- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2572,2573,2574

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - kulak ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

kunstfibre

kunstkammer

under udøvelsen af deres kald begået
alvorligere fejl af en sådan art, at lægen,
der begår k kan blive dømt til at betale
erstatning ei. pådrage sig strafretligt
ansvar.

kunstfibre ei. kunsttaver,
kunstspinde-stoffer som f. eks. celluld og acetatsilke
(af cellulose), kaseinuld ei. Lanital (af
kasein), det japanske Silkool (af
sojabønner); af lupinfrø har russerne fremst, et
lign. produkt. Af fuldt syntetiske findes
glas, Perlon og Nylon.

kunstflyvning, enhver med flyvemaskine
under førerens kontrol udført manøvre
udover de, der foretages under normal
flyvning. Mest kendt er loop, spinn og
roll.

kunstforeninger, foren, til fremme af
kunst. »Kunstforeningen« i Kbh. (stiftet
1825) afholder udst.. bortlodder
kunstværker og udsender monografier. Af
andre da. k kan nævnes: Høyens »Selskab
f. Nord. Kunst« (1847-91) »Foren. f.
Nat. Kunst« (stiftet 1900) og »Foren. f.
Ung Da. Kunst« (stiftet 1942).

kunstgødning, fællesbetegn. for alle ikke
i landbruget naturligt forekommende
gødninger (handelsgødninger).

kunstharpiks, betegn, for højpolymere
stoffer (formstoffer, plastics), der anv.
inden for lakindustrien. De vigtigste
typer er rene fenolharpikser (luft- ei.
ovntørrede) og modificerede fenolharpikser
(tilsat kolofonium ei. ren abietinsyre
samt glycerin ei. lign.), urinstof- ei. mela-’
ninharpiks (anv. til nitrocellulose- og
ovnlak), alkydharpiks, der fremst, af en
tobasisk syre (i reglen ftalsyre ei.
malein-syre), en polyvalent alkohol (glycerin,
pentaerytrit, sorbit) samt fedtsyrer
(linolie-, sojaolie- m. fl.); anv. såvel til
ovn-som til lufttørrende lakker. Endv.
malein-harpiks (ved behandl, af kolofonium med
maleinsyre og påfølgende fores tring), der
anv. til hvide lakfarver,
sulfonamidharpikser (p-toluolsulfonamid og formalin),
kumaronharpiks (fremkommet ved
rensning af tjæredestillater med svovlsyre),
der anv. til specielle lakker og endelig
vinylharpikser, der er ret dyre og anv. til
speciallakker (f. eks. til
fødevareemballage).

kunsthistorie, videnskaben om
bygnings-og billedkunstens, undertiden også
kunsthåndværkets historie, udvikling og væsen.
- Oldtidens bidrag til k er væsentlig
teoretisk æstetik (Polykleitos, Platon) og
monumentbeskrivelser (Plinius d. æ.s
»Historia naturalis«, Pausanias’
fremmedfører i Grækenl.) ei. kombinationen deraf
som Vitruvius’ tekn.-æstetiske
arkit.-værker. Næsten uden dyrkere i
middelalderen genopstod k i Renæssancen i form
af kunstnerbiografier (Ghiberti, Vasari),
og denne genre dominerede, indtil J. J.
Winckelmann m. »Geschichte der Kunst
des Altertums« (1764) grundlagde den
egl. k, den sammenlignende,
periodeaf-grænsende forskning, hvori stilhistorie
træder i st. f. kunstnerhistorie. Omkr.
midten af 19. årh. fastlægges k som
fagvidenskab med en række sammenfattende
fremstillinger af bl. a. Franz Kugler (1808
-58), Lübke, Springer. I k-s nyere
udvikling har to hovedretninger gjort sig
gældende, en overvejende kulturhist.
orienteret med Jacob Burckhardt som mest
indflydelsesrig repræsentant og senere en
formhist., repr. bl. a. af østrigeren Alois
Riegl (1858-1905) og Wölfflin. Bl. nord.
forskere af k må fremhæves, i Danm.
Höyen, J. Lange, Karl Madsen, E.
Hannover, i No. Jens Thiis og Harry Fett og
i Sv. J. Roosval, O. Sirén og R.
Josephson.

kunsthonning består hovedsagelig af
in-vertsukker; fremstilles ved hydrolyse af
rørsukker; aromaen opnås ved essenser.

