- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2593,2594,2595

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kvindernes Internationale Liga ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

kvælerslanger

kylix

kvælerslanger (’Boidae), store slanger

Mexicansk boa.

m. rester af baglemmer, forholdsvis
kort-halede. Trop. Hertil boa, ’python,
anakonda.

kvælning, død som flg. af hindret
åndedræt. Herved bliver blodet ikke iltet og
kan ikke afgive kulsyren. Kan skyldes
en række forsk, årsager (kværkning,
strangulation, iltmangel i atmosfæren,
drukning, fremmedlegemer i luftrøret
osv.). Såfremt sikre dødstegn ikke er
indtrådt, kan kunstigt åndedræt i nogle
tilf. føre til genoplivning,
kvælstof (lat. nitrogenium), grundstof,
kem. tegn. N, atomnr. 7, atomvægt 14,
vf. 1,25 g/1, kp. 4- 195,8°, valens 3 ei. 5.
Farveløs luftart, som er kem. meget
modstandsdygtig; ved meget høj temp.
forener k sig med ilt til kvælstofilter. Ved
5-600° og højt tryk reagerer k i
nærværelse af en katalysator med brint under
dannelse af ammoniak, k forekommer
dels frit i atm., hvoraf den udgør ca.
80%, dels i naturligt forekommende
nitrater (salpeter m. m.) og i mange org.
stoffer, af hvilke det er en væs.
bestanddel (proteinstoffer m. m.). Luftens k
udnyttes til fremst, af kvælstofilter (som
benyttes til fremst, af salpetersyre) og
ammoniak,
kvælstofs betydning for planter.
Grønne planter bruger som k-kilde nitrat og
ammoniumsalte. Bælgplanter kan i
symbiose med knoldbakterier også udnytte
luftens frie k. Af det optagne kopbygges
æggehvide, der er nødv. ved
celledannelse. Ved k-mangel bliver planter små,
danner mindre bladgrønt og ofte mere
rød farve. Ved k-overskud bliver planter
bladrige, mørkegrønne, senere
blomstrende, modstandsevnen mod kulde og
sygdomsangreb nedsættes. Nogle bakterier
og svampe bruger samme k-kilde som
grønne planter, andre behøver org.
k-forb. k-bindende bakterier udnytter
luftens frie k.
kvælstof, anvendeligt (i den dyriske
organisme), bestemmes ved
foderstofanalysen efter en af H. Møllgaard og
Grete Thorbek angivet metode. Navnlig
hvor det drejer sig om ensilage,
rodfrugter o 1., er k et godt udgangspunkt for
beregn, af foderets anvendelige protein,
kvælstofforilte ei. kvælstofoksydul, NaO,
fremstilles v. ophedning af
ammoniumnitrat, tørring af luftarten og
kompression på stålflasker, k virker bedøvende,
i mindre mængde oplivende (lattergas,
lystgas). Anv. som bedøvelsesmiddel ved
fødsler og mindre operationer,
kvælstofgødning, kunstgødninger, hvis
eneste ei. væsentligste plantenæringsstof
er kvælstof. 1 Danm. anv: chilesalpeter,
svovlsur ammoniak, kalksalpeter,
natronsalpeter og kalkkvælstof,
kvælstofilte. Fl. forsk, k-r kendes.
Vigtigst er kvælstofforilte, k (kvælstofoksyd)
NO og kvælstofoverilte. k er en farveløs
luftart, som kan fremst, af luftens ilt
og kvælstof i elektr. flammeovne
(Birkeland og Eyde). Anv. t. fremst, af
salpetersyre.

