- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2560,2561,2562

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - kuglelyn ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

kuglelyn

kul

Kort over verdensproduktionen af kul 1938,
som er det sidste år, for hvilket der ved leksikonnets udgivelse kunne skaffes pålidelig
og fuldstændig statistik. Udarbejdelse: J. Humlum.

kuglelyn, elektr. udladning af form som
en lysende kugle, der svæver langsomt
gnm. luften og undertiden forsvinder med
en eksplosion, k-s eksistens anses nu for
dokumenteret gnm. talr. iagttagelser,
selv om man hidtil ikke har kunnet
forklare dets opståen,
kuglemølle, formalingsapparat udformet
som en cylinder roterende om en vandret
akse og delvis fyldt med hårde kugler,
ved hvis fald formalingen sker.
kuglepen, skriveredskab, bestående af et
rør med en tyktflydende
vædske som p. gr. af
kapil-larrørvirkning og adhæsion
overføres til papiret v. hj.
af en lille, roterende kugle af hårdt stål
ei. safir.

kugleposten, en postvognstype, der 1817—
ca. 1850 blev benyttet i Danm. på
hovedpostruterne. Den havde kun plads til
postillonen, og den kugleformede fading
var forsynet med pigge, der forhindrede,
at passagerer kunne tage plads der.
kuglering (tore ei. torus), en lukket flade,

der frembringes ved drejning af en cirkel
om en linie, som ligger i cirklens plan
uden at skære cirklen,
kuglespejl, et spejl, der udgør en del af
en kugleflade, k kan være konkav
(hulspejl) ei." konveks,
kuglestød, atletikøvelse: fra en kastering
(diam. 2,135 m) stødes med een arm en
metalkugle på 7,257 kg så langt bort
som muligt. Verdensrekord: 17,68 m
(Fonville, USA, 1948).
kugletrækker, ved forladegeværer et
proptrækkerformet redskab, der brugtes
til at trække kuglen og forladningen ud,
når geværet skulle aflades,
kugu’a’r, d. s. s. puma.
Kuhlau [’ku:-], Friedrich (1786-1832),
da. komponist, f. i Tyskl. Udd. i
Hamburg. Flygtede til Kbh. 1810 af frygt for
at blive hvervet til soldat under
Napoleon. Blev 1813 kgl. kammermusikus,
1818 med gage og forpligtelse til at spille
og skrive lejlighedsmusik for hoffet.
Besøgte Sthlm. 1815, Hamburg 1816 og
var 1821 og 1825 i Wien, hvor han blev
modtaget af Beethoven. Hans værker
omfatter bl. a. operaerne Roverborgen

(1814, opf. 91 gange), Trylleharpen (1817),
Elisa (1820), Lulu (1824), og Hugo og
Adelheid (1827), musik til skuespil:
William Shakespeare (1826), Elverhøj
(1828), og Trillingbrødrene fra Damask
(1830). Hertil kommer den lyriske
sangscene Euridice im Tartarus. Endv.
klavermusik, kammermusik, bl. a. klaver-,
fløjte- og violinsonater. (Portr. sp. 2565).

Kuhn [ku:n], Adalbert (1812-81), ty.
sprog-og sagnforsker. Grl. 1851 Zeitschrijt für
vergleichende Sprachforschung (»Kuhns
Zeitschrift«). Med Zur ältesten Geschichte
der indogerman. Völker (1845 og senere
oplag) søgte han ad sprogsammenlign.s
vej at studere indoeuropæernes opr.
kultur. Endv. bidrag til ty. sagnforskning.

Kuhn, Richard (f. 1900), ty. kemiker.
Nobelpris 1939 for undersøgelser over
karotinoider og B-vitaminer. Afskediget
1945, arb. 1949 atter i Heidelberg med
amer. tilladelse.

Kuhr [ku’r], Victor (1882-1948), da.
filosof og Kierkegaardforsker. Prof. v.
Kbh.s Univ. 1918. Har bl. a. skr. Det
Pædagogiske System i Comenius’ Didacta
Magna (1912), Æstetisk Oplevelse og
Kunstnerisk Skaben (1927) og været
medudgiver af S. Kierkegaards papirer. (Portræt
sp. 2565).

kuhri, anden stavemåde for kukri.

’Kujbysjev [-bijsf], til 1935 Sa’mara, by
i RSFSR, Sovj., ved Volgas store østl.
bue; 390 000 indb. (1939). industri, store
kornsiloanlæg; Volgadæmning under
fuldførelse (vanding, vandkraft). Grl. 1591.
Ved siden af Moskva regeringssæde okt.
1941-aug. 1943.

ku’jo’n (fr. couillon, af couille testikel),
kryster.

Kujundjik [-’dsik] (tyrk: lille lam),
ruinhøj ved Tigris, dækkende en del af
Assyriens hovedstad Ninive. Her lå kgl.
paladser med fremragende vægreliefler
(Assurbanipals løvejagt) og det store kgl.
bibl.

