- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2599,2600,2601

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - kysthospital ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

kysthospital

kælvningsfeber

kysthospital, hospital ei. sanatorium
beliggende ved kysten, hvor man især i
ældre tid regnede med søluftens
helbredende virkning. Første da. k oprettet
1875 på Røsnæs. Modtager voksne og
børn med skrofulose, kir. tuberkulose
m. v. Drives for private midler i samarb.
med Finseninstitutet, 153 senge. Senere
k på Finseninstitutet og under
National-foren. til Tub. Bekæmp: Juelsminde k,
opført 1902, 162 senge. Til behandl, på
k ydes statsstøtte efter tub.lovene,
kystklima ei. oceanisk klima, klima med
ringe forskel (mindre end 20°) ml. den
koldeste og varmeste måneds
middel-temp.

KUstrin [ky’stri:n], ty. navn på byen
Kostrzyn.

kystskipper, person, der, efter mindst
2 års sømandstjeneste, har bestået
k-prøven (2-3 mdr.s kursus) og derved
fået ret til at føre da. skib under 100
BRT i kystfart.
kystskyts, det svære skyts på kystforter.
Da. k omfatter bl. a. pjecer af kaliber:
15-21-30- og 35 cm.
kystterne, d. s. s. havterne.
Kythera [’kji/>ira], gr. ø ml. Peloponnes

og Kreta; 281 km2; 9000 indb.
Kyüshü [kju:Ju:], Japans sydligste og
tredjestørste ø; 35 660 km2: ca. 10 mill.
indb. Hovedstad: Nagasaki. Mod N
Japans vigtigste sværindustrielle område.
Tunnel til Honshü (anlagt 1936^11).
’Kyzikos, gr. koloni på ø i
Marmara-havet, anlagt af Milet. Her slog
Alkibia-des spartanerne 410 f. Kr.
Kyzyl ’Kum [kizil], ca. 200 000 km2 stor

sandørken S f. Aral-søen i Sovj.
Kyösti [’ky-1, Larin, pseud. f. Kvösti
I.ar-son (f. 1873), fi. forfatter. Har udg. en
række betydelige digtsaml.; stor
motivrigdom, formskabende evne og udpræget
visuelle anlæg kendetegner K som lyriker.
KZ-maskine, betegn, for de
flyvemaskinetyper, som er konstr. af de da.
flyvemaskinekonstruktører V. E. Åramme
(f. 1905) og Karl Gustav Zeuthen (f. 1909)
og bygget på Skand. Aero Industri A/S.
kæbe, anat., del af ansigtets knogler, der
bærer tænder. Overkæben er dannet v.
sammenvoksning af de to overkæbeben
og to mellemkæbeben. Nedadtil er den
udstyret med et hesteskoformet
knoglefremspring, gummebenet, der bærer
overmundstænderne. Disse er kilet ned i
knoglevævet svarende til tandgruberne.
Underkæben er dannet ved
sammenvoksning af de to underk-ben og består
af en vandretstillet del, der på sin
overside bærer undermundstænderne ordnet
i ellipseform, og en lodretstillet del, der
opadtil er i ledforb. med tindingebenets
underside (k-leddet).
kæbehule, bihule til næsehulen (i
overkæbebenet),
kæbehulebetændelse, form for bihule-

betændelse.
kæbeortopædi, behandling af
fejldannelser i kæberne, heribl. også
uregelmæssig tandstilling,
kæbeposer, hos visse pattedyr som aber,
murmeldyr, hamstere m. fl., hulheder i
kinderne, hvori føden midlertidig kan
opbevares.

kæde, 1) maskindel til ophejsning af
byrder (krank) ei. overførelse af bevægelse
(drivk) m. m. En drivk kan være en

Rullekæde.

