- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2566,2567,2568

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - kulak ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

kulso

kulturhistorie

overflade og derved høj adsorptionsevne;
anv. ved mave-tarmlidelser og ved
forgiftninger til adsorption af giftstoffer ei.
tarmluft.

kulso, stenbider-hun, opkaldt efter farve

og udseende.
Kulsoen, den kvindelige hovedskurk
iCa-ritEtlars roman »Gøngehøvdingen«(l 853).
kulstof, lat. carbo, grundstof, kem. tegn C,
atomnr. 6, atomvægt 12, vf. amorft k:
1,88, grafit 2,25, diamant 3,51; smp. over
3500 valens 2, 3 og (oftest) 4. k
forekommer dels frit, dels i kem. forb. Frit
k forekommer oftest i amorf tilstand og
er da sort; krystallinsk findes k som
grafit og diamant. Frit k er fys. og kem.
meget bestandigt, det forbinder sig (især
amorft k) dog ret let ved højere temp.
med ilt under forbrænding til kuldioksyd
ei. med underskud af ilt til kulilte. Med
svovl danner k kulstofdisulfid og med
brint talrige kulbrinter. Endv. danner
k forb. med metaller (karbider),
halogener, m. m. k forekommer udbredt, men
i ret små mængder; det udgør ca. 0,21%
af jordskorpen og atm. k er
grundbestanddelen af alle org. stoffer, k-atomet har
en særlig evne til at danne et uhyre antal
kem. forb., idet k-atomerne kan
forbinde sig indbyrdes til kæder. Læren om
k-forb.s sammensætning, den org. kemi,
omfatter for tiden ca. 500 000 stoffer, ei.
over l/» af det totale antal kendte rene
stoffer. Foruden i de levende organismer
findes k især i stenkul (komplic. k-forb.)
og dermed beslægtede stoffer og som
kulbrinter (jordolie), begge af biol. opr.
samt som kuldioksyd i atm.
kulstofdisulfid, CSt, svovlkulstof ei.
kul-disulfid, farveløs, i ren tilstand svagt
lugtende vædske, kp. 46,3°, vf. 1,27. k
opstår, når kul ophedes i svovldamp.
Det tekn. råprodukt er ildelugtende.
Uopløselig i vand, meget brandfarlig, k
anv. til viskosefremstilling (viskosesilke,
cellofan), som opløsningsmiddel f. eks. for
jod, svovl, fosfor og fedtstoffer samt til
bekæmpelse af ukrudt og parasitter,
kulstofstål, alm. stål i modsætning til
legeret stål. I k må der ikke være mere
end 1,65% mangan, 0,60% silicium og
0,60% kobber,
kulstoftetraklorid, CC7„ tetraklorkul-~
stof, »tetra« ei. tetraklormetan, farveløs
vædske med stærk lugt. Kp. 77°, vf. 1,63.
k er ubrændbar; det anv. til ildslukning,
men er farligt, da k er giftig og kan
oksyderes til det endnu giftigere fosgen.
k opløser fedtstoffer og anv. derfor som
rensemiddel. Både vædsken og dens
dampe er meget giftige,
kulsukker (’Symphytum), slægt af
ru-bladfam. med
valseformet krone;
læge-k (S. officinale), med
blå blomster, er
vildtvoksende i Danm. på
fugtige steder; ru k
(S. asperum) kan anv.
til svinefoder,
kulsur, kulsurt salt,
salt af kulsyre,
karbonat. Kulsukker.

kulsvier, person der driver
trækulbrænding som erhverv; især om k i N-Sjæll.
De første k skal abbed Vilhelm have
indkaldt fra Ardennerne,
kulsviertro, blind autoritetstro (hvortil
man anså kulsviere for særlig tilbøjelige),
kulsyre, fl2COs, kendes ikke i fri tilstand,
kun i vandig opløsning og som salte
(karbonater) samt som anhydrid
(kuldioksyd). Frigøres k, vil den straks
spaltes i vand og kuldioksyd. I daglig tale
bruges udtrykket k ofte (fejlagtigt) om
kuldioksyd.
kulsyreanhydrid, d. s. s. kuldioksyd.
kulsyreassimilation, omdannelse af
kuldioksyd til org. stof i levende celler.
Ved k bindes energi. Den vigtigste form
for k er grønne planters fotosyntese,
hvorved lysenergi bindes. Ved k hos
auto-trofe bakterier (svovl- og
salpeterbakterier) skaffes energi ved iltning af uorg.
stof. Endelig forekommer k hos de
he-terotrofe organismer, hvor energi til k
fås ved nedbrydning af org. stof.
kulsyrebad, tempereret karbad, tilsat
saltsyre og natriumdikarbonat, hvorved
udvikles kulsyre; har fundet anv. v.
hjertesygdomme,
kulsyreis, d. s. s. tøris,
kulsyrelagring, se gas storage,
kulsyresne, pulveriseret kulsyreis. k
opstår, når man lader flydende kuldioksyd
sprøjte fra den stålbeholder, hvori den
opbevares, direkte ud i luften. Anv.
bl. a. i k-slukker.
kulsyresneslukker består af en stål
flaske med flydende kulsyre, der gnm.
en ventil og en metalslange kan ledes ud
gnm. en tragt. Ved trykfaldet i tragten
fordamper kulsyren under stærk
afkøling, hvorved en del omdannes til
kulsyresne med temp. -r 79° C. k anv. især
til slukning af flyvemaskinebrande, på
fabrikker, over for brændbare vædsker,
elektr. installationer m. v. p. gr. af sin
kvælende virkning. (111. se Brandvæsen),
kulsyresprøjter er vandslukkere; vandet
udsprøjtes v. hj. af det kulsyretryk, der
udvikles ved en blanding af to i
beholderen indeholdte vædsker, som regel
svovlsyre og en opløsning af
natriumdikarbonat. I nyere k indeholdes
svovlsyren i et tilsmeltet glas, der knuses v. hj.
af en slagknap, kipning af beholderen
ei. lign. k egner sig især til slukning af
mindre husild o. lign.
kult (lat. cultus dyrkelse), ritualhandling,
rel.s praktiske udtryk, hvortil myten
svarer som åndeligt udtryk. Sin opr.
plads og egl. bet. har k inden for de
primitiv-antikke kulturer, hvert enkelt
sted udformet i en række k-fester, der
følger folkets arbejde i dets afgørende
faser, såning, høst, tiden for jagt, for
at drive kvæget på græsgang osv. k-s
plads er opr. hjem og arbejdssted, her
ofte centraliseret om et helligsted. k
består af handling (ritus) og ord (formel,
evt. udvidet til k-hymne), der tilsammen
er bøn, som i sig selv har virkning til at
sætte de guddommelige kræfter i
bevægelse. Psykisk er k-tilstanden en
intensivering, hvor mennesker og guder gli-

