- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2584,2585,2586

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - kurv ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

kvadratmål

kvarts

kvadratmål, flademål; f. eks. 1 ar =
100 m2.

kvadratrod af et positivt tal a er et tal,
som opløftet til 2. potens giver a; det

betegnes ved Va ei. 4- Va, eftersom det
er positivt ei. negativt,
kvadrattal, de tal, der fremkommer, når
man opløfter de hele tal til 2. potens,
kvadra’tu’r (lat. quadrare gøre firkantet),

1) astron., en længdeforskel på 90° fra
solen til et himmellegeme (jfr. aspekter);

2) mat., bestemmelse af en figurs areal,
kva’dre’re (lat. quadrare gøre firkantet),

mat., opløfte en størrelse til 2. potens,
kvadri- (lat. quadrum firkant), fire gange;

bestående af fire; hver fjerde,
kvadrille [-’drilja] (fr. quadrille, af lat.
. quadrum firkant), selskabsdans udført af
fl. par - fra 2 til 8 - opstillet over for
hinanden i rækker ei. firkanter, ofte med
mange ture og variationer, populær i
19. årh.s baller,
kvadrill’io’n (kvadri- + million), en
million i 4. potens, en mill. trillioner, 1021.
I Frankr. og USA d. s. s. 1016.
kva’dro’n (eng. quadroon), d.s.s. kvarteron.
kvadru’peder (lat. quadrupes firføddet),
forældet fællesbetegn. f. pattedyr,
krybdyr og padder.
Kwajalein [’kwa:d3tf:!æin], største atol

bl. Marshall Øerne,
kvaksalver (ældre da. (fra holl.) kvakke
kludre + ty. Salber person, der sælger
salver), person, der virker som læge uden
at have autorisation som sådan.
Kvak-salveri straffes med bøde ei. hæfte; i visse
tilf. m. fængsel indtil 1 år.
Kvalbø, da. navn på Hvalbøur.
kvalificere
i’se’-j (lat. qualis af hvad art
+ -ficere), betegne; gøre skikket ei. [-fortjent til. kvalifi’ce’ret, egnet ei.
fortjent, med de nødv. forudsætninger; k
majoritet, flertal med et nærmere
bestemt antal stemmer; k straf, skærpet
straf.

kvalificeret dødsstraf, dødsstraf, hvis
fuldbyrdelse er særlig pinefuld ei.
afskrækkende (f. eks. ved forudgående
afhugning af den ene hånd, levende
radbrækning e. 1.). Anv. i stor udstrækning
i ældre strafferet. Indtil 1833 forekom i
da. ret en k, hvorved forbryderen skulle
radbrækkes fra neden af og uden
nådestød lægges på stejle,
kvalificeret forbrydelse, forbrydelse,
som straffes strengere end forbrydelsen
i dens typiske form.
kvalificeret tilståelse, indrømmelse m.

visse forbehold,
kvalifikation (nylat.), egnethed,
’kvalitati’v (lat. qualis hvordan), m. h. t.
egenskab (kvalitet); anv. i biol. om
forskelle af artsmæssig natur, f. eks. rød
mods. hvid, ru mods. glat. Egenskaber af
denne art nedarves ofte efter simple
mendelske love.
kvali’te’t (lat. qualitas, af qualis hvordan),

1) den særlige ejendommelighed, hvorved
en egenskab adskiller sig fra andre;

2) i logikken: udsagns bekræftende ei.
benægtende karakter.

kvalitetsvægt,-vægten af 1 hl korn i kg.
Jo højere vægt pr. hl, desto bedre anses
kvaliteten at være. Tidl. benyttedes i
Danm. i rgl. holl. vægt som k.
kvalkved ei. ulfsrøn (Viburnum opulus),
art af gedebladfam.
Busk ei. lille træ med
modsatte 3-5 lappede
blade og stor,
skærmagtig blomsterstand af
i reglen hvide blomster
med store golde
rand-blomster; findes i skove
og hegn. I haver dyrkes
en afart, snebolle,
kvalme (sideform til
kvalm lummerluft),
fornemmelse af utilpashed,
oftest med relation til
fordøjelsesvirksomheden. k er symptom
ved talr. sygdomme og ved forgiftninger;
ofte forløber for opkastninger, k kan
også være nervøst betinget, herhen må
antagelig også k hos gravide kvinder regnes.
Kvaløy(a) [’kvu:löi(a)], fl. no. øer, bl. a.
1) i Finnmark; 329 km2; 4153 indb.

2584

Kvalkved.

