- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2497,2498,2499

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - korender ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Korn

korrektør

storkornede: krystaller af knytnævestør.

ei. derover,
grovkornede: krystaller over 5 mm i

gnm.snitsdiameter,
mellemkornede: krystaller 1-5 mm i
gnm .sni tsdiame ter,

finkornede: krystaller 1 mm og derunder
i gnm.snitsdiameter,

tætte: kornene kan ikke skelnes med det
blotte øje.

Korn [korn], Arthur (1870-1945), ty.
fysiker. Opfinder af et system for
billedtele-grafi.

kornbille (Ca’landra gra’naria), lille,
cylindrisk, mørk snudebille, forbrystet langt.
Larverne lever i høstet korn og gør stor
skade i kornlagre. Opr. østasiat., nu
udbredt over hele Jorden; i køligere egne
kun indendørs,
kornbladbiller (’Lema) gnaver huller i

korn- og græsblade. Skaden ringe,
kornbladflue (Hy’drelliagri’seola), ganske
lille, grålig flue. Larven gnaver gange i
græs- og kornblade. Skadelig,
kornblomst (Centaurea ’cyanus), art af
kurvblomstfam., har store, golde, blå
randblomster og mindre, frugtbare, blå
skiveblomster. Alm. ukrudtsplante i sæden.
kornblærefodCLimothrips cere’alium),
insekt, der suger på havretoppe. Skadelig,
kor’nel’ (’Cornus), slægt af 1%-farq. Træer
ei. tuske (sjældent urter) med små
over-sædige, hvide, grønne ei. gule blomster.
Rød k (C. sanguinea), der er en busk,
har om efteråret røde grene; alm. i
Danm. Fl. k-arter dyrkes i haver, bl. a.
k-kirsebærtræ (C. mas), hvis gule
blomster kommer frem i marts-april.
Kornerup, Bjørn (f. 1896), da.
kirkehistoriker; fra 1931 arkivar ved Rigsarkivet,
1946 overarkivar.
Kornerup, Ebbe (f. 1874), da. forf. og
maler. Hans mange rejsebøger, bl. hvilke
Hede Zoner (1909), indbefatter også 2 bd.
Memqirer (1941-45).
Kornerup, Valdemar (1865-1924), da.
maler; bl. a. genrebill. og
bondestueinte-riører.

kor’net (fr. cornet, egl: lille horn), mus..

messingblæseinstrument med 3 ventiler;
rundere og blødere tone end trompet,
kor’net, opr. rytteriets laveste officersgrad,
da yngste officer bar fanen (fr. cornette).
Da. k har rang ml. korporal og sergent,
kornflue, fællesbetegn. for byg-og fritflue.
’Korngold [-galt], Erich (Wolfgang) (f.
1897), østr. komponist, 1919 kapelmester
i Hamburg, siden 1935 bosat i USA, hvor
han har skrevet filmmusik m. v.
Kornilov [kar’nilof], Lavr G. (1870-1918),
russ. general, støttede Kerenskij mod
bolsjevikkerne 1917. Søgte i sept. 1917 at
indføre militærdiktatur, led nederlag,
kornkrebs, d. s. s. kornbille,
kornkurve, kurve, der angiver
kornstørrelsesforholdene i en kornhob. Er
sorteringen sket ved sigtning, bruges
sigtehullernes lysvidde som abscisse og de
gennemfaldende stofmængder i
vægtprocent som ordinat,
kornlove (eng. corn laws), tidl. eng. love
til beskyttelse af eng. landbrug, hvorved
der indførtes korntold ei. importforbud;
særlig efter 1660. 1815 indførtes k, der
skulle sikre mod prisnedslag efter
Napoleonskrigene ved at forbyde kornimport,
hvis prisen ikke var meget høj; lempedes
1828 til glidende skala; skadede
byerhvervene og arbejderbefolkn. uden at
hjælpe landbruget fuldt efter sin hensigt;
bortfaldt efter 1846 (Peel, efter stærk
agitation fra Cobdens
Anti-Corn-Law-League).

kornlus (Macro’siphum gra’narium),
bladlus, der lever på korn og græs; navnlig i
tørre somre skadelig,
kornløbebille (’Zabrus ’gibbus), lever som
voksen af korn, som den æder ud af ak-

