- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2524,2525,2526

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - kretacisk ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

kretacisk

krigshunde

i småstater og mindre fremtrædende.
Rom. provins efter 146 f. Kr. Fra 395
e. Kr. til Østrom. Rige, i 9.-10. årh.
under saracenerne, venetiansk
1204-1669, derpå tyrk. Efter gentagne oprør
i 19. årh. og mislykket gr. krig mod Tyrk.
fik K 1898 selvstændig stilling ved
stormagternes beslutn.; fra 1912-13 til
Græ-kenl. især ved kreteren Venizélos’
indsats. 1. 6. 1941 erobret af tyskerne efter
svære tab for luftlandetropperne; svære
ødelæggelser her og ved senere allierede
luftangreb. Allieret landgang okt. 1944,
i hovedsagen erobret dec., sidste ty.
tropper overgav sig maj 1945.
kretacisk [-’ta’sisk] (lat. creta kridt),
hørende til kridt(formationen).
krete [’kræ:ta] (fr. créte bjergkam), i
fæst-ningskunsten kanten ml. to
sammenstødende skråninger. Før også brugt om
bakkekam,
kreti’nisme (fr.), sygdom, som findes i
visse bjergegne, navnlig i Alperne (Tirol)
og Pyrenæerne, og som muligvis hænger
sammen med mangel på jod ei. a. i
drikkevandet, muligvis med en
forgiftning i dette, k, der viser sig ved
åndssvaghed, dværgvækst, rygskævhed,
misdannelse af lemmerne, skyldes sandsynl.
lidelse i skjoldbruskkirtlen og hypofysen,
’kreti og ’pleti, Davids livvagt, som
bestod af kretiske og filistæiske lejetropper;
bruges nu = hvem som helst,
’kre’tisk-my’ke’nsk kultur, betegn, for
den forhist. førgr. kultur i Grækenl. og
på Ægæerhavets øer; nu alm. erstattet
af den rummeligere og mere neutrale
betegn, ægæisk kultur (ill. s. d.).
Kretschmer [’krætlmarj, Ernst (f. 1888),
ty. psykiater, særlig bekendt for sine
arbejder om sammenhæng ml. visse
kon-stitutionstyper og sjælelige fænomener.
Grundlæggende værk: Körperbau und
Charakter (1921).
Kreuger [’kry:gar], Ivar (1880-1932), sv.
finansmand. Grl. 1907
entreprenørfirma K & Toll, 1917 Svenska
Tänd-sticks A/B, som i 1920rne beherskede
det meste af verdens tændstikfabr.,
finansierede statslån m. v. Prisfaldet efter
1930 slog K ud. 12. 3. 1932 skød K sig
i Paris; efterflg. undersøgelse viste
insolvens og ulovlige finanstransaktioner.
Kreuger, ty. [’kraygsrj, Karl (f. 1894),
amer. kapelmester, f. og udd. i Tyskl.
1943 kapelmester ved Detroit Symphony
Orchestra.

Kreuger [’krø:gar], Nils (1858-1930), sv.
maler, fremtrædende repr. for det
moderne, lyriske landskabsmaleri, bl. a.
kompositioner m. heste og køer; anv. ofte
en ejendommelig sort-pointilistisk teknik.
Kreuger [’kry:g3r], Torsten (f. 1884), sv.
forretningsm., broder til Ivar K, knyttet
til dennes foretagender (Polen). Fra 1937
admin. direktør f. Stockholmstidningens
A/B og Aftonbladets A/B, der under
2. Verdenskrig indtog imødekommende
holdn. mod Tyskl.
Kreutzberg [’kroy tsbærk], Harald (f.
1902), ty. karakterdanser, opr. tegner.
Elev af Mary Wigmann.
Kreutzer [’kroytsarj, Konradin
(1780-1849), ty. kapelmester bl. a. i Wien. Komp.
operaer, heriml. Das Nachtlager in
Granada, Der Verschwender og Libussa (Kbh.
1824).

Kreutzer [krø’dz(p:r], Rodolphe
(1766-1831), fr. violinist og komponist. Traf
1798 i Wien Beethoven, der tilegnede ham
sin violinsonate op. 47 i A, kaldet
K-Sonaten. Hans etuder anv. stadig til
undervisning.