rulle- ei. tandk. En båndk består af flade
metaltrådshager; 2) tekstil, kædegarn,
kædetråde, i vævede stoffer det ene af de
to vinkelret på
hinanden forløbende
tråd-systemer: k og skud.
k ligger i stoffets
længderetning. Ved
k-skæring ei.
varp-ni ng afskæres k i rette
længde og antal og opvikles før vævning
på en k-bom. k-trådenes antal bestem-

mes af stoffets bredde, tæthed, ei.
trådenes finhed; 3) danseform, hvor de
dansende tager hinanden i hånden, kendes
fra folkedans og fra kunstdanse,
kædebjerge, d. s. s. foldebjerge.
kædebom, tekstil, den del af en væv,
hvorpå kædegarnet (det garn, der ligger
i stoffets længderetning) er opviklet.
kædebrev, brev, ofte af mystisk-religiøst
indhold, som opfordrer modtageren til
- for at vinde lykke og undgå farer ved
at »bryde kæden« - at afskrive og
videresende brevets indhold til et vist antal
andre personer, som hver især skal
videresende et k til samme antal osv.
Princippet er d. s. s. i sneboldsystemet,
kædebro, hængebro, der er udført med
bærende kæder, mods. kabelbro.

kædebrøk, et udtryk af formen

___

««

b, +

b 2 +

Tandkæde.

55

2599

a,_

£>» + ••

d. v. s. en brøk, hvis nævner er et helt
tal by pius en brøk, hvis nævner atter er
et helt tal b2 pius en brøk, hvis nævner
atter har denne egenskab osv. Afbrydes
dette efter endelig mange skridt, kaldes
k endelig, ellers uendelig. En endelig k
er et rationalt tal, en uendelig fremstiller
et irrationalt tal.
kædeforretning,
detailhandelsforetagen-de med en række ensartede udsalg
under central ledelse, k tilstræber
stordriftens fordele uden at gøre det enkelte
udsalgssted særlig stort; k forhandler
navnlig dagligvarer, som forbrugerne
ønsker at købe i nærheden af det sted, hvor
de bor ei. færdes, k-s fordele er: stort og
dermed billigt indkøb, udnyttelse af
erfaringer fra een butik i alle de andre,
stt-rre reklamevirkning, mindre lager i
forh. t. omsætningen, udnyttelse af
specialister p4 mange felter
(driftsorganisa-tion, dekoration, regnskab osv.).
Ulemper er: besværligere kontrol, den lønnede
bestyrers ringere interesse i udsalgets
trivsel end den private butiksindehavers
i sin egen forretning, mindre personlig
kontakt m. kunderne osv. k er meget
udbredt især i USA. Andre steder hemmes
de af brugsforeninger, i Danm. også af
næringslovens bestemmelse om, at en
handlende kun må have eet udsalg i hver
kommune (hvorimod håndværkere og
fabrikanter har ret til at sælge egne og
fagfællers produkter samt tilbehør til
fagets frembringelser fra fl. udsalg).
Kendte da. k er Schou, Irma, Palma
m. fl. De selvstændige små købmænd
søger at imødegå konkurrencen fra k ved
dannelse af indkøbsforeninger samt
»frivillige kæder«, der besørger fælles indkøb,
udveksling af erfaringer m. m.
kædehandel foreligger, når en vare går
fra hånd til hånd hos unødv.
mellemhandlere. k dukker op i vareknappe tider for
at omgå maksimalprisbestemmelser, idet
hvert led tager den tilladte fortjeneste,
hvorved varens sluttelige pris skrues i
vejret, k er siden 1939 forbudt i Danm.,
medmindre videresalget sker uden avance,
kædehuse, eenfamiliehuse
sammenbyggede i række, men sål. at der ml. hver to
huse indskydes et lavere hus med plads
til vaskerum, brændselsrum, cyklerum
m. m.

kædekasse, søk\, rum under ankerspillene

til stuvning af ankerkæden,
kædeknibere, klemmeanordning anbragt
ml. ankerspil og ankerklyds til at
fastholde ankerkæden, såvel når skibet rider
for sine ankre, som når ankrene er
stuvet i klydsene.
kædeknyttemaskine, tekstil, maskine,
der foretager
sammenknytning af
garnenderne i den
indvævede kæde
med garnenderne
af den nye kæde,
der skal tilføres
væven. Opfundet
af den da.
tekstil-ing. Sv. Fleischer,
kædelinie, kurve
dannet af en snor,

2ÖOO

Kædelinie.

der er ophængt i to punkter A og B og
kun påvirket af tyngdekraften,
kædenitning, d. s. s. siksaknitning.
kædeovn, kontinuerlig, kanalformet ovn,
hvori varmegodset bevæges gnm. ovnen
v. hj. af en vandrende herd af kæder ei.
trådnet.

