- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2488,2489,2490

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - kontraktil ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

konvolut

koprofagi

Wellington Koo. Nikolaus Kopernikus. Hermann D. Koppel. Alexander Korda.

skabtes mulighed for at overføre de
enorme mængder af forsyninger, der var
nødv. på kontinentet og i Engl. Under
1. Verdenskrig anv. en konvoj taktik,
baseret på brug af lytteapparater og
dybdebomber i de konvoj, krigsskibe; men
luftvåbnets udvikl, ændrede forh., idet
konvojer nu ikke alene skulle dækkes
»nedad« mod U-bådsfaren og »til siden«
mod overfladefartøjer, men også »opad«
mod fjeridtl. bombefly samt mod
rekognosceringsfly, der dirigerede fjendtl.
U-både i angreb. Indtil 1943 noteredes store
sænkningstal. Nødv. luftbeskyttelse ved
k fremskaffedes efterh. v. bygn. af spec.
hangarskibe på ca. 10 000-14 000 t,
medførende ca. 30 fly. Ved hj. af en spec.
k-taktik lykkedes det fra 1943 at
nedsætte tallene for sænket tonnage, medens
antallet sænkede U-både steg. Af i alt
755 skibe i 40 konvojer til Sovj. med
våben, udrustning, levnedsmidler m. v.
til en samlet værdi af i alt ca. 430 mill. £
kom i alt 92,6% frem.
konvo’lut (lat. convolutus sammenrullet),

brevomslag,
konvulsion (lat., af convellere rykke
voldsomt), krampetrækning, konvul’si’visk,
krampagtig.
Konya [ko’nja], tyrk. by i Lilleasien, S f.
Ankara; 59 000 indb. (1945). K er
oldtidens og middelalderens lkonium.
-Efter at have været en ruinby i 19. årh.
er byen vokset op igen som
jernbanecentrum.

Koo [ku:], Wellington, kin. Ku Wei-chün
[’gu ’wæi ’d3yn] (f. 1887), kin. diplomat.
Kinas repr. på fredskonferencen 1919,
Washingtonkonf. 1921-22; udenrigsmin.
1922-24, 1931, første- og udenrigsmin.
1926-27. Gesandt i Frankr. 1932-41,
ambassadør i Engl. 1941-46, Kinas repr.
i Folkeforbundet og 1945^6 i FN.
(Portræt),
koog, anden stavemåde for kog.
kooperation [ko-o-] (ko- + lat. opera
arbejde), d. s. s. andelsbevægelse ei.
andelsvirksomhed. ’kooperati’v, vedr.
andelsbevægelse.

Koopera’tiva forbundet [-’bündat], de
sv. brugsforeningers organ for
engroshandel og produktion. Grl. 1899.
Omsætning 1948: 776 mill. kr.
kooperative aktieselskaber,
erhvervsvirksomheder drevet efter
andelsprincipper, men formelt organiseret som a/s,
dog sål. at aktierne ejes f. eks. af
bestemte organisationer ei. af foretagendets
arbejdere og ikke kan være genstand for
alm. omsætn. (Eks: bryggeriet
»Stjernen«).

Kooperative Fællesforbund, Det,

sammenslutning, grl. 1922, af
andelsvirksomhederne i tilknytning til arbejderbev.
kooperative håndværkerselskaber,
sammenslutninger af
bygningshåndværkere. 1947 fandtes i Danm. 63 k med en
omsætn. på 17 mill. kr.; tilsluttet Det
Koop. Fællesforbund,
koope’re’re (ko- + lat. operari arbejde),
samvirke.

koordi’na’ter [koor-] (ko- 4- lat.
ordi-nare ordne) for et punkt er et sæt tal,
v. hj. af hvilket punktets beliggenhed
bestemmes. I planen og i rummet er de
mest anv. k de retvinklede (cartesiske)
og de polære, på en kugleflade de såk.
sfæriske (f. eks. på jordoverfladen længde
og bredde),
koordination (ko- + lat. ordinare ordne),
sideordning (spec. i gramm.); fysiol., det
af nervesystemet betingede ordnede
sammenspil af forsk, muskelgrupper til frem-

2488

bringelse af en tilsigtet bevægelse ei.
stilling.