.Kreutzersonaten (da. [’krai’tssr-]), 1)
violinsonate af Beethoven, opus 47;
tilegnet Rodolphe Kreutzer; 2) novelle af
Lev Tolstoj (1889, da. 1909), hvori K 1)
indgår som motiv.
Kreuzer [’kroytsar] (ty. Kreuz kors), lille
sølvmønt, først præget i Tirol i 13. årh.
Navnet efter forsidens kors. Til 1875
skillemønt i Sydtyskland, til 1900 i Østr.
Kreuznach, Bad [ba:t ’kroytsnatj, ty.
kursted i Nahes Dal, Rheinland-Pfalz;
30 000 indb. (1939). Ca. 50 % ødelagt
under 2. Verdenskrig,
kri’de’re, grundere med en kridtmasse,
kri’de’ret papir, papir, der på den ene

2524

Fritz Kreisler. A. F. Krieger.

ei. begge sider er dækket med et
»kridt«-lag (kaolin, gips) og herved får en glat
overflade, der gør det egnet til kunsttryk.
kridt (lat. creta kridt), 1) mineral., hvid,
løs, finkornet kalkbjergart bestående af
kokkolitter, foraminiferer og kalkslam;
2) geol., den øverste mesozoiske formation.
Floraen i ældre k omtr. som i jura,
senere overvejende tokimbladede.
Faunaen: foraminiferer vigtige, echinider,
bryozoer, muslinger (rudister, inoceramus
o. m. a.), snegle, ammonitter, nautiler og
belemnitter. Benfisk, forsk, krybdyr
(hval-, flyve-, kæmpe- og slangeøgler),
tandfugle, primitive pattedyr, k deles
mest i 6 etager: neokom (nederst), gault,
cenoman, turon, senon og danien. I
Ml.-Eur. nederste klimnisk (såk. wealden),
ellers mest marin (kalksten, kridt,
sandsten). I Danm. skrivekridt fra senon,
limsten m. m. fra danien; i Grønl. såvel
marine som limniske lag. I N-Amer. er
k vidt udbredt, 0 f. Rocky Mountains
laramieformationen fra yngste k med
talr. dinosaurer,
kridthus, en lille cylindrisk beholder, ofte
med drevet arbejde i messing, sjældnere
i sølv, delt i to rum. Der gemtes penge
i det ene, kridt til regnskabsføring,
erindringsgenstande o. 1. i det andet.
Deraf talemåden at være i k hos en,
d. v. s. være i ens erindring, gunst,
’kridtlom’, da. navn for Hesperornis.
kridtpiber, piber, fremstillet af fint og
rent sand og kalkfrit pibeler, der brændes
hvid og porøs,
kridtsten, de af limsten fra Stevns
dannede bygningssten.
Krieger [’kri’aarj, Andreas Frederik (1817
-93), da. politiker. Jur. prof. 1845-55,
nat.lib. medl. af grundlovgiv.
rigsfor-saml. 1848-49; gentagne valgnederlag
over for Bondevenner. Nøje knyttet til
Hall og Andræ; indenrigsmin. 1856-58,
gennemførte næringslov 1857; finansmin.
1858-59, indenrigsmin. 1859. Fra 1860
højesteretsassessor. Gik 1863 stærkt ind
for Halls politik; da. delegeret ved
Londonkonferencen 1864, evnede ikke at føre
da. synspunkt igennem over for
stormagterne. Landstingsmand 1863-90,
ju-stitsmin. 1870-72, finansmin. 1872-74, gik
skarpt mod Venstres krav om
folketings-parlamentarisme, fremtvang min.s afgang,
da mægling ml. Folketing og Landsting
syntes håbløs. Isoleredes under
forfatningskampen, modarbejdede forgæves
Estrup. K-s dagbøger (bevaret til 1880,
bearbejdet af K selv) (udg.) viser bidsk
kritik mod de fleste i samtiden. Fra 1860
nøje knyttet til Johanne Luise Heiberg
(hendes breve til K under udg.). (Portr.).
Krieger, /fnthonius (1858-1940), da.
embedsmand. Departementschef i
Indenrigsmin. 1898-1910, kabinetssekretær hos
Fred. 8. og Chr. 10. 1910-36.
Krieger, Johan Cornelius (1683-1755), da.
arkitekt. Af bevarede hovedværker:
ældste dele af Fredensborg slot, Vartov og
Ledreborg. Kyndig slotsgartner.
Kriemhild [’kri:mhilt], hovedperson i
»Nibelungenlied«. Var g. m. Siegfried.
I nord. digtn. om Völsungerne kaldes
tilsvarende person Gudrun,
krig, en særlig tilstand ml. stater,
fremkaldt ved en dertil sigtende erklæring ei.
ved faktiske handlinger, med den
virkning, at væbnet magtanvendelse,
beslaglæggelse af privat ejendom samt andre
ved krigsretten nærmere bestemte
ekstraordinære forholdsregler er lovlige i de
pågældende staters indbyrdes forhold.
Fremkaldelse af denne tilstand er efter

