- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2536,2537,2538

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kristensen ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Kristus

Krohn

’Kristus (gr. Chri’stös den salvede,
oversættelse af hebr. Maschiah, aramæisk
Meschiha (Messias)), Jesu
kaldsbeteg-nelse.

Kristus-billede, kunstn. fremstilling af
Jesus fra Nazareth, hvoraf dog ingen er
autentiske som portrætter. K af vidt
forsk, præg er skabt i alle kunstens epoker
inden for vor tidsregning, helt op til
nutiden, i Danm. f. eks. Thorvaldsens
Kristus, arb. af brdr. Skovgaard, Larsen
Stevns m. fl.

Kristus-monogrammer,
navnesymboler for Kristus, kendt fra oldtiden. Bl. a.
1) X (gr. Ch, forkortet af XPIZTOS,
Christös »den salvede« (Messias)) ei. XP,
ofte sammenstillet (se chrismon); 2) AC3,
ei. au), alfa og omega (efter Johs.
Åbenbaring 1,8); 3) udbredt fra middelalderen
er IHZ eller 1HC (af gr. IHZO YZ, Jésoüs),
• ofte omskrevet til lat.: 1HS og .omtydet
til: Jesus hominum salvator
(»Jesus,menneskenes frelser«) eller: In hoc signo
(vinces) (»I dette tegn (korset) (skal du
sejre)«). IHS er jesuitterordenens tegn.

Kristus-orden, 1) portug.
orden stiftet som afløser af
tempelherreordenen; 2) pavelig
orden, opr. tilsluttet førstnævnte.

Kristus-symboler, tegn,
hvorved man i oldkirken betegnede
Kristus for de indviede, f. eks.
lammet, fisken,den gode hyrde.

kri’te’rium (gr. kritérion
rettesnor), kendetegn, særkende;
filos., f. eks. sandheds-k,
virke-ligheds-k; sport, forsøgsløb fori
unge heste.

’Kritias (gr. Kri’tias)(d. 403 f. Kr.;, amensK
politiker, ledende bl. de 30 tyranner, elev
af Sokrates, faldt mod Demokraterne.

kriticisme [-’sis-], den af Kant udformede
filos.

kri’tik (gr. krinein sondre), vurdering,
skarp prøvelse. Litt. k udgik opr. fra
filolog, undersøgelser af teksters ægthed,
bl. a. drevet i Aleksandria i 3. årh. f. Kr.
(Homer-forskeren Aristarchos), men for
øvrigt forberedt æstetisk af Aristoteles
(4. årh.). Litt. kritik i moderne forstand
grl. i 18. årh. I 19. årh.s Danm. brød
Georg Brandes’ hist.-psyk. forklarende
k ca. 1870 med J. L. Heibergs æstetisk
vurderende k. I døgn-k (f. eks.
dagbladsanmeldelser) blandes subjektive meninger
af polit, og rel. karakter ofte sammen med
mere objektive æstetiske synspunkter;
’kritiker, den der øver kritik (især af
profession).

’Kritios og Nesi’otes (5. årh. f. Kr.),
gr. billedhuggere. Udførte statuegruppen
Tyrandræberne (ill. s. d.), der opstilledes
på Athens torv 477 f. Kr.

kriti’se’re, øve kritik, bedomme; dadle;
’kritisk, vedr. kritik; undersøgende,
bedømmende, kritiserende; med.,
afgørende, farlig, betænkelig.

Kritisk Revy, da. tidsskr., der udkom
1926-28 under red. af Poul Henningsen.
Var opr. grl. som arkit.-tidsskr., som
havde mod. bygningskunst (bl. a.
funktionalisme) og social bygningskunst på
sit program. Dets arbejdsfelt udvidedes
hurtigt til alle dagens problemer; med
sin bidende samfundskritik øvede det
stor indflydelse, især på den unge
generation.

kritisk temperatur, den temp., under
hvilken en luftart skal afkøles, før det
er muligt at fortætte den til vædske ved
sammentrykning.

kritisk tryk, en vædskes damptryk ved
den kritiske temp.

’Kriton fra Athen, 1) en af Sokrates’
venner; 2) person i Platons dialog K,
som handler om K-s forsøg på at
overtale Sokrates til flugt.

Krivoj Pog [-’voj’rak], by i S-Ukraine,
NØ f. Odessa; 198 000 indb. (1939);
hovedby i Sovj.s bedste jernmalmfelt;
eksport af malm til kulfeltet Donbass;
højovne. - Besat af tyskerne 17. 8. 1941, efter
voldsom sovj. offensiv okt. 1943 og febr.
1944 generobret 21. 2. 1944.