’ kvælstoflege’ret stål, stål, der er
overfladebehandlet ved nitridering.
’kvælstofoksydu l, d. s. s.
kvælstofforilte.

kvælstofoverilte, N02 ei. NzOt,
rødbrun luftart, som kan dannes af
kvælstofilte og luftens ilt ei. v. ophedning
af forsk, nitrater f. eks. blynitrat, k

55 2593

giver med vand salpetersyre og
salpetersyrling. Anv. til fremst, af salpetersyre,
’kvæ’ner, et (sandsynligvis finsk) folk,
der i 17.-19. årh. indvandrede til N-Norge
fra Sv. og Fini. 1930: 7804 k, heraf 2742
norsk- ei. lapblandede,
kværke, en for hesteslægten specifik, akut,
smitsom infektionssygdom, der
fremkaldes af k-bakterien (Streptococcus equi)
og kendetegnes ved en purulent
(forbulnende) slimhindekatarr i de forreste
luftveje med dannelse af bylder i de
tilsvarende lymfekirtler. De fleste heste
angribes af k, hyppigst i alderen 1/!-5 år.
kværn, maskine til sønderdeling af korn
og andre stoffer. Malelegemerne kan være
møllesten af natur- ei. kunststen ei.
udført af hærdet stål.
Kværndrup, da. stationsby (Ringe-

Svendborg); 583 indb. (1945).
kværu’lan’t (mlat. querulans klagende),
person, der altid føier sig forurettet og
derfor altid klager, fører proces o. 1.
kværulantforrykthed, sindssygdom,
hvorunder patienten fører en stadig kamp
mod de formentlige overgreb og
komplotter, der er i gang mod ham.
’kvæse, en i fårets hjerne forekommende
tinte af en af hundens bændelorme,
Taenia coenurus. Fremkalder drejesyge.
Kvæsthuset (gl. betegn, for hospital for
sårede) i Kvæsthusgade, Kbh., oprettedes
1686 for syge søfolk. Efterhånden
fattighus for gamle og invalider. 1777 flyttet
til Søkvæsthuset på Christianshavn.
Senere afløst af Marinehospitalet. Flåden
benytter nu Kbh.s Militærhosp.
’kvæstor (lat. quæstor af quærere søge,
spørge), 1) rom. embedsmand for
finans-forvaltningen, opr. 2, senere 20; valgtes
årligt; fik sæde i senatet; 2)
regnskabsfører v. univ.
kvæ’stu’r (lat. quæstura), 1) en kvæstors
embede; 2) betegn, for Kbh.s Univ.s
økon. forvaltning,
kvæsurt (ty. Quese blodvable + urt)
(Sangui’sorba), slægt af rosenfam. Urter
med uligefinnede blade og små blomster;
læge-k (S. officinalis) forekommer et
par steder i Danm.
Ky., off.fork. for staten Kentucky i USA.
kyani’se’ring, eng.
træimprægnerings-måde opfundet 1832 af den eng. ing.
Kyan. Træet lægges i en
kviksølvopløsning (merkuriklorid) og beskyttes derved
mod insekter og svampe, k er lidet
brugt.

’kyathos (gr. kyatizein øse), øsekop m.
høj hank.

Kya’xares, medisk konge 625-585 f. Kr.,
samlede Medien og ødelagde s. m.
Babylon assyrernes rige.
Ky’bele, i gr. rel. en gudinde, opr. en
moder- og frugtbarhedsgudinde. K er af
uarisk opr., stammer fra bondekulturen;
den vigtigste kultmyte er fortællingen
om ynglingen Attis, der blev elsket af
K og døde, symbol på naturens liv og
død. I Rom indførtes K år 205 f. Kr. og
kaldtes Magna mater. Kulten var af
ekstatisk karakter. I den hellenistiske
tid trådte Attis mere i forgrunden, og
kulten blev et frelsesmysterium, hvorved
man erhvervede det evige liv. K
afbildedes som en kraftig kvinde med
murkrone på hovedet, kørende med løver ei.
ridende på en løve.
Küchler [’kyklar], Albert (1803-86), da.
maler; opr. historie- og genremaler, men
blev i Rom påvirket af den tyske maler
Overbecks kreds og malede, efter i 1851
at være blevet franciskanermunk, rel.
bill. i nazarenernes ånd.
Küchler [’kyxlsr], Georg von (f. 1881), ty.
generalfeltmarskal. Deltog i po. felttog
1939, ledede den ty. troppeafd., der 1940
brød over fr. grænse v. Sedan;
kommanderede armé ved Leningrad 1941, fra
1942 ledende på nordfronten, måtte jan.
1944 opgive belejringen af Leningrad.
Arresteret febr. 1944. Efter
krigsforbryderproces dømt t. 20 års fængsel 1948.
Kyd [kid], Thomas (ca. 1557-ca. 94), eng.
dramatiker. Bl. hans højstemte, klart
opbyggede, men stilistisk ensformige
sørgespil er Spanish Tragedy (1594) og
muligvis et Hamlet-drama, forbilledet
for Shakespeares »Hamlet«.

