- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2557,2558,2559

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - kubisme - kræge ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

kræge

kugleleje

vist, at talrige kulbrinter virker særlig
kraftigt i denne retning,
kræge, bot., det da.’slægtsnavn for Prunus.
krækkebær, de blanke, store bær af
ræv-ling.

krækling, d. s. s. rævling.
kræm, da. stavemåde for creme,
kræmmer (mnty. kram vare), handlende,
især en detail. Bortset fra sammensætn.
som isenk, urtek osv. er betegn, nu
forældet ei. bruges nedsættende,
krænge ei. rulle, søv., hælde p. gr. af
vindtryk ei. lign. Rotation om vandret,
langskibs akse.
krængningsmagnet, søv., magnet til
kompensation for den ved krængning
forekommende deviation i skibskompasset.
krængningsviser, flyveinstrument, som
angiver flyvemaskinens
tværskibs-bevægelser. I mindre maskiner er k oftest en
libelle ei. et pendulinstrument og som
regel sammenbygget med
drejningsvise-ren. I større maskiner erstattes k af en
kunstig horisont.
Kraepelin [kræ:pa’li:n], Emil(1856-1926),
ty. psykiater, banebrydende m. h.
t.opstilling af visse sygdomsformer; bekendt ved
en lang række lærebøger.
Krøderen [’krø:dar3n, ’krø:rsn], no. sø i
Buskerud NV f. Tyrifjord; 41 km*. K
danner en sydl. fortsættelse af Hallingdal,
krølhår fås af hestens halehår og
mankehår; anv. til polstring. Den ved
bearbejdningen opståede snoning bevares og
giver k stor elasticitet,
krølle, torskens hanlige kønskirtler (navn

efter formen),
’krøn’ike (gr. chronika tidsbog, af chrönos

tid), hist. skildr, i tidsfølge.
Krønikernes Bøger, historie værk (i GT.),
som skildrer Israels hist. fra Adam til
eksilets afslutn.; er langt ringere som
kilder end Kongebøgerne,
krø’s, 1) med., (mesenterium), de dele af
bughinden, hvori visse tarmafsnit er
ophængt. I k ligger de blodkar og nerver,
der forsyner de pågældende tarmafsnit;
2) håndv., rende i tøndestaver til
indsætning af låg og bund.
krøsbær, alm. navn for tyttebær.
’Krøsus (gr. Kroisos), lydisk konge
560-45 f. Kr., søn af Alyattes, undertvang de
gr. byer i Lilleasien, led nederlag og blev
fanget af Kyros, da han begyndte krig
m. Persien. K-s rigdom har gjort hans
navn til fællesnavn for rigmænd.
Krøyer [’krei’ar], Hans Ernst (1798-1879),
da. komponist. Skrev bl. a.
mandskvartetter (f. eks. Her under nathimlens rolige
skygge) (1820). Komp. i beg. af 1820erne
Der er et yndigt land. 1844 kantor ved
Slotskirken.
Krøyer, Henrik Nikolaj (1799-1870), da.
zoolog. Opr. filolog. Beg. 1830 at virke
som lærer i zoologi, derefter undersøg,
vedr. da. fiskerier. Udg. stort værk om
Danm.s fisk. Arbejder om snyltekrebs.
Deltog i ekspeditioner til Spitsbergen og
S-Amer.

Krøyer, Peter Severin (1851-1909), da.
maler; elev af Bonnat; udf. i fr.
naturalistisk ånd bill. som Et Sardineri i
Con-carneau og Ital. Landsbyhattemagere; har

P. S. Krøyer: Fiskere på Skagens Strand:
Sildig Sommeraften. Skagen 1893.

(Kunstmus.).

malet blændende dygtige portrætter (bl.
a. af Schandorph, Heinr. Hirschsprung,
G. Brandes, Bjørnson, Jonas Lie) og repr.
figurbill. som Komiteen for den Fr.
Kunst-udst. i Kbh. 1888 (1890), Et Mode i
Videnskabernes Selskab (1897) m. fl. Har
virket som Skagensmaler og skildret de lyse

nætter. Har raderet og udf. enkelte
skulpturer. Ledede fl. år Kunstnernes
Studieskole.
’Krångedeforsarna, vandfald i
Indals-ålven, 0-Jämtland, sv. kraftværk (140000
kW i 1945).
krås, muskelmaven hos fugle. Særlig
veludviklet hos planteædende arter som
høns, gæs o. 1.
KSAK, fork. f. Kungliga Svenska
-4ero-fclubben.

