- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2530,2531,2532

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - krigsskole ... - kristen - kristendom

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

kriminalteknik

kristendom

kriminalteknik, de af politiet under
efterforskn. af forbrydelser anv. metoder,
der skyldes naturvidensk., f. eks.
anv-af røntgenstråler, mikrofotografering.
krimi’nel’ (fr. af lat. crimen forbrydelse),
som vedrører forbrydelser ei.
strafferetten; forbryderisk, forkastelig,
kriminolo’gi’, læren om forbrydelsen,

dens årsager og bekæmpelse.
Krim-konferencen febr. 1945, d. s. s.

J al takonferencen.
Krimkrigen, krig ml. Rusl. og
Engl.-Frankr.-Tyrkiet. Udbrød okt. 1853 ved
russ. angreb mod Tyrkiet, der fra marts
1854 støttedes af Vestmagterne. Rusl.
stræbte, under påskud af de kristne
Balkanfolks befrielse, mod herredømmet
over Konstantinopel; måtte på Østr.s
krav rømme Moldova-Vallakiet, hvorefter
Vestmagterne angreb Krim. 1855 faldt
russ. hovedfæstning Sevastopol. Marts
1856 sluttedes fred i Paris. Sultanen
lovede reformer m. h. t. Balkan-folkene;
Rusl. måtte vige fra Donaumundingen
og gå ind på neutralisering af Sortehavet.
Samtidig vedtoges
»Pariser-Søretsde-klarationen«.
Kringen, gård i Gudbrandsdalen, hvor
no. bønder 26. 8. 1612 (under
Kalmarkrigen) tilintetgjorde en del af en skotsk
troppeafdeling (bl. a. kaptajn Sinclair)
på gennemmarch mod Sv.
krino’line (lat. crinis hår + linum lærred;
opr. om stoffet), stor
klokke- ei.
halvkugle-formet nederdel
udspilet på et stel af
ståltråd ei. ’bambus.
Hørte til den sp.
kvindedragt før og
efter 1600 og
prægede rokokoens
damemode i 18. årh.
indtil 1794. 1855-70
var k atter moderne,
kris, malajisk dolk med bugtet, ved
fæstet bred klinge.
’Krisa (gr.), Delfis havneby, nu Chryso.
’krise (gr. kr is is afgørelse), afgørende
vendepunkt; vanskelig ei. usikker
tilstand; med., vendepunkt i en sygdom,
f. eks. et hurtigt feberanfald; økon.,
vendepunktet ml. højkonjunktur og
depression; ofte tillige anv. om
depressionen samt om økon. vanskelige tider i alm.
kriseforlig, især i 1930erne betegn, f.
samarbejdsforsøg ml. polit, partier til
bekæmpelse af den økon. krise, f. eks.
»kohandeln« i Sverige; i Danm. måtte
min. Stauning gennemføre økon. politik
ved k, da min. ikke havde flertal i
Landstinget før 1936. Således k ml.
Stauning-Christmas Møller okt. 1931, og
Kanslergadeforliget,
kriselovgivning, lovregler, som søger at
afhjælpe følgerne af en økon. krise. I
Danm. beg. k ca. 1930, da landbruget
ramtes af verdenskrisen, og havde opr.
til formål Ut støtte landmændene i deres
store økon. vanskeligheder. Den alm.
indskrænkn. af den internat,
vareudveksling og de dermed flg. vanskeligheder
ved at skaffe udenlandsk valuta har
givet k et væsentlig større område,
krisepolitiet, den del af Kbh.s politi,
som beskæftiger sig med overtrædelserne
af den siden 1939 tilvejebragte lovgivn.
m. tilhørende bekendtgørelser vedr.
priser, rationering m. m. k skal ophæves så
snart den økon. udvikling tillader det. 1
1949 har allerede
personaleindskrænkninger fundet sted.
’Krishna
il-j (sanskrit krsna den sorte),
i ind. rel. opr. navn på den legendariske
stifter af den rel. retning, der kaldes
bhakti, hvis guddom først kaldtes
Väsudeva, men snart fik navnet K.
Senere fik denne Väsudeva-K brahmansk
anerkendelse ved at blive identificeret
med Vishnu. En ny betydningsfuld [-tilvækst fik krishnaismen omkr. vor
tidsregnings beg. ved, at Väsudeva-K
voksede sammen med en folkelig
kvæghyrde-guddom Gopäle-K fra egnen om
Mut-tra i N-Indien. K-skikkelsen fik nu
sin fulde udformning: en ung knøs, der
vogter køer og lever i et legende
kærlighedsforhold til hyrdinderne, af hvilke

2530

Krishna og Rädhä.

