- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2509,2510,2511

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - korrelater ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Kotka

kraftlinier

’Kotka, fi. by, hovedstad i Kymi, ved
Kymijokis udmunding i Finske Bugt;
22 000 overv. finsktalende indb. (1947).
Industri. Tømmereksport. Grl. 1879.
’Kotlin, ø V f. Leningrad med fæstningen

Kronstadt, Sovj.
Kotor [’katar], ital. ’Cattaro, havneby i

SV-Jugoslavien; ca. 6000 indb.
Kotor-bugten, d. s. s. Boka Kotorska.
kotræ (’Brosimum galacto’dendron), art af
morbærfam. fra Amer. Har mælkelign.
saft. Af k fås en voksart.
’kottabos (gr.), oldgr. selskabsspil. Alm.
v. drikkelag. Det gjaldt om m.
drikke-skålen at udslynge en slåt vin og træffe
en lille metalskive, der balancerede på en
stander, sål. at skiven faldt ned på en
plade og gav genklang,
ko’turne (gr. köthornos), sko ei. støvle med
flere tommer tyk lædersål, anv. af
skuespillerne i den gr. tragedie for at gøre
dem højere; deraf udtrykket være på
koturnen, tale svulstigt ei. opstyltet.
Kotzebue [’katsabu:], August von
(1761-1819), ty. forf. K, der som reaktionær
blev myrdet af en student, var
Goethetidens førende dramatiker. K-s over 200
dramer er snart borgerlig-sentimentale,
snart romantiske ei. frivole. Die deutschen
Kleinstädter (1803) var meget yndet i
Danm.

Kouang-Tchéou-Wan [kwätjeu’wä]
(kines. [gwai? dsou wan]), 1898-1945 fr.
område på Kinas S-kyst. Efter afståelsen
til Kina omdøbt til Chan-kiang.
Koussevitzky [kusa’vitski], Sergej (f.
1874), russ. kapelmester, deb. 1896 som
kontrabasvirtuos. Siden 1924 leder af
Boston Symphony Orchestra.
Kovacevic [ko’vatlevitj], Bozidar (f. 1902),
serbokroat. digter af den yngste
generation, formfuldendt lyriker.
Kovalevskaja [-’læf-], Sofja (Sonja)
(1850-91), russ. matematiker, elev af
Weierstrass, 1884 knyttet til, 1889 prof.
ved Stockholms högskola. Afh. om emner
fra mekanik og optik.
Koweit, eng. stavemåde for Kuwait i
Arabien.

kovending (egl. det at vende klodset som
en ko), søv., sejlskibsmanøvre, vende
et sejlskib for vinden. Overført:
pludselig ændring af standpunkt,
kover kaldes, i Jyll. underjordiske gange,

hvori brydes kridt.
’Ko’virke, voldanlæg, del af Danevirke.
Kowloon [’kau’lu:n], del afd. brit. koloni
Hong Kong, beliggende på fastlandet;
392 000 indb. (1940); brit. flådebasis.
Kovno [’kavna], russ. navn på Kaunas i
Litauen.

Kovrov [kav’raf], by i RSFSR, ml.Moskva
og Gorkij; 67 000 indb. (1939);
banecentrum; industri,
kov’s (holl. kous, egl: strømpe), søv.,
jernring indlagt i øjesplejsning til
beskyttelse af denne mod slitage,
koyote [ka’jo:ta] (nahua-sprog), d. s. s.
prærieulv.

Kozlov [kaz’laf], til 1932 navn på byen

Mitjurinsk, Sovj.
koøje, søv., rundt, vandtæt skibsvindue

af tykt glas.
KPD, fork. f. Kommunistische Partei

Deutschlands.
Kr, kem. tegn for krypton.
KR, fork. f. Aføbenhavns Roklub.
Kra [kr«:], halvøen Malaccas smalleste sted;
42 km br. Af hensyn til Singapore har
Engl. modsat sig kanalplaner; forbud i
eng.-siamesisk fredstraktat 1. 1. 1946.
kraal [kra:l] (portug. curral kvægfold),
kapholl. navn for kvægindhegningen
midt i hottentotternes og kaffernes
landsbyer; også selve landsbyen kaldes
undertiden k.

