- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2521,2522,2523

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - kraftmaskine ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

kredens(bord)

Kreta

kre’den’s(bord), langt bord ei. skab,
hvorpå i Renæssancetiden drikkekarrene
anbragtes; skænk,
kre’den’se (ital. credenza tro, tillid), smage
på vinen før sin gæst for at vise, at den
ikke er forgiftet,
kredit [’kre:-] (lat. credit han betror), en
kontos højre side, hvor noteres, hvad
vedk. konto(-indehaver) giver til, og
således har til gode hos den bogførende;
kredi’te’re, godskrive, bogføre i k.
kre’dit (lat. credit um betroet) foreligger
ved enhver økon. transaktion, hvor ydelse
og modydelse er adskilt ved tid. Man
skelner ml. forbrugs-k (f. eks. v.
afbetalingshandel og v. detailkøb på konto) og
den samfundsmæssigt langt vigtigere
pro-duktions-k til investering i produktive
formål, k, som i erhvervslivet oftest ydes
gnm. k-institutter (bank, sparekasse,
kreditforen. m. m.) har talr. former
efter lånets varighed og sikkerhed m. m.
I alm. ydes k i penge. Betalingen for
k-ydelse kaldes rente ei. lånerente,
tilbagebetalingen afdrag ei. amortisation,
kre’ditbevis, statsgældsbevis, sædv.
kortfristet (da ofte kaldet skatkammerveksel),
kre’ditforening, forening af låntagere m.
det formål at skaffe sig lån på grundlag
af deres kollektive, solidariske ansvar.
Lånet, for hvilket modtageren afgiver en
panteobligation til foreningen, ydes af
denne i form af foreningens
kasseobligationer, der kan sælges til en pris (kurs),
som afhænger af rentefod m. m.
Låntagerne skal hver termin til foreningen
betale et fast beløb for forrentn. og
afdrag (samt bidrag til admin. og
reservefond). Kasseobl.s tilbagebetaling sker
ved, at der hver termin udtrækkes et
beløb svar. til de indkomne afdrag.
Lånene ydes som 1. prioritet inden for højst
3Is af pantets værdi. - Den første k blev
grl. i Preussen 1770, den første da. egl. k
i 1851, efter at en lov 1850 havde
fritaget for dobbelt stempelafgift (o: af
både panteobl. og kasseobl.) og tilladt
udst. af kasseobl. lydende på
ihændehaveren, hvorved deres cirkulation
lettedes. K af Kommuner i Danm. (opr.
1899) har kun kommuner som låntagere.
En særstilling indtager endv. Husejernes
Kreditkasse (opr. 1797), hvor långiverne
bestyrer ka.ssen og vælger
administratoren. Ved lov 1936 er givet ensartede
regler for k. De står under tilsyn af
In-denrigsmin., og nye k kan kun oprettes
ved lov. Omfanget af k-s (og
hypotekforeningernes) virksomhed 1946 fremgår
af oversigten; af det saml. restgældbeløb
var ca. 40% udlånt i landejendomme,
resten især i boligbyggeri. For at
formidle eksporten af k-obligationer
oprettede staten 1906 Kongeriget Danmarks
Hypotekbank, som opkøber k-obl. m. m.
og på grundlag heraf udsteder
hypotek-bankobl. (Tabel sp. 2518-20).
kre’ditforsikring, forsikr, mod tab på
en gældsfordring ved debitors insolvens,
kredi’ti’v ei. akkreditiv, 1) fuldmagt fra
en fyrstelig person ei. en autoritet; 2)
anvisning til at disponere over et beløb hos
trediemand (udstederen akkrediterer
modtageren hos denne),
kre’ditkonsignation, konsignation med

ejendomsforbehold,
kre’ditomsætningsmidler, fordringer
der er i alm. cirkulation til afgørelse af
betalinger; i vore dage indløselige
banksedler samt checks,
kre’ditoplag, det forhold, at importører
får toldbelagte varer udleveret til fri
rådighed, idet tolden krediteres, indtil
varen er videresolgt,
’kre’ditor (lat: den som betror),
fordringshaver, den, som er berettiget i henh. til
et skyldforhotd.
kre’ditsalg, salg, hvor købesummen helt
ei. delvis skal erlægges senere end på det
tidspunkt, da ejendomsretten til varen
overgår t. køber. Sælger har kun en alm.
fordring og kan i tilf. af købers fallit
ikke kræve varen tilbage,
kre’ditåbning, tilsagn om kredit; også

benævnt: at stille rembours,
kredslæge, siden 1915 betegn, for statens
civile embedslæger med hygiejniske
opgaver inden for sit embedsområde.

