- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2494,2495,2496

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Korea - koreansk sprog - Korea-strædet - koreishitter - korender ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

koreansk sprog

korn

dyrket, deraf ca. 1/3 med ris, hvoraf en
stor del eksporteres. Endv. dyrkes byg
(mod S om vinteren på rismarkerne, mod
N om sommeren), soyabønner, hirse
(mod NV), havre, majs, kartofler, batat
(mod S), kål o. a. grønsager, pærer, æbler
og tobak. Mod S dyrkes bomuld. Bet.
kvægavl (1939: 1,7 mill. stk. hornkvæg,
1,4 mill. svin), fiskeri og skovbrug.
Minedriften leverer bl. a. kul, jernmalm,
kobber, grafit, molybdæn og glimmer. Der
findes aluminiumværker og
salpeterindustri (vandkraft til begge), højovne og
stålværker (Chinnamp’o), kul udvindes
bl. a. ved Pyeng-yang. Nogen
tekstilindustri. - Historie. Fra ca. 900 selvst.
ståt. som fra 1392 kom under Kinas
indflydelse og 1644 blev kin. lydstat.
1894-95 fik Jap. hovedindfl. Russ. krav
om K bidrog til udbrud af russ.-jap.
krig 1904-05. 1910 afsattes den sidste
kejser, og K indlemmedes i Jap. Aug.
1945 besatte Rusl. den nordl. del, USA
den sydl. (38° n. br. grænse). Ved
Moskva-mødet dec. 1945 bestemtes, at K
skulle have en provisorisk demokr.
regering og højst 5 år være undergivet
stormagternes kontrol, men amer.-sovj.
modsætn. hindrede dannelse af
fælles-reg. Aug. 1947 sprængtes amer.-sovj.
fælleskomité, hvorefter USA indbragte
K-sagen for FN. 1 Sovj.-zonen oprettedes
febr. 1948 demokratisk folkerep., i
USA-zonen afholdtes valg maj 1948. Dec. 1948
medd. Sovjet at have rømmet N-K. (Kort
se Kina).

kore’a’nsk sprog tales kun i Korea. Sikkert
slægtskabsforhold til andre sprogstammer
er ikke påvist, men sprogtypen minder
om den fra tyrk., mongolsk, og tungusisk
kendte. Sproget skrives m. kin. tegn, men
suppleret med en på basis af et ind. ei.
tibetansk alfabet dannet stavelsesskrift
fra 15. årh. Sproget er overlæsset med
kin. låneord, men har gramm. beholdt sit
eget præg.

Korea-strædet, farvandet ml. Korea og
Tsushima.

koreishitter [-rai’Jit-], navnet på den
arab. stamme i Mekka, som Muhamed
kom i opposition til.

korender [-’rän’ar] (efter den gr. by
Korinth, hvorfra de udføres), små rosiner,
der fås af en varietet af vindruer med små
kerneløse, mørkeblå bær.

koreogra’fi’ (gr. choreüein danse +
-grafi), dansebeskrivelse - i bestemte tegn;
tillige betegn, for selve en ballets danse;
koreo’gra’f, den, der komponerer
danse til en ballet.

’Korfu (af ital. Corfü [kor’fu]), gr. 1
Kér-kyra, 1) gr. ø bl. De Ioniske Øer; 593 km2;
115 000 indb. (1938). Stor produktion af
olivenolie. Turisttrafik; 2) hovedstad
på 1); 32 000 indb.

Korfu-affæren, ital.-gr. konflikt 1923.
Under grænselægning ml. Grækenland og
Albanien myrdedes ital. general 27. 8.
1923 på gr. område; Mussolini erklærede
det for polit, udfordring og besatte Korfu
efter bombardement. Under
Vestmagternes mægling fik Grækenland Korfu
tilbage, men måtte give undskyldning og
betale erstatning.

kor’fun’dplader er plader af
naturkork-stykker indspændt i en jernramme. De
bruges som vibrationsdæmpende
underlag.

kori’an’der (gr. korianon, af kor is tæge,
p. gr. af plantens lugt, der ligner lugten
af tæger) (Cori’andrum), slægt af
skærm-blomstfam. med hvide blomster og en
omtrent kuglerund frugt. Have-k (C.
sativum) leverer k-olie (af frugten), der
anv. i med. og til likører.

