- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2533,2534,2535

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - kristendom - kristendomsundervisning - kristenforfølgelser i romerriget - kristenret - Kristensen ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

kristendomsundervisning

kristtorn

Ev. Tang Kristensen. Knud Kristensen. Thorkil Kristensen. Tom Kristensen.

mest udbredte rel. 1 Eur. regnes ca. 92 %
for kristne, deraf ca. 185 milL rom.
katolikker, ca. 120 mill. protestanter og ca.
125 mill. ortodokse.

kristendomsundervisning, den off. da.
betegn, for religionsundervisning.

kristenforfølgelser i romerriget
iværksattes systematisk fra omkr. 250
(kejserne Decius og Valerian) under
henvisning til, at de kristne var
statsforbrydere, fordi de nægtede at ofre til
kejseren. De værste k fandt sted under
Diocletian 303-305. Med Konstantin d.
St.s toleranceedikt 313 ophørte k.

kristenret, no. og isl. betegn, for kirkeret.
Pä lsl. sondres ml. den gl. k (fra ca. 1123)
og den nye (fra 1275).

Kristensen, Axel (f. 1895), da. politiker,
forretningsmand. Ingeniør, knyttet t.
porcelænsindustri, dir. ved Bing &
Grøndahl fra 1944. Apr. 1947
forsynings-min. i Knud Kristensens min., fra juni
s. å. tillige handelsmin., afgik nov. s. å.
Folketingsmand fra 1945.

Kristensen, Erling (f. 1893), da. forfatter.
Debutromanen Støtten (1927) og Kværnen
Maler (1932) er en kunstnerisk og sagligt
virkningsfuld reaktion mod litt.
idealisering af bondestanden. Den selvbiograf,
prægede Byen ml. to Tårne (1928), Drejers
Hotel (1934) og Menneske ml. Mennesker
(1936) rummer lidenskabeligt sortmaleri
af samfundet.

Kristensen, Evald Tang (1843-1929), da.
folkemindesamler, opr. lærer i Gellerup
(Midtjyll.), beg. indsamlingsarbejdetl867.
Udg. året efter Jydske Folkeviser og Toner
som 1. bd. i serien Jydske Folkeminder,
der fortsattes med 12. bd. eventyr, sagn
og viser. Indsamlingen af materialet blev
foretaget af K og en medarbejderstab,
der samlede sig om tidsskriftet
»Skattegraveren« (1884-90). 1888 opgav K
Lærergerningen for helt at hellige sig
indsamlingsarbejdet, der efterhånden førte
ham over det meste af Jyll. Minder og
Oplevelser 1-4 (1923-27). (Portræt).

Kristensen, Knud (f. 1880), da.
Venstrepolitiker. Gårdejer (Biviumgård v.
Humlebæk), folketingsmand 1920-29,
1932-49 (Randers a.). Fremtrædende
oppositionspolitiker med skarpe
landbosynspunkter mod Staunings min.; mod
statsindgreb i erhvervsliv. 1940 formand for
Venstres rigsdagsgruppe, juli 1940- nov.
1942 indenrigsmin., afslog deltagelse i
min. Scavenius. Fra 1941 formand for
Venstres Landsorganisation.
Indenrigsmin. maj-nov. 1945; modstander af
nedsættelse af valgretsalderen, gik ved
valget okt. 1945 ind for liberal
erhvervspolitik, dannede efter Venstres valgsejr nov.
1945 ren Venstreregering efter forgæves
samlingsforsøg. Accepterede officielt
Folketingets flertals holdning vedr.
Sydslesvig, men udtrykte samtidig som sin
private mening, at man måtte holde vejen
åben for en folkeafstemning »ad åre« og
arbejde for en afstemningsparagraf i en
kommende ty. fredstraktat; K-s
standpunkt rejste konflikt m. rad. støtteparti
og Christmas Møller, foruden skarp
opposition fra Soc.dem. og komm. Udskrev
folketingsvalg til 28. 10. 1947, da de
Radikale efter længere forhandl, gik ham
imod i Sydslesvig-sagen. Da valget
styrkede V., søgte K at fortsætte, evt. m.
borgerlig samlingsreg., men indgav
de-missionsbegæring 5. 11. s. å., da der ikke
var flertal for K-s Sydslesvigpolitik. 11.
1. 1949 udtrådte han af rigsdagen som
protest mod rigsdagsflertallets
Sydslesvigpolitik. (Portræt).

