- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2590,2591,2592

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kvindernes Internationale Liga ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Kvindernes Internationale Liga

kvældning

lande. Har til formål at fremme
kvindernes deltagelse i det polit. , okon og sociale
liv, at arbejde for folkesundheden og at
nedkæmpe den fascistiske ideologi.
Kvindernes Internationale Liga for
Fred og Frihed, forening, der vil
samle kvinderne verden over til kamp
mod krig og diktatur. Opr. grl. i Haag
1915 som komité, som verdensforening
i Zurich 1919.
Kvindernes Radio-Landsudvalg,
re-præs. 13 kvindeforeninger m. ca. 100 000
medl.; tilrettelægger de særl. udsendelser
for kvinder i da. radio,
kvindesagen, det problemkompleks, der
i nyere tid er opstået omkr. kvindens
stilling i familie, samfund og ståt, samt det
arbejde, der gøres for løsn. heraf. Med
industrialismens gennembrud forrykkedes
grundlaget for familielivet, idet maaden
som udearbejdende forsørger fik større
overvægt over kvinden, hvis arbejde i
hjemmet tilsyneladende var af langt
ringere betydning. Herved blev den
forlængst bestående jur. og polit, ulighed
ml. kønnene af større bet., hvilket
forstærkedes af udviklingen, da også
kvinderne kom ud på arbejdsmarkedet.
Kvindebevægelsen, der rejstes i 19. årh.s midte
(amer. kongres 1848, i Engl. Stuart Mill’s
skrift om kvindernes underkuelse 1869,
i Danm. »Clara Raphael« 1850), rejste
derfor krav om personretlig og polit,
ligestilling, lige løn for lige arbejde og lige
adgang til alle erhverv og uddannelser.
Mest opmærksomhed vakte kampen for
kvindevalgret, ført voldsomst af
suffragetterne i Engl. Den kommunale valgret
indførtes fra 1862 og fremefter i de fleste
lande (Danm. 1908), og fulde polit,
rettigheder fulgte fra 1906 (Danm. 1915).
Enkelte lande, bl. a. Frankrig, indførte
først kvindevalgret efter 1945. i Schweiz
er forslag derom forkastet 1946 ved en
folkeafstemn. (hvor kun mænd havde
stemmeret). De øvr. programkrav er helt
ei. delvis gennemført jævnsides hermed.
I Danm. således personretlig ligestilling
gnm. en række love fra 1857, adgang til
univ. 1875, adg. på lige lønvilkår til alle
statsstillinger 1920 og 1921 (m. undt. af
officers- og indtil 1946 præsteembeder).
- k har i nogen grad skiftet karakter,
eftersom den jur. ulighed er nær ved at
være afskaffet, og vægten herefter ligger
på det konventionelt og erhvervsmæssigt
bestemte.

kvindesygdomme, sygdomme i de
kvindelige kønsorganer,
kvinkva’ge’sima, anden stavemåde for

quinquagesima.
kvint (lat. quintus den femte), 1) da. vægt
fra 1861-1916; = 5 g; 2) mus., det femte
trin i den diatoniske skala,
kvinte’ro’n (sp. quinto femtedel),
efterkommer efter en hvid og en kvarteron.
kvintes’sen’s (lat. quinta essentia det
femte væsen, d. v. s. æteren som
Aristoteles føjede til de af de ældre gr. filos.
antagne 4 elementer; jord, luft, vand, ild),
1) den særligt virksomme ei. fine
bestanddel af et stof; 2) det. det egl. kommer an
på i en sag.
kvin’tet (ital. quintetto af lat. quinque fem),
et musikstykke for fem instrumenter ei.
sangstemmer. En stryge-k består
oftest af 2 violiner, 2 bratscher og 1
violoncel.

kvintillion (kvint + ital. millione). en
million kvadrillioner, 10". I Frankrig og
USA d. s. s. trillion, 10".
kvin’ti’n ei. qvintin (mlat. quintinus
femtedel), gl. da., no. og sv. vægt = 1/128
pund = 3,91 g.
kvin’to’l (ital.), nodegruppe på fem lige
lange noder i en tidsenhed, der normalt
skulle være to- ei. tredelt,
kvintsekstakkord, mus., første
omvending af en septimakkord, hvorved tertsen
bliver bastone.
Kviri’na’let, da. form f. ital. Quirinale.
Kvistrup, tidl. hovedgård S f. Struer,
1163 skænket til Tvis kloster, senere bl. a.
i slægterne Munk og Juul’s eje. På
hoved-bygn. sandstensportal fra 1637.
kvit (lat. quietus rolig), fri for gæld.
K-vitamin, fedtopløseligt vitamin, der
har bet. for dannelsen af et af de enzymer,

