- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2587,2588,2589

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - kurv ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

kvartsekstakkord

Kvindernes Demokr. Verdensforbund

oftest halvgennemsigtig hvidlig-blålig, hat
glasglans og hårdhed 7. Forekommer i
sure eruptiver og krystallinske skifre og
de fleste sedimenter. Hovedbestanddelen
af sand, sandsten og kvartsit. Klare og
smukt farvede varieteter anv. som
smykkesten (eks. bjergkrystal, ametyst,
ci-trin).

kvartsekstakkord, anden omvending af
en treklang, hvorved kvinten bliver
bastone.

kvartsfri porfyr, til syenit svarende
dagbjergart fra ældre geol. perioder.
Hertil bl. a. rhombeporfyr.
kvartsglas, skåle, digler og a.
laborato-rie-udstyr fremstillet af smeltet kvarts.
Meget modstandsdygtigt mod høj temp.
og store, pludselige temp.-forandringer;
ringe varmeudvidelseskoefficient.
kvart’sit, lys, hård bjergart, bestående af
sammenvoksede kvartskorn.
Forekommer som lag i krystallinske skifre og
gamle sedimenter, opstået af sandsten,
kvartsitskifer, en skifret kvartsit.
kvartslampe, se kviksølvkvartslampe.
kvartsmeter, meterprototyp, dannet af
et rør af amorft kvarts, der er tilsmeltet
i begge ender med omhyggeligt slebne
kugleafsnit af smeltet kvarts.
Krum-ningsradierne for de to ender er 1 og 5 m.
k er del af et interferensapparat.
kvartsporfyr, til liparit svarende
por-fyrisk dagbjergart fra ældre geol.
perioder; har oftest grå til rød grundmasse
best. af kvarts og feldspat og strøkorn
af kvarts, evt. feldspat. Optræder som
gange og lavastrømme, især i
grundfjeldet.

kvartstav, arkit., d. s. s. vulst.
kvartsur, et præcisionsur, der reguleres
af en kvarts-krystal, der sættes i
sving-lunger ved elektrostriktion.
kvarttonemusik, musik der er baseret
på en skala, der deler oktaven op i 24
dele i stedet for som ellers i vesteur.
musik i 12 dele. Dyrkes hovedsagelig af
Alois Haba.
kvar’tæ’r, (lat. quartus fjerde; efter en
(forældet) inddeling af jordens geol.
historie i fire perioder), yngste geol.
formation, omfatter 2 hovedafdelinger
di-luvium (istiden) og alluvium (nutid,
postglacial tid). Flora og fauna væs. soçn nu,
dog adskillige store pattedyr, som nu er
uddøde (mammut, mastodonter,
kæmpedovendyr o. a.) Mennesket opstår i ældre
k. I diluvialtiden flere perioder med
nedisning i N-Eur. og N-Amer. og koldere
klima over hele jorden. De kvartære
aflejringer er mest sand og ler, såvel
moræne som flod-, land- og havdannelser,
kvas, betegn, for forsk., hovedsagelig i
Rusl. yndede, syrlige drikke med stort
alkoholindhold. Fremstilles ved gæring
af knust korn med vand, undertiden
tilsat frugtsaft, malt og brød.
kva’s, kviste, grene ei. ganske tynde
stammer m. grene af huggede træer; ofte
sælges k ikke, men bliver liggende på
skovbunden for at tjene til gødning og for at
holde på det nedfaldne løv.
kvase, sav., damp-, motor- ei. sejlfartøj,
indrettet til opbevaring af levende fisk i
en »dam« midtskibs,
’kvasi- (lat. quasi som om), uægte,
foregiven, pseudo-.
kvasikontrakt, jur., retsforhold, der
minder om det ved en kontrakt stiftede,
f. eks. forbrug af varer, der ved en
fejltagelse afleveres til en anden end den,
de er bestemt til.
’kvassia (efter en neger ved navn Øwass/).
trop. træer, hvis ved indeholder stoffer,
som er anvendelige i med. og i
insekt-dræbende midler,
kvast, bot., en blomsterstand, hvor den
midterste blomst springer først ud.
(111. se blomsterstand),
kvastfinnede (Crossopte’rygia), fiskelign.
hvirveldyrklasse. Skælklædte. De
parrede finner m. akseskelet. Denne
dyregruppe ansås for uddød for mange mill.
år siden, indtil man i 1938 fandt en
levende repræsentant, Latimeria, ved
S-Afr.s Ø-kyst. De højere hvirveldyr
antages at nedstamme fra k.
Kwei-chow [gwæi d30u], prov. i
SV-Kina; 179 000 km2; 10,6 mill. indb. Ho-