Kristensen, Äristen Larsen (1886-1944),
da. forfatter. Karakteristiske digtsaml.
Jord og Hjærte (1933) og Muld og Minde
(1937). Folkloristisk lærdom er en af
forudsætn. for hans perspektivrige
tankelyrik over hjemstavnsmotiver. Hans Fyn
er barskere end det poet. traditionelle.

Kristensen, Marius (1869-1941), da.
sprogforsker, dr. phil. 1906. Kort over de
Da. Folkemål (1897-1913) sammen med
Valdemar Bennike (1849-1923). Meget
stor produktion; bidrag til alle grene
inden for nord. filologi. Et betydningsfuldt
arbejde er Folkemål og Sproghist. (1933).

Kristensen, Niels tfnud (1859-1924), da.
skolemand og børnebogsforf., især kendt
for En Københavnerdreng (1900). Stor
bet. for skolebibliotekssagen.

Kristensen, Thorkil (f. 1899), da.
natio-naløkon. og politiker (Venstre); 1938-45
prof. ved Århus Univ. 1940-45 tillige
medl. af formandskabet for Arbejds- og
Forligsnævnet, 1945-47 finansmin., fra
1947 prof. ved Handelshøjskolen i Kbh.
Folketingsm. fra 1945. (Portræt).

Kristensen, Tom (f. 1893), da. forfatter.
Af arbejderslægt. Cand. mag. 1919.
Digt-saml. Fribytterdrømme (1920), Mirakler
(1922), Påfuglefjeren (1922) og Verdslige
Sange (1927) rummer farvestærke digte
og er, ligesom romanerne Livets Arabesk
(1921) og En Anden (1922), præget af
den kunstige opstemthed under 1.
Verdenskrig og den flg. tids kaos. Romanen
Hærværk (1930) behandler personlige
katastrofer. Hans poesi og prosa
kulminerer henh. i Mod den Yderste Rand (1936)
og En Kavaler i Spanien (1926). K-s
bedste litt.kritik er samlet i Mellem Krigene
(1946). (Portræt).

Kristiania [kri’stjonja], 1624-1924 navn
på Oslo.

Kristiania-Bohémen, gruppe af no.
kunstnere fra 1880erne, hvis særkende er
yderligtgående moralsk radikalisme.
Hovedmændene er forf. Hans Jæger og
maleren og forf. Christian Krohg. Deres
skrifter vakte voldsom forargelse og
fremkaldte diskussion i hele Norden. Bl.
indlæggene var Bjørnsons foredrag »Engifte
og mangegifte«.

kristianiasving, fællesbetegn. for en
gruppe sving i skisport.

Kristia’nopel, sv. köping i Blekinge, ved
Kalmarsund; 98 indb. (1948). Anlagt af
Chr. 4. 1600; købstad 1622-77.

Kristiansand [kristjan’san:], no.
købstad, Vest-Agder, ved Toridalselvas
(Otras) udmunding i Skagerrak. 24 000
indb. (1946). Bispesæde (Agder
bispedømme). Centrum for Vest-Agder fylke.
I sydkanten fortet Kristiansholm.
Folkemuseum m. gl. bygninger. Statue af
Wergeland (f. i K). Nikkelraffinaderi,
maskinfabrik, skibsværft m. m., handel
med tømmer og fisk. Station på
Sørlands-banen. Anlagt af Chr. 4. 1641.

Kristians’minde, turiststed 3 km 0 f.
Svendborg ved Svendborg Sund.

Kristianstad [kri’tønsta, kristi’ansta(d)],
sv. købstad, NØ-Skåne, hovedstad i K-s
län, ved Helgeån; 24 000 indb. (1949).
Trefaldighetskyrkan (1618-28). Garnison.
Industri: jernvarer, tekstil, maskiner.
Jernbaneknudepunkt. Anl. af Christian
4. 1615, i st. f. den afbrændte købstad Væ.

Kristianstads län [kri’Janstas-], sv. län,
omfatter N-Ø-Skåne; 6436 km2; 256 000
indb. (1948). Landbrug (40% agerland),
skovbrug (46% skov). Industri, handel og
samfærdsel. 4 købstæder.

Kristiansund [kristjan’sün:], no.
købstad (fra 1742), i Nordmøre, på 3 øer;

Dronning Kristina.

