- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2506,2507,2508

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - korrelater ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

korvet

kotingaer

boedrisk mineral med stor hårdhed (9),
svag diamantglans, varierende farve,
oftest halvklar, grålig. Forekommer
accessorisk i eruptiver og krystallinske skifre.
Klare, smukt farvede varieteter er
ædelsten (safir, rubin o. a.). k (naturlig og
kunstig) anv. som slibemidler til
glaslin–ser og metaller,
kor’vet (fr.), tidl. let fuldrigget forpostskib.
Nu: krigsskibstype, spec. beregnet t.
konvoj tjeneste og u-bådsjagt. Deplacement
ca. 700-1200 t, upansret, fart: ca. 17
knob, armering: 1 stk. 10,2 ei. 2 stk. 7,6 cm
kanoner, 2-4 stk. 40 mm rekylkanoner,
dybdebombekastere (hedgehogs) m. v.
k har ligesom fregatten haft stor
be-tydn. ved kampen om Atlanterhavet
under 2. Verdenskrig,
kory’ban’ter,, et gr. legendarisk
præsteskab, knyttet til den frygiske
mysterie-gudinde Kybeles ekstatiske kultus,
kory’fæ’ (gr. koryfaios den som står øverst,

anfører), fører, foregangsmand. «
ko’rykiske grotte (oldgr. körykos sæk),
drypstenshule i Parnassos, nu Sarandåvli;
i oldtiden indviet t. Pan og nymferne.
En anden k i Kilikien, SØ-Lilleasien.
Korzeniowski [kD3æ’njDfski],
Jozef(\191-1863), po. romanforfatter og dramatiker,
skrev det nat. skuespil Bjergboerne i
Karpaterne (1840), dyrkede sociale problemer,
bl. a. jødernes ret til ligestilling i Polen.
Kos [kos], ital.Coo [koo], gr. ø bl.DeDode-

kanesiske Øer; 282 km8,
ko’sakker (tyrk. kasak landstryger), russ.
stammer (opr. halvt uafh.) ved Rusl.s
grænser mod S og 0. Vigtigste grupper:
Don-k af storruss. nationalitet og
zapo-rogiske k omkring Dnjepr. Kampe med
de mod S boende tatarer bevirkede, at
k sent opgav nomadetilværelsen, k
dannede krigeriske småsamfund under en
selvvalgt hetman (russ. ataman);
berømte ryttere; øgedes v. tilvandring fra
Rusl. (undvegne livegne). Fra 16. årh.
anvendt til grænsebevogtn. afRusl.og Polen.
Polakkernes forsøg på at undertvinge k
og omvende dem fra deres ortodokse rel.
medførte oprør; k kom i 17. og 18. årh.
alle under Rusl., men rejste hyppige
oprør (Mazepa, Pugatjov).
Rytterafdelinger af k har siden været vigtig del af d.
russ. (sovj.) hær. 1917-20 kæmpede en
stor del k mod kommunisterne; fra 1936
fik k i fuldt omfang adgang til den røde
hær.

Ko’sa’ngas, kulbrintegas, leveres som
flaskegas.

koscher [’ko:Iar] (hebr. käschér rigtig,
ren), forskriftsmæssig efter jødisk lov
(især om rituelt behandlet mad).
Kosciusko, Mount [maunt kåzi’äskou],

bjerg i De Austr. Alper (2236 m).
Kosciusko Plateauet [kåzi’äskou],
Au-str.s højeste bjergparti, New S-Wales,
med Mt. Townsend (2241 m) og Mt.
Kosciusko.

Kosciuszko [koj’tlulko], Tadeusz
(1746-1817), po. general. Deltog i Amer.
Frihedskrig; diktator under den po.
rejsning 1794; slået v. Maciejowice 1794. D.
i Schweiz.

Kosice [’kolitsæ], ty. Kaschau, ung. Kassa,
Cechoslov. by; 58 000 indb. (1947).
Vigtigt handels-og industricentrum. Ungarsk
1938-45

kosko’roba-svane (Cosco’roba cosco-

1roba), hvid sydamer. svane.
’Kosmas Indiko’pleustes (gr:
indien-fareren), byzantinsk geograf fra 6. årh.,
opr. rejsende købmand, senere munk;
skrev en Kristelig Topografi, der søger
at bevise det bibelske verdensbilledes
rigtighed imod det ptolemaiske.
’Kosmas og Dami’a’n, legendariske
lægemissionærer (tvillingbrødre) i Syrien;
martyrer under Diokletians
kristenforfølgelser. Folkelige helgener.
Kos’ma’terne, ital.Cosmati, billedhugger-

og arkitektfam. i Rom (12.-13. årh.),
kosme’tik (gr. kosmein ordne, forskønne),
1) pleje og forskønnelse af hud, hår og
negle, herunder også kir. indgreb mod
misdannelser, ar o. 1.; 2) stoffer og
præparater, der bruges til dette formål,
’kosmisk (gr. kosmos verdensorden),
vedrørende verdensrummet,
kosmisk fysik, læren om himmellege-