Körin, Ogata (1655-1716), jap. maler;
genoplivede Tosaskolens stil i
vidunderlige lak- og tuschmalerier.

Ko’rinna (gr. 1Korinna) (5. årh. f. Kr.),
gr. kvindelig lyriker fra Boiotien. Kun få
brudstykker af hendes digte bevaret.

Ko’rin’th, gr. Körinthos [’korin/>3s] (gr.
folkesprog: Körtho [’kor/>o]), gr. havneby
ved Den Korinthiske Havbugt; ca. 10 000
indb. Anlagt 1858 efter jordskælv, der
ødelagde d. ældre by på d. antikke stads
område.

Det antikke Korinth lå N f. bor-

gen Akrokorinthos (575 m o. h.) m.
havnebyen Léchaion. I 8.-6. årh. f. Kr. var den
det gr. fastlands førende handelsstat.
Grl. talrige kolonier. Adelsvældet
afløstes 657 en tid af tyranni (Kypselos,
Periander), men genoprettedes derefter. Fra
5. årh. ligger K under i konkurrencen med
Athen. I Makedonertiden oftest besat af
mak. garnison p. gr. af sin strategiske
beliggenhed. Ødelagt afMummius 146 f. Kr.
Nygrl. af Cæsar 46 f. Kr. Omkr. 50 e. Kr.
grl. Paulus her den første kristne
menighed i Grækenland. - Siden 1896 amer.
udgravninger. Ruiner af bl. a. et dorisk
Apollontempel (6. årh. f. Kr.).

Ko’rin’th, da.stationsby (Fåborg-Ringe);
621 indb. (1945).

Korinthierbrevene, to skrifter i N. T.,
skrevet af Paulus til menigheden i
Korinth. I den letbevægelige havnestad har
det faldet vanskeligt at anerkende
usædelighed som synd. Da Paulus skrev
et nu tabt brev om denne sag, skrev
menigheden tilbage og forsvarede sig
og stillede Paulus en række spørgsmål. 1.
K er svar på dette brev og giver et
enestående indblik i en nyfødt
oldtidsmenig-heds livsvilkår. Paulus skriver om
usædeligheden, om deres snobberi for
filosofien, om tungetale og om
opstandelses-troen. Tonen er rolig, fast og venlig.
Brevet er skrevet under et ophold i
Efesos på 3. missionsrejse forår 55.
Efteråret 56 skriver han fra Makedonien 2.
K. Forholdene i menigheden har nu
forværret sig, Paulus har været udsat for
personlige forfølgelser, har forgæves søgt
at vejlede menigheden og med Titus
sendt den et meget strengt (nu tabt)
brev. Ved Titus’ meddelelse om, at
menigheden er ved at genfinde sin gl.
hengivenhed for ham, skriver han 2. K,
som endnu dirrer af sindsbevægelse og
taler snart mildt, snart strengt; Paulus’
mest personlige brev.

korinthiske forbund, forbund af de gr.
stater på nær Sparta, oprettet 338 f. Kr.
under Makedoniens ledelse.

Korinthiske Havbugt, gr. Korinthiakös
Kölpos, 125 km 1. og ca. 20 km br. bugt,
der adskiller Mellemgrækenland fra
Peloponnes. K er ved den 6 km brede
Korinthiske Tange (Isthmen) skilt fra
Den Saroniske Bugt mod 0.

Korinthiske Kanal, gr. kanal gnm. den
6 km brede Korinthiske Tange; forbinder
Den Korinthiske Bugt med Den
Saroniske Bugt. Har bet. for den gr.
indenlands-trafik. Fuldført 1893.