2566

2567

der ovtti hinanden, idet guddomskraften
er den menneskelige viljes og energis
forlængelse. k-s motivindhold finder
udtryk i et k-drama, oftest oplevet under
den centrale handling: offer og
offermåltid, ofte med tilknyttet drikkelag, en
potensering af det alm. måltid, k kan kun
udøves af folket, og dens hensigt er at
skabe trivsel og fremtid for folket som
helhed. - Inden for de senere individual.
frelsesrel. bliver k midlet til det enkelte
menneskes forløsning. De kultiske
former lever dog kun videre i kraft af den
antikke bet., de har haft, og som denne
følemåde svækkes, tenderer k mod at
falde bort, ei. blive et symbol for
åndelige sandheder, som f. eks. det kultiske
måltid, sakramentet, blev det inden for
kristendommen,
kultdrama, det rel. motivindhold inden
for kulten udtrykt i en dramatisk
bevæget handling, der spilles dels imitativt,
dels symbolsk og endelig opleves af de
menneskelige deltagere uden ydre
udformning. Inden for de primitiv-antikke
kulturer er k-s tema gudernes kamp med
dæmonerne, som drages ind på
skuepladsen for at besejres. Inden for de
senere frelsesrel. bliver temaet det
enkelte menneskes frelse gnm. en udfrielse
ei. genfødelse til nyt, himmelsk liv.
kultegning, *egning m. fint smuldrende
trækul, m. anv. af fiksativ til fastholden
af kulstoffet på papiret,
kulti’vator (lat.-eng. cultivator en, der
dyrker), dybtgående harve med
.fjedrende tænder,
kulti1 ve’re (lat. cultus opdyrkning), dyrke;

udvikle, forædle, civilisere,
kultryk, d. s. s. kulfotografi,
kultrådslampe, elektr. glødelampe med

glødetråd af kul.
kul’tu’r (lat.cultura opdyrkning; dannelse),
indbegrebet af de processer, hvorved
mennesket omdanner naturfænomener. I
alm. sprogbrug omfaUer k alle de træk,
hvoraf det menneskelige samfunds- og
åndsliv kan siges at bestå. Når man taler
om mere ei. mindre kultiverede
mennesker, vil man dermed i reglen blot angive,
i hvor høj grad disse mennesker har del
i det pågældende samfunds
overklasse-kultur. Taler man om folk med højere ei.
lavere k, udtrykkes dermed i alm. blot
i hvor høj grad det påg. folks k ligner den,
der er ejendommelig for det 19. og 20.
årh.s eur. og amer. samfund. - I biol. og
landbrug anv. k især om plante- og
bakterie-k.
kulturcenter, samling af kulturelle og
sociale, kollektive institutioner - f. eks.
forsamlingslokaler, bibliotek,
fritidslo-kaler, børnehave, vuggestue - som skal
danne et lokalt center, i alm. for et
bykvarter. I Danm. har interessen for k
i de seneste år været stor, spec. i Kbh.,
hvor k er under dannelse ei. forberedt
for forsk, kvarterer: Bispebjerg, Valby
m. fl. (111.).
kultu’rel’ (af kultur), som vedrører kultur,
kulturfilm, ty. betegn, for
dokumentarfilmen, inden denne tog direkte
kunstnerisk sigte,
kulturfilosofi, læren om kulturens
almene væsen og værdi, dens
forudsætninger, mål og bevægende kræfter,
kulturgeografi, ofte anv. navn på antro-

pogeografi.
kulturhistorie, videnskab, der udforsker
de kulturer, om hvilke findes overlevering
fra de forsk, tider og steder, k betjener
sig af alle andre vidensk., men er i sin
centrale form identisk med religionshist.
Trangen til at beskæftige sig med
menneskehedens hist. på en bredere basis fend
den dogmatisk-kristne opstod id. 18.
årh. Hensigten med k var at skabe
forklaring på det fremmedartede
menneskeliv, som den eur. kulturs ekspansion
skabte berøring med, foruden på de
hjemlige problemer. Man fandt den gnm.
forenkling, der omsider fik en fast form
i en kulturudviklingslære, hvor de
enkelte kulturtyper anskuedes som trin.
Denne lære spiller nu en aftagende
rolle, idet en nyere betragtning ser de
forsk, kulturer som jævnsidige udtryk,
der følger hver deres originale veje. En

2568

Model af Bispebjerg kulturcenter.

Artikler, der savnes under K, bør søges itnder C.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0966.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free