Rädhä er ham kærest. Denne K-legende
kom til at spille en stor rolle for den
side af bhaktifromheden, der fandt vejen
til hengivelsen i gud gnm. en mystisk
farvet erotisk ekstase, idet sjælens
op-gåen i gud oplevedes under billedet af
kærlighedsmødet ml. K og Rädhä. Den
folkelige K-dyrkelse har landlig
frugt-barhedsritus og hyrdelivets temaer til
indhold. K kaldes Govinda, kofinder, og
hans himmel Goloka, kohimmelen, hvor
han fører samme attributter som Vishnu.
’Krishna’mörti (sanskrit: Krishnas
legemliggørelse) (f. 1897), ind. teosofisk
lærer, som barn anset for en ny Messias.
K-s orden »Stjernen i Østen« i Ommen
(Holl.) opløstes 1929 af K.
krislejern (ty.), stålredskab til
afbrækning af småfliser ved glasfabrikation.
Kristelig Akademisk Forening,
studenterforening i Kbh., danner s. m.
Århus Kristelige Studenterforbund
»Danmarks Kristelige Studenterbevægelse«.
Grl. 1928 som afløser for det 1910 stiftede
»Danm.s Kristelige Studenterforbund«,
kristelig arkæologi, den videnskab, der
beskæftiger sig med oldsager fra den
ældste kristne tid. Udviklet i 19. årh.
Kristelig-Demokratiske Union, ty.
fork. CDU (i USA-zonen i Tyskl. kaldet
Kristelig-Sociale Union, ty. fork.
CSU), ty. polit, parti, oprettet efter
sammenbruddet 1945, til dels på grundl.
af tidl. katolske Centrum; ledende Jacob
Kaiser (sovj. zone), Joseph Müller
(Bayern), Konrad Adenauer (eng. zone).
Samlede v. valgene de fleste borgerlige
stemmer; i eng. zone jævnbyrdig m.
socialdem., svagere i sovj. zone, førende
i fr. zone og Bayern,
kristelige studenterbevægelse, den
(World’s Students’ Christian Federation),
verdensomspændende organisation, grl.
1895 på et nord. studentermøde i Vadstena
(hovedkvarter i Geneve). Generalsekretær
1895-1920: John Mott. Danmarks
Kristelige Studenterbevægelse
(Kbh. og Århus) er led af k.
Kristelig Forening for Unge
Kvinder (KFUK), stiftet i Engl. 1855, i
Danm. 1889, arbejder i tilslutning til
Indre Mission. 1949 i Danm. 721 foreninger
og 27 991 medlemmer. Tilknyttet er en
spejderbevægelse (de grønne
pigespejdere) med 17903 medl.
Kristelig Forening for Unge Mænd
(KFUM), stiftet i England 1844 som et
overkonfessionelt forbund; i Danm.
oprettet 1878, samarb. m. Indre Mission.
Har fælles overledelse med KFUK, fælles
formand er samtidig formand for Indre
Mission. 1949 i Danm. 668 foreninger og
28 023 medl. Tilknyttet en
spejderbevægelse (de grønne spejdere) med 15 822
medl.

kristelig kunst, kunst, der behandler
kristne emner; oldtidens k viderefører
antikke traditioner i Katakombernes
vægmalerier, i de første kristne kirkers
mosaikarb. m. v. I den østlige kristenhed

2531

udfolder der sig efter Konstantin den St.s
tid den såkaldte byzantinske k, men
i øvrigt er der skabt særpræget k i alle
stilperioder helt op til nutiden.

kristelig social bevægelse,
bestræbelser for at løse sociale problemer (især
arbejderspørgsmålet) i kristen ånd. k er
ikke konfessionsbundet, men falder dog
i en kat. og en evang. fløj; den tager
afstand fra liberalismens og marxismens
økon. principper. De kat. k anerkendtes
af paven 1891; i Tyskl. fandtes et evang.
kristelig-socialt parti, i Engl. øvede F. D.
Maurice og hans venner stor indfl. I
Danm. grl. 1898 et udvalg t. soc.
oplysnings fremme, og k har her haft
fremragende repræs., f. eks. biskop V.
Ammundsen. Da bevægelsen står på
den private ejendomsrets og
klasse-samarbejdets grund, er den ofte i skarp
modsætn. til den socialist, arbejderbev.

