Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - kunstlæder ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kupri-
Kurusu
hvælving udgør et sammenhængende
hele, forstås ved k kun det bærende
skelet, der kan udføres af radialt stillede
gitterdragere (af jern ei. træ) ei. som en
ribbekonstruktion (af jern, træ ei.
jernbeton), hvor ribberne forbindes af
vandrette ringe. (Se også skalkonstruktion),
kupri- (lat. cuprum kobber), kobber-,
’kupriaceta’t [-s-], eddikesyrens
kobbersalt, danner mørkegrønne krystaller,
indgår i fl. farvepigmenter (spanskgrønt,
schweinfurtergrønt) og i sprøjtevædsker
til gartneriet,
’kupriarsenit ei. surl k, arsensyrlingens
kobbersalt, Scheeles grønt, anv. som
farvepigment og som dobbeltsaltet med
ku-priacetat (schweinfurtergrønt) som farve
og til skadedyrbekæmpelse. Meget giftigt,
’kuprikarbona’t, CuCO,, kendes ikke
som sådan, men kun i forb. med vekslende
mængder kuprihydroksyd (basisk k), og
forekommer således i naturen som ir,
ma-lakit og kobberlasur.
’kupriklori’d, CuCU, 2HtO, grønne
krystaller, anv. som bejdse og som
desinfektionsmiddel.
Ku’pr in, Aleksandr (1870-1938), russ.
naturalistisk romanforf. med emner fra
bordel- og militærlivet. Jamasumpen
(1905, da. 1947).
’kuprioksy’d, CuO, (sort) kobberilte ei.
kobberhammerskal, sort pulver, som fås
ved glødning af kobber (som kun
omdannes overfladisk i luften) ei. forsk,
kobbersalte. Anv. i den kem. analyse
samt til farvning af glas o. 1.
’kuprisulfa’t, CuSO,, 5H20, kobbersulfat,
svovlsyrens kobbersalt, kobbervitriol,
blåsten. Findes i naturen. Kan fremstilles af
kobber ei. kobbersalte og svovlsyre. Blå
krystaller, som er letopløselige i vand.
Anv. i farveriet, i gartneriets
sprøjtevædsker (f. eks. bordeauxvædske), til fremst,
af andre kobberforb., i galvanoplastikken,
til trækonservering m. m.
kuprit, rød kobbermalm. [-’kupritetrammi’nforbindelser,kobber-ammoniakkomplekser,-]
{+’kupritetrammi’nforbindelser,kobber-
ammoniakkomplekser,+} intensivt
mørkeblå, letopløselige komplekse forb., som
dannes ved tilsætning af ammoniak til
kuprisaltopløsninger. I vandig opløsning
kan visse k opløse cellulose, som kan
genudfældes med syrer; således anv. i
kunstsilkeindustrien,
’kuprooksy’d, Cu%0, kobberforiite, rødt
kobberilte, kobberoksydul, findes i naturen
som rød kobbermalm. Forsk. kem. anv.
kur (lat. cura omsorg), sygebehandling;
helbredelsesmåde.
kur (fr. cour gård, hof), audiens hos
kongen v. fødselsdag ei. årsskifte; galant
hyldest (især over for kvinde).
Ku’ra, flod i Sovj. fra Det Tyrk.
Armenien gnm. Tbilisi til Kaspihavet S f. Baku;
1300 km 1. vandings- og kraftanlæg,
kurage [-’ra:j3] (fr. courage), niod.
ku’ran’t (fr. courant, af courir løbe),
løbende, gangbar; gængs.
Kurantbanken, Danm.s ældste bank, grl.
i Kbh. 1736 som privat seddelbank.
Overtoges af staten 1773; afløstes 1813 af
Rigsbanken.
kurantdaler,, før 1813 betegn, for daler
i mønt (6 mark ei. 96 skilling), 4/s af
speciedaleren.
kurantmønt, tidl. da., nordty. og holl.
betegn, for større sølvmønter. 1 Danm.
indførtes 1695 den hambargske (lybske)
kurantfod (sølvfod). 1736 oprettedes
Kurantbanken, hvis sedler i beg. var
indløselige i k. Kurantregningen opgaves ved
statsbankerotten 1813.
Det indre af en kuppelgrav i Mykene.