kredsløb, se blodets kredsløb,
kredsmandat. If. Lov af 9. 6. 1948 om
Valg til Rigsdagen vælges af Folketingets
151 medl. de 2 på Færøerne, 105 i 23
amts- og storkredse - disse 105 kaldes k
-og derudover 44 på tillægsmandater, k
fordeles efter partiernes stemmetal ved
en forholdstalsmetode for hver kreds;
dog skal et partis evt. overskydende antal
k i forh. t. dets saml. stemmetal afgives
ved den endelige mandatberegn. for hele
landet.

kre’e’re (lat. creare skabe), danne;
udvælge, udnævne; fremføre første gang.
Krefeld [’kre:fælt], ty. by ved vestl.
Rhinbred, Nordrhein-Westfalen; 149 000
indb. (1946). Fremstill. silke- og
fløjlsvarer, maskiner m. v., stor
levnedsmiddelindustri. - Ca. 50% ødelagt under
2. Verdenskrig.
Kregme [’kraims], tidl. stavet Kregome,
stationsby (Hillerød-Frederiksværk) SØ
f. Frederiksværk; 489 indb. (1945).
’Kreisler, Fritz (f. 1875), østr.
violinvirtuos og komponist. Deb. 1887 i Paris.
Har komp. en del iørefaldende
småstykker (Caprice Viennois, Tambourin
Chi-nois, Schön Rosmarin m. v.).
Offentliggjorde 1935, at en række værker, som
han havde udg. som klassiske, var af
ham selv. 1943 amer. statsborger
(Portræt sp. 2525).
kremation (lat.), ligbrænding,
krema’to’rium (lat.), ligbrændingsanstalt.
Krementjug [-’tjuk], by i Ukraine, ved
Dnjepr neden for Kijev; 90 000 indb.
(1939). Flodhavn, industri. Ved K brød
tyskerne sept. 1941 over Dnjeprlinien.
Kreml, betegn, for citadellet i fl. gl. russ.
byer (f. eks. Novgorod, Kazan). Mest
kendt er K i Moskva, grl. 1147.
Efterhånden som Moskva voksede og blev

Rusl.s hovedstad, udvidedes K, som nu
omgives af en omkr. 2 km 1. mur med
19 tårne fra 1485-95. Muren omslutter
talr. kirker, klostre og paladser fra forsk,
tider, ældst kirken »Spas na bo’ru« (Vor
Frelser i Skoven) fra 1330. Af andre
kirker nævnes »Us’penskij so’bor«
(Him-melfartskatedralen) fra 1467-79,
tsarernes kroningskirke, og »Ar’hangelskij
so’bor« (Ærkeengle-katedralen) fra
1505-09, gravplads for tsarerne indtil Peter d.
Store. K, der siden 1918 er
sovjetregeringens sæde, indeholder flere museer af
stor bet., f. eks. »Oru’zjejnaja pa’lata«
(Udstyrskammeret) med saml. af
tsarhoffets inventar, smykker osv.
Krems, by ved Donau, i Niederösterreich;

28 000 indb. (1946). Vinavl m. v.
’krem’serhvidt (efter den østr. by Krems),

d. s. s. blyhvidt.
Kremsier [’kre:mzi:r], ty. navn på Kro-

méfii. Cechoslov.
Krenchel t’krärj’kal], Ejnar (f. 1891), da.
overretssagfører. Drev en tid
antimili-taristisk agitation; beg. sept. 1943
radioagitation mod sabotagen og
modstandsbevægelsen, appellerede særlig til
bondestanden, grl. Dansk Sabotage-Værn.
Rettede samtidig kritik mod
Schalburg-korpset, i strid m. Martinsen. Okt. 1947
8 års fængsel for hjælp t. Tyskl., løsladt
maj 1949.

Krenek t’krlænæk], Ernst (f. 1900), £ech.
modernistisk komponist. 1938 til USA.
Gjorde sig 1927 internat, bemærket med
operaen Jonny spielt auf(Kbh. 1930). Endv.
symfonier, koncerter, korværker o. a.
krene’le’ret mur (fr. crénelé, af créneau
skydeskår), mur, foroven udtakket i
tinder og skydeskår. Middelalderlig
forsvarsforanstaltning.