kra’ba’t (omdannelse af kroat), vild,
kåd fyr.

krabbe (ty.), krybeblomst,
blomsterknold, af den art gotikken anbringer i
rækker langs kanten af gavle o. 1.
Krabbe, Christopher (1833-1913), da.
Venstrepolitiker. Godsejersøn, jurist,
modstander af De Nat.lib.;
folketingsmand 1864-84, 1895-1910 (Kalundborg).
Fremtrædende i Det Forenede Venstre,
Folketingets formand 1870-83. Sluttede
sig 1895 til Venstrereformpartiet, 1905

2509

til De Radikale; 1909-10 forsvarsmin.
under Zahle.
Krabbe, Harald (1831-1917), da. anatom
og veterinær zoolog. Talrige arbejder om
anat. og veterinære emner, bl. a. om
indvoldsorme. Udredede
echinokoksygdom-mens årsagsforhold.
Krabbe, Knud Maraldsen (f. 1885), da.
neurolog, søn af Harald K. 1933
overlæge v. Kbh.s kommunehosp.s neurol.
afd. Lærebøger i neurologi og arb. om
nervesystemets sammenlignende
embryologi. (Portræt).
Krabbe, Oluf Waraldsen (f. 1872), da.
retslærd, søn af Harald K. 1920 dommer
i Østre Landsret, 1925-41 prof. v. Kvh.s
Univ. 1941 æresdr. v. Kbh.s Univ.
Næstformand i den faste voldgiftsret 1927-43.
Strafferetl. forf.skab.
Krabbe, Tyge (1474-1541), da. rigsmarsk.
Lensmand på Helsingborg slot ca. 1507,
slog 1510 sv. rytterafdeling ved
Fante-huilet i Skåne. Afsat af Chr. 2., bidrog
energisk til kongens fald 1522-23;
støttede kons. rigsråds- og bispepolitik,
rigs-marsk efter 1523. Måtte 1534 bøje sig
for lübeckerne i Skåne, men faldt dem
i ryggen i slaget ved Helsingborg jan.
1535; uden indflydelse under Chr. 3.
Krabbe-Ca’ri’sius, Hans (1771-1845),
da. diplomat. Gesandt i Sthlm. 1814-31,
sluttede konvention om no. gæld 1819,
handelstraktat 1826. Da. udenrigsmin.
1831-42, fjendtl. mod lib. bevægelse,
krabbeedderkopper (Lateri’gradae),
korte, brede, fladtrykte edderkopper, der
bevæger sig sidelæns. Spinder ikke
fang-spind, men lurer på bytte. Æggene
dækkes af et spind. Adsk. k kan spinde tråde,
v. hj. af hvilke de kan svæve (»flyvende
sommer«),

krabbehejre (Buto’rides stri’atus), lille
grøn hejreart. Lever i tropernes
man-grovesumpe.
krabbehund (’Canis thous), sydamer.,
højbenet, vild hund, jager i flokke pattedyr,
høns o. 1., æder også landkrabber,
krabber (Brachy’ura), gruppe af 10-benede
krebsdyr m. bredt, fladt skjold, halen
slået op under bugen, øjnene i gruber.
3. par kæbefødder dækker som fløjdøre
de øvrige mundlemmer; 1. par
bryst-fødder m. klosaks. Bunddyr, der kravler
ei. graver på bunden, enkelte kan
svømme. De fleste i havet, en del i ferskvand
og nogle på land. Rovdyr og ådselædere.
Adsk. arter i da. farvande. - Hertil
strandk, taskek, svømmek.stankelbensk,
sandk, uldhåndsk, m. fl.
Krabbes’hol’m, 1) tidl. hovedgård
umiddelbart 0 f. Skive, oprettet omkr. 1500
af marsken Niels Høeg, navn efter Iver