2525

traditionel folkeret tilladt; ved FNs pagt
har medlemsstaterne dog givet afkald på
enhver magtanvendelse i strid med
organisationens formål. Den ved pagten
foreskrevne anvendelse af våbenmagt mod
en fredsbryder kan næppe antages at
fremkalde krigstilstand med dennes
sædvanlige retsfølger.
’kri’gen (oldn. krikr krumning), søv.,
krumtømret, der forbinder stævn til køl.
Krig og Fred, russ. Voj’na i mir, roman

af Lev N. Tolstoj, 1864-69.
krigsar tikler, navn fra 16. årh. for mil.

lovbog (grundlag for mil. strafferet),
krigsbytte. Efter krigsreglerne kan en
hær som k tilegne sig fjendtlige
offentlige ejendele, der findes på slagmarken,
samt i øvrigt også fjendtligt krigsudstyr.
Privat ejendom kan ikke tilegnes som
k, og offentlig fast ejendom kan under
fjendtlig besættelse kun beslaglægges til
brug, ikke til ejendom,
krigscensur, prøvelse af breve,
telegrammer, aviser m. m. i krigstid for at
hindre fjenden i at få uønsket viden,
krigsdans, form for krigskult.
krigserklæring, en fra et kompetent
statsorgan udgået erklæring om
hidførelse af krigstilstand, k er foreskrevet
ved en af Haag-konventionerne 1907,
men moderne strategi, der lægger vægt
på overraskelsesmomentet, har medført,
at denne forskrift sjældent bliver
iagttaget.

Krigsfangecentral, Røde Kors’, et af

den internat. Røde Kors komité i Geneve
i krigstid oprettet bureau til udveksling
af oplysninger om krigsfanger ml. de
krigsførende parter,
krigsfanger, medlemmer af de væbnede
styrker som i krigstid falder i fjendens
hænder. Udførlige regler om deres
behandling er givet i en i Geneve 27. 7. 1929
afsluttet konvention,
krigsflag ei. orlogsßag, i mange lande et
fra nationalflaget (handelsflaget)
afvigende flag, der udelukkende føres af
krigsmarinen. I de skandinaviske lande
er k nationalflaget med split. (111. se
flagtavlen).

krigsforbryder, person hørende til en
krigsførende parts væbnede styrker, som
begår strafbare handlinger i strid med
krigens ret. I videre forstand desuden
den der er ansvarlig for iværksættelse af
ulovlig krig (forbrydelse mod freden), og
for umenneskelige handlinger begået før
ei. under en krig (forbrydelser mod
menneskeheden). Hjemmel til at straffe ty.
krigsforbrydere i snævrere forstand er i
Danm. givet ved en lov af 12. 7. 1946.
Retsforfølgning mod de større ty.
krigsforbrydere, d. v. s. hvis forbrydelser ikke
geogr. kan begrænses til et enkelt land,
er sket for den ved en overenskomst af
8. 8. 1945 oprettede internat,
militærdomstol i Nürnberg, ved hvis dom af
30. 9. og 1. 10. 1946 et antal af Tyskl.s
krigsledere blev dødsdømt,
krigsforhør, i ældre da. mil. retspleje
den i hver enkelt sag nedsatte,
forundersøgende forhørsret.
krigsforsikring. Ved sædv. forsikring
undtages p. gr. af risikoens
uberegnelighed krigsskader, hvorfor det under krige
er blevet nødv. at oprette særlige
k-s-institutter, oftest af ei. under støtte fra
statsmagten. Hyppigt vil ved k de
ekstrapræmier (til vedk. alm. forsikring), som
krigsrisikoen nødvendiggør, først blive
opkrævet efter krigens ophør, når
skadernes omfang kendes, og præmien derfor
kan beregnes nøjagtigt, k har under 1.
og 2. Verdenskrig spillet en afgørende
rolle, særlig i søforsikr. (kaskoforsikr, af
skibe) og brandforsikr. Oversigten sp.
2527-2528 viser de vigtigste danske
k-forbund under og efter 2.
Verdenskrig,. alle oprettet ved lov - størstedelen
i form af gensidige
forsikringsfor-bund.

krigsgas, alm. betegn, for kemiske
kampstoffer.

krigshunde, hunde brugt i krig til at
bringe bud, hjælpe vagter og patruljer
og opsnuse sårede og savnede. De bedste
k fås blandt flg. racer: schäfer,
rottweiler, dobermann, riesenschnauzer, aire-

2526

Artikler, der savnes under K, bør søges itnder C.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0944.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free