- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2575,2576,2577

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - kunstlæder ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

kunstlæder

kuppelkonstruktion

fyrster. Det Kgl. K i Kbh. blev grl. af
Fred. 3., fik fra 1680 plads i en dertil (og
til Det Kgl. Bibliotek) nyopført bygn.
(nu Rigsarkivet) og indeholdt naturhist.
og etnografiske genstande, malerier,
antikviteter og mønter; dets samlinger
fordeltes fra 1821 på nye vidensk. ordnede
museer.

kunstlæder, billige lædererstatninger ei.
imitationer; kan fremstilles af mange
forsk, stoffer, f. eks. vævede stoffer
im-prægne ede med fernis, kautsjuk ei.
polyvinylklorid. Endvidere af malet
læderaffald, vegetabilske ei.
mineralske taver med viskose, harpiks ei. olie
som bindemiddel. Ved tilsætning af et
farvestof og indpresning af kunstig narv
opnås lighed med ægte læder.

kunstmarmor fremstilles f. eks. af
stukgips udrørt i limvand til en sejg dejg og
tilsat faVvestof og vandglas. Ved
mangelfuld sammenæltning af forsk, farvede
dejgklumper fås en mørtel med
farvestriber, der ligner marmors årer. Også
mag-nesiacementmørtel bruges, k kan anv.
som mørtel på gulve og vægge ei. støbes
mod glas.

kunstmuseet, i dagl. tale d. s. s. Statens
Mus. f. Kunst.

Kunstnernes Efterårsudstilling, da.

udstillingssammenslutning, opr. aflægger
af Charlottenborgs Forårsudst.; fra ca.
1914 tumleplads for ung kunst, der
udvælges af en kyndig og liberal censur;
til huse i »Den Frie Udst.«, der overtog
den økon. garanti for udst.

kunstnerret. Lov af 26. 4. 1933 om
forfatterret og kunstnerret fastslår som
hovedregel, at kunstneren har udelukkende
ret til at offentliggøre sit originale
kunstværk samt gengivelser deraf. Denne
eneret varer indtil 50 år efter udløbet af det
år, i hvilket han er død. Så længe en
kunstner ikke ved at udbyde sit værk
til salg ved offentlig at udstille det ei.
på anden måde har tilkendegivet, at han
betragter det som fuldført og bestemt
til offentliggørelse, kan hans kreditorer
ikke i <hans levende live ved
retsforfølgning erhverve ret til at bortsælge det.

Kunstnerteater, Moskvas, det af K.
Stanislavskij og Vladimir
Nemirovitj-Dantjenko (1858-1936) i 1898 stiftede
teater i Moskva. Vandt v. Stanislavskijs
indsats som regissør og skuespiller
internat. ry gnm. fremragende naturalist,
teaterkunst. Repr. senere symbolist,
stiliserende teater. Gæstespil i Eur. og Amer.
1922-26; Dagmarteatret i Kbh. 1922.

kunstord, vilkårligt dannede, faglige
termini som f. eks. de af Ørsted dannede
ord ilt og brint.

kunstsilke, erstatning for natursilke, er
en kontinuerlig ad kem. vej fremstillet
spindetave (tråd) samt de deraf
fremstillede garner og stoffer. Viskose-k
(1. patent i Engl. 1892) har i lang tid
været den vigtigste k. Den fremstilles af
spec. træcellulose, der behandles med
natronlud og svovlkulstof; herved fås
cel-lulosexantogenat, der opløst i natronlud
giver spindeopløsningen, »viskose«.
Denne pumpes gnm. en spindebruse (-dyse)

»Spinding« af viskosesilke.

