Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - korrelater ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
korrelater
Korst
korre’la’ter (kor- + lat. relatus henført),
genstande ei. sætninger, der svarer
sideordnet til hinanden; sideordnede led.
korrelation (kor- 4- lat. relatio
henførelse), samhøren, hyppigheden af to ei.
fl. fænomeners sammentræf (positiv k)
ei. ikke-sammentræf (negativ k). - I
statistikken udtryk for sammenhæng ml.
variationen af to ei. fl. størrelser. Af
figuren, der viser k ml. priser på havre
og priser på fødevarer, ses det, at der til
høje fødevarepriser svarer havrepriser,
der gnstl. er højere end de
gnm.snits-priser for havre, der svarer til låve
fødevarepriser. k siges i dette tilf. at være
positiv. Iagttager man derimod i en
årrække høstudbyttet og den opnåede
markedspris for korn, vil man finde en
negativ k, idet et stort høstudbytte gnstl.
vil give låve kornpriser, medens et lille
høstudbytte gnstl. vil give høje
korn-priser. Som mål for k kan man benytte
den såk. k-koefficient, som altid
an-tageren værdi beliggende ml. -f 1 og + 1.
kor’relati’ver (nylat. correlativus
indbyrdes samsvarende), gramm., ord, der
svarer til hinanden, f. eks. ’sådan - hvordan’,
kor’relati’v variation, afhængighed ml.
to variable størrelser (f. eks. alder og
højde ei. vægt),
korrespektivi’te’t (kor- + lat. respectus
hensyn), indbyrdes afhængighed; navnlig
om de i gensidige testamenter indeholdte
dispositioner,
korrespondance [-’darçsa] (fr.. kor- + lat.
respondere svare), sammenhæng,
overensstemmelse; brevveksling,
korrespondancekort, dobbeltkort, der
lukkes ved sammenklæbning af de
gummierede kanter og åbnes ved afrivning
af kanten; postbesørges for brevtakst,
korrespondancelæren, middelalderlig
opfattelse, if. hvilken der består en
samhørighed ml. himmelske og jordiske ting,
som på et ei. andet punkt ligner
hinanden.
korrespon’den’s (kor- + lat. respondere
svare), samhørighed, overensstemmelse,
korrespondensprincip, et af Niels Bohr
opstillet og i atomteorien meget anv.
princip, efter hvilket der eksisterer en
overgang fra atomare tilstande, for hvilke
kun atomfysikkens særl. love gælder, til
de makroskopiske tilstande, hvor de
sædv. fysiske love er gyldige,
korrespon’den’t (kor- + lat. respondere
svare), 1) kontormedhjælper, der
foretager brevskrivning; 2) journalist, som
fra andre lande ei. byer sender stedlige
nyheder til et blad; 3) en banks
bank-forb. i ud- ei. indland,
korrespondentprøve. Studerende m.
nysproglig studentereksamen ei. dertil
svarende forkundskaber i sprog kan v.
Handelshøjskolen i Kbh. på et 2-årigt
dagstudium forberede sig til Den
Tre-sprogl. K (i eng. samt to af sprogene fr.,
sp., ty.), ei. på et 2-årigt aftenstudium
til Den Ensprogl. K (i eng., fr., sp. ei. ty.),
korrespon’de’re (kor- + lat. respondere
svare), stå i brevveksling med; skrive
artikler ei’, sende nyheder (til en avis);
stå i forb. med; stemme overens med.
korresponderende højder, astron., lige
store højder af et himmellegeme, der
definerer to m. h. t. meridianen symmetrisk
beliggende punkter på himlen. Benyttes
i søv. til klokkesletsobservation.
korresponderende reder, den person i
et partrederi, der har den daglige ledelse
af rederiets forretninger,
korri’do’r (ital. corridore, egl: den, der
løber), forbindelsesgang langs med en
række værelser ei. loger i et teater.
korridorvogn,
gennemgangs-jernbanevogn med sidegang,
korri’ge’re (lat.), rette, berigtige,
kor’robori, rituel dans hos austr.
korrosion (lat. corrodere gnave itu), i
hovedsagen den gradvise omdannelse af
metaloverflader til ikke-metalliske
stoffer ved den fugtige atmosfæres
indvirkning, men omfatter også angreb af anden
art (kedel-fødevand, søvand, kemikalier).
Til hindring ei. nedsættelse af k
overstryges jern med maling ei. lak (evt. spec.
rustbeskyttende), overtrækkes med zink,
nikkel, krom ei. parkeriseres, ligesom
korroderings vædsker kan tilsættes
k-inhibitorer, f. eks. kromforbindelser. Det
økon. tab ved stålets rusten er
anslået til ca. 10 milliarder kr. årlig; der
arbejdes verden over på at finde frem til
k-sfaste legeringer,
korrum’pe’re (lat.), fordærve,
korrum-’pe’ret, fordærvet, bestikkelig;
forvansket.
kor’rupt (lat. corruptus, af corrurnpere
fordærve), fordærvet, korruption,
bestikkelighed.
kors (lat. crux), et rel.. tegn bestående af
to rette linier, der skærer hinanden, fin-
Forskellige korsformer: 1. latinsk kors,
2. græsk (ligearmet) kors, 3. Andreas-kors,
4. ankerkors, 5. klaverblad-kors, 6. det
»korsede« kors, 7. krykke-kors, 8.
malteserkors, 9. St. Georgs kors, 10.
Mantova-kors, 11. patriark-kors, 12.
pave-(pontifi-kal-)kors, 13. det lothringske kors, 14.
