejdspladser ved mekan. afstempling af
kontrolkort,
kontro’vers (lat. controversus modvendt),

strid, stridsspørgsmål,
kon’træ’r (fr. af lat.), stik imod; stædig,
tvær.

kontuber’na’l (lat. contubernalis
teltkammerat), person, som deler værelse
med en anden
kontumacialproces [-si’a’l] (lat.
con-tumacia genstridighed), ordningen af
retsplejen i sager, hvorunder en af
parterne udebliver, uden at dette
udelukker, at der afsiges dom i sagen,
kon’tu’r (fr. contour omrids), i et
kunstværk de linier, der omkredser en figur ei.
gens tand.

kontusion (lat.), kvæstelse; med. betegn,
for en læsion fremkaldt af vold med
stump genstand,
’konus (gr.-lat. conus kegle), et
kegleformet legeme,
konus kobling, friktionskobling, hvor
koblingsdelene har kegleformede
berøringsflader,
kon’val’ (lat. convallis dal; plantens
voksested) (Polygo’natum), slægt
af k-fam. Urter med 3-tallige
klokkeformede blomster i
få-blomstrede klaser. 3 arter i
Danm., af hvilke stor-k ei.
Salomons segl (P.
multi-florum) er den alm.; også
dyrket i haver,
konvalæder (He’pialus
lu-pu’linus), sommerfugl, hvis
larver lever af konvalrødder.
kon’veks (lat. convexus
hvælvet), udadhvælvet, modsat
konkav; mat., en figur
kaldes k, dersom ethvert
liniestykke, hvis endepunkter
tilhører fig., i sin helhed
ligger i denne,
konvektion (lat. convehere bære sammen)
ei. varmestrømning, flytning af
varmemængder ved strømninger i luft ei.
vædsker forårsaget ved vægtfyldeændringer
ved opvarmning; udnyttes f. eks. ved
varmeafgivelsen fra en radiator, som
hidrører fra, at luften omkr. radiatoren
opvarmes og derved bringes til at cirkulere
i rummet.

konve’ne’re (lat, convenire komme ei.
træffe sammen, passe), være tilpas;

2486

konveni’en’s, hvad der er passende,
god tone, skik og brug.
kon’ven’t (lat. conventus forsamling,
sammenkomst), 1) forsamling af
stemmeberettigede i et kloster (kongregation);
2) præstesammenkomst (i Danm); 3) det
fr. nationalkonvent 1792-95.
konven’tikel (lat. conventiculum lille
forsamling). gudelig forsamling.
Konven’tikelplakaten af 1741,
forordning (bortfaldet 1849), der stillede de
gudelige forsamlinger under præsteligt
opsyn.

konvention (lat.), overenskomst,
vedtægt. konventio’na’l, som beror på en
konvention,
konventio ’na’lbod, aftale om at erlægge
en bod for det tilf., at man foretager en
vis handling ei. undlader at opfylde en
forpligtelse. En k kan efter
omstændighederne nedsættes af retten, jfr.
aftaleloven af 8. 5. 1917 § 36.
konventiona’lisme (lat. conventio
overenskomst, vedtægt), filos., den opfattelse,
at logiske, mat. og fys. teoriers
forud-sætn. (aksiomer, postulater) ikke er
aprioriske sandheder, men udvælges ei.
fastsættes ved hensigtsm. vedtægt. Ligeså,
at moralske grundsætn. er (stiltiende)
vedtægter ml. samfundets medlemmer,
konventionaltarif (mods. general tarif),
toldtarif med lavere satser end den alm.,
baseret på overenskomst, gældende over
for lande, med hvilke man har
handels-traktat.

konventio’nel’ (fr., af lat. conventio
overenskomst), hævdvunden, alm. brugt; i
overensst. m. god tone ei. skik og brug.
konventual’inde (mlat. conventus
kloster), klosterfrøken, stiftsdame,
konver’ge’re (kon- + lat. vergere hælde),
tilnærme, løbe mod hinanden. Med
kon-ver’gen’s betegn, i biol. det forhold, at
ensartede levevilkår frembringer ensartet
udseende hos i øvrigt ikke nærmere
beslægtede dyr. - I mat. kaldes en talfølge
konvergent, dersom den har en
grænseværdi; en uendelig række kaldes
konvergent, dersom den har en sum, d. v. s.
dersom talfølgen bestående af rækkens afsnit
er konvergent. To lige linier k mod et
punkt, hvis de ved tilstrækkelig
forlængelse skærer hinanden i punktet,
konversation (fr., af lat. conversari
omgås), samtale,
konversationsleksikon, alfabetisk
ordnet håndbog, der i saglige, ofte ill.
artikler giver oplysning om alle væsentlige
emner indenfor den menneskelige kultur,
k adskiller sig fra encyklopædien ved at
fordele stoffet over et stort antal
forholdsvis korte artikler. Betegn, k kendes
fra beg. af 18. årh.; vandt hævd ved at
anv. som titel på F. A. Brockhaus’ ty.
k (udg. 1796-1811).
konver’se’re (lat. conversari omgås), føre
samtale med. konver’sa’bel, tilbøjelig
til samtale,
konversion (lat. conversio omvending,
omvendt stilling), i logikken: ombytning
af subjekt og prædikat i en kategorisk
dom.

konver’te’ring (lat. convertere vende om),
ændring af et låns betingelser ei.
ombytning af et lån med et andet med andre
betingelser, spec. nedsættelse af
rentefoden.

konverteringsanstalt (lat. convertere
vende om, omforme), anlæg, hvori
dagrenovation findeles, idet den samtidigt
undergår en biokemisk proces, der gør
den velegnet til gødning,
konver’tit (lat. convertere vende om), den,
der går over fra en religion til en anden;
spec. den, der går over fra protestantisme
til katolicisme,
kon’vertor (lat. convertere vende om,
omforme), tekn., bessemer-ovn ei. b.-pære.
kon’voj’ (fr. convoi, af vulgærlat. conviare
følges undervejs), samling af armerede ei.
uarmerede handelsskibe, der under
krigsforhold og beskyttet af sø- og
luftstridskræfter overfører materiel ei. personel.
konvo1 je’ring, søv., ledsagelse og forsvar
af transportflåde ei. handelsskibe fra
havn til havn. Har i høj grad været
medvirkende til at vinde begge verdenskrige
for de Allierede, idet der kun herignm.

2487

Artikler, der savnes under K, bør søges itnder C.

Kontraoktav.

Salomons
segl.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0931.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free