2594

Kyffhäuser [’kifhoyzar], 477 m h. ty.
bjerglandskab S f. Harzen. Efter sagnet sover
kejser Frederik Barbarossa i K.
ky’fose (gr. kyfös kroget), abnorm
krumning af hvirvelsøjlen i form af
rundryg-gethed ei. pukkel.
Kyhn [ky’nl, Knud (f. 1880), da. maler;
medl. af »Grønningen« 1915-21, af »Den

Knud Kyhn: En Svaneflok. 1931.
(Kunstmus.).

Frie Udst.« fra 1923; motiver med dyr,
navnlig fugle, i akvarel- og oliebill. samt
keramiske dyreskulpturer.
Kyhn, Vilhelm (1819-1903), da. maler;
som tilhænger af Høyen dyrkede K

Vilhelm Kyhn: Eftermiddag. Motiv ved
Bjærgelide i Nærheden af Horsens. 1859.
(Kunstmus.).

navnlig det nat. landskabsmaleri med et
islæt af romantik og poesi og med sans
for det storladne og harmoniske, f. eks.
i skildringer af jysk natur; var imod
fremmed indflydelse i da. kunst; samlede
i beg. af 1870erne en aftenskole i sit
atelier.

Kykkelsrud [’xykalsrü:], 19 m h. no.
vandfald i Glomma, SV f. Øyeren.
Kraftstation (51 600 kW).

Ky’kladerne, gr. Kyklddes, stor gr.
ø-gruppe bestående af over 200 mindre
øer i den sydlige del af Det Gr. Øhav
N f. Kreta; 2660 km’-; 147 000 indb.
(1938). Kendte øer er Syros med
hovedstaden Hermoüpolis (21 000 indb.), Délos,
Andros, Ténos, Påros, Nåxos, Mélos,
los og Théra (Santorin). Landbrug,
fiskeri og søfart er hovederhverv. Der
dyrkes hvede, vin, oliven, figen,
sydfrugter, ris og majs.

ky’kla’disk kultur, i gr. forhist. arkæol.
den i ældre ægæisk tid meget særprægede
kultur på de gr. øer (111. se tavle Ægæisk
Kunst).

’kykliske digtere (gr. kyklos kreds),
betegn. f. de gr. digtere, som i tidsrummet
ca. 750-550 f. Kr. forf. episke digte om
samme sagnkreds, som behandledes af
Homer.

ky’klo’per (gr. ’Kyklopes), i gr. mytol.
dæmoniske, kæmpeagtige væsener, der
omtales som bygmestre af fortidens
vældige bygværker, navnlig mure
(kyklop-mure). If. Hesiod fandtes tre k: Brontes,
Steropes og Arges. If. Homer var k
kæmper med et stort øje midt i panden.
Den stærkeste af dem var Polyfemos.

kyklopflynder, flynder hvis øvre øje
abnormt sidder i rygkanten.

kyklopmure, svære kampestensmure
uden tydelige skrifter. Tiryns’ og Mykenes
borgmure var if. sagnet bygget af
kykloperne, deraf navnet.

Kylberg [’xy :lbærj], Carl (f. 1878), sv.
maler; landskaber og figurkompositioner
af en ofte ekstatisk, stemningsbetonet
kolorit.

’kylix (gr.), flad drikkeskål m. fod og to
ører.

2595

Til tryk august 1949.

Artikler, der savnes under K, bør søges itnder C.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0975.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free