53

2497

sene; larven gnaver på det nyspirede
korn; overvintrer som larve. Skadelig,
kornmod, glimt på himlen, oftest i
sommernætter; er genskin af fjerne lyn.
kornmyg, d. s. s. hessisk flue.
kornmøl (’ Tinea gra’nella), lille møl, hvidl.
m. sorte pletter. Den hvide larve i
korndynger, æder og sammenspinder kornene.
Tidl. et alvorligt skadedyr,
kornordninger, lovregler gennemført i
Danm. under 1. Verdenskrig samt hvert
år siden 1940 for at sikre befolkningens
forsyning med korn. Landejendomme
pålagdes afleveringspligt for såvel
brødkorn som (mindre ejendomme undt.)
foderkorn, udregnet på grl. af
grundværdien, men med visse forbeholdsregler for
landmænd, der ikke kan opfylde
afleve-ringspligten, og med undt. for fornøden
såsæd og foderkorn til eget brug. For den
aflev. avl er under 2. Verdenskrig
betalt fastsatte maksimalpriser på 25-29
kr. pr. 100 kg; ved k-s oprindelige
gennemførelse betød dette omtrent en
fordobling af kornpriserne og blev afgørende
for prisudviklingen i beg. af krigen. Har
en landmand opfyldt afleveringspligten,
kan han sælge evt. yderl. korn som
»fri-handelskorn«, på hvilket prisen i de
senere år har ligget bet. højere end på
»af-leveringskorn«.
kornorm, fællesbetegn. for kornbillens

og kornmøllets larve,
kornrensemaskine, maskine til
adskillelse af korn fra avner og ukrudtsfrø m.
m. i aftærsket sæd.
Kornskadedyrskomiteen, grl. 1941;
har til opgave ved propaganda,
konsulentbesøg m. v. at søge nedsat den skade,
som insekter forvolder på korn- og
mel-lagre. K har ansat 5 konsulenter,
kornskib, skib med særl. luge-og
skodforhold, der gør det egnet til transp. af korn.
kornsmældere (Agri’otes line’atus og A.
ob’scurus), ca. 1 cm 1., mørkebrune biller.
De gule, cylindriske ca. 2l/a cm 1. larver
i jord, hvor de gnaver i rødder, spirer
m. v. Larvernes udvikl, tager 5 år. Meget
skadelige. Midler til bekæmpelse kan ikke
angives udover at sørge for gode
vækstbetingelser for afgrøderne,
kornsnudebille, d. s. s. kornbille,
kornsorter er en enkelt kornarts forsk,
former, f. eks. haves af kornarten byg
sorterne: major byg, kenia byg osv. k
bruges alm., mindre korrekt, som betegn,
for arterne rug, hvede, byg, havre osv.
kornspurv, d. s. s. bomlærke,
kornstruktur fremkommer ved størkning
af smeltemasser (metaller,
magmabjergarter), ved at de først dannede
krystalkim vokser til de støder sammen,
hvorved opstår korngrænser, hvis form kan
være karakteristiske for de forsk,
krystaller.

korntønde, gl. da. rummål = 8 skæpper
(139,12 1).

kornvægt, 1) vægten af et vist kvantum
korn, f. eks. af 1 hl udtrykt i kg (metrisk
k) ei. af 1000 frø. I Danm. anv. især holl.
vægt, d. v. s. vægten af 1 gl. Amsterdam
zak (83,44 1) udtrykt i holl. troy-pund
(492,17 g), k anv. som mål for kornets
kvalitet (kvalitetsvægt), men er af
tvivlsom værdi; 2) vejeredskab til
bestemmelse af 1).
kornværling, d. s. s. bomlærke,
kornål, betegn, for visse rundorme, der
volder skade på græssers, ofte på
kornsorters, rødder,
korogra’fi’ (gr. chöros sted + -grafi),
beskrivelse af et landområde.
Korolenko [kärä’ljænko], Vladimir
(1853-1921), russ. prosaist, skrev realistiske
for-tæll. med emner fra S-Rusl. og
Ø-Sibirien, bl. a. Makars Drøm (1885). Var i
nogle år forvist til Sibirien,
ko’rona (lat. corona krans), astron., en
yderst fortyndet ydre atmosfære omkr.
Solen, k viser sig ved totale
solformørkelser som en farvet ring om den
formørkede solskive. (111. se tavle Solen).

koronalinier er lysende spektrallinier,
som udsendes fra Solens korona. k-s
oprindelse var længe ukendt, men i 1942
fandt B. Edlén, at de hidrører fra højt
ioniserede jern- og nikkelatomer i
sol-atmosfærens yderste lag.

