- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2581,2582,2583

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - kurv ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

kurv

kvadratmeter

og førte forhandlinger, der afbrødes i dec.
ved angrebet på Pearl Harbor. Udtrådt
af dipl. febr. 1945.
kurv, bot., blomsterstand med siddende
blomster på et skiveformet blomsterleje,

7. v. agte
tunge-formet krone af
mælkebøtte, t. h.
falsk tunge
formet krone af
solsikke.

Skematisk fremstilling af solsikkens kurv.

omgivet af svøbblade. De yderste
blomster springer først ud.
kurva’tu’r (lat. curvatura omrids),
krumning, hvælving, med., brystkassens
nederste, buede rand.
kurvblomstfam. (Com’positæ), fam. af
tokimbladede,
helkro-nede planter. De fl.
er urter, har spredte,
sjældent mods. blade.
Blomsterstanden en
kurv, der ligner en
enkelt blomst.
Blomster oversædige,
femtallige, bægeret
omdannet til børster ei.
hår, der tjener
frugtspredningen. Kronen
kan være 1) rørformet,
reglm. med 5 tænder,
2) tungeformet,
således at alle 5 kronbl.
er bøjet fremefter til
en 5-tandet tunge, ei. 3) læbeformet med
en overlæbe dannet af 2 blade og en
underlæbe af 3; i alm. er dog overlæben
undertrykt, så kronen bliver falsk
tungeformet. 5 støvbærere med sammenvoksede
knapper, een griffel m. 2-delt støvfang.
Især insektbestøvning. Frugten en nød.
k er den næststørste af alle plantefam.,
ca. 14 000 arter ei. ca. Vio af alle jordens
blomsterplanter. Forekommer over hele
jorden, flest i temp. egne. Deles i de
rør-, stråle- og tungeblomstrede. -
Adskillige af k-s arter spiller en økon. rolle
som olieplanter (solsikke), næringsplanter
(salat, artiskok, jordskok),
medicinalplanter (kamille), og en mængde er
yndede prydplanter (asters, georgine,
krysantemum).,
kurve (lat. (linea) curva krum (linie)),
geom. figur i planen ei. i rummet. En
plan k kan efter valg af et
koordinatsystem karakteriseres ved en ligning af
formen /(x, _y) = 0, som tilfredsstilles af
koordinaterne x og y til k-s punkter
(kurvens ligning).
kurv(e)bold, d. s. s. basketball,
kurvefletning, fremstilling af
brugsgenstande som kurve, måtter, stolesæder af
pilevidier, spanskrør, bambus, siv,
spåner. Vidier bliver oftest afbarket og
hurtigtørret for at forblive hvide og
blødgøres før brugen v. at lægges i vand. k
er næsten altid håndarbejde.
’Kurvirke, d. s. s. Kovirke.
Kusevitskij, anden stavemåde for
Kous-sevitzky.

ku’sha’ner [-I-] (kushäna), indoskythisk
stamme, der under kongerne Kadfises 1.
og 2. og Kanishka grl. et. vældigt rige i
Ø-Iran og NV-lndien, i 1.-3. årh.
Kusken (Au’riga), stjernebillede på den

nordl. stjernehimmel,
’kuskuser (Pha’langer), plumpe,
katte-store pungaber. Ny Guinea, østl.
Indonesien.

ku’stode (lat. custos vogter), opsynsmand,
’kusuer (Tricho’surus), austr. pungaber,

runde pupiller.
Kutaisi [-’ta:i-], by i V-Georgien, Sovj.;
81 000 indb. (1939). Industri;
asbestminer.

ku’ta’n (lat. cutis hud), hvad der vedrører
huden.

ku’ta’nreaktion anv. diagnostisk for at
påvise overfølsomhed over for visse
stoffer. Disse indføres i huden og vil da
fremkalde rødme ei. ved kraftig reaktion en
blære.