Kristelig-Sociale Parti (ty.
Christlich-soziale Partei), østr. parti, grl. af Karl
Lueger i 1880erne, støttet til den
katolske kirkes program om bekæmpelse af
socialismen gnm. sociale reformer, vandt
tilslutn. bl. borgerlig middelstand, fra

, ca. 1900 i nærmere kontakt m. adelen
og hoffet, vandt ved præsternes støtte
frem bl. bønderne; største parti i
rigsdagen efter indførelse af alm. valgret
1907. Delvis antisemitisk. Efter 1920
ledende parti i republikken Østrig; under
heftig modsætn. til Socialdemokratiet
gik K-s ledelse efth. ind for autoritær
styreform (Seipel, Dollfuss, Schuschnigg;
Heimwehr-Organisation). Fra 1933
herskede Dollfuss, fra 1934 Schuschnigg
diktatorisk, med front både mod
socialdemokraterne (slået ned febr. 1934)
og nationalsocialisterne, til Hitler 1938
gennemførte Anschluss. Gik 1945 op i
Østrigske Folkeparti.

Kristeligt Dagblad, da. dagblad, upol.,
i tilknytning til Indre Mission; grl. 1896;
antity. under hele besættelsen. Oplag
1948: 23 000, søndage 22 000.

Kristeligt-Demokratiske Parti (ital.
Democrazia Cristiana), ital. polit, parti,
dannet under 2. Verdenskrig af
frisindede katolikker; ledende: de Gasperi.
Gik 1946 ind for republik, tog efter
valgsejr 1946 ledelsen i ital. politik m. de
Gasperi som reg.chef; efter sprængning
af koalitionsreg. 1947 i skarp konflikt m.
Nennis socialistgruppe og kommunisterne.
Nøje samarb. m. d. katolske kirke. Fik
ved valg 1948 48,7 % af stemmerne. Går
ind for soc. og dem. reformer efter den kat.
kirkes grundsynspunkter; søgte forgæves
at gennemføre forfatningsforbud mod
skilsmisse.

kristen, tilhænger af den kristne religion.
Navnet opstået bl. hedninger i Antiokia.

kristendom, fællesbetegn. for de
religions-typer, der tror på frelse ved Jesus
Kristus. Den knytter sig til den hist. person
Jesus af Nazareth, hvis liv og forkyndelse
er overleveret i de 4 evangelier i en af
den unge kirke præget form, og hvis
person og skæbne opfattedes som en
åbenbaring af Guds indgreb til dom og
frelse. Historisk set begynder k som en
jødisk sekt, men tager ved at vokse ud
over hellenistisk jordbund for en del
farve af denne, k-s hist. forløber i
kirkesamfund, som under hensyn til skiftende
tiders sociale, kulturelle, polit, og filos.
forudsætninger antager en fra hinanden
noget afvigende karakter. Hovedtyperne
er den ortodokse (græsk-katolske) og den
romersk-katolske kirke, hvortil fra 16.
årh. kommer en række protestantiske
typer: lutherske, calvinske (reformerte) og
anglikanske. I 19. årh.s
vækkelses-tider blev navnlig de protestantiske
samfund yderligere differentieret. Indtil ca.
400 underlagde k sig romerriget, indtil
ca. 1200 det øvr. Eur., navnlig de
germanske folk; med udvandringen fulgte
k i 17. og 18. årh. til Amer., og de sidste
to årh. har den vist en stærk tendens
til at brede sig i Afr. og Asien. Ca. 750
mill. regnes for kristne, deraf ca. 380
mill. rom. katolikker, ca. 200 mill.
protestanter og ca. 150 mill. ortodokse (gr.
katolikker), i alt ca. 35% af Jordens
befolkning; dermed er k talmæssigt den

2532

Artikler, der savnes under K, bør søges itnder C.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0946.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free