- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2512,2513,2514

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - kraftmaskine ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

kraftmaskine

kran

Kragejolle (ældre type).

kraftens størrelse og retning i et
kraftfelt. k tegnes, så at deres retning overalt
angiver kraftens retning og deres
tæthed kraftens størrelse, k anv. især ved
elektr. og magnetiske felter,
kraftmaskine, maskine som
dampmaskine, forbrændingsmotor, damp- ei.
vandturbine m. m., der omsætter energi,
som f. eks. varme ei. bevægelsesenergi,
til andre former, der lettere lader sig anv.
ei. overføre, f. eks. som elektr. energi ei.
bevægelsesenergi i en arbejdsmaskine,
d. v. s. en maskine, som under tilførsel
af energi udfører et arbejde,
kraftspring, gymnastisk
smidighedsøvelse. Afsæt med eet ben; gnm. håndstand;
nedspring på let adskilte fødder, som siden
samles med et lille hop.
Krag, Jens Otto (f. 1914), da.
socialdemokrat. Cand. polit., embedsm. i
varedirektoratet, 1945 kontorchef; s. å. kontorchef
i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, bl.
forfatterne til Soc.dem.s programskrift
»Fremtidens Danmark« 1945. Medl. af
Priskontrolrådet fra 1945; handels- og
forsyningsmin. fra nov. 1947.
Krag, Niels (1550-1602), da. historiker,
filolog og diplomat, første prof. i historie
v. Kbh.s Univ. (1589), senere prof. i gr.
Som kgl. historiograf (fra 1594) skulle
han fortsætte A. S. Vedels arbejde, men
nåede kun Chr. 3.s Historie til 1550 (på
latin; udg. 1787 af Hans Gram).
Krag, Oluf (1870-1942), da.
Venstrepolitiker. Dr. phil. (matematiker),
gymnasielærer, rektor v. Metropolitanskolen 1918
-21; kreditforeningsdirektør.
Landstingsmand 1914-24; folketingsm. 1924-42
(Ringkøbing). Indenrigsmin. 1921-24,
1926-29. Efter Madsen-Mygdals nederlag
leder for Venstre fra ca. 1932, sluttede
1933 Kanslergadeforliget m.
regeringspartierne, opnåede gunstigere
landbrugs-priser, men måtte under konflikt med
LS og efter valgnederlag 1935 overgive
ledelsen til Brorsen 1936. Konsultativ
min. apr.-juli 1940; angreb 19. 11. 1941
udenrigsmin. Scavenius for omgåelse af
det udenrigspolit. nævn. (Portræt sp.
2517).

Krag, Otte (1611-66), da. rigsråd.
Diplomat, øverste sekretær i kancelliet
1645-53, lensmand. Kæmpede energisk, men
usmidigt for adelsvældet under
stændermødet 1660.
Krag [kra:g], Thomas (1868-1913), no.
forfatter. Skrev noveller og romaner i
lyrisk, stemningsbåret prosa. Dybest
sjæleskildr. nåede K i Ada Wilde (1896)
og Gunvor Kjeld (1904).
Krag [kra:g], Vilhelm (1871-1933), no.
forfatter. Gengav m. fin indfølingsevne
Sørlandets natur i digtsaml.
Vestlands-viser (1898), Sange fra min 0 (1918) o. fl.
Skrev endv. dramer, romaner og
fortællinger. Erindringer (1926-31).
kragbånd (mnty. krage krave),
fremspringende (udkragende), som regel profileret
led, der især kendes fra bueåbningers
vederlag.

krage (’Corvus co’rone), ravnefugl, alm.
på nordl. halvkugle. Reden i høje træer.
Lever af insekter, fugleæg, ådsler m. m.
To racer: grå-k (C. c. cornix), alm. i
Danm., og sort-k(C. c. corone) i V-Eur.;
desuden mellemformer. Den da. k er
stand- ei. strejffugl, sjældnere trækfugl,
kragefod (’Comarum pa’lustre), art af
rosenfam., har uligefinnede blade og
bæger og krone mørkt brunrøde. Alm. i
da. tørvemoser,
kragefugle, d. s. s. ravnefugle.
’Kragehul-fundet, jernalderofferfund
bestående af sværd, spyd, pile, forsk.

