Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - kulak ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kulturkampen
kunstfejl
betydningsfuld skillelinie erkendes ml.
på den ene side de såk. primitiv-antikke
kulturer, der alle er formet over
kollektivismen som struktur i samfund og
psyke, og på den anden side de
individualistiske kulturer (bl. a. hellenismen og
vor egen tid). Hist. er kulturer af den
første art forudsætning for den anden,
og forholdet ml. dem hører til moderne
k-s brændende problemer.
Kulturkampen, 1) konflikt ml. Bismarck
og de katolske organisationer i Tyskl.
1871-ca. 78, skarpest i Preussen. Den
kat. kirke nærede mistillid til det nye,
protestantiske kejserrige; Bismarck så
de kat. organisationer som dem, der
snarest kunne true rigsenheden. Anledn.
til K blev strid om gammelkatolikkernes
stilling. Bismarck og preuss, kultusmin.
Falk afsatte en række prælater, udviste
jesuitterne, satte skoler.og
præsteuddannelse under kontrol, indførte tvungent
borg. ægteskab. K rejste sejg katolsk
modstand, og 1878, da Bismarck havde
brug for kat. centrums stemmer, gik han
»til Canossa« og tilbagekaldte efterh. en
del af tvangslovene. 2) antinazistisk da.
tidsskrift, udg. 1935-40.
kulturkredslære, etnologisk
forskningsmetode, der går ud fra, at kulturerne kan
opdeles i kredse, der står under gensidig
påvirkning i henseende til de ydre
former. Sat i system af den ty. etnograf
Fr. Gräbner (1877-1934) i Methode der
Ethnologie (1911). Mods. kulturmorfologi,
kulturlag, de lag som aflejres under
menneskers bosættelser. Kan være indtil
fl. m tykke og indeholder kasserede ei.
tabte ejendele,
kulturmorfologi, af L. Frobenius
indført betegn, f. etnol. forskningsmetode,
der antager en kulturs udvikl, og ydre
formforandringer for bestemt af
»kultursjælen«. Mods. kulturkredslære.
kulturrace, husdyr, en race, der er dannet
(forædlet) ved målbevidst avlsarbejde og
udvalg.
’kultus (lat.), dyrkelse; i rel. bet. opr. d. s.
s. kult.
kultusministeriet, uoff. betegn, for
Ministeriet for Kirke- og
Undervisnings-væsenet 1848-1916.
kultveilte, forældet navn på kuldioksyd.
kultønde, gl. da. rummål = 176 potter
(170,04 1).
’kul’vert (eng.), et bygværk, som danner
en åbning gnm. en vej- ei.
jernbanedæmning ei. lign., således at rørledninger
m. m. kan føres tværs under dæmningen,
ku’lø’r (fr.), 1) farve; farvestof; særpræg;
ansigts- ei. hudfarve; 2) en mørkebrun,
let bitter vædske, fremst, ved ophedning
af vand og rørsukker, glykose ei.
stivelses-sirup oftest under tilsætning af
krystalsoda og ammoniumkarbonat; består
hovedsagelig af karamel. Anv. til
farvning af øl og sovser og til forfalskning af
soja.
kulørte hæfter ei. kulørt litteratur,
ir.o-derne betegn, for spekulationslitt. for det
bredeste publ., med vulgære erotiske
skildringer og slagsmålsscener som særligt
speciale.
Kum, anden stavemåde for Qum.
Kumamoto [k(u)mamoto], jap. industriby
på Midt-Kyüshü; 213 000 indb. (1940).
Omkr. K stor teavl.
ku ’ma’ner, tyrk. stamme i S-Rusland og
Ungarn i 12.-13. årh.
Kumära’sambhava t-ba-] (sanskrit:
Ku-märas oprindelse), episk digt af Kälidäsa
om krigsguden Kärttikeyas oprindelse.
Ku’märila (omkr. 700 e. Kr.), den ind.
mimämsä-filos.s stifter,
kuma’ri’n (tupi-sprog cumarie
tonka-bønne), aromatisk stof, der udvindes af
tonkabønner (ærteplanter fra S-Arner.);
findes også i skovmærke, stenkløver,
græs m. m., hvori den karakteristiske
duft dannes ved tørringen. Anv. i
parfumer m; m. samt i medicinen,
ku’ma’rsyre, organisk syre, findes i visse
planter (stenkløver) og kan omdannes
til kumarin.