(1946); på V-siden ligger Hammerfest;
2) i Troms, N f.Tromsø; 85 km2; ca. 150
indb. (1946); 3) i Troms lige V f. Tromsø;
735 km2; 3283 indb. (1946).

kva’n (Archan’gelica lito’ralis), en 1-2 m
h. skærmplante med hvide blortister og
meget opblæste bladskeder. Gl. læge- og
nytteplante; i Danm. hist og her
vildtvoksende ved bredden af åer og bække.

kwan [kan], jap. vægt = 3,75 kg.

Kwang-si [gwan-xi], prov. i S-Kina, omkr.
floden Si-kiang; 218 000 km2; 14,9 mill.
indb. Hovedstad: Nan-ning (Yung-ning).

Kwang-tung [gw/jij durj], prov. i
SØ-Kina omkr. Si-kiangs munding; 221 000
km2; 32,3 mill. indb. Hovedstad: Canton.
Øen Hai-nan hører til K.

’Kwannon (jap. af kin. Kuan- Yin), d.s.s.
Kuan-Yin.

kvant ei. kvantum (i sammensætninger
kvante-, af lat. quantum hvor meget),
fys., den mindste mængde, hvori
elektromagnetisk stråleenergi kan omsættes
med stof.

kvantebiologi, d. v. s. kvanteteoriens
anv. på biol. problemer. De fra
hverdagslivet kendte fysiske love, der redegør
for store legemers opførsel, kan som
bekendt ikke opretholdes i atomernes og
molekylernes mikroverden, idet et
enkelt molekyle ei. atom overfor en given
ydre påvirkning reagerer tilfældigt,
således at man på forhånd ikke kan afgøre,
hvilke af de på forhånd givne muligheder
der faktisk finder sted, men kun kan angive
de sandsynligheder, hvormed disse
muligheder kan realiseres. Da levende
organismer grundet på den vidtgående
differentiering i livsvigtige væv ofte er afhængige
af enkelte molekylers reaktioner, har det
i fl. tilf. vist sig nødv. at benytte
kvanteteoriens erfaringer om enkelte
molekylers reaktionsmuligheder til at forklare
visse biol. forhold, som f. eks.
organismernes reaktion overfor
gennemtrængende stråling (røntgenstråling og
radioaktiv stråling). I særdeleshed har det
på denne måde været muligt at give en
tilfredsstillende teori for de såk.
mutationer, der fortolkes som tilfældige spring i
de store molekyler - generne - der er
bærere af de arvelige egenskaber.

kvantemekanik, en rationel
matematiskfysisk atomteori, opstillet 1925 af W.
Hei-senberg som en videreudvikling af Bohrs
atomteori. I k benyttes kun sådanne
størrelser som energiindhold i atomernes
stationære tilstande og lysbølgers
svingningstal, som direkte kan iagttages ved
forsøg, men derimod ikke begreber som
elektroners bane ei. omløbsfrekvens, k
giver derfor ikke noget anskueligt billede
af atombygningen, men fører til
resultater, der stemmer med erfaringen, ligesom
den regnemæssigt simplere bolgemekanik,
med hvilken den er matematisk
ækvivalent.

kvantetal, hele tal, der i atomteorien
karakteriserer atomernes forsk,
stationære tilstande.

kvanteteori, en teori om stoffets
udstråling og absorption af elektromagnetisk
stråling, der antages at foregå springvis
i kvanter af endelig størrelse, k er
fremsat 1900 af M. Planck for at forklare,
hvordan varmestrålingen fra et glødende
legeme fordeler sig på forsk, bølgelængder.
Efter k kan strålingsenergi kun
udsendes og absorberes i kvanter, hvis størrelse
er lig med h-v, hvor h er Plancks konstant
(A = 6,6 • 10~27 erg- see.)og ver frekvensen
for den udsendte stråling. Fuld klarhed
over strålingens kvantemæssige natur
opnåedes først ved Einsteins forklaring
(1905) af den fotoelektriske effekt,
hvorefter lyskvanterne må opfattes som en
art lyspartikler, fotoner, hvilket er i
modstrid med lysets bølgenatur. Denne
dualisme i lysets natur skærpedes ved
opdagelsen af Compton-effekten (1922), der
kun kan forklares ved sammenstød ml.
røntgenkvanter og elektroner. I 1913
knyttede Bohr k s. m. Rutherfords
atommodel og grl. derved atomteorien,
der senere udvikledes til den eksakte
kvantemekanik.