vedstad: Kwei-yang [gwæi jav] (107 000
indb.) Indb. tilhører for en stor del
Miaotse-folket. Minerallejer. Skovbrug,
kvej’l (fra eng. dialekt samme ord som coil
sammenrulle), søv., tov lagt i bugter
ovenpå hinanden; k vej le rulle tov op i
bugter, enten i hånden ei. på dækket,
’kvel’ler, d. s. s. salturt.
Kwen-lyn, ukorrekt gengivet navn på

bjergkæden Kun-lun i Kina.
Kverkf jöll [’kværkfjödl], 1860 m h. isl.

fjeldparti i nordl. Vatnajökull.
Kverndrup, tidl. skrivemåde for
Kværndrup.

kWh, fork. for kilowatttime,
kviekalv, kalv af hunkøn, indtil 1 års
alderen; kvie er den tilsv. betegn, i
alderen 1-3 år.
kviescere [-3’ se’rs] (lat. quiescere hvile),

være ei. stille tilfreds,
kvie’tisme (lat. quietas ro), kat. mystik,
udformet af Teresa de jesus, Miguel de
Molinos (1640-97), en sp. præst og
mystiker, og Madame Guyon i 16.-17. årh.;
tilsigter sjælens fuldstændige opgåen i
Gud, så at end ikke salighedsbegæret
bliver igen.
kvik (oldn. kvikkr levende; p. gr. af
røddernes livskraft) (Agro’pyrum), slægt af
græsfam. Små-aksene vender fladen mod
aksets akse; almindelig k ei.
kvikhvede (A. repens) har vidtkrybende
jordstængler (»sener«) og er alm. overalt
i Danm. Besværligt ukrudt i haver, da
selv de iturevne jordstængler kan vokse
ud til nye individer. Ingen værdi som
kreaturfoder,
kviksand (oldn. kvikkr levende,
bevægelig), i våd tilstand vællingagtigt sand,
ofte til hinder ved jordarbejder. ^

kviksten, jernmalm, der let smelter uden
iblanding af andre stoffer.
Forureningerne er augit, hornblende o. 1.
kviksølv (gr. hydrargyros flydende sølv,
lat. mercurius efter guden Merkur ei.
argentum vivum levende sølv),
grundstof, kem. tegn Hg, atomnr. 80,
atomvægt 200,6, vf. 13,6, smp. -h38,6, kp.
356,9, valens 1 (merkuroforbindelse) el. 2
(merkuriforbindelse). Flydende,
sølvhvidt, halvædelt metal, k er kem.
modstandsdygtigt og holder sig godt i luften v.
alm. temp., oks yderes dog ved kp.
kopiøses kun let af salpetersyre. Det danner let
legeringer, amalgamer, m. mange
metaller og finder stor anv. hertil, k
forekommer i naturen frit, men oftest som
mer-kurisulfid, cinnober (især i Amer. og
Span.) og vindes heraf v. ristning, k har
været kendt fra meget gl. tid. Det anv.
især i fys. apparater til fyldning af
termometre og barometre m. m., til fremst,
af amalgamer og i den elektrokem.
industri (som elektroder). Som kem. forb.
har k med. anv. k og dets forbindelser
er giftige. Verdensprod. af k var 1939
4600 t, hvoraf:

Italien ..................... 2320 t

Spanien .................... 1240 t

USA....................... 640 t

De ital. forekomster ligger i Toscana
og ved Idria (nu Jugosl.), de spanske ved
Almadén og USAs ved New Almaden i
California. Mindre producenter er Sovj.,
Mexico, Cechoslovakiet og Tyrkiet,
kviksølvdamp-ensretter, en ensretter,
der bygger på det forhold, at et fra en
lysbue stammende lysende punkt på en
kviksølvoverflade i stærkt fortyndet luft
kun tillader strømretning mod
kviksølvet. Beholderen, hvori kviksølvet
(katoden) og en ei. fl. anoder befinder sig,
er ved mindre k af glas, ved større af
stål.

kviksølvforbindelser deles i
merkuri-(valens 2) og merkuro- (valens 1) forb.
kviksølvforgiftning (hydrargy’riasis,
merkuria’lisme) optræder dels som akut,
dels som kronisk forgiftning. En af de
hyppigste former for akut k er
sublimatforgiftningen. Den viser sig ved
opkastninger, mavesmerter, vedvar,
diar-rhoe, mundbetændelse samt en ofte farlig
nyrebetændelse. Hurtig indgriben
nødvendig. Den kroniske k ses især hos
arbejdere, der har med kviksølv at gore,
f. eks. i spejl- og termometerfabrikker,
men kan også findes hos patienter, på