Krengerup, hovedgård NØ f. Assens; fra
1770 i slægten Rantzaus eje. Hovedbygn.
fra 1772-83, fredet i kl. A.

Krenkerup, hovedgård SØ f. Sakskøbing;
ejedes 1506-44 af Mogens Gjøe, 1627-42
af Palle Rosenkrantz og fra 1700 af
slægten (Haugwitz-Hardenberg-) Reventlow.
Grevskab 1815-1924 under navnet Har-

Det Store Palads i Kreml.

denberg, fra 1938 atter K. Bygn.s ældste
del fra slutn. af 15. årh., resten fra
Mogens Gjøes tid, ombygget 1620 og
1631, fredet i kl. A.
kre’o’l, en i det sp.talende Amer.
(sjældent andetsteds) født og bosat person af
eur. herkomst,
kreo’li’n, sortbrun, tyktflydende
desinfektions vædske med tjæreagtig lugt; k
er en emulsion af råkresol i
harpikssæbe-opløsning.

kreolnegre, ublandede bras. negre, hvis

forfædre er de af eur. indførte slaver.
’Kreon, i gr. sagnhist. konge i Theben,

især kendt fra Antigonesagnet.
kreo’so’l (gr. kréas kød), benzolderivat,

findes i rå kreosot, forsk. med. anv.
kreo’so’t (gr. kréas kød + gr. sözein bevare),
olieagtig vædske med røglugt og smag,
der fås af afsyret bøgetrætjære ved
fraktioneret destillation; indeholder guajakol
og kreosol (homoguajakol); anv. til
desinfektion, i med. og til konservering af
kød. Som k (ei. k-olie) betegner man
også et stenkulstjæredestillat m. kp. 200°
-280°. Består af fenol, oksytoluoler
(kre-soler), kulbrinter m. m. Bruges til
træimprægnering, desinfektion o. a. Tidl. anv.
i hostemikstur,
krep, anden stavemåde for crepe,
kre’pe’re (ty., af lat. crepare knage), revne,

sprænges; dø; døje ondt; ærgre,
krepitation (lat. crepitare knitre, knage),
den knirkende lyd, som kan høres hos
patienter med visse lungelidelser, ved
lytten til brystets overflade. Af stor
diagnostisk betydning.
’Kresilas fra Kydonia (5. årh. f. Kr.), gr.
billedhugger. Udførte bl. a. en
amazone-fig. (ill. se amazone) og et portræt af
Perikles.

kre’soler (orto-, meta-, para-) er
oksytoluoler, der udvindes ved fraktioneret
destillation af stenkultjærens (mellemoliens)
sure bestanddele (rå karbolsyre). k tjener
til imprægnering af træ, desinfektion,
skadedyrmidler, sprængstoffer,
garve-stoffer etc.; en vigtig anv. er til
formstoffer ved kondensation med formalin.
Kre’stjanskajaGazeta [-ga’zjæta](russ:
bondeavisen), russ. dagblad, grl. 1924,
organ for det kommun. partis
centralkomité. Oplag ca. 3 mill.
krestoma’ti’, anden stavemåde for
chre-stomati.

’Kreta, gr. Krété [■kriti], gr. ø i
Middelhavet S f. Det Græske Øhav; 8166 km2;
442 000 indb. (1938). Hovedstad:
Hérå-kleion (Candia). K gennemløbes V-0 af
unge foldebjerge; højeste punkt (Ida) er
2456 m. Klimaet er mildt, subtropisk m.
vinterregn; maki er alm. i bjergene,
medens det fladere land er dyrket med
hvede, vin, oliven, figen, sydfrugter, ris
og majs. Landbrug er hovederhverv
(eksport), og en stor del af jorden vandes.
Historie. Førgr. befolkn. skabte fra 4.
årtusind f. Kr. højere kultur; blomstring
især ca. 1500: rige fund af keramik,
statuetter, borganlæg m. vægmaleri
(Knös-sös; Faistös) (ill. se tavle Ægæisk Kunst).
Skriftfund, ikke tydet. Stærk sømagt,
handel m. Ægypten, kulturpåvirkn. til
øvr. Grækenl. Formentlig erobret af
hellener ca. 1400 f. Kr., efter ca. 1100
formen ti. dorisk, i 1. årtus. f. Kr. splittet

2521

2522

2523

Artikler, der savnes under K, bør søges itnder C.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0943.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free