koordinationstal, kem., tal, som for en
kompleks forb. angiver antallet af de til
et atom ei. en ion komplekst bundne
atomer ei. atomgrupper,
koordinatsystem, figur til bestemmelse

af et punkts koordinater,
koordi’ne’ret (ko- + lat. ordinare ordne),

sideordnet, svarende til hinanden.
Kootenay Lake [’ku:tnæ: ’læ:k], sø i
sydl. del af Brit. Columbia,
gennemstrømmet af K-Ri ver, en biflod til Columbia
River. Vandkraftstation leverer strøm
til den metallurgiske industri i
Sullivanminen; 30 000 acres af K-River’s delta
i søen kunstvandes og bruges til hvedeavl.
kop, bægeragtigt drikkekar med, sjældnere
(Japan, Arabien) uden, hank, til te,
kaffe, chokolade, k blev i Eur. først brugt
i 18. årh.

kop (egl: hoved; kop, skål), holl. mål for

tørre varer = 11.
ko’paivabalsam findes i og fås af
stam-meveddet af Copaifera-arter. Anv. i
med. og i farve- og lakindustrien,
ko’pal (nahua eopalli), fællesbetegn. for
nogle overvejende af harpikssyrer
bestående harpikser, der - evt. efter
opvarmning - er opløselige i linolie, fede olier,
acetone og terpentin, k findes fossilt
(d. v. s. i jorden som rester af uddøde
skove) ei. udvindes af levende træer bl. a.
i Afr., S-Arner, og New Zealand. Hård k,
der er den bedste, forbliver uforandret ved
opvarmning i vand til 75-80° C. Anv. til
lak. Hårde kunstharpikser benævnes ofte
kunstk.

ko’pe’k, russ. kopejka (russ. kopjo lanse),
russ. mønt, præget i sølv fra 1535.
Forsiden viste opr. tsaren til hest med lanse.
Opr. var vægten 0,69 g. Fra 1656
møntedes k i kobber, der i 18. årh. blev
skillemønt og hovedenhed i det russ.
møntsystem. Siden 1926 præges en k
af aluminiumbronze. Nu sovj. mønt
= V100 rubel.
Ko’pernikus, Nikolaus (1473-1543), po.
astronom, f. i Torun, udd. ved univ. i
Krakow, Bologna og Padova. Studerede
jura, medicin, mat. og astron. K blev
1503 doktor i kirkeret, virkede 1506-12
som livlæge, tog fra 1512 endeligt ophold
i Frauenburg som domherre. K var ved
sine astron. studier blevet fortrolig med
gr. astron. (Ptolemæus’ Almagest), som.
han byggede videre på. Allerede omkr.
1506 blev han klar over den store
simplifikation af teorien for planeternes
bevægelse, der fremkom, hvis man antog
et verdenssystem med Solen i centrum,
omkredset af jorden og planeterne. K-s
banebrydende værk om det nye
helio-centriske verdenssystem (det
kopernikanske verdenssystem) De revolutionibus
orbium coelestium udkom i hans dødsår.
(Portræt).

’Kopervik, no. ladested, i Rogaland på

øen Karmøy; 1722 indb. (1946).
kophta f’kofta], stor-k, (foregivet)
overhoved for det af Cagliostro 1782 dannede
»ægyptiske frimureri«,
ko’pi’ (lat. copia forråd), afskrift, genpart;

aftryk; efterlavet genstand,
kopibog, bog indeholdende afskr. ei.
aftryk, i reglen fremstillet v. hj. af
kopipresse, af udgåede breve, regninger o. 1.
Nu tages kopier v. hj. af carbonpapir
som gennemslag på løse ark, der samles i
mapper (brevordnere),
kopi’e’ring, fot., proces, hvorved man fra
det færdige negativ fremstiller et
positivt billede under anv. af kopipapir ei.