Kutdligssat [’quthlis:ät](grønl:
lampemateriale), mineby med kulbrud på Disko

ved Vaigat; 929 indb. (1946). Minen er
ved stoller ført ind i fjeldet lidt over
havniveau. Produktion 8000 t årl.
Radiostation; ingen havn.
Kut-el-A’mara (Küt-al-I’mära),
handelsplads v. Tigris, hvor tyrk. hær under 1.
Verdenskrig efter 5 måneders belejring
tvang eng. hær under Townshend til at
kapitulere apr. 1916.
Kutha, oldtidsby i N-Babylonien. Her lå
hovedtemplet for Underverdenens gud
Nergal. Efter assyrernes erobring af K
bosattes indbyggerne i egnen om Samaria.
ku’ti’n (lat. cutis hud), et fedtagtigt stof,
der ofte optræder i ydervæggene i
planters hudvæv. Medvirker til at indskrænke
vandfordampningen gnm. overfladen,
’kutlinger (Gobio’morphi), orden af ben-

Sort kutling.

fisk, småformer m. kort forreste rygfinne
og tætstillede ei. til en tragt
sammenvoksede bugfinner. Kystfisk. Æggene fæstes
til skaller o. 1. og bevogtes af hannen. I
Danm. 7-8 arter, bl. a. den sorte k
(Gobius niger), der bliver ca. 15 cm, anv.
meget som agnfisk.
Kutnå Hora [’kutn«: ’hora], ty.
Kuttenberg, Cech. industriby 0 f. Praha; 20 000
indb. (1930).
’Kutno, po. by V f. Warszawa; 23 000
indb. (1937). Under ty. angreb mod Polen
sept. 1939 indringedes hovedmassen af
de po. styrker ved K, hvor de
kapitulerede 19.-20. 9.
kutte (ty., fra mlat. cotta kappe for gejstlig
person), munkenes ordensdragt, en lang,
grov klædning med et reb om livet.
’Kuttenberg [-bærk], ty. navn på Kutnå

Hora, Cechoslov.
’kutter (eng. cut klippe, bevæge hurtigt),
søv., fintbygget, letsejlende båd med som
regel een mast med storsejl, fok, klyver
og jager. (111. se tavle Sejlskibstyper),
’kutter (eng. cutter skærende redskab),
roterende værktøj m. fl. knive til
træbearbejdning på høvle- og kelemaskiner,
kutting [’køhdn;], ældre isl. mål for fl ydende

varer = 8 potter = 7,729 1.
Ku’tuzov [-zof], Mihail (1745-1813), russ.
general. Deltog i tyrkerkrigene; 1812
øverstkommanderende mod Napoleon.
Måtte overlade Moskva til denne, men
tvang ham til at gå tilbage gnm. hærgede
egne.

ku’tyme, da. stavemåde for coutume.
Kuusamo [’ku:-], mindre del af det fi. len

Oulu, 1944 afstået til Sovj.
’Kuusinen, Hertta (f. 1904), fi.
kommunistisk politiker, datter af Otto K.
1922-34 i Sovj., idømtes v. sin
tilbagevenden til Fini. 4 år og 8 mdrs. fængsel
for revolutionær polit, virksomhed. 1924
polit. red. af den kommunistiske avis
»Vapaa Sana« (frie ord). Konsultativ
minister maj-juli 1948.
Kuusinen [’ku:s-], Otto (f. 1881), fi.
kommunist. 1918 knyttet til kommunistiske
•* fi. reg., derpå i Sovj.; 1939 erklæret for
leder af kommunistiske fi. reg. i Terijoki,
fra marts 1940 præsident for karelsk-fi.
.sovjetrepublik.
Kuwait, Al [äjku’wæit], af Storbrit.
afhængig ståt (sheikdømme) i Arab. ved
den nordvestl. del af Den Iranske Bugt;
5000 km2; ca. 100 000 indb.
Olieproduktion (1947: 2,2 mill. t). K anv. indisk
mønt.