259O

der bevirker blodets koagulation. Findes
i grønne planter, men dannes hos
mennesket også ved bakterievirksomheden
i tarmen. Opdaget 1930 af danskeren
Henrik Dam, som herfor fik Nobelprisen 1944.
Kvitøya [’kvi:töi<a] ei. G iles Land, 0 i NØ-

Spitsbergen (ca. 300 km2),
’kvota (lat. quota (pars) hvor stor en
brøkdel), brøkdel, forholdsmæssig part af
et hele. Specielt: 1) ved kvantitativ
importregulering den mængde af påg. vare,
som må indføres fra et bestemt land.
k-systemet i mod. salgsorganisation går
ud på, at der tildeles hver sælger et vist
kvantum (k), som han mindst må sælge.
For salg ud over k får han ekstra
provision; 2) i henh. til USAs
indvandringslove (First Quota Aet 1921, skærpet i
Immigration Aet 1924) det antal
immigranter fra hvert land, som årl. må
indvandre til USA; k sattes opr. til 2% af
det antal immigranter fra det pågældende
land, som var bosat i USA i 1890. Den
samlede årl. indvandring kunne derefter
ikke overstige ca. 150 000.
kvoti’en’t (lat. quotiens hvor ofte), mat.,

resultatet af en division,
kvoti’en’trække ei. geom. progression,
talrække, hvor forholdet ml. et led og
det foregående altid er det samme,
kvoti’te’tsskat (nylat. quotietas
andels-forhold), en direkte skat, hvor provenuet
i det enkelte år er bestemt af
variationerne i beskatn.grundlaget (eks: den da.
indkomstskat til staten). Mods.
reparti-tionsskat.

kvæde (Cy’donia), slægt af kernefrugtfam.,
buske ei. små træer m. store,
kortstilkede blomster.
Kernehuset pergamentagtigt. 4
arter i Eur. og Asien;
al-m i n d e 1 i g k (C. oblonga) har
en pæreformet frugt, anv. til
syltning; japansk k (C.
japonica ei. Chænomeles
lage-naria) har skarlagenrøde
blomster, prydbusk.
kvæg, fællesbetegn. for forsk, husdyr,
zool. tilhørende okseslægten (køer, tyre,
stude, kvier, kalve); holdes som
brugsdyr for mælkens, kødets og hudernes
skyld, i noget omfang som arbejdsdyr,
kvægavl, tillæg og opdrætning af ungt
kvæg til vedligeholdelse af bestanden.
Hvor der drives rationel k, går
bestræbelserne endv. ud på planmæssigt at
forbedre kvægets brugsmæssige egenskaber
navnl. m. h. t. mælkeydelse og
slagtekvalitet. Kvægavlsarbejdet i Danm.
foregår på en bred basis og står på et
relativt højt stade. Kontrolforeninger,
kvæg-avlsforeninger, stambogsføring, kåringer,
dyrskuer, afkomsbedømmelser og
afkomsundersøgelser er vigtige
fællesforetagender til støtte af k (se kvæghold),
kvægavlsassistent, den mand (ikke
dyrlæge), som foretager sædudtagning og
inseminering for en kvægavlsforening
m. k. s.

kvægavlsforeninger ei.
tyreholdsforenin-ger, sammenslutninger äf kvægbrugere,
der i fællesskab anskaffer og benytter
kostbare avlstyre. 1 Danm. fandtes (1947)
725 k med ca. 90 000 medl. ogl420 tyre.
k modtager et mindre statstilskud,
kvægavlsforeninger m. k, s. (med
kunstig sædoverføring) holder tyre, der
bringes til at afsætte sæden i en kunstig
skede. Sæden overføres da kunstigt
(inseminering) til medlemmernes køer. Ved
denne fremgangsmåde kan værdifulde
avlstyre benyttes til langt fl. hundyr
fordelt over et stort område (sæd kan
forsendes over hele landet), k er oftest
store foreninger m. 10-12 ei. fl. tyre.
Ca. l/t af Danm.s kobestand er tilmeldt k.
kvægbedømmelse, vurdering og evt.
beskrivelse af kvægets ydre bygningstræk
(eksteriør),
kvægbremse, d. s. s. oksebremse.
kvægflue (’Musca autum’nalis), beslægtet
m. stuefluen. Findes på kvæg, navnlig
omkr. øjnene, ved sår o. 1., hvor vædske
udsvedes. Larven i kogødning, fluen
overvintrer i stalde o. 1.
kvæghold. Kvæget er det vigtigste
husdyr i de fleste af verdens lande, idet kvæg
er særdeles velegnet til under meget skif-

