- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2539,2540,2541

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Krohn ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Krohn

kromosomer

Krohn, Mario (1881-1922), da.
kunsthistoriker, 1916 dir. for Thorvaldsens
Mus. Udg. bl. a. Frankrigs og Danm.s
Kunstneriske Forb. i det 18. Årh. (1922).

Krohn, Pietro (1840-1905), da. maler og
dir. f. Kunstindustrimus. fra 1893; isaer
beskæftiget v. bogkunst; har bl. a. mil.
børnebogen »Peters Jul« (1866).

Kroisos, gr. navneform for Krøsus.

’Krokann, Inge (f. 1893), no. forfatter.
Bondesøn. Repr. yderligtgående no.
nationalisme; har virket for målsagen,
bevarelse af bygdetraditionerne o. 1. K-s
hovedværk er romanserien I Dovresno
(1929, da. 1945), Gjenom fonna (1931; da.
Gennem den Dybe Sne, 1947), På
linfek-sing (1934), Under himmelteiknet (1941),
en hist. skildr, af bonderejsningen i
dansketiden, skrevet på dialekt
(Opdalmålet).

kroket [’krokat] (eng. croquet), gl. eng.
spil; k spilles på græsplæne af 2 ei. fl.
deltagere, som, hver forsynet med en
træ-kølle og en -kugle, forsøger at slå kuglen
gnm. 10 jerntrådsbuer ned til
vendepæ-len og tilbage til udgangspælen.

kro’ketter (fr. croquer knase), kold, stiv
stuvning med kød, fisk, grønsager ei.
lign., formet som ovale boller, paneret og
fedtkogt.

kro’ki (fr. croquis skitse), flygtig tegnet
kortskitse

Krokodillefloden, d. s. s.
Limpopo-floden.

krokodille-gavi’a’l, d. s. s.
gavial-krokodille.

krokodiller, 1) (Croco’dilia), orden af
store, øgleagtige krybdyr, enkelte over
10 m 1. Huden m. svære benplader, halen
kraftig, de ydre næsebor på spidsen af
den mere ei. mindre forlængede snude, de

Ung alligator.

indre næsebor langt tilbage. Mange
kraftige, kegleformede tænder, der sidder i
tandhuler. Hjertekamrene adskilt.
Lægger æg, der minder om hønseæg; lever i
ferskvand ei. i laguner og
mangrove-sumpe. Rovdyr ei. ådselædere. De
lang-snudede former lever væs. af fisk, de
andre af pattedyr, vandfugle o. 1., kan
også angribe mennesker. Hertil hører
gavial og alligator samt 2) ægte k
(Cro-codilus), der omfatter en del,
gennemgående store, arter; udbredt i den gl. og
nye verdens trop. del. Hertil den afr.
Nil-k.

krokodilletårer, hyklerisk, forstilt gråd.
Navnet skyldes fortællinger om, at
krokodillen græder som et barn for at lokke
folk til sig.
krokodilleøgle(Crocodil’urus lacer’tinus),
krokodillelign. øgle af ameivaernes fam.
Brasil., Guayana,
krokodillæder, læder af alligatorskind;

anv. til tasker, sko o. 1.
krokodilvogter (Pluvi’anus ae’gyptius),
lille vadefugl af braksvalernes fam. Lever
af krokodillernes snyltere, madrester o. 1.
kroko’it (gr. krokos safran), PbCrO,, smukt
rødt monoklint mineral med
diamantglans. Ret sjælden blymalm fra
malm-gange.

’krokus (gr. krokos safran) (’Crocus), slægt
af irisfam., urter med underjordisk
stængelknold, som hvert år erstattes med en
ny oven på den gamle. Bladene med en
hvid stribe, blostret tragtformet med
meget langt rør. 1 griffel. 70 arter, især
Middelhavslandene. Mange arter dyrkes
som prydplanter, nogle blomstrer om
foråret, andre om efteråret. (111.).
krokydo’lit, blå ei. ved forvitring brun
asbest, bestående af riebeckit.
Forekommer ved Oranje. Forkislede former er
smykkestenene tigerøje og falkeøje.
Krölewska ’Huta [kru’ljæfska-], ty.
Königshütte, tidl. industri- og mineby i
SV-Polen, 1934 indl. i Nowy Chorzöw.