kunsthåndværk, håndværksmæssig
fremstilling af brugsgenstande med
kunstnerisk præg.

kunstige lemmer (proteser) fremstilles
for helt ei. delvis at erstatte tabet af et
lem; kunstige ben opfylder bedst dette
krav. Som kunstig arm er mest anv. en
protese, der er forsynet med en kapsel,
hvori kan skrues forsk, værktøj, alt efter
anv. Efter 2. Verdenskrig er der atter

2572

fremkommet talr. opfindelser på dette
område, men problemet er langtfra løst.
kunstige perler, fiskeskælessens eller
perleessens fremstilles af skællene af
hvilling, sild, sardiner m. m., der indeholder
små mængder af det kvælstofholdige
gua-nin, samt kalk og æggehvidestoffer. Den
sølvskinnende substans kan på forsk,
måde isoleres og renses; anv. til overtræk
på galanterivarer, især kunstige perler,
kunstig ernæring, ernæring, der
indføres i den menneskelige organisme ad
andre veje end gnm. munden, f. eks. ved
indhældning gnm. endetarmen
(ernærende klyster),
kunstige tænder. Som k benævnes både
kunstige tandsæt (tandproteser) og de
enkelte tænder af porcelæn ei. andet
materiale. De ældste kendte spor af
protesekunst hidrører fra 3.-6. årh. f. Kr. og er
fundet i etruskiske, fønikiske og rom.
grave. Disse tanderstatninger bestod af
menneske- ei. dyretænder, sammenholdt
af guldtrade. Det mod. kunstige tandsæt
består af en plade, som dækker en del af
tandkødet, og hvorpå de k er anbragt.
Som basis anv. bl. a. guld, kautsjuk,
celluloid, aluminium, i senere tid
rustfrit stål og især paladon m. m.
-Hvis en enkelt tand skal erstattes,
sker dette for fortændernes
vedkommende oftest v. en såk. jacketkrone
ei. en stifttand, for kindtændernes vedk.
ofte v. en guldkrone. Hvis fl. tænder skal
erstattes, kan man i visse tilf. for at
undgå den aftagelige protese anbringe en
bro. Protesekunsten har i de senere år
gjort store fremskridt, idet man har
indført nye principper v. aftrykstagning og
forbedret artikulationen. De nye
materialer spiller en stor rolle for protesernes
anvendelighed og gør brugen af dem
behageligere for patienten,
kunstige ædelstene, 1) imitationer af
glas, keramik ei. lign.; 2) doubletter med
■ tynd skive ægte sten, resten’glas; 3)
syntetiske ædelsten,
kunstig horisont, 1) i astron. en vandret
vædskeoverflade (i alm. en
kviksølvoverflade), der benyttes ved astron. målinger
af himmellegemers højde. Vinklen ml. det
direkte iagttagne og det i den k
tilbagekastede lys er lig det dobbelte af højden

Kunstig horisont (flyvetekn.).

over horisonten. - 2) i flyvetekn. et
instrument, der angiver flyvemaskinens
langskibs og tværskibs bevægelser, og som
erstatter de tidl. anv. hældnings- og
krængningsvisere. k er et
gyroinstru-ment. På den faste skala er indtegnet en
flyvemaskine set bagfra; denne figurs
stilling i forh. til »horisonten«, d. v. s. en
med gyroen forbundet vandret viser,
angiver, om maskinen flyver ligeud, stiger,
glider ei. krænger.

kunstig nyre, apparat til rensning af
blodet ved svigtende nyrefunktion. Blodet
strømmer fra en pulsåre hos patienten
gnm. et rensningsapparat, hvori det ved
dialyse befries for giftige affaldsstoffer.
Derefter vender blodet tilbage til en vene.
k er nylig (1949) bragt i anv. i Danm.,
om dens virkning haves endnu ikke storre
erfaring.

kunstig radioaktivitet er
radioaktivitet fremkaldt hos grundstoffer ved
atomkerneomdannelser, hvorved der opstår
ustabile isotoper, som omdannes under