KSG, fork. f. Købmandsskolens
Gymnastikforening.
Kshe’mendra [kle-] (11. årh.), ind. digter
fra Kashmir, forf. af fortællinger, digte
og flere dramaer,
kst., alm. fork. f. konstitueret.
KTAS, fork. f. Kjøbenhavns 7elefonaktie-

Ktesifon (da. [’(k)te’-]) (gr. Ktési’fön),
oldtidsby ved Tigris SØ for Bagdad.
Imponerende ruin af sassanidisk palads,
kaldet Takh i Kesrä.
’kto’nisk, anden stavemåde for chthonisk.
KU, fork. f. Konservativ t/ngdom.
Kuala Lumpur (eng. [’kwa:la ’lumpua]),
hovedstad i Selangor, Malaja;
Malacca-halvøens største by, 138 000 indb. (1939).
kuang- (i kin. stednavne), se kwang-,
Kuan-Yin [’gwan’jin] (kin.), jap.
Kwan-non, i kin. og jap. buddhisme
barmhjertighedens gudinde, en kvindelig
udformning af mahäyäna-buddhismens
Avalo-kiteçvara.

Ku’ban, 900 km 1. flod i Sovj. N f.
Kaukasus; til Sortehavet. Efter ty. rømn. af
dele af Kaukasus jan. 1943 hævdedes
det såkaldte Kuban-brohoved mod hårde
sovj. angreb; rømmedes okt. s. å.
kube (mnty. kupe stor skål, tønde), tenfor-

met vidjekurv m. kalv, særlig til ålefangst.
ku’beber, bærrene af den ostindiske
peber-art Piper cu’beba. Tidl. anv. i
medicinen.

Kubelik [’kub-], Jan (1880-1940), Cech.
violinist. Deb. 1888. Har komp. 6
violinkoncerter og American Symphony (1937).
Kubelik, Rafael (f. 1914), cech.
kapelmester, søn af Jan K. Udd. i Praha, siden
1936 knyttet til De Cech. Filharmonikere
i Praha.

ku’bik- (lat. cubus, af gr. kybos terning),
1) udtryk for rummål; 2) udtryk for 3.
potens.

kubikfavn, gl. da. rummål = 216
kubikfod = 6,678 m3.
kubikindhold, d. s. s. rumfang,
kubikmeter (fork. ms), 1000 liter.
Enheden for rummål i metersystemet,
kubikrod af et tal a er et tal, der opløftet
til 3. potens giver a.

3 —

Det betegnes ^ a

kub’ktabel, tabel der angiver cylindres
rumindhold, når diameter og længde er
kendt, bruges i skovbruget o. a. st.
kubiktal er de tal, der fremkommer, når

man opløfter de hele tal til 3. potens.
’Kubin, Alfred (f. 1877), østr. tegner. Serien
Samfundssatirer. 111. til Poe og Totentanz.
’ku’bisk (af kubus), terningformet. En k

ligning betyder en ligning af 3. grad.
kubiske system, miner., d. s. s. regulære
system.

ku’bisme (fr. cubisme af cubus terning),
kunstretn., der forenkler billedets former
stereometrisk, tildannede som cylindre,
kegler, kugler osv., der komponeres
sammen til en billedvirkning af dynamisk
spænding, k opstod i Fr. før 1.
Verdenskrig, skabt af Picasso og Braque; af fr.
kubister kan i øvrigt nævnes Léger, Juan
Gris o. a. I Danm. har k haft bet. bl. a.
for Rude, Jais Nielsen, Scharff, Vilh.
Lundstrøm og Georg Jacobsen, k kan
tillige spores i moderne skulptur, arkit.,
dekoration, plakatkunst, mode m. v.
Navnet k skyldes Matisse. (Hertil tavle).
’Kublai (mong. Khubilai [’fu:-])
(1214-94), mongolerfyrste, sønnesøn af Djengiz-

Khan, erobrede Kina 1250-79, hvor han
grl. dynastiet Yüan; stor-khan fra 1259.
’kubus (lat. cubus, af gr. kybos terning),
terning.