2498

koronaudladning, en elektr. udladning
(ofte lysende udstråling) fra metalliske
ledere til den omgivende luft ved høje
spændinger, k sker, hvor feltstyrken er
størst, d. v. s. ved skarpe spidser og
kanter, som derfor må undgås ved
højspændingsanlæg.
Koro’neia, oldgr. by i Boiotien.
Korosten [karä’stjenj],
jernbaneknudepunkt i Ukraine (krydsn. af
Leningrad-Odessa banen og bane V f. Kijev).
Heftige kampe under sovj. fremstød V f.
Kijev i slutn. af 1943; sovj. erobret 21. 11.,
ty. 30. 11., sovj. 31. 12.
korpo’ra’l (ital. caporale fører, af capo
hoved), i fl. hære laveste underofficersgrad.
korporation (lat. corpus legeme),
sam-menslutn., der behandles som jur. person,
’korporati’v ståt, fascistisk statsordn. i
Ital., ordnet ved Carta del lavoro 1927
og lov af 1938 om »fasci’ernes og
korporationernes kammer«. Arbejdsgivere og
arbejdere organiseredes i »korporationer«
for hvert fag, i alt 22, hvis ledelse
udgjorde nationalråd, ledet af særlig
»korporationsminister«. Nat.rådet udgjorde
s. m. fase. partis nat.råd »fasci’ernes og
korporationernes kammer«, der 1938
afløste tidl. deputeretkammer. Ideerne om
»korporativ« forfatn. fandt tilslutn. i
andre lande bl. kredse, der ville ødelægge
et ligeligt demokrati uden officielt at
ville indføre enkeltmands despoti. Betegn,
k anv. således også om Østr. 1934-38.
kor’po’rlig (lat. corpus legeme), legemlig,
korps (fr., af lat. corpus legeme), samling
af personer, der udgør en enhed; mil.,
enten d. s. s. armék ei. styrke dannet i
særøjemed (strejfk o. 1.) ei. særlige
hærled (forplejningsk o. 1.).
korpsofficiant, højeste grad for
befalingsmænd af officiantgruppen i den da. hær.
Korps Aagesen, da.
modstandsorganisation under besættelsen. Grl. 1943;
oprettet bl. befalingsmænd, fortrinsvis for som
militærorganisation at støtte de Allierede
i tilf. af krigshandl. i Danm. Leder grev
Valdemar af Rosenborg (søn af prins Aage),
korpulence [-’laijsa] (fr., af lat. corpu-

lentus fed), fedme; sværhed.
korpusku’la’rstråling (lat. corpusculum
lille legeme) ei. partikelstråling, stråling
bestående af materielle partikler
(elektroner, neutroner, atomkerner) mods. den
immaterielle elektromagnetiske stråling.
Korrçé [’kortla], by i SØ-Albanien; 22800
indb. (1938). Erobredes fra italienerne af
grækerne nov. 1940, tilbageerobredes af
italienerne april 1941.
kor’rekt (lat. correctus rettet, forbedret),
fejlfri, rigtig, korrektion, berigtigelse,
forbedring; irettesættelse; fot.,
afsvækning ei. forstærkning af negativ,
’kor-rekti’v, berigtigelse; vejledende
tilføjelse.

korrek’tu’r (lat. correctura rettelse) ei.
k-aftryk, aftryk af sats til gennemsyn og
rettelse inden trykning.
Korrektur-tegn anv. i bogtryk for at angive fejl
af såvel ortografisk som tekn. art. k er
standardiseret afDansk
Standardiseringsråd, blad nr. 114.

korrek’tø’r (lat. corrector en, der retter),

mil., en af luftværnsartilleriet anv.
regnemaskine, der automat, kontinuerligt
bestemmer kanonernes elevation og
sidestilling samt projektilernes tempering
under luftmålsskydn.

2499

Til tryk juli 1949.

Artikler, der savnes under K, bør søges itnder C.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0935.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free