- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2542,2543,2544

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Krohn ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

kromosomfordobling

kronograf

k er i den diploide organisme parvis ens,
og partnerne stammer fra adskilte
forældre. Ved celledelingerne spaltes de, og
halvdelene fordeles lovmæssigt til
døtre-cellerne.

kromosomfordobling, fordobling af
kromosomernes antal i den enkelte
cellekerne. Hos planter kan k kunstigt
fremkaldes ved behandling af plantevæv (frø,
knopper) med colchicin ei. ved varme og
kulde, k i artsbastarder kan medføre
øget frugtbarhed, således at bastarderne
kan sætte frø og danne udgangspunktet
for ny former ei. arter. I
planteforædlingen har k betydning, bl. a. for
arts-krydsning.

kromosomkort, anskueliggørelse af
genernes indbyrdes rækkefølge på et
kromosom. Det genetiske k bygger på
ståt. oplysning vedr. den procent,
overkrydsning ml. to punkter (gener,
egenskaber) på kromosomerne. Det
cytologiske k bygger på mikroskopiske
iagttagelser i forening med
overkrydsnings-iagttagelser. Dette kort tilsigter at finde
et givet gens aktuelle plads, f. eks. en
bestemt tværstribe på bananfluens
spytkirtelkromosomer. Målenheden for
genernes afstande på det genetiske kort kaldes
centimorgan (1 c = 1
overkrydsningspro-cent).

kromosomsæt ei. genom, kønscellens
indhold af kromosomer. Det befrugtede æg
besidder to sæt (diploid), medens
kønscellerne har 1 sæt (haploid). Celler med
fl. sæt kaldes polyploide, med tre
triploide, med fire tetraploide.
kromosomtal, det for hver organismeart
karakteristiske antal kromosomer i
cellekernerne. Mennesket har f. eks. 24 i
kønscellerne og 48 i kropcellerne (selve
organismen), ært 7 (14), nåletræer 12 (24).
kromoty’pi’ (kromo- + -typi), i bogtryk

flerfarvetryk af autotypier.
kromsort, 1) sort farve fremstillet ved
glødning af kromioksyd med ferrioksyd.
Anv. især til porcelænsmaling; 2) en til
tøj tryk anv. farve, der fås ved glødning
af kobberkromat.
kromstål, specialstål, der p. gr. af
kromindholdet (0,3-0,6%) er hårdt, slid-,
ild-og korrosionsfast samt let hærdeligt.
kromnikkelstål er sejghårdt; anv. til
panserplader, våben, kirurg,
instrumenter m. m.; rustfrit stål indeholder 18%
krom og 8% nikkel,
kromsurt salt, gl. betegn, for et kromat.
kromsyre, //2Cr04, kendes ikke i fri
tilstand. Saltene, der er gule, har forsk,
anv., f. eks. til malerfarve (blykromat).
kromsyreanhydrid, d. s. s.
kromtriok-syd.

kromtrioksyd, CrO, ei.
kromsyreanhydrid, mørkerøde, i luften henflydende
krystaller. Anv. som oksydationsmiddel.
-’kro’n (gr. chrönos tid), tids-,
kronben, næstyderste tåled hos hovdyrene.
’Kronberg [-bærj], Julius (1850-1921), sv.
maler; påvirket afMakart. Værker:
Jagt-nymfe og Fauner (1875, nat.mus., Sthlm.),
David og Saul (1885, nat.mus., Sthlm.);
monumentalarb. i Sthlm.s slot (1890-94),
Dramatiska teatern (1906-08) m. v.
kronblade, den bladkrans i blomsten, der
sidder umiddelbart inden for bægeret,
k er ofte store og farvede. Jfr. blomst.
Kronborg, slot ved Helsingør,opr. Krogen,
opført af Erik af Pommern i 1420erne
til værn for Sundets indsejling og sikring
af Øresundstoldens opkrævning,
ombygget 1574-85 under Fred. 2. af Hans
Paaske og Antonis Opbergen, fra 1577
kaldt K. Slottet blev pragtfuldt
udsmykket både ude og inde; til riddersalen
udførtes Hans Kniepers berømte gobelin-