Kumasi [ku:’mäsi], hovedstad i Ashanti,
Guldkystkolonien; ca. 45 000 indb.
’Kum’bell, Kumbel, Piet Heins pseud.
som gruk-forfatter.
2569
Kumla [’kümla], sv. købstad (fra 1942),
Närke; 8500 indb. (1949). Stor
skotøjsfabrik.
Kumlien [-’li:n], Akke (1884-1949), sv.
museumsmand og maler. Har som
pædagog og udøvende kunstner afgørende
bidraget til højnelse af sv. bogkunst,
ku’mo’l (lat. cuminum kommen) ei.
iso-propylbenzol, kulbrinte, som bl. a. findes
i petroleum.
’Kumo älv, sv. navn på Kokemäenjoki,
Fini.
kum’pa’n ei. kom’pa’n (mlat. companio,
egl: brødfælle), fyr, karl, rad.
’kumtesele (kumte fra slav.), en sele til
trækdyr, hvor trækket overføres fra en
halskrans ei. et par læderpolstrede
træstykker (stavselen), anbr. på hver sin
side af dyrets hals.
kumulation (lat. cumulatio ophobning),
jur., 1) forening af fl. retssager enten ml.
samme personer (objektiv k) ei.
således at fl. sagsøgere optræder sammen
(subjektiv aktiv k) ei. således at
der gøres fl. selvstændige krav gældende
mod forsk, sagsøgte (subjek ti v passi v
k); 2) fastsættelse af straffen for fl.
forbrydelser, der foreligger til samtidig
pådømmelse, når samtlige forbrydelser
medvirker ved udmålingen af straffen.
’kumulati’v (lat.cumulareophobe,forøge),
ophobende; med., k virkning, øget
virkning ved fortsat brug af lægemiddel,
kumu’le’re (lat.), ophobe, sammendynge,
kumulerede dobbeltbindinger. I den
org. kemi kaldes to dobbeltbindinger
kumulerede, når de udgår fra samme
kulstofatom.
’kumys, gæret drik fremstillet af hoppe-
mælk hos tatarerne.
Kun, Béla (1886-1939), ung. kommunist,
styrede Ung. marts-aug. 1919, søgte at
gennemføre socialisering; slået af
Rumænien. Derpå mest i Sovj.
Ku’naxa, oldtidsby N f. Babylon, hvor
prins Kyros 401 f. Kr. faldt mod kong
Artaxerxes 2.
kundgørelse, højtidelig betegn, for
bekendtgørelse.
Kundmann [’kunt-j, Karl (1838-1919),
østr. billedhugger. Skaber af
Schubertmonumentet og Grill parzer-mindesmærket
i Wien. 1 glyptoteket gipsafstøbning af
gravmonumentet over Theophilus Hansen.
Kundskabens Træ, træ i Paradisets
Have, hvis frugter menneskene ikke
måtte nyde, fordi de derved kunne
opnå guddommelig viden.
’Kunersdorf, landsby nær Frankfurt a.
d. Oder, hvor Frederik 2. af Preussen
12. 8. 1759 blev slået af østrigerne og
russerne og mistede 2/s af sin hær.
Kung Björns hög [hø:g],
bronzealder-gravhøj ved Håga nær Uppsala, hvorfra
rigt fund ved udgravning 1902-03:
bronzesværd, fibula, ragekniv, knapper,
alt med guldbelægning.
Kung-fu-tse [’khurj’fu’dzs] (latiniseret:
Con’fucius) (557-479 f. Kr.), kin. filosof,
statsmand og moralist. Mange skr. er
tillagt K, men de fleste er blot redigeret
af ham. Vigtigst er de 4 Shu, især Lun-yü
(samtalerne), hvori udsagn af og om K
er samlede. K fremhævede stærkt
retfærdigheden, ligelighed i gengældelse af
godt og ondt. Opstillede læren om »den
gyldne midte«, at finde nøglen til vort
moralske væsen og at være i harmoni
med universet. Samfundet skal
forbedres ved moralsk forbedring af
menneskene indefra. Dog lagde K stor vægt på
overholdelsen af de traditionelle
ceremonier og pietet over for levende og døde
autoriteter, ældre og overordnede. K-s
indfl. på kinesernes liv har været
umådelig.
