Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - kulak ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kulak
kulpulver
Danm.s import af stenkul varxi 1938
ca. 4 mill. t til en værdi af ca. 100 mill.
kr., i 1948 2,7 mill. t til en værdi af ca.
230 mill. kr.
ku’lak (russ: knytnæve), nedsætt. betegn,
for de velstående bønder i Sovj., der
ydede modstand mod socialiseringen.
Kollektivbrugenes oprettelse omkr. 1930
medførte deres forvisning (»kulakkernes
likvidering som klasse«),
kul, aktive, stoffer med stort kulstofindh.
og stor adsorptionsevne; de fremst, især
af trækul (bøgetræ), dog også af sod og
brunkul. Aktiveringen sker ved
800-950° med overhedet vanddamp, k anv.
bl. a. til affarvnings-, gasmaske- og med.
kul (kulpulver),
ku’la’n (kirgisisk) (’Equus he’mionus),
vestasiatisk, gullig vildhest, langhåret
hale, ret lange ører.
ku’lan’t (fr. coulant flydende; medgørlig),
især om forretningsmænd: høflig og
forekommende over for kunderne, ikke
smålig i økon. mellemværender,
kulbrinter, kem. forbindelser af kulstof
og brint. Et meget stort antal k kendes,
k deles i alifatiske og aromatiske k,
hver af disse grupper igen i mættede og
umættede k. Den simpleste k er metan
(Cif,). Jordolie og heraf fremstillede
produkter, f. eks. petroleum, benzin og
paraffin, består af blandinger af k.
kulbue, elektrisk lysbue. Bestråling med
kulbuelys anv. dels ved tuberkulose, dels
ved depressioner og træthedstilstande,
kulbørste, se børste, elektr.
kuldeblanding, en blanding af is og
forsk, kemikalier, hvormed der kan
frembringes låve temp., f. eks. is og kogsalt,
der kan give temp. -^21° C. Ved isens
smeltning forbruges varme, der tages fra
blandingen, hvis temp. derved synker.
Smeltningen kan fortsætte også under
0°, fordi kogsaltet opløses i smeltevandet,
så at isen er i berøring med en
koncentreret saltopløsning, hvorved dens
smeltepunkt er H-21°.
kuldepol, mindre område, der er meget
koldere end de omgivende dele af landet,
kuldeskade hos planter, 1) ved temp.
under 0°: frostskade (s. d.); 2) ved temp.
over 0°. Mange tropeplanter dør ved 3-5°,
f. eks. begonia, tomat. Under 6° bliver
kartofler søde, idet stivelse forsukres.
Æbler og pærer lider kuldeskade i
kølerum, når temp. nærmer sig 0°.
kuldioksyd, C02, kulsyreanhydrid ei.
»kulsyre«, farveløs luftart, som fås v.
forbrænding af kul ei. kulstofholdige
stoffer samt som biprodukt v.
kalkbrænding m. m., smp. -H78,5°, vf. 1,98 g/l v.
0°. k findes i atm. (ca. 0,3 %„) og udgør
her planternes hovednæringsstof (v.
kulsyreassimilationen). Forekommer
desuden i forsk, kilder og fl. steder i jorden.
Dannes v. forrådnelse af plante- og
dyre-dele. k forhandles fortættet til vædske
under tryk (ca. 50 atm. v. stuetemp.) på
stålbeholdere. Anv. t. fremst, af tøris og
kulsyresne og i
mineralvandsfabrika-tionen m. m.
kuldioksydforgiftning opstår, når
kul-dioksydmængden i indåndingsluften
stiger over ca. 25%. Der kommer da en
narkoselignende tilstand, k ses hyppigst
ved brøndgravning.