Krk [ksrk], ital. Veglia [’vælj«], jugosl. o
i Adriaterhavet, SØ f. Fiume; 428 km2;
20 000 indb.

Krleza [’karlesa], Miroslav (f. 1893), mo-

2536

derne serbokroat. forfatter,
eksperimenterede med forsk, litt.former og ideer,
fik sit gennembrud 1922 med romanen
Den Kroatiske Mars (dybt
kulturpessimistisk) og skrev skuespil med det
forsæt at finde nye dram. metoder.

Krnov [’kr:nof], ty. Jägernäorf, £ech. by
i Sudeterne; 26 000 indb. (1939). Stor
uldindustri.

kro, hos fugle en udvidelse af spiserøret,
hvori næringen kan opbevares et stykke
tid. Findes navnlig hos planteædende
fugle.

kro’a’ter, sydslavisk folk i Kroatien i
N-Jugoslavien. Adskiller sig fra serberne
ved rom.-kat. tro og lat. skrift.

Kro’a’tien, serbokroat. Hrvatska [-[’fsr-va:tska:],-] {+[’fsr-
va:tska:],+} forbundsrepublik i
NV-Jugo-slavien; 51 325 km2; 3,75 mill. indb.
(1948). Hovedstad: Zagreb. - 80% er
beskæftiget ved landbrug. Overvejende
katolsk. - Historie. Den sydl. del af den
opr. illyrisk befolkede rom. provins
Pan-nonien besattes i 7. årh. af de slaviske
kroater og slovener, der i II. årh,
dannede selvstændig fyrstestat, men fra
1091 kom under Ung. Fra 16. årh. under
Tyrkiet, fra 1699 under Habsburg. Under
østr.-tyrk. krige fik Kroatien egen
militærleder (ban); fra 1814 biland til
Ungarn m. egen landdag. Efter 1900
svækkedes loyaliteten mod Habsburg, 1918
gled K og Slovenien ind i Jugoslavien.
Det serbiske styre vakte misfornøjelse
og understregede den kulturelle modsætn.
ml. serber og kroater; gennemgående var
de kroatiske ledere (Radic, MaCek) i
opposition. 1941 oprettede Aksemagterne
et kroatisk vasalrige med fascisten Ante
Pavelic som ledende, mens ital. prins
udsås til konge. 1945-46 organiseredes
K som selvstyrende land inden for den
føderative jugosl. republik.

kro’a’tisk, d. s. s. som serbokroatisk
skrevet med det lat. alfabet.

Krock, Heinrich (1671-1738), da. maler;
bl. a. illusionistiske loftsmalerier på
Frederiksborg m. v.

’Krofta, Kamil (1876-1945), Cech.
diplomat, historiker. Udenrigsmin. 1936—
okt. 1938, hævdede Beneä’ politik, afgik
efter München-overenskomsten. Under
2. Verdenskrig fange i
Theresienstadt-lejren. Udg. værker om cechisk
middel-alderhist.

Krog [krå’y], Arnold (1856-1931), da.
arkitekt og keramisk kunstner. Som kunstn.
leder af Den Kgl. Porcelainsfabrik (1885)
og som dens direktør (1891-1916) forte
han den frem til dens førende stilling
inden for den internat, porcelænsindustri;
skabte bl. a. underglasurteknikken,
indførte nye modeller og genoptog det
populære musselmønster.

Krog [kro:g], Helge (f. 1899), no.
forfatter. Dramer m. skarp
samfundskritisk tendens bl. a. Det store vi (1919) om
pressens økon. ufrihed, Underveis (1931)
om den ugifte kvindes ret til moderskab;
Oppbrud (1936), Lerende og døde (1945).

Krogen, Kronborgs navn før 1577.

Krogerup, tidl. hovedgård SSV f.
Helsingør, oprettet i 17. årh., har bl. a.
tilhørt slægten Rostgård. 1741 stamhus.
1813 købt afConst. Brun. 1942 solgt til
staten. Hovedbygn. fra 1779, ombygget
1837; fredet i kl. B. Anv. 1942-44 som
kaserne for kystpolitiet, siden 1946
højskole (spec. for de aktive i ungdoms- og
folkeoplysningsarbejdet) med Hal Koch
som forstander.

kroge til fiskeri fremstilles af fortinnet
ståltråd og består af stang ei. skaft og
en kortere ombøjet del, odden, med
modhage, k anv. t. håndline ei. langline.
På langline er k fæstet m. korte
linestykker (tavser ei. kænser). Langliner fra
100-1200 m 1. med 100-600 kroge
udsættes forankret nær bunden. Håndline
bruges som snore ei. pilk: snoren holdes
rolig nær bunden, pilken bevæges m.