kædereaktion, en kem. ei. fys. reaktion,
der forløber på den måde, at hver
enkelt atomproces medfører en ei. fl.
atom-processer af samme slags, hvorved
reaktionen kan forløbe lavineagtigt gnm. hele
stofmængden. Iværksættelsen af k var
afgørende for frigørelsen af atomenergien
i atombomben,
kæderefleks, sammenhængende række af
reflekser, i hvilke hvert led er stimulus
for det følgende. Eks: synkning. Nogle
opfatter instinktbevægelser som k.
kæderim, et rim, der forb. slutn. af en

verslinie med midten af den næste,
kædeslutning ei. sorites, i logikken en
forkortet sammenkædning af syllogismer,
kædeslæb, søv., en på flodbund udlagt
kæde v. hj. af hvilken et fartøj (f. eks.
en bugserdamper) bevæger sig (op mod
strømmen). Danm.s eneste k-færge over
Egernsund i Sønderjyll.
kædesting, maskesyning, anv. bl. a.
omkring grundene i hvidsøm.
kædetræk, overførelse af bevægelse v. hj.

af kæde og kædehjul.
Kähler [’kæ’-], Herman August
(1846-1917), da. lervarefabrikant, genskabte
den gl. ital. majolikas metalliske lustre.
Kähler, Herman Hans Christian
(1876-1940), søn af ovennævnte, kendt for sine
dekorationer på begitte-ler (begitte ==
overtrække med fint pibeler), skabte
smukke tinemailler i samarb. med J.
Thirslund og Sv. Hammershøi.
’Käkisalmi, fi. navn på Keksholm i Sovj.
kældermand, ordspil af tarveligere art.
kældersnegl (’Limax varie’gatus), gullig,
indtil 10 cm 1., nøgen snegl, der
forekommer i fugtige kældre,
kælderveksel, veksel trukket på og
forsynet med accept af opdigtet person,
kælk, smal håndslæde med stål- ei.
træ-meder til vintersport. Styres v. hj. af en
lang stang ei. benene. Visse k er styrbare
med bevægeligt forparti ei. rat, som f. eks.
bobsléigh.

kællingeknob, alm. i land anv. knude,
der mods. råbåndsknob o. 1. er vanskelig
at løse op.
kællingetand (’Lotus), slægt af
ærte-blomstfam. Urter ei.
buske med 3-fingrede ei.
uligefinnede blade.
Blomsterne gule ei.
røde. 90 arter; i Danm. 3,
hvoraf almindelig k
(L. corniculatus) er
alm. på marker og langs
veje. Dyrkes også. k
anv. i landbruget som
erstatn. for rødkløver,
hvor marken er angrebet af kløverål.
kæltringer (fris. keltern bruge grove ord)
ei. rakkerpak, omstrejfende vandringsfolk
på de jyske heder, der opretholdt livet
som kedelflikkere, glarmestre,
kvaksalvere, spåmænd osv. k var en blanding af
natmandsfolk, tatere og inden- og udenl.
vagabonder,
kælve, føde kalv.

kælveko, handelsbetegn. for en ko, der

snart skal kælve,
kælvetid. Under da. klima- og
fodrings-forhold fordeler køernes k sig over hele
året. Med henblik på
mælkeproduktionens størrelse og økonomi anses
månederne juni-aug. dog for ugunstige kæl
ve-måneder.

kælvning, geogr., løsrivelse af isbjerge fra
en gletscher ei. fra indlandsis, der når ud
til havet.

kælvningsfeber, en hos koen akut
forløbende sygdom, der kan forekomme efter
kælvningen og viser sig ved mere ei.
mindre udtalt lammelse, sjældnere
universelle kramper. Årsagsforholdene er endnu
ikke fuldt belyst, men man ved, at
blodets kalciumindhold er nedsat. Uden
behandling er dødeligheden stor, mindst
50%, men efter at dyrlæge Schmidt,
Kolding, 1897 beg. at infundere (indsprøjte)

2ÖOI

Artikler, der savnes under K, bør søges itnder C.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0977.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free