2542

serie af 110 da. konger (14 stk. bevaret,
deraf nu 7 på K). Store partier af slottet
ødelagt ved brand 1629, genopført på
Chr. 4.s foranledn. af Hans Steenwinkel
d. y. Chr. 5. forbedrede de ydre
befæstningsanlæg, anlagde kroneværket m.
anseligt portparti. 1785-1924 brugt som
kaserne, i riddersalen o. a. st. blev der
indskudt lofter, og bygn. led i det hele
megen overlast. 1843 restaureredes
kirken, hvis gl. inventar er bevaret. 1924
overgik slottet fra Krigs- til
Indenrigsministeriet, hvorefter der gennemførtes
en dybtgående restaurering, bl. a.
fremdroges partier af det opr. Krogen og den
store riddersal m. m. genskabtes.
Slots-rummene er nu udstyret m. gl. malerier
og mobiliar. Siden 1915 har Handels- og
Søfartsmuseum optaget en del af slottet,
kronduer (’Goura), hønestore, jordlevende
duer. Fjertop på
hovedet. New Guinea,
krone (lat. corona
krans), ring- ei.
hjelmformet hovedprydelse,
oftest af guld og besat
med ædle stene ei.
perler. k brugtes allerede
i oldtiden af
Orientens herskere. Fra opr.
at have været båret 3
af herskere, bredte
brugen af k ved
festlige lejligheder sig i den senere
middelalder til lavere samfundslag. Et minde
herom er den i nogle lande endnu
brugte brude-k. k-s form har gennem
tiden varieret meget, ligesom de også
har taget præg af de forsk, landes stil.
I heraldikken betegn, k opr. suveræn,
men senere opstod forsk, former for
»rang-k« for adelens forsk, klasser. Disse
k indførtes i Danm. 1671.
krone (lat. corona krans, krone), mønt,
1) ældre da. sølvmønt, indført af Chr. 4.
1618 = 1’/j speciedaler. Senere = 4 mark,
også kaldet sletdaler. Navnet efter eng.
mønter og angivet på bagsiden: corona
danica. Fortrængt i 18. årh. af
kurantdaleren og præget sidste gang 1771; 2)
møntenhed i Danmark, No. (sept. 1948 =
0,969 da. kr.), Sv. (krona) (sept. 1948 =
1,3372 da. kr.) og Isl. (kröna) (sept. 1948
= 0,7415 da. kr.) = 100 øre; indført da
man 1873 ved den skand. møntunion gik
over til guldmøntfod. De to
hovedguld-mønter blev 20- og 10-k-n, skillemønt
blev 2- og 1-k-r, 50-, 25-, 10-, 5-, 2- og
1-ører. I nyeste tid møntes k-stykker af
aluminiumbronze; 3) da. navn på den
eng. mønt crown; 4) møntenhed
1892-1924 i Østrig-Ungarn; 5) ty. guldmønter
1857-1914; 6) da. navn på møntenhed
i Cechoslov. efter 1921 (koruna); 7) da.
navn på møntenhed i Es ti. 1928-1940
(kroon).

krone (lat. corona krans), bot., i blomster
med dobbelt bioster den indre, i reglen
farvede, kreds af blosterblade.
Krone, Den Nordlige og Den Sydlige
(Co’rona bore’alis og Co’rona au’strina),
stjernebilleder på den nordl. henh. den
sydl. stjernehimmel,
kronebor, boreværktøj til større huller m.
et rørformet værktøjslegeme, i hvis rand
der er anbragt skærende ægge. k
frembringer et ringformet hul og efterlader i
midten af hullet en cylindrisk borekærne,
som kan fjernes,
kronehævning, generel nedsættelse af
kurserne på udenl. valuta, d. v. s.
hævelse af kronens internat, værdi,
kronemærke, ar og andre mærker efter
knusning på hestens forknæ. k er en
skønhedsfejl og kan give anledning til
nedsat bøjelighed i forbenet hvorved
hesten bliver tilbøjelig til at snuble,
kronemøtrik, møtrik med indsnit i
kanten, hvorigennem en split kan stikkes
gnm. et boret hul i bolten for at hindre
møtrikken i at dreje sig.
kronen, i ældre tid d. s. s. staten, isærsom

part i en retssag,
kroneorden, navn på ordener i fl. lande.
Endnu uddeles bl. a. 1) belg. k, stiftet
1897; 2) siam. k, stiftet 1869; 3) Brit.
Indiens k, stiftet 1878.
kronesænkning, generel hævning af

