Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - korrelater ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
korstog
korund
korstog (efter korsformet tøjmærke på
dragten), kristne felttog mod hedninger,
kættere ei. vantro, f. eks. Valdemar Sejrs
tog mod Estland 1219 ei.
albigenser-korstoget 1209. Spec. om 7 k mod Islam
1096-1270: 1. k 1096-99 af ty., fr. og
ital. fyrster, erobrede Edessa, Antiokia
og Jerusalem. Edessas fald 1144 gav
anledning til 2. k 1147-49 af Ludvig 7. af
Frankr. og Konrad 3. af Tyskl.,
Jerusalems fald 1187 til 3. k 1189-92 af Frederik
Barbarossa, Filip August og Rikard
Løvehjerte, begge resultatløse. 4. k 1202-04
af fr. riddere styrtede kejseren i Byzans.
5. k 1228-29 af kejser Fred. 2. førte til
generhvervelse af Jerusalem til 1244.
6. og 7. k af Ludvig 9. af Frankr.
1248-54 mod Ægypten og 1270 mod Tunis var
resultatløse. 1291 mistede korsfarerne med
Acre deres sidste støttepunkt i Palæstina.
ko’rstole, de i kat. klosterkirkers og
katedralers kor anbragte stolerækker for
gejstligheden. Har armlæn og klapsæder
med misericordia. Gerne rigt udskårne,
kors-ved, bot., d. s. s. vrietörn.
Kor’sø’r, da. købstad i V-Sjæll. ved K Nor;
11 053 indb. (1948).
Søbat-teri m. rester af
fæstningstårn fra 14. årh. Industri:
margarine m. m.
Jernbane-og bilfærgeforb. med
Nyborg. Endepunkt for den _
sjæll. tværbane.- Fra gl. tid overfartssted
til Fyn.
Korsørmanden, skelet af en velvoksen,
kraftig mand fra ældre stenalder, ca.
4000 år f. Kr., fundet i Korsør Nor 1943.
kortbukke, fællesbetegn. for en gruppe
træbukke, hvortil tømmermanden og
væveren.
kortbølgeamatør, indehaver af privat
radiosendestation, der benyttes til tekn.
ei. vidensk. forsøg,
kortbølgeradiofoni udsendes på
bølgelængder ml. 12 og 50 m. k benyttes især
til udsendelser over store afstande.
Kortbølgesender, Danmarks,
radiofonisender for udsendelse til fjerne egne
af Jorden (næsten uhørlig i Danm.).
Udsendelserne påbegyndtes i 1929. En
50 kw-sender i Herstedvester toges i
brug 1. 10. 1948. Stationen har 3
antennemaster på 110 m og 2 på 63 m og
et bølgeområde på 13-50 m, inden for
hvilket der hurtigt og nemt kan skiftes
ml. 3 bølgelængder, f. eks. en dagbølge,
en natbølge og en bølge for
overgangstiden. Foreløbig (1948) anv.
bølgelængderne 19,78 m og 31,51 m (frekvenserne
15 165 kHz og 9520 kHz). Udsendelserne
til USA og Sydamer. foregår i nattimerne,
til Østen i formiddagstimerne,
kortbølgeterapi, behandling med
kort-bølgediatermi, der frembringer
dybtgående varme,
kortcelle ei. parenkymcelle, i bot. den
celletype, der ses i bladvæv, oplagsvæv
m. v.
kortdagsplanter, planter, der blomstrer
hurtigst, når dagen er under 12-13 timer
lang.
korte bølger, radiobølger ml. 10 og 100 m;
jfr. kortbølgeradiofoni,
korte parlament, den eng.
parlaments-saml. 1640, indkaldt af Karl 1., som
behøvede penge til krigen mod Skotl. Dets
opposition medførte opløsn. efter 3 uger.
korteste dag, på den nordl. halvkugle
den dag i året, da Solen står længst S f.
ækvator, omkr. 22. 12.
korte varer, fællesbetegn. f. forsk, varer,
der sælges efter stykketal og ikke efter
mål ei. vægt; f. eks. galanterivarer,
skruer, knive, spænder osv.
kortfilm, betegn, f. film, hvis spilletid er
under en time; tillige ofte benævnelse på
en bestemt filmtype, den
dokumentariske film.
korthornskvæg, stor, kraftig kvægrace,
hjemmehørende i Engl., men udbredt
Korthornsko.
over hele verden, k findes i Engl. i tre
typer: 1) kød-korthorn (beef-shorthorn),
2) malkekorthorn (dairy-shorthorn) og
3) en mellemform (dual-purpose).
kortlæbe (’ Teucrium),slægt af læbeblomst-
fam. Hertil løgurt (T. ’scordium) m.
lyserød krone, og klase-kortlæbe (T.
scoro’donia) m. gule blomster i klase.
Begge sjældne i Danm.
kortmåling ei. kartometri, måling på kort
til bestemmelse af længder, vinkler,
arealer m. m.
’Kortner, Fritz (f. 1892), ty. skuespiller.