2578
ku’rare (tupi-sprog urary den, det
rammer, falder), syd-amer. pilegift, af
indianerne anv. i jagt og krig; fremstilles af
planter (strychnos-arter); lammer
muskulaturen, i større doser
åndedrætsorganerne; tidl. anv. i med. mod stivkrampe
og strykninforgiftning, endnu undertiden
hjælpemiddel ved narkose for at fremme
afslapningen af musklerne,
kura’ri’n, det virksomste alkaloid i
giftstoffet kurare.
kura’te’l, retlig ordning bestående i, at
en såk. kurator optræder i st. f. ei. ved
siden af det retssubjekt, der forpligtes ei.
berettiges, f. eks. ved en stiftelse ei. i
ældre ret m. h. t. personer ml. 18 og 25 år.
ku’rator (lat., af curare drage omsorg for),
1) den, der udøver kuratel; 2) den af
kreditorerne i et konkursbo valgte
bestyrer af boet. Kan også forekomme i
dødsboer; 3) lederen af
universitetskvæ-sturen.
’kur’der, europidt folk med
nordvest-iransk sprog, opr. i Kurdistan, herfra
udbredt over større dele af Iran og
Armenien. Muhamedanere, oftest fårenomader,
nu i stigende grad bofaste agerbrugere,
’kur’disk sprog hører til den
nordvestiranske gren af de iranske sprog og falder
i mange dialekter. Den skrevne litt.
består hovedsagelig i overs, fra pers.,
derimod findes en rig mundtlig folkelitt. og
eventyr, fortællinger og sange.
Kurdistan (pers. [korde’sto:n ei. -’stu:n]),
tyrk. Kürdi’stan, højland S f. Armenien i
Tyrk., Iraq og Iran; overvejende beboet
af kurder.
Kure [kuræ], jap. industriby på
SV-Hon-shü; 276 000 indb. (1940). Til 1945 jap.
krigshavn. Værfter.
’Kurek, Jan (f. 1904), po. romanforfatter,
som i sit hovedværk Spansk Syge i
Nap-rawa (1934) skildrede de elendige forhold
i den po. landsby,
ku’re’r (ty., af fr. courrier løber), ilbud;
off. sendebud,
ku’re’re (lat. curare drage omsorg for),
helbrede; fjerne mangler ved.
kurfyrstehat, en purpurfarvet hue med
hermelinsopslag, senere overhvælvet med
otte perlebesatte bøjler,
’ku’rfyrster (ty. Kur valg), de ty. fyrster,
der deltog i kongevalget. Fra 1272 7 k:
ærkebisperne af Köln, Mainz og Trier og
fyrsterne af Böhmen, Pfalz,
Brandenburg og Sachsen. 1623 trådte Bayern til,
1692 Hannover og 1803 Hessen-Kassel.
k forsvandt med kejserdømmets
ophævelse 1806.
kur’gan (russ., af tyrk. kurgan fæstning),
betegn, f. gravhøje i SØ-Eur., dækkende
stenkister ei. trækamre, ofte med meget
rige fund.
Kur’gan, by i RSFSR, Sovj., i Sibirien,
hvor Den Transsibiriske Bane krydser
Tobol; 53 000 indb. (1939).
Konservesfabrikker og møller.
’Kuria-’MuriaØerne, arab. Djazåir Bin
Ghalfån, brit. øgruppe i Det Arab. Hav
ud for Oman; 76 km’,
’ku’rie (lat. curia), 1) hver en af de 30 k,
hvori d. rom. befolkn. slægtsvis var
inddelt. k-inddelingen lå til grund for
folkefors. comitia curiata. 2) Senatsbygningen
i Rom. 3) I middelalderen et fyrstehof,
spec. pavehoffet.
Ku’ri’lerne, jap. Chi-shima, ca. 1000 km
1. sovj. ørække i Stillehavet 0 f. Sibirien
ml. Kamtjatka og Sahalin; ca. 16 000
kmä; ca. 13 000 indb. Vulkanøer med sne
fra sept. til juni og tåge i
sommermånederne. Fiskeri og jagt er hovederhverv.
Jap. til 1945, derefter sovj.
kuriosi’te’t (lat. curiositas nysgerrighed),
sjældenhed; ting. der er løjerlig ei. pudsig;
kuri’osum, d. s. s. mærkværdighed;
kuri’ø’s, besynderlig, snurrig.
Kurische Nehrung [’ku:rijs ’ne:ru?)],
russ. Poluostrov Kuronskij, tange, der
adskiller strandsøen Kurisches Haff fra
Østersøen.
Kurisches Haff [’ku:rilas ’hof],
russ-7aliv Kuronskij, strandsø i Sovj., ved
Østersøens S-kyst N f. det tidl.
Øst-preussen.
’kurkuma (arab.) (’Curcuma ’tonga), da.
gurkemeje, art af ingefærfam. fra trop.
Asien og Afr. I dens rodstok findes et
2579
gult farvende stof, kurku’mi’n ei.
