- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2554,2555,2556

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - kronogram ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Kryssing

kræftfremkaldende stoffer

Kryssing, Christian Peter (f. 1891), da.
officer. Oberstløitnant 1937. Stillede sig
1941 i spidsen for hvervningerne til
»Frikorps Danmark«, aflagde troskabsed til
Hitler; afgik som chef 1. 3. 1942, inden
F.D. kom til fronten, derpå i ty. tjeneste
(SS). 1946 idømt 8 års fængsel,
kry’stal’ (gr. krystallos is, bjergkrystal),
faste stoffer, der besidder en regelmæssig
indre bygning og derfor ved deres
dannelse antager en af plane flader
begrænset symmetrisk form. k kan dannes, når
stoffet foreligger i luftformig, smeltet ei.
opløst tilstand. Ved afkøling under
smeltepunktet ei. idet opløsningen når en
bestemt koncentration, f. eks. ved
inddampning, dannes k-kim, der vokser, idet der
aflejres stof på den allerede dannede
første k. De vinkler, k-fladerne danner med
hinanden, er konstante for hvert stof,
men fladernes indbyrdes afstande og
størrelse kan variere. Ved uregelmæssig vækst
opstår »fortrukne« k. Idealt udviklede
k besidder symmetrisk form, og efter
symmetriforholdene adskilles 32
k-klas-ser, der inddeles i 6 k-systemer: regulære,
heksagonale, tetragonale, rombiske,
mo-nokline og trikline k-system. - k er
anisotrope, d. v. s. de fys. egenskaber er
afhængige af retningen i k (eks.
spaltelighed i bestemte retninger). I optisk
henseende er regulære k enkeltbrydende,
de øvr. dobbeltbrydende; heksagonale og
tetragonale k dog enkeltbrydende i 1
retning (optisk enaksede k), rombiske,
monokline og trikline i 2 retninger
(optisk toaksede k). 1 optisk henseende og
over for andre fys. påvirkninger forholder
k sig ens i retninger, der er symmetriske
m. hinanden. - Undersøgelser over k-s
struktur v. hj. af røntgenstråler har vist,
at atomerne i k er ordnet i regelmæssige
rækker og planer under dannelse af et
rumnet »k-gitter«. Atomernes anordning
i rummet og de absolutte afstande er
bestemt for talr. k. (111. se de forsk, system.)

bot., k-er forekommer i mange
planteceller, består især af kalciumsaltet af
oksalsyre, har tit smukke former,
opfattes som affaldsstoffer,
krystal-apparat, radiomodtager med
krystal af blyglans ei. lign. som detektor.
Kan kun modtage kraftige stationer,
krystaldruse, samling af krystaller, der
sidder ved siden af hinanden og er
udvoksede fra et fælles underlag,
krystalformer. En krystal består af 1 ei.
fl. enkeltformer. Enkeltformen dannes af
en krystalflade tillige med de flader, som
p. gr. af symmetrien må ledsage den.
Kombinationer kaldes fl. enkeltformer
tilsammen.

krystalfysik, læren om krystallers
forhold over for varme, elektricitet, træk,
tryk, lysstråling osv.
krystalglas, et klangfuldt kalk-kaliglas
(bøhmisk) ei. bly-kaliglas (eng.). Anv. til
linser og finere glasvarer,
krystalgruppe, samling af krystaller, der
er voksede ud fra hinanden og støtter sig
mod hinanden,
krystalhimmel, d. s. s. sfære (astron.).
krystalhule, d. s. s. krystalkælder,
krystalis, gennemsigtig kunstis
fremstillet af destilleret vand.
krystalkemi, læren om forholdet ml.
krystalform og kem. sammensætning,
krystalklasse, underafdeling af
krystal-system med bestemt kombination af
symmetrielementer. Et systems holoedriske
k har samme symmetri som systemets
aksekors, de hemiedriske og
tetartoedri-ske k har mindre symmetri, men samme
aksekors. I alt findes 32 k.
krystalkælder, med krystaller beklædt
hulrum i en bjergart; indeholder ofte
smukke og veludviklede krystaller,
krystallinse, d. s. s. øjets linse, der ligger
bag iris og pupil. Den består af en fastere
kerne og en blødere bark. Linsen er
omgivet af en tynd, klar kapsel,
krystal’li’nsk kaldes ethvert stof, der
har krystallers egenskaber og bygning,
selv om ydre krystalform mangler,
krystallinske skifre, hovedgruppe af
bjergarter, der har krystallinsk og skifret
struktur. Opstået af eruptiver og
sedimenter, i hvilke der ved stærkt tryk ved