2506

mernes fys. forhold, omfatter geofysik,
der behandler jordkloden, og astrofysik,
der behandler de øvr. himmellegemer,
kosmisk stråling er en fra
verdensrummet kommende meget gennemtrængende
stråling, som uophørligt træffer Jorden,
og som påvises ved sin ioniserende
virkning v. hj. af geigertællere ei. tågekamre.
Den k-s styrke vokser med højden over
jordoverfladen, fordi atmosfæren
absorberer en del af strålingen, k kan trænge
gnm. metertykke metalplader og kan
påvises i gruber dybt under jordoverfl.

Tågekammer foto af kosmisk stråling.

k er af sammensat natur og kan deles
i en blød komponent, der fuldstændig
absorberes af 8-10 cm bly, og som består
af elektroner, positroner og fotoner, samt
en hård komponent, der kan trænge gnm.
flere m bly, og som består af mesoner.
Der er målt energier for partiklerne indtil
1012 elektron-volt. Den k skifter
ustandselig karakter ved passage gnm. stof, idet
strålingskvanter forsvinder under
omdannelse til par af positive og negative
elektroner, medens elektroner ved
bremsning atter giver elektromagnetisk
stråling. Derved kan enkelte partikler
udløse »byger« bestående af mange
partikler, som kan påvises i tågekammer. Den
k opdagedes i 1912 af V. F. Hess ved
ballonopstigninger og er
eksperimentelt undersøgt af R. A. Millikan, C. D.
Anderson o. a., men dens oprindelse er
endnu fuldstændig ukendt,
kosmo- (gr. kosmos verdensorden, verden),
verdens-.

kosmogo’ni’ (kosmo- + -goni), læren om
verdens tilblivelse, i reglen af rel. ei.
filos. art.

kosmogra’fi’ (kosmo- + -grafi), verdens-

beskrivelse,
kosmolo’gi’ (kosmo- + -logi),
verdens-lære, læren om verden som helhed og dens
tilblivelse.

kosmo’lo’gisk gudsbevis, slutning fra
verdens endelighed ei. tilfældighed
(ikke-nødvendighed) til eksistensen af en skaber
- ei. et nødvendigt væsen, en »første årsag«,
kosmopo’lit (gr.), verdensborger;
kosmo-po’litisk, verdensborgerlig; dyre- og
plantearter, der er udbredt over en meget
stor del af verden, kaldes k.
kosmo’rama (kosmo- + gr. hörama skue),
biograf.

’kosmos (gr.), det velordnede verdens-

system. Mods. kaos.
’Kosor, Josip (f. 1879), serbokroat.
forfatter. Novellist, romanforf., dramatiker
med moderne sociale motiver.
Kosovo [’kosovD], autonomt område i SØ-

Jugoslavien.
Kosovo’polje [’kasDvo-], slette i
Sydserbien i Jugoslavien. Tyrkerne slog
serberne ved K i 1389, hvorefter Serbien
kom under tyrk. herredømme.
Kossak-Szczucka [’kosak-’ltjutska],
Zo-fja (f. 1890), po. romanforfatterinde,
debuterede 1922 med romanen Ildsvdden
(om 1. Verdenskrig og borgerkrigen i

Ukraine), skrev en række hist. romaner,

bl. a. Konge af Jerusalem (da. 1946).
’Kossel, Albrecht (1853-1927), ty. fysiolog

2507

og biokemiker; fik 1910 Nobelprisen for
sine undersøgelser over cellekernens
kemi.