’Kuvera ei. ’ Kubera, i ind.hinduistisk rel.

rigdommens gud.
ku’vert (fr. couvert, egl: dækket), omslag,
konvolut; opdækning til een person;
spisebestik,
kuvette [ky’væts] (fr. cuvette vandfad),
glaskar m. planparallelle sider, k anv. i
fot. t. vædskeformede farvefiltre og til
varmefilter.
Kuz’bass, russ. fork. f. Kuznetsk-bassinet
i Sibirien.

Kuz’netsk [kuz-], til 1932 navn på Sta-

linsk, Sovj.
Kuz’netsk-bassinet [kuz-] (fork.
Kuz’bass), vigtigt kulfelt (ca. 450 mld. t) og
industriområde i det sydl. Midt-Sibirien;
over 1 mill. indb. Største byer: Stalinsk,
Prokopjevsk og Kemerovo. Kul (i 1938
ca. Ve af Sovj.s prod.) eksporteres til
S-Ural, der til gengæld leverer malm til K
En del af malmbehovet dækkes fra
bjergene SØ f. K. Stor jernudsmeltning,
valseværker, kem. industri og
maskinfabrikker (rustningsindustri).
Kuznetsov [kuzni’tsof], Nikolaj G. (f.
1902), sovj. admiral (1940). 1924 medl.
af kommunist, parti, medl. af
centralkomiteen. Deltog i sp. borgerkrig.
1937-38 chef f. Stillehavsflåden, 1939-46
folkekommissær f. flåden (til
flådekommissariatets ophævelse), fra marts 1946
vice-forsvarsmin.; øverstkommanderende f.
marinen fra 1939.
kv-, se også qu-,
kW, fork. f. kilowatt.
kVA, fork. f. kilo voltampere,
kvabbe (beslægtet med kvabset) betegn,
visse slægter af langstrakte torskefisk
m. kort forreste rygfinne, skægtråde.
Hertil havk og ferskvandsk.
kvabso (egl: kvabset so), stenbider-hun.
kvad. Ordet k optoges ca. 1800 i poet.
sprog, bruges dels om oldtidsdigt
(edda-k, skjaldek) og dels poet. ei. spøgende
om digt (sang) i alm.
’kva’dersandsten (lat. quadrus firkantet
(sten)), sandsten fra øvre kridt, danner
bl. a. sachsisk Schweiz; anv. som
bygningssten.

’kva’dersten (lat. quadrus firkantet),
kas-seformet sten enten tilhugget ei.
forekommende som k i naturen på grund af
lagdeling og derpå vinkelrette stik i
bjerget; især kendt fra anv. i de romanske
kridt- og granitkirker,
kvadra’ge’sima, anden stavemåde for

quadragesima.
kva’dran’t (lat. quadrans fjerdedel (af en
cirkelbue)), 1) mat., hver af de 4 dele, i
hvilket en plan deles af to på hinanden
vinkelrette linier; 2) astron., et allerede

Tyge Brahes kvadrant.

i oldtiden benyttet instrument til måling
af himmellegemers højde, bestående af en
sigteindretning, en lodlinie og en inddelt
bue på 90°. Tyge Brahe benyttede en
såk. murk, der var fast opstillet i
meridianens plan; 3) mil., instrument, der anv.
til at bestemme elevationen v. skyts,
kva’dra’t (lat. quadratum firkant), mat.,
en firkant, hvis vinkler alle er rette, og
hvis sider er lige store, k-s areal er a2,
dersom siden er a. Et tals k er dets 2.
potens. - 2) i bogtryk betegn, for
blind-materiale (satsmateriale, der ikke har
skrifthøjde, og tjener til at frembringe
mellemrummene ml. og indenfor linierne),
kvadratalen, gl. da. flademål = 0,394 m2.
kvadratben, d. s. s. ledben.
kva’dra’tisk, mat., formet som et kvadrat.

En k ligning er en ligning af 2. grad.
kvadratmeter (fork: m2), Vioo ar.
Enheden for flademål i metersystemet.

2581

2582

2583

Artikler, der savnes under K, bør søges itnder C.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0971.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free