2554

bjergkædefoldning og ved mer ei. mindre
høj temp. er sket knusninger og
omkry-stallisationer under dannelse af nye
mineraler. De vigtigste k er gnejs,
glimmer-skifer og hornblendeskifer.
krystallisation, proces, hvorved fast stof

dannes i krystallinsk tilstand,
krystal’litter, mikroskopisk små
størk-ningsprodukter uden krystalform, der
opstår ved størkningen af vulkansk glas.
Efter formen adskilles globulitter,
belo-nitter, trikitter.
krystallo- (gr. krystallos is, bjergkrystal),

vedr. krystaller ei. krystal(glas).
krystallogra’fi’ (krystallo- + -grafi),
videnskaben om krystaller. Omfatter
geometrisk k (læren om krystalformerne),
krystalfysik, krystaloptik, krystalkemi
og strukturundersøgelser,
krystallo’ider (krystallo- + -id), stoffer
i en sådan tilstandsform, at de kan trænge
igennem en dyrisk membran; mods.
kolloider.

krystalloman’tik (krystallo- + mantik),
spådomskunst ud fra syner i en
krystal-el. glaskugle,
krystallome’tri’ (krystallo- + -metri),
krystalmåling; sker v. hj. af goniometret.
krystal’lose (gr. krystallos is,
bjergkrystal), natriumsalt af sakkarin. Anv. ofte
i stedet for dette, da det er lettere og
hurtigere opløseligt i vand end sakkarin,
krystalmel består af små krystaller
fremstillet v. en udkrystallisationsproces, som
foregår under kraftig omrøring,
krystaloptik, læren om krystallernes
egenskaber over for lyset (lysbrydning,
dobbeltbrydn., pleokroisme osv.).
Krystalpaladset, da. forCrystal Palace.
krystalskeletter, krystaller, hvis
kanter og hjørner er vokset frem langt
stærkere end midten af fladerne,
krystalsoda, natriumkarbonat med 10
molekyler krystalvand. Alm. handelsvare.
Vandet afgives let ved henliggen i luften
ei. opvarmning. Ved fjernelse af vandet
opstår kalcineret soda.
krystalstyret sender, radiosender, hvis
frekvens er kontrolleret af et svingende
kvartskrystal,
krystalsystem, hovedgruppe af
krystaller omfattende alle krystaller med samme
aksekors. Der findes 6 k: regulære,
heksagonale, tetragonale, rombiske, monokline
og trikline k.
krystalsæbe er en klar, blød, gulbrun ei.
grøn kalisæbe. Fremstilles af sojaolie- ei.
linoliefedtsyre og bleges med persulfater
ei. hypokloriter.
krystalvand, vand indeholdt i krystaller
og indgående i disses molekulare
opbygning. Fjernes k fra en krystal, ødelægges
dennes struktur, k forekommer i
krystaller af bestemte stoffer i bestemte
støkiometriske forhold. Talr. stoffer
krystalliserer med k. Eks. krystalsoda.
krystalviolet, violet
triarylmetan-farve-stof, anv. i farveriet og i mikrobiologien
især dog til blæk og stempelpuder,
kræft, med., sygdom, der ytrer sig ved
optræden af knuder og sår. P. gr. af
deres ødelæggende virkninger betegnes
k-svulster som ondartede. De kan optræde
overalt i legemet som mere ei. mindre
afgrænsede, ofte omfangsrige,
knoldformede knuder ei. som blomkålsagtige,
svampelignende dannelser. Under
k-svulstens vækst destrueres mere og mere
af legemets væv, ikke blot ved den opr.
fremkomne (primære) svulsts forstørrelse
og udbredelse til sunde nabopartier, men
tillige ved, at svulstceller trænger ind i
lymfe- og blodkar og med
vædskestrøm-men i disse transporteres til fjernere
dele, lymfekirtler og andre organer, hvor
cellerne bliver udgangspunkt for nye
(sekundære) k-s vulster (metastaser). Efter
de i svulsterne indeholdte vævsarter og
efter cellernes struktur deles k i carcinom
og sarkom. Spec. former er scirrhus og
kolloid-k. k-vævets væsentligste
egenskab må søges i biol. ejendommeligheder,
først og fremmest i cellernes vedvarende,
fuldstændig autonome og uharmoniske
formering og vækst. I sine tidlige stadier
behøver k ikke at give sig til kende ved
smerte ei. andre fremtrædende
symptomer. k er en af de farligste sygdomme,