2489

-plader. Ved kontakt-k lægges
kopipapiret m. hindesiden mod negativets
hindeside, hvorefter det belyses m. en
glødelampe (gaslyspapir) ei. dagslys
(dagslys-papir), hvorved de stærkest sværtede
partier af negativet kun slipper lidt lys
igennem; kopipapiret bliver derfor
svagest sværtet her og gengiver sål. lys og
skygge korrekt. Efter belysning
fremkaldes og fikseres kopipapiret. Ved
forstørrelse ei. formindskelse er processen
principielt den samme, blot afbildes
negativet over på kopipapiret v. hj. af et
linsesystem (et fot. objektiv),
kopi’e’rmaskine, maskine til mek.
reproduktion af en model. Det formende
værktøj, drejestålet ei. fræseren, følger
nøje bevægelsen af en stift, som berører
en model af den genstand, der skal
kopieres.

kopiramme, fot., apparat til udførelse af

kontak tkopiering.
’kopje (diminutiv af kop, hoved, bjergtop),
kapholl. navn på fladtoppede bjerge i
S-Afr.

’koplikske pletter (efter den amer. læge
H. Koplik (1858-1927)),
knappenålshovedstore, hvide pletter omgivet af en
rød ring på kindslimhinden i munden.
Tidligt tegn på mæslinger,
’koppa, gr. bogstav, samme tegn som lat.
q, men i klassisk græsk kun bevaret som
taltegn for 90.
’Kopparbergs län [-bærjs-], sv. län,
omfatter Dalarna med undt. af Orsa
Finnmark; 30 170 km2, 254 000 indb. (1946).
Land- og skovbrug (3*/i% agerland, 66%
skov). Minedrift, metal-, træ- og
papirindustri. (Jfr. Stora Kopparbergs
Bergslags A/B).

Koppel, Henrik (1871-1934), da.
forlagsboghandler. 1898-1914 i Sv., hvor han
startede forlaget »Ljus«, der udsendte
en sv. udg. af »Frem«, samt
populær-vidensk. faglitt. og god skønlitt. i billige
udgaver. 1917 oprettede han i Kbh. eget
forlag, der gennemførte betydelige
værker (Koppels atlas). Forlaget ophørte ved
K-s død.

Koppel, Hermann D. (f. 1908), da. pianist
og komponist. Påvirket af Carl Nielsen,
Strawinsky og B. Bartok. Har komp.
symfonier, klaverkoncerter, scenemusik,
klaverværker m. v. (Portræt).
Koppel, Vald. (1867-1949), da. journalist,
cand. mag. 1891, fra 1892 medarb.,
1927-37 red. v. »Politiken«, hvis hist. han har
skrevet (1947).
kopper (variolte), epidemisk
infektionssygdom, fremkaldt af filtrerbart virus.
Efter en inkubationstid på 10-14 dage
kommer der pludselig kulderystelser og
høj feber. 2 dage senere fremkommer et
udslet, som kan ligne enten mæslinger
ei. skarlagensfeber. Efter 4 dage kommer
der samtidig med temp.fald små knopper
i huden. På spidsen af disse dannes der
6. dag en vandklar blære. 8. dag dannes
der materie i dem, og ca. 12. dag
udtømmes de og danner mørke skorper, som
afstødes og efterlader ar. Specifik
behandling savnes. Sygdommen forebygges
ved kokoppevaccination. Sorte k,
sygdommens sværeste form, betegn, således,
fordi der optræder blødning i udslettet,
hvorved knopperne bliver mørke. Næsten
al tid dødelig .-kop træder også hos k væg,
og viser sig også her ved hududslet. Virus
er specifik for hver dyreart.
Koppmann-proces, d. s. s.
Jos-Pé-pro-ces.

’kopra (malayalam kopparä), tørrede
kokosnøddekerner. k indeholder 60-70 %
olie, der i reglen udvindes i
importlandene, dog har bl. a. Filipinerne, Ceylon
og Malaja bet. olieindustri. —
Verdens-prod. af k var i 1938 (det sidste år for
hvilket fuldstændige oplysninger haves):
1 860 000 t. De vigtigste producenter:
Filipinerne: 605 000 t, Holl. Indien
591 000 t, Ceylon 198 0001, Malaja 149 000
t, New Guinea 74 000 t, Moçambique
39 000 t og Fiji Øerne 34 000 t.
kopro- (gr. kopros gødning, skarn),
afførings*, ekskrement-,
koprofa’gi’ (kopro- + -fagi), spisning af
afføring, fænomen, der ses hos sindssyge
og åndssvage.

2490

Artikler, der savnes under K, bør søges itnder C.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0932.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free