K’ung Hsiang-hsi [’khur, xi’av ’xi]
(europæiseret: H. H. Kung) (f. 1881), kin.
finansmand, politiker. G. m. søster til
Chiang Kai-sheks hustru.
Vicepremier-min. siden 1933, finansmin. 1933-38,
1944 chef for Central Bank of China;
mødt med skarp kritik fra
Kuo-min-tangs venstre fløj og kommunisterne,
styrtet efter nederlagene nov. 1944.
’Kungliga biblio’teket, Sthlm;
Sveriges nationalbibl. (ca. 700 000 bd.).
’Kungliga te’atern, alm. kaldet Operan,
257O
Sv.s nat. teater for opera og ballet i
Sthlm.; grl. 1773 af Gustav 3., indtil
1888 forenet med Dramatiska teatern
(Kungliga teatrarna). Nuv. bygn. opført
1891-98 af Axel Anderberg (1860-1937),
indviet 1898; 1264 siddepladser.
Kungsbacka, sv. købstad (fra 1557) i
N-Halland; 2800 indb. (1949).
Kungsholmen, 0 og bydel i Stockholm.
Kungsmarken, gl. overdrev 0 f. Lund,
hvor der findes spor af tidl. opdyrkning,
husgrunde og muligvis gravpladser fra
oldtiden.
Kungsör [-’ö:r], sv. köping,
S-Västman-land; 3000 indb. (1948).
Kungälv, sv. købstad, S-Bohuslån, ved
Göta älv, N f. Göteborg, 3900 indb.
Kungälv. Torvet og kirken.
(1949). Fæstningsruinen Bohus. Hed opr.
Kongahälla (da. Kongshelle). I
10.-12. årh. fl. gange mødested for de nord.
konger.
Kun-lun [khun lun] (Kwen-lyn), 5-6000
m h. bjergkædesystem i Centralasien
ved nordranden af Det Tibetanske
Højland; ca. 3500 km 1. og 1000 km br.
Højeste punkt: 7860 m. Den nordøstl. del
hedder Nan-shan, den østligste udløber
Tsing-ling-shan.
Kun-ming [khun mii7] (tidl. Yün-nan),
hovedstad i prov. Yünnan i SV-Kina;
ca. 200 000 indb. Endestation for bane
til havnebyen Haiphong i Indokina og
for Burmavejen.
kunst (af kunne), i vid forstand: færdighed
ei. resultat af en sådan; i snævrere
forstand: skabelse af kunstværker, d. v. s.
genstande, som tilfredsstiller det
æstetiske behov ei. fremkalder æstetiske
følelser.
kunstakademiet, Kbh., indviet 31. 3.
1754; fik v. fundats af 28. 7. 1814 sit nuv.
navn, Det Kgl. Akademi f. de Skønne
Kunster; har til huse på Charlottenborg.
Den første udstilling (salon) afholdtes
1769; fik først 1883 egen udst.-bygn.; k
styres af Akad.-rådet (fra 1921 m. en
administrator), giver undervisn. i maler-,
billedh.-, bygn.s- og dekorationskunst, er
rådgiver for staten i kunstn. spørgsmål,
uddeler legater m. v. Mange berømte
kunstnere har været knyttet som lærere
til k, bl. a. Eigtved, Saly, N. H. Jardin,
Pilo, Abildgaard, Juel, Eckersberg m. fl.
Til k hører rige kunstsaml., en
afstøbn.-og fotosaml. samt bibl.
kunstbroderi, naturalist, gengivelse af
mennesker, dyr, landskaber osv. syet
efter malet ei. trykt forbillede, k udføres
Broget silke-kunstbroderi.
m. tætliggende uligelange sting, der
griber ind i hinanden, fojende sig efter
formen. Teknikken kendes i sin bedste form
fra gotikkens og renæssancens
kirketekstiler.
kunstfejl, i med. betegn, for en af læger
2571
Artikler, der savnes under K, bør søges itnder C.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