Kul’dja, kin. Ning-yüan [nir? jyan],
landskab. og oaséby i Sin-kiang (Dzungariet)
ved Ili.
kuldlysning (kuld, især i ældre da: børn
af samme ægteskab + lyse bekendtgøre),
en i da. ret før 1. 1. 1938 bestående
ordning, hvorefter faderen ved tinglysning
kunne give sit uden for ægteskab fødte
barn en retsstilling, der på mange
punkter svarer til et ægtebarns,
kuldsejle, kæntre p. gr. af for stærkt
vindtryk på sejlene,
kule (beslægtet m. kold), blæse frisk, lufte;
kule op, tage til (om vinden),
kule, grube til opbevaring i fri luft af
havesager, i landbrug en med halm og
jord dækket dynge af rodfrugter,
kulegravning ei. reolgravning, en dyb
bearbejdning af jorden, hvorved jorden
sædvanlig løsnes og vendes i to
spadestiks dybde, således at det nederste
spadestik bringes op til overfladen for at
2563
udsættes for luftens og vejrligets
påvirkning. k anv. tidl. en del i havebruget,
men forsøg har vist, at denne behandling
oftest giver negativt resultat.
’Kulenkampff, Georg (1898-1948), ty.
violinvirtuos. 1923-26 lærer ved
musikhøjskolen i Berlin. Fornem fortolker af
klassisk violinmusik,
kulformation, geol., da. for karbon
(tiden).
kulfotografi, fot. positivproces, hvor
kromgelatine’ anv.
kulførende kaldes aflejringer, der
indeholder kullag,
’kulhydra’ter, fysiol. vigtig org.
stofgruppe bestående af visse keton- og
aldehydalkoholer. De egl. sukkerarter er k.
Navnet hidrører fra, at k foruden kulstof
indeholder ilt og brint i samme
indbyrdes forhold, hvori disse indgår i vand.
k findes i og dannes af forsk, dyre- og
(især) planteorganer. Hovedparten af
planternes tørstof består af k, især
cellulose og stivelse, som dannes i grønne
planter ud fra luftens kuldioksyd ved en
fotokem. syntese (kulsyreassimilationen).
Et stort antal stereoisomere k kendes,
k deles i monosakkarider, hvis
molekyler indeholder en kæde af (oftest 5-6)
direkte til hinanden bundne
kulstofatomer, samt di-, tri- og polysakkarider,
hvis molekyler er opbygget af
monosak-karidmolekyler, som er forbundne under
anhydriddannelse, d. v. s. forbundne
gnm. iltatomer. Eks. på k er glukose
(monosakkarid), rørsukker (disakkarid),
stivelse og cellulose (polysakkarider),
’kuli (hindustäni qüli), kin. ei. malajisk
daglejer ei. arbejder; slave,
kulilte, CO, kulmonooksyd ei. kuloksyd,
farve- og lugtløs luftart, som dannes ved
ufuldstændig forbrænding äf kul ei.
kulstofholdige stoffer. Forbrænder let til
kuldioksyd COt. k udgør den brændbare
bestanddel af generatorgas og findes
desuden i gas, vandgas, »kulos« og i
ud-blæsningsluften fra forbrændingsmotorer,
k er meget giftig, hvorfor man f. eks. har
forsøgt at afgifte gas. k er et vigtigt
udgangsstof for synteser, f. eks. af metanol
(metylalkohol), benzin m. m.
kulilteforgiftning opstår ved indånding
af kulilte (kuloksyd, CO). Kulilte bindes
til blodets farvestof, hæmoglobin, på
samme måde som ilt under dannelse af
kuliltehæmoglobin. Denne forb. sker 300
gange lettere end forb. ml. ilt og
hæmoglobin, hvorfor tilstedeværelsen af blot
l%o kulilte i indåndingsluften i
tilstrækkelig lang tid kan virke dødelig. Kulilte
findes i belysningsgas, generatorgas, i
kulos og i udstødningsluften fra
benzinmotorer. Ved enhver ufuldstændig
forbrænding dannes der kulilte.
Symptomerne er i lettere tilf. hovedpine,
omtå-gethed og søvnighed, i sværere tilf. dyb
bevidstløshed undertiden med kramper.