•Kossinna, Gustaf (1858-1931), ty.
arkæolog, 1902-27 prof. i Berlin, hvor han
grl. en særlig arkæol. skole, der
beskæftigede sig med fastlæggelse af germ.
skiftende områder og vandringer.
’Kossovel, Srecko (1904-26), slovensk
digter, fin lyriker uden artistiske effekter.
Kossuth [’kojut], Lajos (Ludvig)
(1802-94), ung. politiker. Liberal nationalist,
proklamerede Ungarns uafhængighed
1849. Havde næsten diktatorisk magt i
Ung., flygtede aug. 1849 til udlandet.
Trods amnesti nægtede K senere at vende
tilbage til Ung.
kost, søv., sammenbundet risknippe som
topbetegnelse på sømærker, i Danm.
opadvendt om styrbord, nedadvendt om
bagbord på henh. rød ei. hvid stage; jfr.
vager. (111. se tavle Sømærker).
Koster [’ko’star] (egl. Kosterland), halvø
på Møn over for Kalvehave;
Ulvsund-broen udgår fra K.
Kosterbladet (koster 1) bortkomne sager,
2) tyvekoster), særl. afd. af
»Politiefterretninger«, indeholdende angivelse af
stjålne og bortkomne genstande,
’kosterbåd (efter Kosterøerne i
Bohuslån), spidsgattet bredt sejlfartøj med een
mast med storsejl og fok.
’Ko’ster Rende, sejlrende ml. Kalvehave
og Stege.

’Kostic [-stitj], Laza (1841-1910),
serbokroat. digter fra »det unge Serbien«s
tid, romantisk og voldsom i sine midler.
Ko’stinskij-effekt [-ski] (efter den russ.
astronom S. Kostinskij (1867-1936)),
fot. effekt af samme art som
Eberhard-effekten. Ses især ved fot. af
dobbeltstjerner.

kostpenge, betaling i st. f. kost, evt. som
del af vederlag for arbejde. Erstatning
i anl. af husbondens ulovlige bortvisning
af medhjælperen omfatter k.
Kostroma [kasträ’ma], by i RSFSR,
Sovj., ved Volga NØ f. Moskva; 121 000
indb. (1939). Flodhavn, bane, industri.
Kostrzyri [’kastjinj], ty. Küstrin, by ved
Wartas udløb i Oder; siden 1945 polsk.
Tidl. fæstning. Erobret af Sovj. 10. 3.
1945. 19. 4. dannedes stort sovj. brohoved
V f. K, hvorfra fremstød rettedes mod
Berlin.

kostume [-’sty:-] (fr. af ital. costume, egl:
skik), dragt, teater- ei.
maskeradeklædning; kostu’me’re [-sty-], iføre sig k;
kostumier [kDsty’mje], i teatersproget
den, der i samråd med instruktøren
tegner og udfører k ei. den, der har opsyn
med teatrets k-samling.
’ko’stære (’Molothrus), trop.-amer.
tru-pialer, der ofte sidder på ryggen af
kvæget. Lægger æg i andre fugles reder.
Kosztolånyi [’kostola:nji], Dezsö
(1885-1936), ung. forfatter, medstifter af
tids-skr. »Nyugat«, har skrevet impressionist,
digte og fl. romaner, hvoraf kan nævnes
Nero-romanen A véres költö (den blodige
digter) (1921).
’Kota Bharu [-’bo:ru:], hovedstad i Ke-

lantan, Malaja; 15 000 indb. (1931).
Kotar’binski, Tadeusz (f. 1886), polsk
filosof. Har i forsk, skrifter bl. a. bidraget
til udformning af en generel
handlings-teori og en »radikal realisme«, if. hvilken
reale genstande direkte iagttages,
’kote (fr.), geodætisk og topografisk tal,
der angiver et steds højde over en vis
niveauflade (i Danm. dansk normal nul),
kote’let (fr.cotelette, egl: lille ribben),
kødskive med ca. 5 cm langt ben af kammen
af kalv, svin, lam ei. vildt,
koteletfisk (sv. kotlettfisk), handelsbetegn.
for havkat, der ofte kommer i handelen
udskåret i skiver. Betegn, k kom i Danm.
frem efter 2. Verdenskrig,
kote’ri’ (fr.), klike; partivæsen,
kotillon [’kotiljDT)] (fr., egl: underskørt),
fr. selskabsdans med fl. ture, som regel
danset ved et bals afslutning, hvor de
dansende overrakte hinanden
papordener, buketter o. 1.
ko’tingaer (tupi-sprog) (Co’tingidae), fam.

af ofte ret store, prægtigt farvede syd- og

ml.-amer. spurvefugle. Hertil
klokkefugl, parasolfugl, klippehane.

2508

Artikler, der savnes under K, bør søges itnder C.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0938.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free