husgeråd og smykkesager fra tiden omkr.
500 e. Kr. fra K.-mose nær Assens,
kragehytte, en lille hytte med
skydehuller, uden for hvilken der på en stang
anbringes en levende ei. udstoppet ugle,
som tiltrækker krager og høge, således at
de kommer på skudhold,
krage jolle (mnty. krake en slags fartøj),
spidsgattet, klinkbygget sejlbåd med
een mast, sprydsejl ei. gaffelsejl, topsejl,
fok og klyver. (111. sp. 2512).
krageklo (O’nonis), slægt af
ærteblomst-fam.; har grentorne og
tre-fingrede blade og oftest røde
blomster. 3 arter i Danm.
Kragelund kirke, V f.
Silkeborg, vel fra tiden
1100-50. Bygherrens og
bygmesterens navne
undtagelsesvis kendt gnm. runeindskrift
på S-portalens tympanon:
Æse bød, Vagn ristede.
Kragenæs, havn ved
Ståldyb på N-Lolland;
endepunkt f. Nakskov-K banen.
Kragerup, hovedgård N f. Slagelse. Tilh.
1610-39 kansler Chr. Friis. Bygn. fra
1801-02, fredet i kl. B.
Kragerø [’kra:g3rø:], no. købstad (fra
1666), i Telemark SV f. Skien, 4000 indb.
(1946).

kragetræer (oldn. kraki.stang med krog),
ca. 1 m 1., krydslagte træstykker lagt
over rygningen på stråtækte huse for at
fastholde mønningen.
Kragh, Johannes (1870-1946), da. maler
og billedhugger, medl. af »Den Frie Udst.«
1897-1913; portrætter,
landskabsakva-reller, glas- og kalkmalerier, altertavler
m. m.

’Kraghede, landsby S f. Brønderslev;
fundsted for hustomter med lerklinede
vægge fra sen keltisk jernalder, samt
brandgrave med vognrester.
Kragh Pedersen, Hjalmar (f. 1883), da.
maler, medl. af »Koloristerne«;
ekspressionist af efterkrigstidens skole; skildr,
af arbejdere og værksteder, bl. a. til DsUs
lokaler i Brønshøj (1931).
Krag-Jørgensen-gevær, gevær
konstrueret af nordmanden O. H. K-J.
(1837-1916). Brugt i den da. hær som
8 mm gevær M. 1889 til 29. 8. 1943.
kragsten, arkit., kragbånd af een sten.
’Kragujevac [-jævats], handelsby i
Jugoslavien, SSØ f. Beograd; 33 000 indb.
(1948); nogen fødevare- og jernindustri.
’Krain, jugoslav. ’Kranjska, landskab i
NV-Jugoslavien. Kalkbjerge.
Kviksølv-miner. Hovedby: Ljubljana. - K kom
1276 til Habsburgerne; 1849-1918 østr.
kronland.

kraj (russ: grænseområde), sovj.
admin.-område i grænseegn, i øvr. d. s. s. oblast.
krak (ty. Krach brag), fallit.
Krak, Thorvald (1830-1908), da. officer,
stadskonduktør i Kbh. 1858-98, udg. fra
1862 vejviser over Kbh.
’Kraka, iflg. sagnet Regner Lodbrogs
anden hustru, også kaldet Aslog.
Krakatau [-’ta:u:], vulkanø i
Soendastræ-det kendt fra stort udbrud 1883. Efter
en sommers mindre vulkanske
virksomhed indtrådte 27. 8. en eksplosion, idet
øen revnede. Dens areal mindskedes fra
33,5 til 15,3 km4. En 30 m h. bølge
ødelagde omliggende kyster, og ca. 40 000
mennesker omkom. Lufttrykket fra
eksplosionen kunne måles Jorden over.
Askebestanddele førtes over hele Jorden
i 60-70 km højde og forårsagede en kraftig
aftenrøde i efteråret. Senere udbrud 23. 1.
1928.

’Krakau, ty. navn på Krakow i Polen,
krake’le’ret (fr. craquelé af craquer at
revne) kaldes en keramikglasur, når den viser
et net af fine revner. Krakelering
forekommer ved glasurens og massens forsk,
sammentrækning under brændingen,
kra’ki’lsk (ty., af hoW. kra’keel kiv),
trættekær.

krakmandel (ty. Krach brag), frøet af en
varietet af mandeltræet. I modsætning
til stenen hos alm. mandler er denne hos
k så tynd, at den kan knækkes med
fingrene, og derfor fjernes den ikke ved
høsten.

krakning, d. s. s. cracking.