Behandlingen består i indånding af ren
ilt, evt. med tilsætning af 5% kuldioksyd
(karbogen), suppleret med alm.
stimulerende behandling. Kronisk k ses hyppigst
hos chauffører på generatorbiler,
kuli’na’risk (lat. culina køkken), hvad
der angår kogekunst,
kuling (beslægtet m. kulde), frisk vind;
gradueres i flov, hård, stiv k.
ku’lisse, 1) sidestykke af en
teaterdekoration; 2) tekn., fuge, fals til styring
af en maskindels bevægelse,
kulissen, fællesbetegn. for de vekselerere,
der ikke hører til den autoriserede kreds,
kulissestyring ei. kvadrantstyring, en
form for omstyring til dampmaskiner
ved kulisser,
kuljernsten, kulholdig lerjernsten
(blackband).
kulkalk, de marine kalksten fra karbon
(bjergkalk og fusulinakalk).
kul ker nes vampe, gruppe af
kernesvampe med små, sorte sæksporehuse m.
snæver munding. Mange arter på døde
plantedele, træstød m. v.
Kullaberg [’külabærj], d. s. s. Kullen.
Kulla Gunnarstorp [’küla ’günars-], sv.
herregård NV f. Hälsingborg. Smukt
beliggende bygn. fra 1865-78 i stor park.
kulle, afrundet, nøgen klippetop.
Kulle [’küla], Niels Jakob (1838-98), sv.
2564
Friedrich Kuhlau. Victor Kuhr.
maler og tekstilkunstner, grl. en bet.
væveskole i Lund, som består endnu,
kullemper, en skibsfyrbøders medhjælper.
Kullen [’külsn] (Kullaberg), sv. ås, Skåne,
på halvøen der adskiller Skälder viken og
Øresund; 16 km 1., 2 km bred, 188 m h.
Smukke klippepartier, søgt turiststed,
kuller (’Gadus aegle’finus), torskefisk, stor
sort plet under forreste rygfinne. I alm.
kun ca. V2 m. Ret udpræget bundfisk,
der lever af småmuslinger. I Danm. alm.
på lidt dybere vand i de ydre farvande.
Genstand for fiskeri,
’kül’ler (nty., af gr.-lat. cholera galdesyge),
en kronisk, feberfri, uhelbredelig
hjernelidelse hos hesten, ytrende sig ved
sløvhed og andre tegn på nedsat
hjernefunktion. Kulrede heste står apatisk hen
ofte i abnorme stillinger (død k);
undertiden ser man stærk ophidselse og
ustyrlighed (flyvek). Sygdommen er ikke
altid lige udtalt, k er. i vet.-jur.
henseende en skjult fejl.
kullet kaldes kvæg, der fra naturens side
er hornløst.
kulm (eng. culm kulstøv), nedre karbons
skiferfacies.
kulmiler, halvkugle- ei. keglestubformede
hobe af træ dækket med græstørv og jord.
Ved træets ufuldstændige forbrænding
uden luftens adgang fås trækul. Efter
endt forkulning afkøles k og tages fra
hinanden.
kulmination (lat. ’culmen top),
højdepunkt. Et himmellegeme når under
himlens daglige omdrejning sin største højde
i meridianen og siges da at være i øvre
k. Den mindste højde (under horisonten
den største negative højde) nås ligeledes
i meridianen, i nedre k. Et himmellegeme
i øvre ei. nedre k siges at kulminere,
kulmi’ne’re, nå sit højdepunkt,
kulmination.
kulmule (Mer’luccius mer’luccius),
sølvskinnende torskefisk, forholdsvis stort
hoved, een lang rygfinne. Sort mundhule
(deraf navnet). På dybere vand langs
Eur.s V-kyst. Genstand for fiskeri i
sydligere områder,
kulos, alm. betegn, for de giftige luftarter,
som dannes ved forbrændinger med
utilstrækkelig lufttilførsel. Giftvirkningen
skyldes kulilte.
kulpulver, aktivt ei. medicinsk kul, er et
fint sort pulver, oftest benkul med stor
2565
Artikler, der savnes under K, bør søges itnder C.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