2539

A. Krogh. Kristian Kroman.

Kroll-Oper [’krol-o:par], operateater i
Berlin, efter rigsdagsbranden 1933 anv.
til rigsdagsmøder og nationalsocialistiske
demonstrationer. Ødelagt febr. 1945.
-’kro’m (gr. chröma farve), farve-,
kro’m (gr. chröma farve), grundstof, kem.
tegn Cr, atomnr. 24, atom vægt 52, vf.
6,9, smp. 1615°, valens 2, 3 ei. 6. Hårdt,
hvidt metal. Kem. meget bestandigt. I
naturen forekommer k især i k-jernsten.
Alle k-forb. er farvede. Vigtigst er salte
og anhydrider af k-syre og dik-syre. k
fremstilles aluminotermisk af oksydet.
Frit k anv. til belægning af mindre
holdbare metaller (forkromning) samt i
mange vigtige legeringer, rustfrit stål,
forsk, slags specialstål o. a.
’kro malun, d. s. s. kaliumkromisulfat.
’Kro’man, Kristian (1846-1925), da. filosof.
Hævdede i Vor Naturerkendelse (1883), at
logik og mat. er absolut sikre vidensk.,
fordi de kun handler om genstande, vi
selv har skabt ved definition, hvorimod
naturvidensk. handler om forefundne
genstande og derfor kun kan nå
sandsynlighed og tilnærmelser. Årsagssætn.
kan ikke bevises, men da dens gyldighed
er livsnødv., fastholder vi den med
»selvopholdelsesdriftens styrke«. K har
desuden skrevet mindre psyk. og
pædagogiske bøger. (Portræt),
kro’ma’t, salt af kromsyre.
kroma’tide (af kromosom -+- gr. -idés
stammende fra), nylig dannet
spaltehalvdel af kromosom, »ungkromosom«,
kroma’tik (gr. chröma farve), farvelære;
frembringelse af lys- og skyggevirkning
v. hj. af farveblanding,
kroma’ti’n (af kromosom) ei. karyotin,
fæl-lesbetegn. for visse farvbare stoffer i
cellekernen. Kem. er k nukleo-proteider,
kæmpemolekyler bestående af
æggehvidestoffer og nukleinsyre. Optræder i et
overordentlig stort antal former, bl. a.
som gener; leder organismens udvikling
og fremkalder de udformninger, der
betegnes som egenskaber,
kro’ma’tisk (gr., egl: farvet) kaldes
halvtonetrinnet ml. en tone og den
forhøjede ei. fordybede tone på samme trin
(c-cis, ces-c). Den k skala indeholder
alle halvtoner (c-cis-d-dis-e-f-fis-g-gis
-a-ais-h).

kro’ma’tmetoderne, fot.
kopieringsme-toder, hvor dikromaters evne til at
forandre gelatines egenskaber v.
lysbestråling udnyttes. Hydrotypi og pinatypi er
k. k danner grundlaget for de fleste tekn.
kopieringsmetoder.
kromatq- (gr. chröma farve), farve-,
kromato’fo’rer (kromato- + -for), d. s. s.

farvelegemer,
kromatogra’fi’ (kromato- + -grafi), fys.
adskillelsesmetode for opløste stoffer
beroende på disses forsk, adsorberbarhed
på et adsorptionsmiddel, ofte
aluminium-oksydpulver. Opløsningen ledes gnm. et
rør fyldt med dette.

Krokus.