’kur-kumagult, der i kemien anv. som
syre-base-indikator, især som kurkuma- ei.
reagenspapir. Kurkumin er gul i sur,
brun i basisk opløsning. Anv. fortrinsvis
p. gr. af farven i carry.
’Ku’rland, lett. Kurzeme [’kurzæmæ],
landskab i V-Letland. Hovedby:
Liepä-ja. Opkaldt efter det gl. baltiske folk
kurerne. I 13. årh. under ty.
ridderorden. 1561 protestantisk hertugdømme
under po. overhøjhed; 1795 russ.; 1918
til Letland. Ty. styrker holdt under 2.
Verdenskrig dele af K besat til
kapitulationen maj 1945.
Kuro’patkin [-ra-], Aleksej (1848-1925),
russ. general. Reorganiserede som
krigs-min. 1898-1905 hæren m. henblik på en
krig i Østen. Øverstkommand. mod Jap.
1904 til nederlaget ved Mukden 1905;
deltog i 1. Verdenskrig.
Kurö Shiö [-J-] (jap: den sorte strøm),
varm strøm i Stillehavet. Opstår 0 f.
Fi-lipinerne, hvor passatdriften bøjer mod
NØ langs Japans kyst, følger 45° n. br.
mod 0 til N-Amer., deler sig her mod S
og N.
kurs (lat. cursus løb), 1) søv., retning, hvori
et skib kommer frem; vinklen ml. skibs
langskibs midterlinie og N-S linien
angivet i grader ei. streger. - 2) økon., prisen
på værdipapirer og pengesorter, k på
udenl. pengesorter kaldes valutakurs, k
på værdipapirer noteres sædv. i % af
papirets pålydende værdi, en k på 100
kaldes da parikurs, k-s højde afhænger af
vedk. papirs afkast i forh. til den alm.
rentefod, af dets sikkerhed og evt. af
forventet tilbagebetaling
(obligations-udtrækning),
kur’se’re (lat. cursare løbe frem og
tilbage), være i omløb,
kursgyro, flyveinstrument, v. hj. af
hvilket man på en kompasrose kan
kontrollere en flyvemaskines kurs ei. dens
kursændringer. k er et gyroinstrument og en
videreudvikling af drejningsviseren.
kur’si’vskrift (mlat. cursiva løbende),
1) i håndskrifter oldtidens alm. brugte
skrift, hvoraf middelalderens skrifttyper
udviklede sig; 2) i bogtryk skrift med
hældning mod skriveretningen, der ofte
bruges til udhævelse af bestemte ord ei.
sætninger. Opr. fremstillet som
efterligning af håndskriften. Eks: cursiva.
Kursk, by i RSFSR, Sovj, N f. Harkov;
120 000 indb. (1939). Jernbanecentrum
med stor industri (bl. a. sukker). Nær K
store uudnyttede jernlejer,
kur smed, d. s. s. fanesmed.
kur’so’risk (lat. cursor løber), flygtig
(gennemlæst); mods. statarisk,
kursregulering, bevidst påvirkning af
obligations-, aktie- ei. valutakurser, i
alm. fra statens side.
kursstabilitet, v. flyvemaskiner d. s. s.
retningsstabilitet.
kursus (lat., egl: løb, deraf senere:
læregang), 1) sammenhængende undervisning
i eet ei. fl. fag, f. eks. til en eksamen,
2) underv.tiden for et k, 3) anstalten,
hvor 1) gives.
kursvogn, gennemgående jernbanevogn.
Kurt, Hans (f. 1909), da.
(operette-)skue-spiller (tenorbaryton). Deb. 1929 på
Folketeatret, senere v. Dagmarteatret,
fra 1938 v. Nørrebros Teater i et stort
internat, operetterepertoire i et yderst
populært samspil med Else Marie Hansen.
Filmdebut 1932.
kurtage [-’ta:1a] (fr. courtage), vederlag
til mæglere, vekselerere o. a. for deres
medvirkning v. forretningers afslutning,
kur’tine (fr. courtine, egl: forhæng), opr.
fæstnings ho ved vold; senere især
voldstykket ml. to bastioner,
kurti’sane (fr. courtisane hofdame),
elegant demimonde.
kurti’se’re (fr. courtiser af cour hof),
optræde galant over for dame, gøre kur til.
kurtoisi
toa’si’j (fr. courtoisie, af cour
hof), beleven optræden over for dame.
ku’ru’lisk stol (lat. sella curulis vognstol),
en elfenben-indlagt embedsstol for [-højere rom. embedsmænd.
Kürüsü, Saburö (f. 1886), jap. diplomat.
Ambass. i Tyskl. 1939-40, underskrev
tremagtspagten; sendt til USA nov. 1941
2580
Artikler, der savnes under K, bør søges itnder C.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