Krogh Ikrå’g], /fugust (f. 1874), da.
fysiolog, elev af Chr. Bohr. Prof. i zoofysiol. v.
Kbh.s Univ. 1908-44. Grundlæggende
arb. over respirationens og kredsløbets
fysiol., hvoraf særlig en del arb. om
kapillærernes bygning og reaktion er kend-

2537

te (Nobelprisen herfor 1920). Talrige i
med. og fysiol. benyttede apparater er
opfundet af K. Gnm. sine mange elever
har K haft stor bet. for fysiologiens
udvikling. (Portræt sp. 2540).
Krogh, Christoph von (1785-1860), da.
general. Fik overkommandoen marts
1849 (Læssøe stabschef), men fjernedes
apr. s. å. efter nederlaget ved
Eckernførde; øverstkommanderende maj 1850,
ledede da. hær ved Isted.
Krogh, Torben (f. 1895), da
teaterhistoriker. Har skrevet værdifulde værker,
især om pantomimens og syngespillets
hist. 1924-29 operainstruktør v. Det
Kgl. Teater, ofte instruktør v. radioens
musikudsendelser; arkivar ved Det Kgl.
Teater og lærer på elevskolen.
Krogh-Poulsen, Willy (f. 1910), da.
tandlæge. 1944 docent i teknologi, 1947
prof. i proteselære ved Tandlægehøjsk.
kroglaks, hanlaks, hvis underkæbe i
parringstiden forlænges krogformet.
krognæb (Pi’nicola enucle’ator), stor
finke, overnæbbet krogformet bøjet. Nord.
nåletræsfugl. I Danm. sjælden vintergæst,
krognål, andet navn for grådodder.
Krogshede [’krå’ys-], Kristian (f. 1893),
da. gymnastikpædagog, elev af Niels
Bukh, grl. Gerlev Idrætshøjskole 1938
og er forstander for denne.
Krohg [kro:g], Christian (1852-1925), no.
maler; 1901-09 lærer v. Académie
Co-larossi, Paris, fra 1909 v. akad., Oslo. K
er den største bl. realismens banebrydere

Christian Krohg: Sypigen. (Göteborgs
Museum).

i no. kunst og har skildret fattigfolks,
sømænds og fiskeres liv, bl. a. i ypperlige
biII. fra Skagen; behandlet sociale
problemer i bill. fra storstadslivet (Kampen
for Tilværelsen, Sypigen), især i en række
motiver fra de prostitueredes verden i
tilknytning til romanen Albertine (1886),
bl. a. I Politilægens Venteværelse (1887,
Nasjonalgall., Oslo), et af hovedværkerne
i no. kunst v. levende fremstilling og
artistisk mesterskab; endvidere bill. af
familieliv; I Badebaljen (kunstmus.);
portrætter (selvportrætter, Aug. Strindberg,
G. Brandes), bogill. (bl. a. til Snorres
»Heimskringla«; K-s ypperlige
journalistik er samlet i værket Kampen for
Tilværelsen 1-4 (1920-21).

Krohg, Oda (1860-1935), no. malerinde;
g. m. Chr. K; navnlig portrætter, bl. a.
af Gunnar Heiberg.

Krohg, Per (f. 1889), no. maler; søn af
Chr. K; udd. i Paris og stærkt påvirket
af fr. kunst. Hovedværk: dekorationer i
Sjømandsskolen (Oslo), i Kbh. bl. a.
repr. med dekorationer i Restaurant
Frascati.

Krohn [kro’n], Frederik Christoffer
(1806-83), da. medaillør, har skåret stemplerne
til de fleste da. mønter fra 1841, indtil
kronemøntsystemet indførtes (1873).

Krohn, ,/ohan (1841-1925), da.
skolemand og forfatter. Hans anonymt udg.
Peters Jul (1866) den klassiske da.
børnebog på vers. Hans mange saml.
Fortællinger for Børn et agtværdigt monument
over da. »biedermeier«.

Krohn [kro:n], Julius (1835-88), fi.
folklorist og litt.forsker; grl. den moderne
metodiske Kalevala-forskning.

Krohn, Kaarle (1863-1933), fi. folklorist,
son af Julius K, hvis vidensk. metode
han overfører på eventyrforskningen.
K-s hovedværk er en serie undersøgelser
over »Kalevala«.

253«

Artikler, der savnes under K, bør søges itnder C.

[-Kristus-orden-]

{+Kristus-
orden+}
Portugal).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0952.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free