2540

krombronze, 1) metalskinnende farvelak
fremstillet afblåtræsudtræk og kromalun,
der anv. bl. a. til tapet; 2) betegn, for
kromviolet- (kromklorid).
Kromériz [’kromjær3i :J], ty. Kremsier,
Cech. by i Morava; 19 000 indb. (1930).
Fremstilling af sukker og
landbrugsmaskiner.

kromgelatine, gelatine imprægn. m.
di-kromat. Anv. v. tekn. kopieringsmetoder
(kromatmetoder), idet k bliver uopløselig
i vand ved belysning,
kromgrønt, 1) betegn, for en blanding af
kromgult og berlinerblåt, der benyttes
som pigment i oliefarver; den er godt
dækkende og viser god ægthed, men ikke
alkaliægthed; 2) kromioksyd (OtOs) ei.
kromiltegrønt, er lys-alkali- og
varmebestandig og anv. i malerhåndværket og
til porcelænsmaling (underglasur); 3)
kromoksyhydrat (Cr40,(0H)6) ei.
krom-iltehydratgrønt, er blåliggrøn,
transparent og anv. næsten udelukkende i
kunstmaleriet,
kromgult, d. s. s. blykromat, malerfarve,
’kromioksy’d, se kromgrønt,
kromjernsten, FeCr2Ot, sort, regulært
mineral, der forekommer i kornede
masser. Vigtigste krommalm fra Rhodesia,
Sovj. og Lilleasien,
kromlim, d. s. s. kromgelatine.
kromlaeder, kromgarvet læder (se
garvning), anv. til overlæder til fodtøj,
skindklæder o. a. Erstatter mere og mere
barkgarvet læder,
kromnikkel, nikkellegering med krom
og jern.

’kromo- (gr. ’chröma farve), farve-,
kromo’fo’r (kromo- + -for), atomgruppe,
som indeholdt i org. stoffers molekyler
bevirker, at stofferne er farvede. Alm. k
er azogruppen -N=N- og nitrogruppen
-NOt.

kromo’ge’n (kromo- + -gen), farvestof,
stof, hvis molekyler indeholder
kromo-forer, og med hvis opløsning der kan
farves, såfremt k indeholder tillige
aukso-kromer.

kromo’lit, hårdt uglaseret stentøj (f. eks.
fliser) med fordybninger, hvori er indlagt
farvede masser, der brændes s. m.
genstanden.

kromo’me’r (af kromosom + -mer),
kromosom-korn, fortykkelse ei. farvbart
korn på den fint udspundne
kromosom-tråd. I bananfluens
spytkirtelkromosomer danner k tilsammen tværbånd og
deres antal ligger her omkr. 6000. k
identificeres med generne ei. disses pladser,
kromo ’nema (kromo- + gr. néma tråd),
betegn, for cellekernens kromatintråde.
Kort før kernedelingerne kan de
erkendes som 100-200 ß lange tråde med
perleagtige fortykkelser (kromomerer).
Ved kernedelings indtræden fortætter k
sig ved spiralisering og danner
kompakte, stavformede, mere ei. mindre
bøjede legemer, de såk. kromosomer,
kromo’sfære (kromo- + sfære), den del
af solatmosfæren, der ved iagttagelser
ved solranden viser et
emissionsliniespektrum. Solatmosfærens indre del,
fotosfæren, går jævnt over i den meget mere
fortyndede k, som har en tykkelse af ca.
10 000 km. Ved totale solformørkelser
ses k som en tynd farvet ring omkr. den
formørkede solskive,
kromo’so’mer (kromo- + -som), de stærkt
farvemodtagelige legemer af vekslende
størrelse, der i et vist, gerne mindre antal

Skematisk fremstilling af
kromosombesætningen hos hun og han af bananfluen.

Kønskromosomer mrk. henh. x og y.

bliver synlige i cellekerner, der deler sig
(ved mitose ei. meiose). k er
spiralformede kromonemer (ill.) og bærer generne,
der bestemmer organismens udvikling.

2541

Artikler, der savnes under K, bør søges itnder C.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0953.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free