2543

kurserne på udenl. valuta, d. v. s.
sænkning af kronens internat, værdi,
kronglas, glassort med ringe
farvespredning; anv. i forb. med det mere
farve-spredende flintglas til fremstilling af
akromatiske linser,
krongods, i ældre tid det gods, der
tilhørte staten, navnlig mods. kongens
private ejendom,
kronhjort (’Cervus ’elaphus), stor
hjorte-art, hannen m. mangegrenede takker,

rødbrunt spejl. I Danm. vildtlevende i
Jyll.; hjorten er fredet til 1953 fra 1.
marts til 31. aug.
kronhjul, tandhjul m. tænderne siddende
vinkelret på den plane side; tidl. brugt
til vinkeltræk.
kro’nik (gr. chronikös som angår tiden),
1) årbog, krønike; 2) avisartikel af
lødigere, oplysende art. Oversigtsartikel i
avis ei. tidsskrift.
’Kro’nika, Jacob (f. 1897), da. journalist.
Var som sønderjyde med i 1.
Verdenskrig; 1919-31 redaktør ved den
da.-sin-dede ty.-skrevne presse i Sydslesvig, 1932
—45 det da. mindretals repræsentant i
Berlin; fik her tilknytn. til antinazistiske
kredse, bl. a. Niemöller-kredsen.
Berlin-korrespondent for »Nationaltid.«,
»Sven-ska Dagbladet« m. fl.
kroning, højtidelige, religiøst prægede
ceremonier i forb. med en monarks
indsættelse i embedet, især salvingen og
kronens påsættelse. k kom til V-Eur. fra
Byzans, da pave Leo 3. 800 kronede Karl
d. St. til kejser, k foretoges altid af en
højtstående gejstlig; de fr. konger
kronedes i Reims, de eng. i Westminster, de
da. i Lund og efter Skånes afståelse i
Frederiksborg, de russ. tsarer i Moskva. I
Danm. var Chr. 8. sidste kronede konge,
kronisk (gr. chrönos tid) benyttes i med.
om sygdomme, der har et langvarigt
forløb; mods. akut.
kronjurister, da. overs, af 1) the Law
Officers of the Crown (d. v. s.
Attorney-General og Solicitor-General), 2) King’s
Counsels.

kronjuveler, kostbare, slebne ædle stene,
tjenende til smykker for herskere og deres
slægt, k bruges ofte om kronregalier.
kronjyder, folkeligt navn for jyderne ml.
Randers og Århus, egl. om beboerne af
egnens krongodser,
kronkoloni, koloni (navnlig inden for det
brit. rige), som ikke har noget selvstyre,
kronlande, de lande, som betragtes som
tilfaldet den til enhver tid regerende
konge ved arv.
kronled, leddet ml. 2. og 3. tåled hos
hvirveldyrene.

Kronløb, 10 m dybt farvand ml. grundene
Stubben og Revshalen, forbinder Kbh.s
havn med Kongedybet,
’krono- (gr. chrönos tid), tids-.
’Kronoberg [-’oærj], sv. borgruin i
Småland, på en holm i Helgasjön, opr.
kongsgård, ødelagt 1469, 1570 og 1612 af
danskerne, forfaldt omkr. 1700.
’Kronobergs [-bærjs-] län, sv. län,
omfatter S-Småland; 9910 km!; 156 000
indb. (1948). Landbrug (11 % agerland),
skovbrug (55 % skov). Industri.
1 kronofotografi’ (krono- + fotografi), fot.,
registrering af korte tidsmellemrum på en
løbende filmstrimmel, k anv. væsentlig
videnskabeligt,
krono’gra’f (krono- + -graf), apparat til
nøjagtig tidsmåling. I astron. anv. som
k udformede telegrafapparater til
nøjagtig registrering af tidspunkter. Et ur

2544

Artikler, der savnes under K, bør søges itnder C.

Krondue.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0954.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free