2555

der kendes; den forekommer i alle lande
og på alle breddegrader, hos kulturfolk
og hos uciviliserede stammer, og som det
synes, angribes kødspisere og
vegetarianere med omtr. samme hyppighed.
Foruden hos pattedyr er k iagttaget hos
fugle og fisk. Mavesækken er det organ,
der hyppigst af alle angribes af k,
derefter følger brystkirtlen, livmoderen,
tarmkanalen og huden. Behandlingen er
dels operativ, dels anv. røntgen og
radium med udmærket virkning.

bot. I plantepatologien er k
fællesbetegn. for en række sygdomme af forsk,
opr., som ligner hinanden deri, at de
fremkalder dybtgående sår (k-sår), der
vanskeligt heles, k-sår kan skyldes
angreb af svampe, af bakterier, af insekter;
frost har også bet. Bekæmpelse: sollyse,
ikke for låve voksepladser, tilførsel af
kvælstof, udskæring af k-sår og
bestrygning af sårflader med varm stenkulstjære.
Kræftdagen, velgørenhedsdag til
kræftens bekæmpelse; afholdes, siden 1942,
årl. af Landsforen. til Kræftens
Bekæmpelse (omkr. 1. sept.).
Kræftens Bekæmpelse,
Landsforeningen til, grl. 1928. Ledes af Den
Da. Kræftkomité. Har 190
lokalforeninger, 199 528 medl. (1948). Driver 3
radiumstationer, i Kbh., Århus og Odense,
m. henh. 121, 126 og 50 sengepladser.
Radiumbeholdning 6,036 g.
Understøtter kræftforskningen, yder støtte til
kræftpatienter, endv. oplysende
virksomhed om kræft. Samlet formue
(indbefatter byggefond) over 5 mill. kr.
kræfternes parallelogram,
konstruktion, der benyttes til
at sammensætte to
enkeltkræfter
(kom-posanterne A og B)
til en resultant R,
som i alle henseender /
kan erstatte kompo-*
santerne. Omv. kan kraften R opløses
til komposanterne A og B.
kræftforskning. Kræft har været kendt
fra oldtiden; men først i de sidste par
menneskealdre har man nøjere studeret
kræftvævets struktur. Den vidensk. k
trådte ved 20. årh.s beg. ind i en ny fase,
den eksperimentelle forskning. Bet. på
dette område fik den da. patolog C. O.
Jensens arb. (1902-03). Et af de næste
store fremskridt skyldes danskeren J.
Fibiger, der i 1913 som den første
fremkaldte kræft eksperimentelt. Fibigers
unders, gav stødet til nye forsøg på at finde
metoder til eksperimentel fremkaldelse af
k. I 1915 lykkedes det japanerne
Yama-giwa og Ichikawa ved fortsat pensling af et
kaninøre med kultjære at fremkalde
carcinom. I 1918 fandtes tilsv. resultater på
musehud; disse unders, bekræftedes snart
af andre forskere. Spørgsmålet om
kræftens årsag er stadig uløst. I al alm. mener
man, at kræft opstår ved, at vævsceller
begynder at formere sig og vokse, uden
at væksten er reguleret, således som den
er ved vævenes normale vækst. Men hvad
det er, der får væv til at »vokse vildt«,
ved man ikke. Infektionsteorien - at
kræft skulle skyldes bakterier eller virus
- gælder i hvert fald ikke i almindelighed.
I de senere år har man påvist, at
eksperimentelle, hormonale forstyrrelser har
indflydelse på kræftsvulsternes
hyppighed og vækst hos mus og rotter. Disse
og andre iagttagelser efter behandling
med kræftfremkaldende stoffer støtter
den antagelse, at såvel ydre som indre
faktorer er af bet., og man opfatter det
således, at en vis disposition er en nødv.
betingelse for, at der kan udvikle sig
kræft. - 1 1949 åbnedes et
k-laborato-rium i Kbh. Fibiger-instituttet under
prof. Engelbreth-Holm’s ledelse,
kræftfremkaldende stoffer, stoffer,
som hos disponerede individer fremmer
udviklingen af kræft. Foruden fys. og
termiske påvirkninger samt visse
snyltere (Bilharzia og Spiroptera neoplastica)
vil en række kem. stoffer (anilin, paraffin,
visse tjæresorter og sod) både hos
forsøgsdyr og mennesker ved længere tids

indvirkning virke fremmende for
udviklingen afkræft. Nyere forskninger har på-

2556

Artikler, der savnes under K, bør søges itnder C.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0960.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free