2573

strålingsudsendelse med bestemte
halveringstider ligesom de naturlige
radioaktive stoffer, k opdagedes 1934 af
ægteparret F. Joliot og Irene Joliot-Curie ved
at bombardere aluminium med
a-partikler, hvorved der dannedes radioaktivt
fosfor. Ved bestråling med a-partikler
dannes atomkerner, der indeholder for
mange protoner i forhold til neutronerne,
hvorfor radioaktiviteten består i
udsendelse af positroner, men a-bestråling kan
kun anv. ved lette grundstoffer, da
frastødningen fra atomkernen ellers bliver
for stor. Bedre er bestråling med
neutroner, der ikke frastødes fra atomkernerne,
hvorfor de kan frembringe k for alle
grundstoffer. Derved dannes en
atomkerne med for mange neutroner i forhold
til protonantallet, hvorfor
radioaktiviteten består i elektronudsendelse
O-stråler). Desuden udsender kunstig
radioaktive stoffer y-stråling, men ikke
a-stråling. Der kendes f. t. ca. 350 kunstig
radioaktive isotoper, k anv. i med. til
bestråling af svulster samt ved biol.
undersøgelser ved indikatormetoden. Efter
realisationen af kædeprocesser ved fission
rådes der nu over neutronkilder af uhyre
intensitet, hvorved k kan frembringes i
langt større målestok end hidtil, hvorfor
der må forventes en stærk udvikling af
de praktiske anv. af k.

kunstig sædoverføring, d. s. s.
inseminering.

kunstigt hjerte, pumpesystem til
gennemskylning af isolerede organer ei.
vævskulturer. Blev bekendt ved
cellefor-skerkongressen i Kbh. 1936, mest vistnok
fordi flyveren Charles Lindbergh var
teknisk vçjleder for den fr.-amer. fysiolog
Alexis Carrel, s. m. hvem han konstr. k.

kunstig tåge, mil., camouflage, dannet
ved udblæsning fra beholdere på jorden,
fly ei. skibe af visse stoffer, der fortætter
luftens fugtighed.

kunstigt åndedræt kan udføres enten
manuelt ei. v. hj. af særlige apparater.
Bl. de manuelle metoder nævnes Schafers
metode (opkaldt efter den eng. fysiolog
E. A. Sharpey-Schafers (1850-1935)) og
Holger Nielsens metode. Begge udnytter
det.forhold, at brystkassen efter en
sammenpresning i retning bagfra-forfra
(udånding) passivt vil udvides igen
(indånding). Ved H. N.-metoden kommer til
den sidste endv. en løftning af
brystkassen gnm. træk i armene, hvorved
indåndingen yderligere kan øges. Af
apparater til k er der angivet talr. lige fra
simple anordninger som vippebåren,
hvorpå patienten vippes frem og tilbage (Eve’s
metode) til de komplicerede såk.
»kunstige lunger« ei. »jernlunger«, der
rytmisk ændrer trykket uden på patientens
brystkasse ei. den såk. pullmotor, der
blæser og suger luft ind og ud ad
luftvejene. k indgår som normalt led i den
moderne bedøvelsesteknik. (III. se Første
Hjælp).

kunstindustri, industriel fremstilling af
brugsgenstande med kunstnerisk præg.

Kunstindustri, Nyt Tidsskrift for, da.

tidsskr., grl. 1928. Bringer art. om
kunstindustri, spec. møbler og brugsting samt
boligindretning.

Kunstindustrimuseum, Det Danske,

stiftet 1890, fra 1894 i mus.-bygn. på
Rådhuspladsen, fra 1924 til huse i det
tidl. Frederiks Hospital i Bredgade,
åbnet efter ombygn. 1926. Museet ejer
kunstindustr. saml. fra eur. middelalder
til vore dage samt mindre udenl. saml.
I 1946 modtog K som gave ORS Davids
samlinger, omfattende nord. og fremmed
kunsthåndværk (ca. 2000 nr.) samt
ejendommen Kronprinsessegade 30. K-s
direktører: 1893-1905 Pietro Krohn,
1906-22 Emil Hannover, 1923-49 Vilh.
Slomann, fra 1949 Erik Zahle.

kunstindustriskoler, fagskoler til
uddannelse i kunstindustriens forsk, grene
som tekstil, keramik, grafik, snedkeri,
guld- og sølvfagene. Det kvindelige
kunsthåndværk dyrkes af Selskabet for
Håndarbejdets Fremme.

kunstkammer, betegn, for samlinger af
kunstgenstande og rariteter, der navnlig
i 17. årh. oprettedes bl. a. af de fl. eur.

2574

Artikler, der savnes under K, bør søges itnder C.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0968.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free