Krabbe ca. 1560. Solgt til udstykn. 1906.
Hovedbygn. fra ca. 1560; fredet i kl. A.
Siden 1907 højskole; 2) hovedgård NV
f. Roskilde, oprettet 1673 af baron Oluf
Rosenkrantz, efter hvis hustru Birgitte
Krabbe den fik navn. Hovedbygn. fra
1853 i nygotisk stil. "" ~

krabbeæder (’Dronias
ar’deola), lille,
klyde-lign vadefugl. Lever
af krabber. Ind. j
Ocean,
kradsere (Acantho’ce-!
phala), indvoldsorme,
beslægtede m.
rundorme, ret store,
tværrynkede; krogbesat
snabel, fæstet i
værtens tarmvæg.
Tarm-løse, fødeoptagelse
gnm. huden, værtskif-

25IC

Knud H. Krabbe. Ole Bjørn Kraft.

te, larven i leddyr, den voksne k i fisk,
fugle ei. pattedyr. 1 art alm. i svinets tarm.
kradsuld vindes ved opkradsning af
hel-el. halvuldne klude; herved beskadiges
ulden og k er mindre værdifuld end frisk
uld, hvormed det ofte blandes. Den
bedste k, shoddy, fås af rene, uvalkede,
heluldne, strikkede ei. vævede stoffer. Af
klædeagtige, valkede stoffer med stærkt
sammenfiltret uld fremstilles mungo;
alpaka ei. ekstrakt fås af halvuldne klude.
Bomulden fjernes ved karbonisering.
Krafft, Adam (1455/60-1508/09), ty.
billedhugger. Har udført sakramenthuset i
St. Lorenzkirken i Nürnberg.Desuden syv
relieffer af Gangen til Golgatha.
Krafft, Per d. y. (1777-1863), sv. maler, elev
af faderen, portrætmaleren P. K d.æ. (1724
-93) og af David; portræt- og
historiemaler. På Haga findes kompositionen
Hertug Karl i Slaget ved Hogland (1810).
Krafla [’krabla], 818 m h. isl. vulkan, NØ

f. Myvatn; voldsomt udbrud 1724.
kraft, 1 )filos., a) virkeevne, evne til at
fremkalde forandring spec. i et legemes
bevægelsestilstand; b) hos Aristoteles: en
genstands mulighed ei. potens; c) hos
Leibniz: en stræben, som udgør
substansernes væsen; d) ofte en uhåndgribelig
(immateriel) grundfaktor i verden,
sideordnet stof ei. materie; 2) fys., årsag til
en bevægelsesforandring og er
proportional med denne ifølge Newtons 2. lov:
kraft = masse x acceleration, k måles i
dyn i det absolutte system og i kg i det
tekniske system.
Kraft, Jens (1720-65), da. filosof.
Tilhænger af Wolffs rationalistiske filosofi.
Kraft, Ole Bjørn (f. 1893), da. politiker.
Fra 1919 journalist v. kons. blade, fra
1926 kons. folketingsm. m. særlig
interesse for forsvars- og
forfatningsspørgsmål. Nytår 1944 udsat for forgæves ty.
attentat. Forsvarsmin. i min. Buhl 1945;
efter Christmas Møllers afgang formand
f. den kons. rigsdagsgruppe apr. 1947,
gik ind for mere aktiv politik vedr.
Sydslesvig. (Portræt).
Kraft, Tenna Frederiksen (f. 1885), da.
operasangerinde (lyrisk sopran). 1906-39 på
Det Kgl.Teater. Kammersangerinde 1914.
Kraft durch Freude [-durx ’frayda] (ty:
kraft gnm. glæde), nationalsoc.
sammenslutning (grl. nov. 1933), tilsluttet
arbejdsfronten, med formål at organisere
ferierejser, fritidsbeskæftigelse m. m.,
som led i nationalsoc.s ensretningsarb.
kraftfelt, fys., et rum, hvori der virker
kræfter, f. eks. Jordens tyngdefelt ei.
elektr. og magnetiske felter,
kraftfoder, fællesbetegn. for fodermidler
med høj foder værdi. Til k hører korn,
klid, oliekager, fiskemel m. v.
kraftgas ei. dowsongas, blanding af
vandgas og generatorgas; fremstilles ved
samtidig at lede luft og vanddamp over
glødende koks.
kraftlinier anv. til at anskueliggøre

Hesteskomagnets kraftlinier.

25H

Artikler, der savnes under K, bør søges itnder C.

Kradser.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0939.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free