- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2515,2516,2517

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - kraftmaskine ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

kranbro

kravebjørn

hj. af hejse- og køremaskinen, der i
reglen drives af elektromotorer; svingk har
en drejelig arm, en udligger, der kan

100 tons svingkran.

drejes om en søjle, ei. hele maskineriet
kan drejes på en vogn ei. bevægelig
portal; løbek har en løbevogn m. maskineri,
som løber på en kranbro, der kører på
et spor; brok har en bro m. ei. uden
udligger, som kører på skinner og bærer en

1,5 tons beddingskran.

løbevogn ei. en kørende svingk. Af k
til meget store byrder kan nævnes kulk,
beddingk og hammerk.
kranbro, en fast ei. bevægelig -bro m.

skinner, hvorpå en kran kan køre.
kraniebrud, brud på hjernekassen s. flg.
af ulykker, vold ei. lign., medfører ofte
læsioner af hjernen ei. blødninger, der
trykker på denne. På gr. af den
ledsagende hjernerystelse er der ofte
midlertidigt tab af hjernefunktioner. Farligst er
brud gnm. kraniets bund (basisfraktur),
der kan kompliceres af infektion.
Symptom ved basisfraktur er blødning fra
ørerne ei. næsen ei. blodansamling omkr.
øjnene.

kranio- (gr. kranion hjerneskal), vedr.

kranium, kranie-. Se også cranio-.
kranio’klast (kranio- + -klast), tang til
sammentrykning og fremtrækning af
fosterets hoved,
kraniolo’gi* (kranio- + -logi), læren om
kraniets form, særlig om variationerne i
volumen, form og proportioner,
kranioto’mi’ (kranio- + -tomi), d. s. s.

trepanation,
’kra’nium (gr.-lat.), hoved, hjerneskal.

Kranjcevic [’kranjtjevitj], Silvije
Strahi-mir (1865-1908), den største kroat,
lyriker i moderne tid, symboliker.
kran’k (eng. crank krumtap), pedalaksens
léje på et cykelstel; k-aksel, d. s. s.
pedalaksel.

krans ei. kransgesims, i arkit. efter klassisk
mønster taggesimsen, bestående af
udspringende hængeplade (geison) m.
dryp-kant og derover karnisprofileret tagrende
(sima).

kransarterier (arteriæ coronaria), de
pulsårer, der forsyner hjertets muskulatur.

kransnålalger (Cha’raceæ), isoleret
stående plantegruppe, måske nærmest
grønalgerne. Oprette skud besatte med
kransstillede grene. Mange arter alm. i Danm.,
i fersk- og brakvand.

Krantz [-ts], Albert (1445-1517), kannik
i Hamburg, som skrev en række værker
om N-Tyskl.s hist.; kilde for Huitfeldt.

krap (holl.), kraprod, den rensede rod af
krapplanten. Tidl. meget anv. til
krapfarvning (rødt), men er nu helt fortrængt
af det syntetisk fremstillede
krapfarvestof (alizarin).

krap (holl: snæver), søv., kort (drejning);
k sø, sø med kort, dyb afstand ml.
bølgetoppene.

kraplak, den på det bejdsede tøj v. hj.
af krap udskilte røde farvelak.

Kra’potkin, urigtig navneform for
Kropotkin.

krapplanten (’Rubia tinc’torum), art af
krapfam. Rod og rodstokke anv. tidl. til
fremstilling af rødt farvestof; jfr. krap.

kra’py’l (fr. af lat. crapula rus), pak,
udskud.

’Kra’rup, Carl Emil (1872-1909), da.
elektrotekniker. Opfinder af forbedret
type telefonkabel (Krarup-kabel).

Krarup, Frederik Christian (1852-1931),
da. præst, sin tids førende teol. tænker,
påvirket af Kant og Ritschl, men
selvstændig i sine synspunkter. K har bl. a.
givet en fremstilling af hele den
systematiske teologi ved Religionsfilosofi (1905),
Livsforståelse (1915, dogmatik) og
Livsførelse (1918, etik).

Krarup, Niels ßygum (1802-65), da.
landmand; forpagtede 1835 Frijsendal ved
Hammel, hvor han oprettede den første
landbrugsskole i Danm.

Krarup Nielsen, Aage (f. 1891), da.
forfatter og læge. Med En Hvalfangerfærd
(1922) og talr. senere rejsebøger bidraget
afgørende til denne genres store
publi-kumsyndest. I Doktorbåd og Karriol
(1929), Perler og Palmer (1931), Sol over
Mexico (1937).

Krasicki [kra’sitski], Ignacy (1735-1801),
po. forfatter, fremragende repr. for den
po. oplysningstidsalder, fritænkersk
biskop, ven af Fred. 2., skrev ypperlige
fabler og satirer, tendensromaner og
komedier og ironiserede i sin
Monachoma-chia over po. klostervæsen.

’Krasin, Leonid B. (1870-1926), sovj.
diplomat. Revolutionær, 1918
folkekommissær f. hærens forplejn., derefter f.
udenrigshandel, 1923 form. f. det økon.
råd. Ambassadør i Paris 1924 og London
1925.