13 000 indbr. (1946). Fabrikation af
hermetik, sildemel, sildeolie. Udførsel af
klipfisk og andre fiskeprodukter. Store
ødelæggelser ved ty. luftangreb 28.
4.-1. 5. 1940.

Kristi blodsdråbe, bot., navn på
dyrkede arter af Fuchsia.

Kristi himmelfart, afslutningen på Jesu
jordiske tilværelse, fejres i kirken 40 dage
efter påskesøndag. Katolikkerne fejrer
også Jomfru Marias himmelfart (15. 8.).

Kristiinankaupunki [-[’kristi:nan’kau-purjki],-] {+[’kristi:nan’kau-
purjki],+} fi. navn på Kristinestad.

Kristi legemsfest (lat. corpus Christi),
fejres fra 1264 i den kat. ldrke torsdag
efter trinitatis til ære for brødets og vinens
forvandling under nadveren.

Kristina (1626-89), sv. dronning 1632-54.
Datter af Gustav
Adolf, under
formynderstyre til
1644. Skød Axel
Oxenstierna til
side; livligt
interesseret i kunst og
videnskab, fransk
påvirket, ønskede
stærk fyrstemagt.
Afslog ægteskab
med fætteren Karl
Gustav, men
udnyttede de lavere
stænders
opposition til at gennemføre hans valg til sv.
tronfølger. Fortsatte afhændelse af
krongods; følte sig tiltalt af katolske kirke
og trættedes vistnok ved regeringen.
Nedlagde kronen 1654, gik off. over til
katolicismen 1655. Boede mest i Rom,
begravet s. st.

Kristineberg [-’bærj], 1) sv. kobbermine,
90 km VNV f. Boliden, ved hængebane
forenet med denne. Malmen er kobberkis
med noget zinkblende; 2) sv. havbiolog,
station ved Gullmarsfjorden.

Kristine’hamn, sv. købstad (fra 1642),
SØ-Värmland; 17 000 indb. (1949).
Træindustri, handel med tømmer.

Kristinestad
!sta(:d)j, fi. [-Kristiinankaupunki, fi. by v. Bottenhavet, S f.
Vaasa; 2700 overv. svensktalende indb.
(1947). Grl. 1649.

Kristin Lavransdatter, romantrilogi af
Sigrid Undset: Kransen - Husfrue -
Korset (1920-22, da. 1940).

Kristi tornekrone (Eu’phorbia
’splendens), art af vortemælkfam. med
grågrønne, kantede, indtil 1 m lange, krogede
stængler, besat med torne. 4-5 cm lange,
ret smalle blade. Blomsterne har to røde
højblade og gule støvbærere. Stueplante.

Kristi (tredobbelte) embede, gl. teol.
betegn, for Kristi gerning som profet,
ypperstepræst og konge.

Kristjansen, Aage (f. 1893), da.
dermatolog; overlæge ved Rudolph Berghs
Hospital fra 1937.

Kristoffer, da. form for Christophorus.

kristolo’gi’ (Kristus + -logi), læren om
Kristus, fortrængte i kirken hurtigt Jesu
forkyndelse om Guds rige. Allerede i
oldkirken begyndte man at strides om forh.
ml. Kristus og Gud (Arius mod
Athana-sios), om forh. ml. den menneskelige og
den guddommelige natur i Kristus, ei.
om han både havde en mennesk. og en
guddom, vilje; alt sammen under
indflydelse af gr. spekulation, der satte et
skarpt skel ml. menneskeligt og
guddommeligt. Resultatet af disse stridigheder
ses i den kristologiske del af det
athana-sianske symbol.

kristpalme, bot., d. s. s. Ricinus.

Kristrup, sydl. forstad til Randers; 3602
indb., heraf i Strømmen 328 (1945).

kristtorn (’ Ilex), slægt
af kristtornfam.,
stedsegrønne buske ei. træer
med læderagtige, blanke
blade og små, reglm.,
4-5-tallige blomster.
Stenfrugt med fl. sten.
I Danm. vokser alm. k
(I. aquifolium) vildt,
især i 0-Jyllands
skove. Hyppigt plantet
prydtræ, veddet hårdt,
anv. til drejerarbejde. Alm. kristtorn.

2533

2534

Artikler, der savnes under K, bør søges under C.

2535

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0951.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free