Krakow [’krakuf], ty. ’Krakau, by i
S-Polen ved Wisla; 300 000 indb. (1946).
Handelsby og jernbanecentrum med jern

og tekstilindustri. Vigtigt po.
kulturcentrum med univ. (grl. 1364) og mange
middelalderbygn., bl. a. kongeslottet
Wawel (s. d.) og berømt domkirke. Polens
residensby 1320-1609. 1795-1815 østr.,
1815-46 hovedstad i republikken K;
1846-1918 østr., derefter po. Besat af
tyskerne 6. 9. 1939-19. 1. 1945.
krakowiak [-’kovjak] (efter Krakow), po.

nationaldans i 2/4 takt.
Kraks Blå Bog, da. biogr. håndbog, udg.
årligt siden 1910, indeholder (1949)
oplysninger om 6066 kendte da. mænd og
kvinder med angivelse af data, hverv,
evt. litt. arbejder samt adresse.
Kraks Vejviser, udg. siden 1862 af Th.
Krak. Han overtog en beskeden og
ufuldkommen Kbh.-s vejviser, der i 1770 var
påbegyndt af agent Hans Holck (1726—
83) og skabte en nøjagtig og omfattende
adressebog og handelskalender for hele
landet. 1910-23 udg. af sønnen, læge Ove
K. (1862-1923), der fra 1910 også
udsendte K-s Blå Bog. Efter hans død
overgik foretagendet til Kraks Legat,
et fond med samfundsnyttigt formål.
Krama’torsk, by i Ukraine N f. Stalino
i Donbass; 93 000 indb. (1939). Højovne;
maskinindustri,
kram’bambuli, brændevin fremst, ved

destillation af urter og krydderier.
Kramer [’kra:-], Josef (1908-46), ty.
nazist, deltog i ledelsen af
koncentrationslejrene Auschwitz og Belsen; dømt for
massemord, udvælgelse af ofre til
gaskamre, mishandling af fanger. Hængt
dec. 1946.

’Kramers [kra:-], Hans A. (f. 1894), holl.
fysiker. Medarb. ved Bohrs institut i
Kbh. 1919-26. Prof. i Utrecht 1926-34,
i Leiden fra 1934. Vigtige arbejder over
kvanteteoriens anv. på atombygningen.
Skrev s. m. H. Holst Bohrs Atomteori.
Kramfors [’kra:m-], sv. købstad (1947) i

Ångermanland; 14 000 indb. (1949).
Kram’nitse, Rødbys tidl. udhavn, på
S-Lolland, ved K Gab, der er det tidl.
indløb til Rødby Fjord.
Kramp, Paul Lassenius (f. 1887), da.
zoolog. Bestyrer af Zool. Mus., 2. afd.
Arbejder over gopler,
krampe (beslægtet med krum), sygelig,
uvilkårlig sammentrækning af muskler.
Ved epilepsi kommer der k af alle
legemets muskler, ledsaget af bevidstløshed.
Ved stivkrampe er der smertefuld k i de
fleste muskler, uden bevidstløshed, det
samme gælder strykninforgiftning; også
andre giftstoffer kan fremkalde k.
Lokalt kan der af delvis ukendte årsager
optræde k i læggene. Hos børn kan
pludselig feber udløse k. Ved hysteri har k
karakter af en stærk rysten. Man
sondrer ml. tonisk k, hvor der er
vedvarende stivhed af musklerne og klonisk k,
hvor der er stødvise trækninger,
kr-ampe (beslægtet med krum),
rundjerns-bøjle m. tilspidsede ender til inddrivning
i træ.

krampebehandling anv. over for visse
sindslidelser, bl. a. ved behandling med
cardiazol og elektrochok,
’kram’sfugle (fra ty., egl: enebærfugle),

fællesbetegn. for forsk, drosselarter.
Kra’n (mnty. kran(e) trane), maskine til
lodret og vandret flytning af byrder v.

2512

2513

2514

Krakow. Torvet, 1. v. Mariakirken.

Artikler, der savnes under K, bør søges itnder C.

Krageklo.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0940.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free