Kuching [’ku:tli’j], hovedstad i Sara-

wak på N-Borneo; 25 000 indb. (1931).
Küöafljöt [’ku:öafljout], isl. elv fra Myr-

dalsjökull gnm. Myrdalssandur.
’kuduer (hottentot-sprog) (Strep’siceros),
store, afr. antiloper, hannen m. lange,
proptrækkersnoede horn.
kuf (holl.), søv., mindre skib, galeasetaklet
og som regel fladbundet med runde
fyldige stævne. (111. se tavle Sejlskibstyper).
Kufa (al-’Küfa), arab. by S f. Babylon
638-ca. 1200, da den blev forladt.
Blomstrende handels- og kulturcentrum i ældre
middelalder (kufiske mønter).
Hovedstad i kalifatet 754-62, nu ruinby,
kuffertfisk (OstracVontidae), fastkæber,
kuffertformede, indesluttede i benplader.
Trop. have.
’ku’fisk skrift, arab. skriftart, opkaldt
efter byen Kufa; findes mest på de ældste
arab. mønter og i indskrifter.
’Kufra, ital. Cufra, oasegruppe i den til
Libyen hørende del af Sahara, nær den
ægypt. grænse. Rømmet under 2.
Verdenskrig af Ital. 3. 3. 1941.
Kufstein [’kufjtain], søgt turiststed i
Tirol, Østrig, v. grænsen til Tyskl.; 7000
indb. (1946). På en stejl klippe ligger
borgen Gerolds’eck, nu museum,
kugle, 1) et legeme, der er begrænset af
en flade, kuglefladen, hvis punkter
alle har samme afstand, radius, fra et
givet punkt, centrum, k-s overflade er
4nr’, hvor ■n er ca. "/,, og r betyder k-s
radius.Dens rumfang er’/s^r3; 2) projektil,
kugleafsnit, enhver af de to dele, hvori

en kugle deles af en plan.
kuglebane, projektilets vej fra våbnets

munding til dets nedslag. I lufttomt rum
er k en parabel med lodret akse, i
luftfyldt rum krummer banen mere og mere,
således at nedslagsvinklen <!> er større
end udgangsvinklen $ og toppunktet t
ligger nærmest nedslaget,
kuglebaneneg ei. skudneg kaldes ved in-

fanteriets masseskydning det bundt af
kuglebaner, som fremkommer, når en
afdelings ild rettes mod samme mål.
kuglebælte, den del af en kugleflade, der
ligger ml. to parallelle planer, der skærer
kuglen.

kuglediorit, diorit indeholdende
rund-agtige klumper af dioritsubstans med
afvekslende lyse og mørke koncentriske lag.
kugleflint, ægstore, kuglerunde
flintkonkretioner, der anv. i kuglemøller:
Opsamles på stranden v. Stevns og Møns Klint,
kuglegnistgab, gniststrækning med
kugleelektroder, især anv. til måling af
højspænding.

kuglegranit, granit med struktur som

kuglediorit.
kuglehob, stjernehob, der udmærker sig
ved regelm. begrænsning og stærk
koncentration af stjernerne mod centret,
kuglekalot, enhver af de to dele, hvori en

kugleflade deles af en plan.
kugleleje, leje m. kugler ml. akslen og
lejefladen.

Enkelt og dobbelt række kuglelejer.

2557

2558

2559

Artikler, der savnes under K, bør søges itnder C.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0963.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free