Højfjeldssol.

hvem kviksølv anv. i lang tid. Viser sig
ved rysten og irritabilitet,
kviksølvforstærker, meget anv.
forstærker til tynde fot. negativer.
Sværtningen bleges i k og gendannes
forstærket v. behandling m. ammoniakvand,
kviksølvhorisont, d. s. s. kunstig
horisont.

kviksølvkvartslampe,
kviksølvbuelampe, hvis virkning beror
på, at kviksølvdamp
bringes til at lyse ved en
elektr. udladning gnm.
et rør af kvarts, der er
gennemtrængelig for
kviksølvspektrets
ultraviolette lys. Anv. som
»højfjeldssol« ved
lysbade til behandling af
forsk, hudlid’elser og
engelsk syge.
kviksølvlampe,
lyskilde, der beror på elektr.
udladning i
kviksølvdamp ved højt tryk. Er
meget økonomisk og
kan udføres for meget
store lysstyrker. Anv.
til gade- og
landevejs-belysning.

kviksølvlevermalm, mørk, rødbrun
masse bestående af cinnober, asfalt og ler.
Kviksølvmalm fra Idria,
kviksølvsalve. Grå k består af rent
kviksølv udrevet i fedtstof, anv. mod
syfilis; gul og rød k indeholder
kviksølvilte, anv. mod øjensygdomme,
kvil’lajabark, inderbarken af Quillaja
saponaria, sæbetræ, slægt af rosenfam.,
S-Amer. Barken, der i handelen
forekommer reven ei. pulveriseret, anv. til vask
(p. gr. af saponinindholdet) og til med.
brug.

kvindedør, af de middelalderlige kirkers
to langside-døre den nordre, der var
forbeholdt kvinderne,
kvindeemancipation, kvindernes
frigørelse fra de bånd af jur. og
konventionel art, der har begrænset deres indsats
på lige fod med mænd.
Kvindefængsel, Statens, oprettet 1928
i Vestre Fængsel (Kbh.). Anv. til
udståelse af fængselsstraffe på ei. over 5 mdr.
Kvinde-Gymnastikforening, Dansk
(fork. DKG), stiftet 1888 som Dansk
Gymnastiklærerindeforening. 1898 nuv.
navn. Optog 1900 svømn., 1902 boldspil.
Den mest bet. kvindegymn. og
-svømme-forening, har især gjort sig gældende på
svømn.s område (Inge Sørensen, Karen
Margrethe Harup o. a.). Repr. Danm.
på olympiaderne 1906, 24, 28, 32, 36
og 48. Medl. 1948: ca. 1400.
Kvindelig Idrætsforening, Kbh., (fork.
Kl), stiftet 1906; gymnastik- og
håndboldklub. 1948: 2075 aktive, 600 passive
medl.

Kvindelig Læseforening, læseselskab
i Kbh., stiftet 1872, bygn. opf. 1910;
bibliotek på ca. 100 000 bind. Fra 1948
også adgang for mænd.
Kvindeligt Arbejderforbund, Danm.s
fjerde-største fagforbund, grl. 1901; omf.
ufaglærte kvindl. arb.; 1948: 30 345
medl.

kvindeligt rim, tostavelsesrim med
trykstærk næstsidste stavelse, f. eks.
»gule - hule« (mens »gul-hul« er et
mandligt rim). Betegnelsen hidrører fra fr.,
hvor hunkønsformerne opr. havde denne
trykfordeling,
kvindemælk ei. modermælk består hos
mennesket af ca. 88 % vand, 3,5 % fedt,
1,3% protein, 7,5% mælkesukker og 0,2
% salte.

kvindemælks central, opsamlingssted
for sunde kvinders overflødige mælk til
brug for svage og tidligt fødte børn. I
Kbh. på børnehosp. Fuglebakken fra
1943.

Kvinderegensen, Universitetskollegi-

et, eneste studenterkollegium forkvinder i
Danm. Bolig for 57 studerende ved Kbh.s
Univ. og Polyt. Læreanstalt. Åbnet 1932.
Kvindernes Demokratiske
Verdensforbund (KDV), verdensomspændende
kvindeforbund, stiftet i Paris 1945 (da.
afd. nov. 1948); ca. 81 mill. medl. fra 56

2587

2588

2589

Artikler, der savnes under K, bør søges itnder C.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0973.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free