T-kors (commissa), 15. gaffel-(el. røver-)kors,
16. det burgundiske kors, 17. stjerne-kors.
des mange steder fra de ældste tider. Med
kristendommen fik k sin dominerende
stilling som rel. mærke og fik gnm.
tiderne talr. udformninger.
Korsa’bad, off. Khorsäbäd, ruinmark NØ
f. Ninive; stedet for den assyr.
hovedstad Sargonsborg; fr. og amer. udgravn.
siden 1843.
’Korsakoff’ske sygdom (efter den russ.
psykiater S. S. Korsa’kov (1854-1900)),
kombination af hukommelsessvækkelseog
nervebetændelse som følge af kronisk
alkoholisme,
kor’sa’r (ital. corsaro, af Tat. cursus løb),
sørøver,
korsben, d. s. s. krydsben.
’Korsbetningen (sv. betning græsmark),
gravplads S f. Visby med middelald.
Korsedderkop.
Fund fra massegravene på Korsbetningen.
Hovedskal med brynjehætte.
mindekors (Valdemarskorset) over de
gotlændere, der 1361 faldt i kampen mod
Valdemar Atterdags hær. Udgravninger
efter 1905 har afdækket massegrave ved
K, hvor man har fundet harnisk, rustn,
og en mængde skeletter, der vidner om
meget hård kamp.
korsblomst, alm. i gotisk arkit., en sig
korsformet åbnende blomsterknop,
afsluttende gavlspids, spir, fiale.
korsblomstfamilien ei. de korsblomstrede
(Cruciferæ), urter med spredte,
fjerstren-gede blade, blomsterne i klaser.
Blomsterne er undersædige, reglm. med 4
bæger- og kronblade, 2 korte og 4 lange
støvblade, een støvvej. Frugten er i
reglen en skulpe. Ca. 3000 arter i temp.
egne; i Danm. ca. 60 arter,
korsbånd, papiromslag til
ikke-kuverte-rede tryksagsforsendelser, der sker til
lav porto. Postvæsenet fremstiller k med
frimærkepåtryk,
korsedderkop (Epe’ira dia’dema), stor
hjulspinder m.
korstegning på ryggen.
Alm. i Danm.
Korse’litse,
hovedgård 0 f. Nykøbing
F. 1768 købt af J. F.
Classen, tilh. efter
hans død stiftelsen
Det Classenske
Fideikommis. Hovedbygn.
fra 1777, fredet iki. A.
korse sig, udføre korsets tegn med
hånden, gl. kristelig skik, meget anv. inden
for d. kat. og d. ortodokse kirke.
Korset ei. Sydkorset (Crux), stjernebillede
på den sydl. stjernehimmel, i hvilket
stjernerne a, ß, y og S danner et kors.
kor’set (fr., af corps krop), stramt
livstykke m. snøreindretning og stivere,
kendt allerede i 14.-15. årh. k anv. af
alle damer til ind i 20. årh., undtagen i
tiden under og efter D. Fr. Revolution,
ca. 1795-1820.
korsfisk, d. s. s. søstjerner,
korsfæstelse anv. i oldtiden som straf,
i Rom især over for slaver og personer,
der ikke var rom. borgere,
korsgang, rumforbindende, gerne
kors-hvælvet gang omgivende en klostergård,
til hvilken den har arkader ei. vinduer,
korsgevær, en lille partisan med
kors-lignende blad, som da. underofficerer i
fodfolket var væbnet med fra omkr. 1760
til 1805, da de fik gevær.
Korsgaard, Kristian (f. 1885), statens
arbejdsdir. fra 1942. Form. f. Fællesorg.
af Almennyttige Da. Boligselskaber m. m.
Korsgaard, Feder (f. 1874), da. politiker.
Ingeniør, industrimand. Kons.
folke-tingsm. 1918-45; ordfører i finans- og
skattespørgsmål.
Korshavn, indskæring på V-kysten af
Hindsholm S f. Fyns Hoved,
korsherrer, 3 kat. sygeplejeordener: 1)
ital. 1169-1656; 2) belg. stiftet 1211;
3) böhmisk, stiftet 1237.
korshvælving, to hinanden skærende
halvcylindriske hvælvinger (s. d.). >
korskirke, kirke med tværskib,
korsknap (Gle’choma hede’racea), en til
læbeblomstfam. hørende urt, hvis
støvknapper danner to tydelige kors; alm.
forårsplante på diger og marker.
Blomsterne blå-violette,
’ko’rskranke, brystning ei. gitter,
skillende det for menigheden bestemte rum
frä koret.
korskuppelkirke, centralkirke af plan
som et gr. kors, hvis korte,
tøndehvæl-vede arme bærer kuppelen over
midtrummet. Yndlingstype i byzantinsk arkit.
korsnæb (’Loxia), finker m. krydset
over-og undernæb. Lever af nåletræsfrø. Nord.
fugle, yngler sidst på vinteren. Et par
arter (fyrre k og gran k) yngler af og til
i Danm. Alm. vintergæster. (111. sp. 2503).
korsræv, farvevarietet af ræv m. mørk,
korsformet tegning på ryggen,
korssting, krydsliggende sting syet over
trådkvadrater i bundstoffet. Den enkle
teknik fremkaldte tidligt mønsterbøger.
Korst, Knud (f. 1894), da. embedsmand;
fra 1938 generaldir. f. Skattevæsenet,
form. f. det 1943 nedsatte
professorudvalg.
2500
2501
2502
Artikler, der savnes under K, bør søges itnder C.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