’kvantitati’v (lat. quantum hvor meget),
m. h. t. størrelse (kvantitet); anv. i biol.,

2585

om forskelle af mængdemæssig natur, f.
eks. valører inden for en farve, størrelse
af mælkeydelse, k-egenskaber er hos
organismerne gerne bestemt af mange
mere ei. mindre ensvirkende gener,
kvanti’te’t (lat. quantitas af quantum
hvor meget), 1) (målelig) størrelse,
omfang, mængde; 2) i logikken: udsagns
karakter af at angå alle ei. kun nogle
individer i en klasse. 3) sprogv., lydlængde,
en sproglyds relative
artikulationsvarig-hed. De færreste sprog skelner ml. mere
end to muligheder: lang og kort, på da.
f. eks. for vokalernes vedk., jfr. »svire«
og »svirre«. - En stavelse er lang, hvis
den indeh. en lang vokal, ei. hvis vokalen
efterfølges af mere end een konsonant,
kvantitetsteorien, nat.økon. teori i flg.
hvilken prisniveauet i et land bestemmes
af pengeomløbet, ikke omvendt. Irving
Fisher’s snævrere k hævder, at
prisniveauet er direkte proportionalt best. af
den udstedte pengemængde.
Kwantö-sletten [kanto:], veldyrket og
tætbefolket slette omkr. Tökyö. Ris; te og
silke.

’kvantum (lat. quantum hvor meget),

mængde; parti.
Kwan-tung [gwan dui?], den sydl. del af
Liao-tung-halvøen i Manchuriet, Kina,
med Dairen og Port Arthur; 3739 km’;
1,7 mill. indb. (1935). 1898-1905 russ.;
1905-45 jap.; fra 1945 kin. (Port Arthur
sovj. støttepunkt).
’Kvaran, Einar (1859-1938), isi. forf. Af
K-s digteriske produktion, der omfatter
alle hovedgenrer, må især novellerne
fremhæ ves.
’Kvarken, 1) Norra K, indsnævring,
der adskiller Bottenhavet og
Bottenvi-ken, 2) Södra K, nordl. del af
Ålands-havet ml. öregrund og Åland,
kvart (lat. quarta fjerdedel), 1) papirformat
der fremkommer, når et folioark falses
to gange; 2) mus., det fjerde trin i den
diatoniske skala; 3) i fægtekunsten et hug
ei. stød på brystsiden af modstanderens
våben, d. v. s. mod hans venstre side,
hvis han fægter med højre hånd.
kvar’ta’l (lat. quarta fjerdedel), fjerdingår,
kvartalsdranker, person lidende af
dipsomani.

kvar’te’r (lat. quarta fjerdedel), ’/< time;
ældre da. og no. længdemål — 15,72 cm
(’/« alen); bydel; opholdssted for
soldater; logi; 2) astron., de to månefaser,
hvor månen ses halv; i første k er månen
i tiltagende, i sidste k i aftagende; 3)
søv., i da. orlogsskibe deles besætningen i
to k, kongens k (ulige numre) og
dronningens k (lige numre), der igen hver
deles i 2 vagtskifter,
kvarterarrest, straf inden for hær og
søværn, ikendes fra 2 til 30 dage og
består i, at bolig, kvarter ei. skib ikke uden
tilladelse må forlades. Menige
kvarter-arrestanter gør tjeneste som sædv.
kvartercenter anv. ofte i samme betydn.
som kulturcenter, evt. dog blot om lokale
butiksstrøg o. 1.. som udgør kernen i et
bykvarter.

kvartermester, 1) underbefalingsmand i
flåden; avancement til officer
(materielmester) kan ske; 2) formandsstilling i
Kbh. kommune ved
vedligeholdelsesarbejder under kloakvæsenet,
kvarte’ro’n (sp. cuarterön af lat. quarta
fjerdedel), efterkommer efter hvid og
mulat.

kvarterskifte, astron., finder sted, når

månen er i første ei. sidste kvarter,
kvar’tet (ital.-fr., af lat. quartus fjerde),
et musikstykke for fire instrumenter ei.
sangstemmer,
kvartfinale, sport, trediesidste omgang
af en konkurrence. 8 hold deltager, hvoraf
de fire vindere kvalificerer sig til
semifinalerne.

kvartmil, da. længdemål, 1) = Vi
geografisk mil = 1855 m; 2) ofte = 1 sømil
= 1852 m.
kvar’to’l (lat. quartus fjerde), nodegruppe
på fire lige lange noder i en tidsenhed, der
normalt skulle have været tredelt, f. eks.
i ’I, takt.

kvarts, Si’02, overordentlig udbredt
mineral, der krystalliserer heksagonalt i en
tetratoedrisk enantiomorf klasse, k er

2586

Artikler, der savnes under K, bør søges itnder C.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0972.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free