Filmdebut 1920, en af Tyskl.s store
skuespillere (Hamlet, Richard 3., Mefisto).
Emigrerede 1933 til Engl., optrådte
senere på teater og film der og i USA.
Efter 2. Verdenskrig atter i Tyskl.
Bedste filmroller i »Atlantic« (1929),
»Danton« (1931) og »Brødrene
Kara-masov« (1932). 1933 gæstespil i Kbh.
kortnæbbet lomvie (’Uria ’lomvia),
højarktisk alkefugl, relativt kortnæbbet. I
Danm. vintergæst,
kor tone, den fikserede tone (a’), hvorefter
tidl. orglets og kirkekorets stemning
reguleredes. k lå V2-IV2 tone højere end
kammertonen, dog angives kaf Prätoriusi
17. årh. beliggende en hel tone dybere end
kammertonen,
kortprojektion, overførelse af punkter
på jordoverfladen til en plan. Hverken
geoiden ei. sfæroiden kan udfoldes i en
plan. I st. f. foretages en projektion af
jordoverfladens punkter på f. eks. en
cylinder- ei. en kegleflade, der begge kan
udfoldes i en plan. Kegleprojektionen kan være
normal, transversal ei. skævakset,
eftersom kegleaksen er jordaksen, en
ækvatordiameter ei. en anden retning, k er
konform, vinkeltro, hvis linier på kortet
skærer hinanden under samme vinkler som
på Jorden, k er arealtro, fladetro, hvis
arealer gengives i rigtige størrelsesfor-
hold, selv om arealernes form er
fortrukket. Ingen k kan samtidig være
konform og arealtro. Af vigtigere K kan
nævnes: Tissots kegleprojektion, der er
arealtro og som har mindre vinkelfejl end
nogen anden areal tro k. Lamberts
azi-mutalprojektion (benyttes til
verdensdels-kortene i Den Nye Salmonsen), der også
er arealtro med små vinkelfejl.
Stereografisk projektion, der er konform.
Mer-cators projektion, der er en konform
cylinderprojektion. Ptolemæus’ (den alm.)
kegleprojektion, der har store areal- og
vinkelfejl. Endv. kan nævnes Bonnes k
og Flamsteeds ei. Sansons k, der begge er
arealtro, men har store vinkelfejl. Geod.
Institut anvender den konforme
kegleprojektion, hvor keglen tangerer 56° n.
br. og den største målestoksfejl er 0,05 %,
samt en anden konform k, der benævnes
G I 1934. Beliggenheden af instituttets
fikspunkter (koordinerede punkter)
opgives som plane retvinklede koordinater
i denne k.
Kortrijk [’kortrak] [-træik], fr. Courtrai,
belg. by ved den sejlbare Leie nær fr.
grænse; 40 000 indb. (1948). Fabrikation
af lærred, damask og kniplinger. Gotisk
kirke (færdig 1211), rådhus (1418-20),
berømt klokketårn (Beffroi). 1302 blev
fr. ridderhær slået af belg. borgeres hær i
»Sporeslaget« ved K.
Kortsen [’ko’r-], Kort Kristian
(1882-1939), da. filosof og psykolog. Skr. bl. a.
om psykiske spaltninger og forh. ml.
sjæl og legeme,
kortskaller, hoveder med længde-bred-
deindeks over 80. (111.)
kortskrift, en mindre
forkortet form af stenografi
(korrespondanceskrift: mods.
debatskrift),
kortslutning, elektr., en i
alm. uønsket forbindelse ml.
elektr. ledninger, hvorved
der fremkommer en
unormalt stærk strøm. Ved k kan der p. gr. af
for stærk opvarmning opstå fare for
ødelæggelse af isolation og for antændelse,
kortslutningsmotor, asynkron motor m.
ro tor viklingen kortsluttet i sig selv.
kortspil. I Kina kendtes k ca. 1000 år f.
Kr., i Eur. omtales de første gang 1299.
De ældste bevarede eur. kort er fra 1392.
Kortenes antal, rangfølge og
farvesymboler har skiftet gnm. tiderne. De nuv.
4 farvebetegn. og deres indbyrdes
rækkefølge - spar, hjerter, ruder og klør
-stämmer fra Span. Der findes k med og
uden trumf. Til de første hører l’hombre,
bridge, 66 m. fl., til de sidste, også kaldet
hasard-k, poker, hjerterfri og rommy
m. fl. Desuden whist, der kan spilles
både med og uden trumf,
kortsple jsning, søv., simpel og enkel
sammenfletning af to tovender,
’koruna (lat. corona krans, krone) (fork.
k£), mønt i Cechoslov. = 100 halir(ü)
(sept. 1948 = 0,0965 kr.),
korund [-’ron’d] (tamil-sprog), Al203, rom-
2503
2504
2505
Korsnæb.
Korsør. Luftoptagelse med St. Povls Kirke i midten.
Artikler, der savnes under K, bør søges itnder C.
Kortskalle.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