Krasinski [-’sinjski], Zygmunt (1812-59),
po. forfatter; romantiker. Skrev under
indtryk af det po. oprør 1830 og den eng.
arbejderbevægelse sit filos.-fantast,
skuespil Den Uguddommelige Komedie (1835;
da. 1925), hvis tema er kampen ml.
individualisme og kollektivisme. I Irydion
(1836), som er henlagt til Rom, er
handlingen behersket af mystisk tankegang.
(Portræt).

’Krasnaja Zvezda [zviz’da] (russ: den
røde stjerne), russ. dagblad, centralorgan
for Sovjetunionens forsvarsministerium;
udk. siden 1924.

Krasno’dar, til 1920 Jekaterinodar, by i
RSFSR, Sovj., S f. Rostov, ved
Kaukasus N-flod og floden Kuban; 204 000
indb. (1939); jernbanecentrum for vigtig
landbrugsegn. Fødevareindustri. Grl.
1794 af Katarina 2. Besat af tyskerne
9. 8. 1942-12. 2. 1943.

Krasnogvar’dejsk, 1922-44 navn på
byen Gattjina, Sovj.

Krasno1 jarsk [-na-], by i RSFSR, Sovj.,
i Sibirien, hvor den transsib. bane
krydser Jenisej; 190 000 indb. (1939). Træ-,
papir-, konserves-, mel- o. a. industri.

Krasnov f-’nof], Pjotr (1869-1946), russ.
modrevolutionær general, skrev som
emigrant den opsigtvækkende roman Fra
Tsarørnen til den Røde Fane (1921).
Henrettet for landsforræderi.

Krasnovodsk [-na’votsk], by i
Turkmenistan, Sovj., ved Kaspihavet; 30 000
indb. (1939). Havneby, overfart til Baku.

Krastrup, tidl. hovedgård 0 f. Løgstør,

O. Krag.

Zygmunt Krasinski.

engang under Vitskøl Kloster.
Hoved-bygn. fra 18. årh.; fredet i kl. B.
Kraszewski [kra’Jeski], Jozef Ignacy
(1812-87), po. forfatter; skrev i alle
genrer, men gjorde sig især bekendt som
romanforf. Trods svingende polit,
standpunkter vendte han sig dog i sine sociale
romaner imod adel og gejstlighed og talte
bøndernes og jødernes sag. Skildrede
Polens hist. i 28 romaner. Efter oprøret
1863 levede han i udlandet,
-kra’t (gr. krdtos magt), endelse, der
betegner en tilhænger af et vist herredømme
ei. en vis regeringsform,
krater (gr. krater blandingskar), 1)
ud-brudsåbningen for vulkaner, oftest
tragt-formig med flydende lava i bunden; 2)
stor tohanket kumme til blanding af vin
m. vand.

kratersø, sø beliggende i en vulkans
krater. Eks. er Albanersøen, Nemi-søen o. a.
ital. søer samt maarerne i Eifel.
-kra’ti’ (gr. krdtos magt), -vælde, -styre.
Kra’tinos, gr. komediedigter fra midten
af 5. årh. f. Kr. Hans komedier er kun
fragmentarisk overleveret,
krato’ge’ne (gr. krdtos styrke + orogen),
kaldes i geol. fastlandsblokke, der er
stabiliserede; mods. orogene.
krato’sta’t (gr. krdtos magt + -ståt), af
la Cour i Askov opfundet
differensregulator til hastighedsregulering af
vindmotorer.

Kratzenstein-Stub, Christian Gottlieb
(1783-1816), da. maler; motiver fra
antikken og Ossian; betydeligst som
portrætmaler.

krau’rosis (gr. kraüros tør + -osis),
kronisk hud- ei. slimhindeforandring, tør og
kløende.

Kraus, Joseph Martin (1756-92), sv.
komponist, f. v. Mainz. 1778 kapelmester ved
teatret i Sthlm., 1788 hof kapelmes ter.
Komp. operaer, symfonier m. v.
Krause, Emil (1871-1945), da.
folkelivs-og portrætmaler; mest kendt som
raderer; bl. a. skildringer fra det gl. Kbh.
Krauss, Clemens (f. 1893), østr. dirigent,
1922 ved statsoperaen i Wien, direktør
for samme 1929, 1937 chef for
statsoperaen i München, efter 2. Verdenskrig igen
i Wien.

Krauss, Werner (f. 1884), ty. skuespiller.
Det reinhardtske teaters største
kunstner. Også i ty. film (siden 1915) har K
hævdet sig som en af de største, bl. a.
i »Dr. Caligari« (1919) og »Jøden Süss«
(1934), helt gennemsyret af jødehad.
Efter 2. Verdenskrig blev det ham en tid
lang forbudt at optræde i Tyskl.
kra’val’ (ty., af fr. charivalli — charivari

hujen og skrigen), urolighed, optøjer,
kra’vat (fr. cravate, omdannelse af croate
kroatisk), egl. kroatisk soldaterhalsbind.
Ældre navn for halsbind. I slutn. af 19.
årh. et stort færdigbundet sløjfeslips,
kraveben, d. s. s. nøgleben.
kravebjørn (’Ursus tor’quatus), forholds-

2515

2516

2517

Kranium. 1. pandeben,
2. isseben, 3.
tindingeben, 4. nakkeben, 5. kindben, 6.
overkæbeben, 7. næseben, 8. kileben, 9.
underkæbeben.

Artikler, der savnes under K, bør søges itnder C.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0941.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free