259X

tende klima- og ernæringsforhold at
omsætte grove plantefodermidler til for
mennesket vigtige fødemidler (mælk,
smør, ost, kød), andre nyttige produkter
(skind, læder) og trækkraft. 1 Danm.
er k landbrugets økon. grundpille, idet
kvæget omsætter ca. 65 % af
planteproduktionen og giver landbruget ca. 50%
af dets samlede bruttoindtægt.
Kvægbestanden er godt 3 mill. stk. (1947),
hvoraf halvdelen er malkekøer, resten
tyre (50 000), stude (50 000), kvier og
kalve. Gennemsnitsydelsen for de
kontrollerede køer ligger på ca. 3200
kg mælk med 4% fedt; den saml.
mælkeproduktion opgøres for hele
landet til 4,5 mill. t, kødproduktionen til
150 000 t.

kvægmyg (Simu’liidae), fam. af ganske
små, sorte, fluelignende, stikkende myg;
store klare vinger. Larverne fastsiddende
i rindende vand. Suger blod af kvæg,
heste, undertiden mennesker. Kan volde
bet. ulempe. I Danm. navnlig i
Gudenådalen.

Kvæg- og Kødudvalg,
Landbrugsministeriets (nedsat 1933), virker
rådgivende og administrerende i sager ang.
afsætning af kvæg og kød til ind- og
udland.

kvægpest, akut forløbende
infektionssygdom, som kendetegnes ved katarr og
blodig, kru pøs-difteri tisk betændelse i
slimhinderne, spec. fordøjelseskanalens.
Inkubationstiden er 6-9 dage. Foruden
hornkvæg angribes får, svin og geder,
k slæbtes med folkevandringen og under
krige fra Asien til Eur., således hærgede
den i Danm. 1745-52, hvor 2 mill. stk.
kvæg skal være døde af pesten. I Danm.
optrådte k sidste gang 1813-14. 1920
spredte tilf. i Belgien og kolossal
epizooti i Polen, hvortil udsendtes
hjælpeekspeditioner bl. a. fra Sv. og Danm.
Under epidemier er dødeligheden meget
høj, op til 99%. - Overlevende dyr er
immune i 5-6 år. Smitstoffet er
filtrer-hart virus, som kun giver anslag ved
direkte berøring af et angrebet dyr.

kvægracer. Det egl. tamkvæg opdeles i
et meget stort antal racer, der i størrelse,
bygningstræk, farve, ydeevne ei. andre
brugsegenskaber adskiller sig meget. Opr.
var k lokalt geografisk bestemt, men i
nyere tid haves mange eks. på, at en
race kan vinde indpas over næsten hele
verden (eks: jerseykvæg); i det hele taget
har de eng. k gjort sig stærkt gældende.
1 Danm. foretages racetællinger med ca.
10 års mellemrum; 1944 fandtes i alt
1 528 000 køer, deraf var 1 037 000 rød
da. malkerace, 278 000 jydsk race,
124 000 korthorn, 23 000 jersey, 15 000
hollændere, resten andre og blandede.
(111. se de enkelte racer).

kvægsølv, anden stavemåde for kviksølv.

kvægtorv, opr. en åben plads, hvor der
handledes med kvæg. Nu oftest
overbygget hal i forb. med offentl. slagtehus.
På pladser, hvor eksporten er
hovedsagen, kaldes kofte eksportstald ei.
samle-stald.

’kvæ’kere (eng. quakers, af quake ryste),
egl. Vennernes Samfund (eng:
So-ciety of Friends), af G. Fox stiftet
kristent samfund uden teol. system, men
båret af intuitiv mystik; ofte tavs gudstj.,
hvor de enkelte under indre
koncentration (der kan få dem til at ryste) lytter
til Guds stemme (det indre lys). Forfulgt
i hjemlandet grundede k koloni i
Pennsylvania 1682. k, der nægter
militærtjeneste og edsaflæggelse, har gjort et
vældigt arbejde i fredssagen,
kvindesagen, arbejdet for kulturel, rel. og
politisk frihed. 1947 fik k Nobels fredspris
(Fredsvennernes hjælpearbejde).

’kvæ’kerfinke (ty. quäken kvække)
(Frin-’gilla montifrin’gilla), beslægtet m.
bogfinken, hannen m. sort hoved, brunl.
underside. Nordisk nålesko vsfugl. I Danm.
i store flokke om vinteren, endv. som
meget sjælden ynglefugl.

kvældning (ty. quellen svulme),
udbulning. Visse stoffer, f. eks. lim, er i
vandfattig tilstand i stand til at optage
vædske under dannelse af en gel (»gelé«).
Processen kaldes k.

2592

Artikler, der savnes under K, bør søges itnder C.

[-Gennemskåret-]

{+Gennemskå-
ret+} kvæde.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0974.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free