2575

ned i et fældebad, en vandig opløsning
af svovlsyre, natriumsulfat, zinksulfat
etc., hvorved k-trådene (filamenterne)
fremkommer ved koagulering i form af
regenereret cellulose (hydratcellulose).
Spindebrusen er af glas, tantal, guld- ei.
platinlegeringer og har indtil 3000 fine
gennemboringer (0,06-0,1 mm i
diameter). Af sådanne spindesteder kan der
være f. eks. 200 i en spindemaskine.
Tråd-bundterne føres under strækning
(hvorved de bliver stærkere) enten om
hurtigt roterende spoler ei. ned i små
centrifuger, hvorved de samtidig snoes. De
passerer derefter forsk, bade (afsvovling,
blegning, avivering), der frembringer
glans og blødhed; det hele kan foretages
kontinuerligt. På lign. måde fås
kobbersilke og acetatsilke. Viskose-k har en
stærk glans, men kan matteres f. eks. ved
at spindeopløsningen indeholder
titan-oksyd. Ved farvning forholder den sig i
det væsentlige som bomuld, men taber
i modsætning til denne en del i styrke i
våd tilstand; ved behandling med f. eks.
kunstharpiks kan den farves s. m. uld
(rayolanda), Ved stærk strækning af
acetatsilke under spindingen og
påfølgende delvis forsæbning med alkalier,
under gendannelse af cellulose, fås en
meget stærk k (fortisan).
Vigtigste producenter 1948:

USA....... 388 800 t (1937: 145 200 t)

Storbritannien 67 200 t

Frankrig____ 44 000 t

Tyskl. (^

russ zone). 30 000 t

Japan...... 16 200 t (1937: 152 400 t)

Holl. Indien. 15 600 t
Italien (1942) 60 000 t
kunstsprog, d. s. s. hjælpesprog,
kunststoffer, tekn., en hyppigst anv.
betegn. for formstoffer.
kunstteori, systematisk udredning af en
kunstarts ei. kunstretnings regler og love.
kunsttrykpapir, finere trykpapir med
en tæt, glat overflade, særlig egnet for
autotypitryk. Kaldes også naturk i mods.
til krideret k.
kunsttørring. Da lufttørring af
lucerne-og græsmarkens afgrøder ofte er
forbundet med et betydeligt tab i foderværdi,
har man bygget tørreapparater af meget
forsk, størrelse og konstruktion. Der
arbejdes sædvanlig med temp. på 80-100°
C og en tørretid på 15-60 min. - i nogle
tørreapparater arbejdes med ca. 1000° C.
Da omkostningerne ved k er meget store,
benyttes k kun til værdifulde
lucerne-afgroder, der kan sælges som lucernemel.
kunstuld er syntetisk uld fremst, af kasein,
se kaseinuld; undertiden brugt som
betegn. for kradsuld.
kunstvanding, se vandingsanlæg.
Kunzen [’kon’san], Friedrich Ludwig
Æmilius (1761-1817), da. komponist f.,
i Lübeck. 1784 til Kbh. Deb. 1789 med
operaen Holger Danske. 1789-95
kapelmester i Berlin, Frankfurt a. M. og Praha.
1795 til Det Kgl. Teater (Kbh.) som
kapelmester. Komp. bl. a. operaerne Erik
Ejegod (1798) og Eropolis (1803),
synge-stykker, korværker, symfoni i g-mol m. v.
kunzit [-’tsh] (efter den amer.
ædelstens-ekspert G. F. Kunz (1856-1932)), klar
violet varietet af spodumen, smykkesten
fra Californien og Madagaskar.
Kuo-min-tang [’gwD’min’dai;] (kin:
nationale folkeparti), kin. parti, grl. 1905
af Sun Yat-sen som revolutionært
demokratisk republikanerparti; gennemførte
revolutionen 1911-12; genskabt fra 1917
af Sun Yat-sen til kamp mod Yüan
Shih-k’ais autoritære styre. Ledende i S-Kina,
i 1920erne under ledelse af Chiang
Kai-shek: tog 1927 afstand fra
kommunismen. Ivrig for afskaffelse af fremmede
magters privilegier i Kina, i 1930erne i
kamp mod Japan; samtidig i blodig krig
m. de kin. kommunister. Søgte efter 1945
at tage eneledelsen i Kina, led 1948-49
svære nederlag mod kommunisterne.
Kuopio [’kuapiD], 1) fi. len, omfatter østl.
del af søplateauet; 42 980 km2, 454 000
indb. (1947). 3 købstæder: K, Joensuu,
lisalmi. 2) Hovedstad smst. på en halvø
i søen Kallavesi; 30 000 fi.talende indb.