Korinthiske Krig, krig 395-387 f. Kr.
ml. Theben, Argos, Korinth, Athen og fl.
stater mod Sparta, afsluttedes ni.
»kongefreden« ved pers. mægling til fordel for
Sparta.

korinthisk stil, græsk bygningsstil,
yngre end den doriske og ioniske, er en
videre udvikling af den ioniske, fra
hvilken den kun væsentligt adskiller sig ved

det rigt udsmykkede kapitæl. Det
korinthiske kapitæl består af en kalk,
der omsluttes af akantusblade, hvorfra
der skyder hjørnevoluter op under
aba-cus. Den rige udformning giver en
plastisk virkning. Som det k. kapitæls
opfinder gælder Kallimachos; det ældste k.
kapitæl er fundet i templet i Figaleia.
Her som også senere anv. den k. søjle
også til de indre rums udformning.
Korinth Landbrugsskole, grl. 1907 i
Brahetrolleborg højskole, som
omdannedes til landbrugsskole. Fra 1910 holdtes
husholdningsskole om sommeren. Skolen
er nu en selvejende institution.
Ko’ritsa (Korytsd, ei. Corizza), gr.-ital.

navneformer for Korrçé.
kor’jaker, palæasiatisk folk i NØ-Sibirien
og Kamtjatka; ved kysten jægere og
fiskere, i det indre rensdyrnomader,
’ko’rjambe, d. s. s. choriambe.
kork (lat. cortex bark) (Peri’derm), hot.,
det hudvæv, der afløser den primære
hud ei. udvikler sig på sårflader, k-celler
er døde, flade celler. Den i teknikken anv.
k fås af k-egen.
korkeg CQuercus ’suber), art af
skålfrugt-fam. Stedsegrønt træ, som allerede fra
sit 10. år kan levere kork. Denne første
såkaldte »hankork« er mindre god end den
senere høstede, der kaldes »hunkork«.
Efter hver skrælning dannes ny kork,
og efter 8-10 års forløb er der
fremkommet så tykt et lag (5-10 cm), at en ny
skrælning kan finde sted. I en alder af
200 år hölder k op at give en brugelig
kork.

korkplader til byggebrug fremstilles af
korkkrummer, der sammenpresses under
opvarmning. Bindemidlet kan være
asfalt, kase’inkalk o. 1. ei. korkens egen
harpiks. k bruges til varme- og lydisolation
samt - i hårdt presset tilstand af ikke
ekspanderet kork - til slidlag på gulve,
korkporer, barkporer ei. lenticeller, steder
på vedplanternes grene, hvor korkvævet
er løst og har luft i cellemellemrummene.
Gnm. k trænger der luft ind i grenenes
indre.

korkskåle, skålformede legemer til
rørisolering; fremstilles som korkplader,
korksyre (CH2)e(COOH)2, tobasisk,
alifatisk syre som kan dannes af kork v.
indvirkning af salpetersyre,
kormo’ra’ner (lat. corvus marinus »hav-

krage«), d. s. s. skarver,
korn, de stivelsesholdige frø af visse
næ-ringsplanter. I Danm. dyrkes hvede, rug,
byg og havre; af udenlandske kornarter
kan nævnes durra, hirse, majs og ris. De
vigtigste brødkornarter er rug og hvede;
i mindre grad anv. majs, ris, hirse, byg og
havre som brødkorn. - I 1946 var
verdensproduktionen af:

hvede....................................153 mill. t.

ris..........................................138 - -

majs......................................134 - -

havre......................................57 - -

byg........................................44 - -

rug..........................................36 - -

i alt. .. 562 mill. t;

fot. I fot. emulsioner vil det belyste
sølv ved fremkaldelse udskilles i
mikro-krystaller, der betegnes k. k-størrelsen
afhænger af emulsionen samt af
fremkal-delsesbetingelserne. Følsomme film og
hurtig fremkaldelse giver store k;

mil., forreste sigtemiddel på et ge-

Korinthisk søjle.

vær- ei. pistolløb;

møntv., gl. betegn, f. mønters finvægt.
petrografi, bjergarternes bestanddele.
Bjergarterne inddeles efter disses
kornstørrelse i:

2494

2495

2496

Artikler, der savnes under K, bør søges itnder C.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0934.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free