Ku-Klux-Klan [’kju:kläks-] (gr. kyklos
kreds), hemmeligt selskab i USA, dannet
i Sydstaterne efter borgerkrigen 1865,
sogte at holde de frigivne negre nede ved
terror. Forbudt ved lov 1871 og gradvis
nedkæmpet, atter frem efter 1915. 1946
udtalte USA-s justitsmin., at K havde
fremmet sociale og racemæssige
modsætn. og stået i forbindelse m. ty.-venl.
sammenslutn.

’kukri (hindustänl), hugkniv, som anv.
i fl. indiske regimenter til stod, snit og
hug; effektivt nærkampvåben, bl. a.
brugt i 1. Verdenskrig.

Kukry’niksy [kukri’niksi], pseud. for
tre i fællesskab arbejdende russ. tegnere
og malere (M. V. Kupri’janov, P. N.
Kry’lov, N. A. Soko’lov), hvis
produktion overvejende ligger inden for polit,
satire samt bogill.
Kukucin [’kukutlin], Martin (pseud. f.
Matéj Bencür) (1860-1928), slovak,
realistisk romanforfatter, udvandrede til
Dalmatien og S-Amer., vendte tilbage
1922 efter Cechoslov.s oprettelse.
Kukuljevic-Sakcinski [-[ku’kuljevitj’sa-ktsinski],-] {+[ku’kuljevitj’sa-
ktsinski],+} Ivan (1816-89), kroat,
forfatter og historiker; deltog i sin ungdom
i den kroat, nationalbevægelse.
’Kuku-nor [-’nor], ca. 5000 km2 stor saltsø
i Kina (prov. Tsing-hai), Kinas største sø.
kul, bjergart, der opstår af planterester,
som aflejres i stillestående vand under
tørvedannelse, der sker ved biokemisk
nedbrydning. Senere, når tørven ved
overlejring af senere aflejrede jordlag
kommer under pres i større dybde, sker
rent kemiske omdannelser, idet der
dannes kulsyre, kulilte og kulbrinter og en
kulstofrigere rest, der benævnes brunkul,
stenkul og antracit efter
omdannelses-graden. Deres sammensætning er
(beregnet af aske- og vandfri substans) i
gennemsnit:

Kulstof Ilt Brint

Tørv......... 57 37 6%

Brunkul...... 73 22 5 -

Stenkul....... 85 10 5 -

Antracit...... 94 3 3 -

Tørvene stammer fra kvartær,
brunkul især fra tertiær, stenkul og antracit
mest fra karbon.

Det vides ikke, hvorledes kulstoffet
kem. forefindes i k. k indeholder næppe
frit kulstof, men dette findes
formodentlig kem. bundet i komplicerede org.
forbindelser. Ved ophedning af k afgives
forsk, flygtige org. stoffer (se gas,
stenkulstjære, svietjære) under samtidig
koksdannelse (se koks, sviekoks). Man
skelner ml. gask, der især egner sig til
gasfremstilling, og koksk, der især anv.
til koksfabrikation. Antracit og antracitk
med højt kulstofindhold egner sig særlig
godt til kedelfyring og husholdningsbrug.
Anvendeligheden er for øvrigt også
afhængig af kullenes kornstørrelse.

Kulbrydning sker mest i gruber op
til 1000 m dybe, væsentlig kun brunkul
brydes i dagbrud. Kullagene er oftest
horizontale ei. m. ringe hældning og lagene
sjældent over 3 m. I alm. brydes ikke lag
tyndere end 35-70 cm. Ved kulbrydning
af tynde lag må arbejderen ligge ned og
hugge kullene fri med hakke, ved
tykkere lag anv. nu skrammaskiner, der
fræser furer ind foroven og forneden i
kullaget og trykluftværktøj, hvormed laget
brydes løs. Grubegange efter tynde
kullag udfyldes med skærver ei. slagger for
at undgå nedstyrtninger. Tykkere lag
gennemsættes af vinkelret på hinanden
stående grubegange, og de ml. disse
liggende firkantede kulmasser brydes, idet
man først tager de fjernest fra skakten
liggende dele og afstiver med tømmer
(»stempler«, »props«). Efter
bortbrydning fjernes disse og gruberummet
udfyldes med sten ei. får lov at styrte sammen.

Verdens kulforråd anslås til 14 000
milliarder t, deraf ca. 10 000 i Kina.
Verdensproduktionen var i 1947 omkr. 1250
mill. t. De vigtigste produktionslande var
1947 (prod. i mill. t):
USA ... 613 (Appalacherne fra
Penn-sylv. til Alabama;
lllinois-Indiana).
Engl. . . . 201 (Yorkshire-Derbyshire;

Lancashire; S-Wales;
Lavskotland),
Sovj. ... 191 (1941) (Donbass; Stalinsk
og Karaganda (Sibirien);
Sverdlovsk (Ural); Tula).
Tyskl. .. 86 (Ruhr (Eur.s største felt;
Saar).

Polen. . . 59 (Øvreschlesien).
Frankrig 45 (Dept.erne Pas de Calais

og Nord).
Belgien.. 24 (Meuse-dalen).

USA og Polen er de vigtigste
kuleksportører; Italien, Frankrig og Canada de
største importører.

2560

2561

2562

Artikler, der savnes under K, bør søges itnder C.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0964.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free