2576

(1947). Domkirke. Fabrikation af
garn-ruller. Bet. handel. Grl. 1782.
kup (fr. coup slag, stød), pludselig og
resolut udført dristig handling,
kupé [-’pe’] (fr. coupé, egl: overskåret,
forkortet), 1) lille lukket vogn m. eet sæde
foruden kuskesædet; 2) afd. af jernbanevogn,
ku’pe’ret (fr. couper afskære), ujævnt

(bakket, dalfuldt) land.
ku’pe’ring (fr. couper afskære), 1)
vand-bygn., afskæring af et sideløb fra et
hovedvandløb. k udføres v. hj. af en
dæmning, som også kaldes k. - 2) vet.,
bortoperation af de sidste halehvirvler på
heste og hunde, undertiden også af et
stykke af ørene hos hundene. Hos hesten
foretages jævnlig k af halen for at give
dyret en elegant haleføring. Man
berøver derved dyret dets værn mod insekter,
hvorfor k er forbudt i fl. lande.
Kupe(t)zky [ku’pætski], Johann
(1667-1740), østr. maler. Elev af Caravaggio.
Hof- og borgerportrætter, hist.- og
genre-malerier.

kupévogn, jernbanevogn med kupeer,
som optager vognens hele bredde, og
som har indgang til hver enkelt kupé
udefra fra begge sider af vognen,
ku’plet (fr. couplet, af lat. copula bånd),
egl: to verslinier, forbundet ved rim, i
nyere tid betegn, for pointeret vittige
viser i operetter, revuer o. 1. Opr. i poesi
og musik forb. af 2 parallelle rytmiske
satser.

ku’po’lovn (eng. cupola kuppel; en k var
opr. forsynet med en kuppel over
skorstenen), skaktformet smelteovn for
metal, især støbejern, m. en jernkappe
udforet m. ildfaste sten. Foroven påsættes
metal, cinders og tilslag, der efterhånden
synker ned i forbrændingszonen noget
over ovnbunden, hvor blæsten tilledes
gnm. blæståbninger, såk. tvirer. Det
smeltede metal opsamles i bunden af
ovnen ei. i en særlig forherd og tappes
ud gnm. et taphul, der lukkes m. en
lerprop. Den dannede slagge samler sig
over metallet og kan ved lejlighed
tappes ud gnm. et særligt slaggehul.
kupon [-’poTj] (fr., af couper afskære),
afskåret, afklippet stykke; 1) i
klædehan-del: afklippet stykke af en tøjrulle,
tilstrækkelig til en herrehabit ei. en
damekjole; 2) stykke af blanket, der kan
afrives; spec. rente- ei. udbyttebevis på
obligationer og aktier,
kuppel (mlat. cupula, formindskelsesord
til lat. cupa tønde), en som regel
halv-kugleformet overdækning af cirkulære,
polygonale og kvadratiske rum, kendt
fra klassisk arkit. Allerede rom. bygn.
(Pantheon) har øverst i k en rund
lysåbning; på et senere stiltrin hæver k sig
over en gennembrudt tambour og krones
af en lanterne. Den oldkristelige kirke
overtog k-konstruktionen fra romerne, og

Kuppel og hjelmhvælving med kapper.

dens blomstringssted i byzantinsk og
romansk tid er S-Eur. og den nære Orient
(i V-Eur. kommer k fortrinsvis til anv.
ved baptistcrier og gravkirker;
halvkup-pelhvæiv er alm. over apsisbygninger).
I gotikken er k næsten bandlyst, men i
renæssance- og baroktiden opnår den
atter en vældig blomstring, inspireret af
Peterskirken i Rom (Michelangelo) og
domen i Firenze (Brunelleschi). Løgk, som
kendes fra Orienten og den gr.-kat. kirke,
er udviklet i muhamedansk arkit.
kuppelgrav, rundt gravkammer m. såk.
falsk hvælving af fremkragende sten. De
ældste k (3. årtus. f. Kr.) kendt fra
Ægypten, Libyen, Kreta. Derfra t. Spanien og
V-Eur. I Grækenl. atter eks. fra 14. årh.
(især i Mykene). Denne type i
efter-my-kensk tid udbredt over hele det ægæiske
område og i Ital. (S-Ital., Sicilien,
Etrurien). k fra hist. tid på Krim. (111.- sp.
2578 f. n.).
kuppelkonstruktion. Mens det bærende
og rumbegrænsende element i en kuppel-

2577

Artikler, der savnes under K, bør søges itnder C.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:45:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/4/0969.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free